GRØNKÅLSTYND // MADKLUMME: Det er bevist: Corona-kilo er en ting. Dem, der røg på, da vi henover foråret var lukket inde i vores respektive hjem med sprut og surbrød som de mest opløftende elementer i en mærkelig tid. De kilo hænger godt fast, men gode, grove og grønne retter kan måske trække lidt i den anden retning. Prøv for eksempel denne grønkålspostej.
Det er ingen hemmelighed, at denne skribent har hang til de gode spiser. Emulgerede saucer, gavmildt hældt over nykogte asparges eller grillet spidskål. Aromatiske hummerbisque’r monteret med generøse mængder piskefløde. Eller spændstige søkogte rejer, der umiddelbart efter exit’en fra deres hidsigpink skaller stedes til hvile under en dyne af syrlig, peberprikket håndrørt mayo.
… så kom surdejsbølgen, hvor hektoliter af syrligt fimsende substanser forvandledes til gyldenbrune, duftende brødvulkaner, som endte deres dage, bedækket med iskoldt smør, i munden på en rastløs DJØF’er mellem to zoom-møder
Ligeledes ynder jeg at nippe til et lille glas, måske endda to – ikke mindst efter at jeg for nylig påtog mig den tunge udfordring at gennemføre et fire ugers vinkursus, der tog mig på en dannelsesrejse gennem druernes verden, hvorefter jeg nu nærmest ser det som en pligt at holde kundskaberne ved lige. Og sådan er der så meget. Rigtig meget.
Coronasikre drinks al fresco
For som om det ikke er laster nok, så kom det dér Corona. Og dermed også de corona-kilo, der efterhånden er blevet et folke-fænomen i den vestlige verden. Altså de der kilo, der helt ubemærket sneg sig på under forårets nedlukning, hvor vi først chok-dopede os med solide Gin og Tonics, gerne indtaget med venner og naboer udendørs på præmaturt fremfundne havemøbler og iført flyverdragter, lange underbukser og opspilede øjne, mens vi flittigt belærte hinanden som de entusiastiske hobby-virologer, vi pludselig viste os at være.
Og så kom surdejsbølgen, hvor hektoliter af sydende, boblende og syrligt fimsende substanser voksede på køkkenbordene, inden de forvandledes til gyldenbrune, duftende brødvulkaner, som lige nåede en tur omkring utallige instagram-konti, inden de endte deres dage, bedækket med skivevis af iskoldt smør, i munden på en rastløs DJØF’er mellem to zoom-møder.
Pan-Europæiske coronadeller
Alle disse trøstebidder blev så til kilo – og ikke kun hos undertegnede, for faktisk angav 26 procent af de adspurgte i et YouGov-studie i sommer, at de havde taget på under forårets nedlukning. I England er det faktisk en tredjedel af landets indbyggere, der angiveligt har taget på under deres karantæne. Så der er al mulig grund til lige at være en anelse sundere i disse måneder, nu hvor rosé-sommeren for længst er forbi, og julesulet venter lige om hjørnet. Og hvordan gør man så det.
… jeg satte mig for at opfinde en ret, fyldt med grøntsager, som både kunne gå til morgenmad, frokost og aften, og det blev til denne grønkålspostej.
Se, nu ville det næsten blive FOR ironisk, hvis denne skribent kastede sig ud i en sundheds- og slankeklumme. Det er der utrolig mange andre mennesker, der gør, og lad dem bare anbefale KETO, LCHF, kålsuppe, citronsaft-ahornsirupkuren eller de stankelbenede supermodellers lyntrick: nedsvælgning af vatrondeller for at holde maven fuld. Bundlinjen i et vægttab er, at man skal spise mindre, end man forbrænder. Bum. Og det er så her, at gode, velsmagende retter med godt med grove grøntsager og lidt mættende protein er et hjælpsomt indslag i den daglige menu.
Den grønne ret, der kan lidt af hvert
Jeg synes, at morgenmad er kedeligt. Og madpakke-menuen får tit karakter af dødens pølse. Således satte jeg mig for at opfinde en ret, fyldt med grøntsager, som både kunne gå til morgenmad, frokost og aften, og det blev til denne grønkålspostej. Når den kvalificerer sig til morgenmad, så er det fordi den indeholder mange af de elementer, man ville bruge i en brunch – æg, skinke etc – blot med en skive rugbrød og lidt frugt til. Den gør sig fint kold i en madkasse, og kan også serveres varm med salat og måske lidt kold sauce af græsk yoghurt og citronskal til aften.
Postejen indeholder lidt røget kød som krydderi. Det kan man sikkert udelade, og måske supplere lidt op med feta i stedet. Eller hakkede champignon eller rodfrugter, som ristes i lidt olie og stænkes med soja. Lidt hytteost vil heller ikke skade.
Ingredienser:
750 gram frossen grønkål (eller frisk, blancheret og hakket)
2 store løg
Lidt olie
4 æg
100-150 gram god kogt og røget skinke eller røget kylling
En sjat soja
75 gr revet ost (jeg brugte halv parmesan, halv emmental, men man kan sikkert også bruge feta)
En sjat minimælk
En skefuld majsmel (eller hvedemel eller maizena)
Salt og peber.
Tø grønkålen op, hæld i en sigte og pres væden ud.
Skær løg i mellemfine tern, og sauter i olie til blanke og næsten møre. Tag fra varmen, hæld en sjat soja på og lad det stå og dampe af.
Skær skinke eller kylling i tern.
Slå æg ud i en stor skål, og tilsæt alle øvrige ingredienser. Rør grundigt igennem og smag til for salt – det skal smage af ‘nok’!
Smør et ovnfast fad tyndt med olie og hæld massen i. Bag ca 45 min ved 200 grader eller til massen er bagt igennem.
Og det var det – velbekomme!
Hvis man tæller kalorier – og det kan der være al mulig god grund til – så vil jeg skyde på, at der cirka er 1200 kalorier i denne portion. Den kan man snildt dele i 6-8 portioner, som hver kan spille hovedrollen i et måltid. Det er i snit 175 kalorier pr portion, og det må siges at være ganske moderat. Postejen kan dog også med stor fornøjelse spises af folk, som ikke forsøger at spæge deres kød.
Fotos og artikel af Nana Balle.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her