Virksomheder og foregangslande over hele verden siger nej til plastikfrås

af i Grønt/KLIMAKRISE/POV Business

POV BUSINESS  //TEMA OM PLASTIK – Hvad har Californien, Rwanda og Marokko til fælles? De har droppet plastikposerne. For plastik er godt nok et genialt materiale og kan  bruges til mange ting – det er fleksibelt og holdbart. Men det skal bruges med omtanke og ikke ende i  verdenshavene. Udviklingen er gået den forkerte vej i årevis, men en række lande og virksomheder er trukket i den grønne trøje og der innoveres og genbruges på livet løs, samtidig med at visse ting forbydes, fortæller Sophie Rytter og Thomas Ravn-Pedersen.

Plastik er genialt. Det er et ekstremt fleksibelt og holdbart materiale. Vores forbrug af det er derimod alt andet end holdbart. Mere end otte millioner tons plastik, bliver hvert år udledt i havet.

Det svarer til, at der hvert eneste minut bliver dumpet en lastbil med plastik i verdenshavene. Dette forventes at blive fordoblet i løbet af de næste ti år. Ifølge FN er plastikforurening i havene ”en fælles bekymring for menneskeheden”.

Hjemmestrikkede karklude og bekymrede miner

Det er blevet populært at udskifte de klassiske engangskarklude med hjemmestrikkede, genanvendelige klude, og smarte drikkedunke til postevand er blevet et hipt alternativ til at betale 20 kroner for engangsflaske. Produktionen af plastik er eksploderet i løbet af de sidste 50 år – fra 15 mio. tons i 1964 til 311 mio. tons i 2014, og plastikmisbruget er tydeligvis noget, der ligger mange forbrugere på sinde – måske fordi det er så synlig en kilde til forurening. En strandet hval med 30 kilo plastik i maven taler til vores dårlige samvittighed.

I 2018 tog Indiens største by Mumbai en radikal beslutning og besluttede sig for simpelthen at forbyde plastikposer i et forsøg på at kommen en omfattende forurening og ødelæggelse af bl.a. storbyens strande

Verden har fået et plastikproblem, og løsningen er groft sagt to ting: At forhindre mere plastik, både det synlige og usynlige, i at havne i naturen. Og at fjerne den plastik, der allerede flyder rundt. Begge dele kræver både innovation og politisk vilje på et helt andet niveau, end vi har set hidtil. Men nye, ambitiøse plastikforbud over hele verden tyder på, at den politiske vilje til forandring er på vej op.

Effektive forbud mod plastikposer

Samme dag som USA’s befolkning stemte Donald Trump ind i Det Hvide Hus, vedtog delstaten Californien et anderledes progressivt tiltag, nemlig et forbud mod de fleste typer af engangsplastikposer. USA er vel at mærke verdens største forbruger af plastikposer.

Men det er ikke kun nogle af verdens rigeste lande, der har taget vigtige skridt i kampen mod de mange millioner papirs-tynde platikposer, man ofte ser danse i vinden.

Allerede før Californiens grønne beslutning var Marokko på banen med et forbud mod både produktion og brug af plastikposer, der trådte i kraft 1. juli sidste år. Marokko er verdens næststørste forbruger af plastikposer med 900 poser pr. person om året. Og helt tilbage i 2008 forbød Rwanda, der er et af verdens fattigste lande, engangsplastikposer.

Poserne udgjorde en seriøs sundhedstrussel mod befolkning og miljø, fordi de sjældent bliver genbrugt, men i stedet stopper kloaksystemerne eller bliver brændt sammen med andet affald, hvilket udløser giftige dampe i luften. Næste udfordring for Rwanda er at bekæmpe det betydelige sorte marked for plastikposer, som forbuddet har medført.

Og i 2018 tog Indiens største by Mumbai en radikal beslutning og besluttede sig for simpelthen at forbyde plastikposer i et forsøg på at kommen en omfattende forurening og ødelæggelse af bl.a. storbyens strande, fortæller The Independent, hvor du kan læse mere om loven.

Fra efter loven mod plastikposer trådte i kraft i Mumbai. Foto: EPA

Kæmpestøvsugere og spiseligt bestik

Forbud og regulering er ikke de eneste tiltag i retning af et mere bæredygtigt forhold til plastik. Forskere, virksomheder og iværksættere verden over afprøver hele tiden nye idéer og alternativer.

Den kun 22-årige hollandske miljøforkæmper Boyan Slat har fået både priser, vild medieopmærksomhed – og kritik for at være urealistisk – med sin nærmest Ole Opfinder-agtige kæmpestøvsuger, der skal indfange de enorme mængder plastik, der allerede søber rundt i havene. Projektet hedder Ocean Cleanup og har crowdfundet over to millioner dollars til research og udvikling af den færdige prototype, der efter planen skal sættes i søen i år. Målet er, at den færdige maskine for alvor går i gang med at støvsuge havene for plastik i år 2020. En anden interessant løsning er fremstillingen af bioplast, der er en 100 procent komposterbar, plantebaseret plastik.

Plastikforbud, plastikstøvsugere og planteplastik er selvfølgelig kun skridt på vejen til at tackle udfordringerne med vores vilde forbrug, men det er vigtige skridt på vejen til den anti-plastik revolution, vores planet har brug for

Almindelig plastik bliver fremstillet af olie og gas, hvilket betyder, at den type plastik kun har gang på jord, så længe vi fortsætter med at hive olie og gas op ad jorden. I takt med omlægningen til vedvarende energi, er der altså også behov for nye alternativer til plastik. Der går endnu nogle år, før for eksempel fødevarer pakket ind i nedbrydelig emballage bliver en del af en almindelig hverdag.

Hvad der til gengæld hurtigt kan blive hverdagskost – helt bogstaveligt – for et stigende antal indere, er spiseligt bestik.

Den indiske hovedstad New Delhi indførte i starten af 2017 et forbud mod engangsplastik, som Indien ellers er storforbruger af. Så nu kommer der måske ekstra fart i omsætningen hos det indiske firma Bakeys, der siden 2011 har produceret spiseligt engangsbestik lavet af sorghum-mel.

Og herhjemme er Carlsberg ved at udvikle en nedbrydelig flaske lavet af bæredygtige træfibre. Plastikforbud, plastikstøvsugere og planteplastik er selvfølgelig kun skridt på vejen til at tackle udfordringerne med vores vilde forbrug, men det er vigtige skridt på vejen til den anti-plastik revolution, vores planet har brug for.

Læs mere om Carlsbergs initiativ med verdens første six pack helt uden plastikemballage her og i POV’s separate artikel i denne uges Business Tuesday.

Se også denne video om kampen mod engangsbrug af plastik fra den globale NGO the Plastic Pollution Coalition:


Topillustration: Mumbais strande var fuldkommen overfyldt med plastik før forbuddet – her billede fra EPA (den amerikanske miljøstyrelse).

Denne artikel er en opdateret og bearbejdet version af artiklen “Analyse : Foregangslande over hele verden siger nej til plastikfrås fra POV’s mediepartner, Verdensbedstenyheder. Den kan læses her.

Læs også Signe Wennebergs artikel om, hvorfor hun ikke bruger plastikflasker til drikkevand.

Thomas Ravn-Pedersen er direktør og Sophie Rytter er redaktør af det digitale medie, Verdens Bedste Nyheder. Verdens Bedste Nyheder startede som en oplysningskampagne i 2010. Bag initiativet stod Globalt Fokus (det daværende NGO FORUM), Danida og FN. Undersøgelser viste, at den danske befolkning vidste ganske lidt om udviklingslandene og udviklingssamarbejde – og at folk generelt troede, at det gik meget dårligere i verden, end det rent faktisk gjorde på en lang række områder, for eksempel fattigdomsbekæmpelse, sygdomsbekæmpelse og krig og konflikt. Formålet med kampagnen var at oplyse danskerne om globale fremskridt, FN’s 2015 Mål og dansk udviklingssamarbejde på en enkel og konstruktiv måde.
I 2016 blev Verdens Bedste Nyheder stiftet som en selvstændig forening af en række forskellige sektorer: FN, de danske udviklingsorganisationer og det danske erhvervsliv. Vi er en non-profit organisation, og vores midler kommer primært fra Danida, medlemskontingenter, EU-midler, fonde og private bidrag. Verdens Bedste Nyheder er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik og kampagner. Vi formidler fremskridt og løsninger på verdens udfordringer.
Vores arbejde tager udgangspunkt i FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, der handler om at løse nogle af verdens største udfordringer, for eksempel ekstrem fattigdom, global ulighed og klimaforandringer.
Verdens Bedste Nyheders vision er, at alle danskere får en aktuel og nuanceret viden om verden. Vi tror på, at den nuancerede viden skaber håb – og at håb skaber motivation for handling. Vi ønsker at gøre Verdensmålene kendte af så mange mennesker som muligt. Jo flere der kender til målene, jo flere er med til at sikre, at vores politiske ledere leverer resultater. Og jo flere der ved, hvilke fremskridt og løsninger verden byder på, jo flere kan bidrage til, at de bliver ført ud i livet.
Verdens bedste nyheder kan findes på:
https://verdensbedstenyheder.dk