VALGKAMP 2022 // SPIN-OFF – Personligheder og politik hænger tæt sammen. Det er på ingen måder nyt i hverken den samlede verdenshistorie eller i min egen politik-interesserede levetid fra de tidligste 1970’ere til nu. Fra diktatoriske folkeforførere til lune demokrater efter alle konstitutionernes regler: Det er levende mennesker, der skaber både katastroferne og miraklerne. Men i de sociale mediers cocktail af ytringsfrihed og løgn, debat og hundeslagsmål risikerer persondyrkelsen at reducere selve betydningen af det parlamentariske valg.
Politiske slagsmål som debatform – og folketingsvalg. Er det i det hele taget her, det sner, hvis altså opgaven er at forandre verden – for slet ikke at tale om kampen for vores overlevelse? Inden jeg bliver læst som antidemokrat og samfundsomstyrter, må jeg erklære min kærlighed til demokratiet som idé og parlamentarisme som udøvelsen. Intet humant, solidarisk – og rationelt kan erstatte folkets ret til at vælge sine ledere. Basta!
Det var en af kunderne i min taxi, der satte tankerne i gang. Og når nu Inger Støjberg samler et helt parti om sin personlige sfære, er det vel ok, at TAXAMANDEN bruger turen i den sortlakerede, grønne Tesla fra konferencecenteret til hovedkvarteret i Københavns City på at lytte til kunden, som repræsenterer nutiden. En af dem, der skal leve i den fremtid, der interesserer og bekymrer mig.
Jeg tror faktisk, jeg i højere grad kan forandre verden via mit arbejde end ved at deltage i de personlige hundeslagsmål, som er spillereglen på Borgen
– Hvorfor vælger du at køre grønt? spørger jeg hende, der har valgt at vente en smule længere på en eldreven Viggo-taxi frem for en lækker Mercer med fuldfed indsprøjtning fra diesel-dyserne.
Og nu forestiller du dig måske, at min kunde er en eller anden sekterisk øko-hippie med traurige øjne og bekymring for verdens snarlige undergang. Du tager fejl. Hun er en skarp forretningskvinde, der er akademisk topuddannet på landets førende business-universitet og rådgiver i en amerikansk investeringsfond.
Værdigrundlag og politik
Hun kigger indirekte, men helt afklaret på mig via bakspejlet.
Det er simpelthen en del af firmaets værdigrundlag. Hun har netop undervist på konferencecenteret og arbejder til dagligt som særlig rådgiver for pensionsfondes investeringer i bæredygtige og grønne virksomheder. Og det ville jo være både hyklerisk og dårlig stil at køre på diesel, når man kan vælge den fuldt elektriske transport på en hurtig app. Og ja, mit taxifirma har ikke så mange biler i området, så nogle gange må hun vente lidt længere. Og det er vel heller ikke værre end chaufføren, der bruger en time af sin arbejdsdag på at få strøm i el-taxien.
Man snor sig – både kunden, der bestiller taxien inden frokost, så den er klar, når hun er mæt. Og chaufføren, som tygger sit knækbrød, mens Teslaen forsluger sig på en supercharger.
Og så taler vi om politik. En god dialog mellem den gamle chauffør og skribent og den skarpe forretningskvinde, som blot er 27 år og udgør fremtiden i både velfærd og kapitalisme. Ikke partipolitik og hvem vi vil stemme på – men hvordan man og hun vil forandre verden i det moderne samfund. Danmark naturligvis – men ambitionerne og visionerne er mere grænseløse og kulturændrende end nationalgrænsen
Det er fuldstændigt bevidst, og fordi jeg tror, at den grønne vision i langt højere grad kan knytte fællesskaber på tværs af de klassiske politiske spil og afgrunde, som findes i dag
I virkeligheden er hun nutidens ungdomsoprører. Ikke med krudt og kugler i gadebilledet – men godt nok heller ikke ved at stille op i politik og blive fremtidens Vermund, Støjberg eller – Frederiksen. Hun vil tage kampen – og ja, det er ordet, hun bruger – kampen for bæredygtighed ved at kanalisere penge og ressourcer ud ad de grønne kanaler. Og kampen for ligestilling ved at søge og få job i den finansielle verden, hvor kønssammensætningen blandt kolleger og i ledelsen er – komplet skæv og testosteron-mættet.
Jeg tænker ”ja, ja, jaaa.” De er så f…… markedsføringsagtige i den moderne kapitalisme. Det der med at få profit-jagten til at ligne et vækkelsesmøde i det missionshus, jeg aldrig har besøgt.
– Men der er jo en politisk tanke i det valg, jeg har gjort. Det er fuldstændigt bevidst, og fordi jeg tror, at den grønne vision i langt højere grad kan knytte fællesskaber på tværs af de klassiske politiske spil og afgrunde, som findes i dag. Jeg tror faktisk, jeg i højere grad kan forandre verden via mit arbejde end ved at deltage i de personlige hundeslagsmål, som er spillereglen på Borgen. Det gider jeg simpelthen ikke. Jeg tror, hele den grønne bølge kan skabe visioner og fællesskaber, som traditionelt var en opgave i politik.
Jeg agter at holde øje med hende, min unge kunde. Hvor ender hun en dag? Og vil hendes projekt i bæredygtighed og ligestilling reelt erstatte et politisk projekt?
Jeg er ikke personligt forført af tanken om at lægge afstand til politik. Snarere lidt vemodig og en lille smule angst for konsekvensen af de nye generationers læggen afstand til vigtige dele af det danske folkestyre – partimedlemskaberne. De politiske partier, der, hvor stort set alle folketingsmedlemmer og ministre rekrutteres, er nærmest halverede på et par årtier. I 2020 var under 4 pct. af vælgerkorpset organiseret i partierne, som reelt afgør, hvem vi skal vælge imellem til folketingsvalget. Til trods for (eller måske på grund af?) – de sociale mediers nærmest hysteriske persondyrkelse i ros og – især tilsvining af hovedaktørerne i spillet.
Mette Frederiksen er et iskoldt magtmenneske. Pape lader sig forføre af en lystløgner. For slet ikke at tale om alle socialisterne på venstrefløjen, som er klar til en kommunistisk magtovertagelse om lidt.
Som folk er flest
Etiketter og klichéer som fremmer dramaet i politik. Godt hjulpet på vej af presse og spindoktorer, som tilsyneladende er hunderædde for folkedybets magt. Men fremmer disse kæder af dramaer vælgernes indsigt og reelle indflydelse på den nogle gange radikale – men først og sidst fredelige forandring, som kendetegner modellen for et af verdens lykkeligste folk?
Inger Støjberg er den sublime spejling af den politiske tidsånd. Hun har konverteret en reel frihedsstraf for en alvorlig overtrædelse af demokratiets spilleregler til rollen ”som folk er flest”. Det sidste er faktisk hendes hoved-slogan. En frihedskæmper mod farlige, fremmede kulturer og en ekvilibrist i politiske klichéer, som rent sprogligt var grundlærdom på den journalistuddannelse, hun ved en lidt for let hånd fik sat på sit cv: Undgå tautologier. Selvfølgeligheder – eller platheder i en hurtig oversættelse.
Gemytligheden er en slagvare, når Inger besøger sin fødegård
Niksen biksen er erfaringen i den parlamentariske landhandel, hvor det ikke bryder sig om elitære analyser – men satser på et image, ”som folk er flest”.
Respekt for Produktionsdanmark.
Danmark skal hænge sammen.
En varm hånd, der griber de svageste
Det indlysende er propaganda i sig selv. Gemytligheden er en slagvare, når Inger besøger sin fødegård.
60 kilo foder om dagen!
Mellem 100 og 150 liter vand om dagen.
Det var li’ godt pokkers, tænkte jeg. Her sker noget nyt – noget uventet. Nu tager Støjberg fat på udfordringen i landbrugets forandring mod bæredygtighed. Selve kernen i det paradoks, at det industrielle landbrug godt nok er en del af vores eksport og nationale identitet – men også et udtryk for, at vi i fremtiden må og skal vende vores fødevareforbrug fra kød og mælk til en mere plantebaseret føde. Hvis altså der ellers er alvor bag den politiske konsensus om klimapolitik og CO2-udslip, som det store flertal står sammen om. Der, hvor strategi og politik er en succes i parlamentet. Eller fællesskabet, som den unge finanskvinde i Teslaen – min taxikunde – går efter.
Næh nej.
Der handler om et konfliktløst træf mellem land og by – uden for københavner-elitens saloner
Personen Støjberg er politikken.
Og politikken er personen.
Som folk er flest.
Læs mere om valgkampen 2022 på POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
