LIGESTILLING // KLUMME – Når en mand bliver far, øges hans anseelse og status. Men når en kvinde bliver mor, støder hun på alle mulige forventninger, krav og fordomme. Det er den ubevidste, men stærke ‘moderskabsmur’, der sætter ind. Udtrykket stammer fra den kendte amerikanske bias-forsker Joan C. Williams, hvis bog, Bryd bias, er udkommet på dansk i år.
Alle mennesker har bias. Bias er helt nødvendigt, fordi de hjælper os med lynhurtigt at overskue og gruppere al den information, vi får gennem øjne og ører dagen igennem, så vi bliver i stand til at træffe de tusindvis af beslutninger, vi hele tiden står over for.
Men bias gør også, at vi er lynhurtige til at putte mennesker, vi møder, i kasser. Vi møder en mor og tænker, at hun er omsorgsfuld, men ikke ambitiøs. Vi møder en høj, gråsprængt mand og tænker, at han er chef. Vi møder en mand med brun hud i lobbyen og tænker, at det sikkert er pedellen, mens den modne kvinde, vi træffer på chefgangen, nok er sekretær.
Moderskabsmuren hviler på en stærk fordom om, at den nybagte mor går mindre op i sit job, fordi alt nu handler om børnene
I foråret oversatte jeg den amerikanske professor Joan C. Williams bog, Bryd bias, som handler om fordomme og diskrimination på arbejdspladsen, og hvordan man kommer dem til livs. Williams inddeler vores bias i fem typer: Bevis det igen-bias, balancebias, intern splid, moderskabsmuren og bias om race. Rigtig mange af os har prøvet at være udsat for mindst en af dem.
Alle, som har prøvet at blive mor, har oplevet at rende ind i den voldsomme bias, som Williams har døbt moderskabsmuren.
Moderskabsmuren rammer allerede ved jobsamtalen
Moderskabsmuren møder man allerede ved jobsamtalen, selv om det er forbudt for arbejdsgivere at spørge kommende ansatte, om de har tænkt sig at få børn. Der er nemlig stadig en udbredt fordom om, at det er mere ‘usikkert’ at ansætte kvinder, fordi de måske på et tidspunkt bliver mødre – hvorpå de skal på barsel, tage børns sygedage osv.
Men arbejdsgiveren overfører sin bias mod mødre generelt til den konkrete kvinde, der er til samtale. Måske har hun slet ikke lyst til at få børn, måske kan hun ikke, måske vil hun og hendes partner deles ligeligt om at tage sig af de børn, de får!
Med de mange nye forpligtelser, hun har fået som mor, vil hun sikkert ikke kunne magte en krævende stilling, hvor man fx skal være tilgængelig på mail eller telefon efter klokken 16, eller hvor der er meget rejseaktivitet.
Moderskabsmuren hviler på en stærk fordom om, at den nybagte mor går mindre op i sit job, fordi alt nu handler om børnene – hun er en rigtig ‘hønemor’. Nu vil hun ikke kunne deltage i de vigtige møder, der ofte ligger sidst på dagen, og hun vil sikkert ikke være motiveret for at søge forfremmelse, fordi hendes hovedfokus ligger hos familien.
Og med de mange nye forpligtelser, hun har fået som mor, vil hun sikkert ikke kunne magte en krævende stilling, hvor man fx skal være tilgængelig på mail eller telefon efter klokken 16, eller hvor der er meget rejseaktivitet.
Mødre, der bryder med den fordom – som arrangerer deres familieliv sådan, at de godt kan deltage i sene møder, svare på mails om aftenen, møde tidligt om morgenen eller tage på konferencer med overnatning – bliver til gengæld ofre for en anden, men lige så hårdtslående side af moderskabsmuren: fordommen om at kvinder, som går op i deres job, må være nogle værre ‘ravnemødre’, der ikke passer ordentligt på hus og børn.
Forskellige forventninger
Det er, som om vores hjerner mangler en kasse til de mange kvinder, som sagtens kan kombinere en karriere med det at være mor, og som godt kan gå op i flere ting og brænde for deres arbejde og elske deres børn på en og samme tid.
Moderskabsmuren skyldes, at vi har forskellige forventninger til mødre og fædre, ligesom vi har til mænd og kvinder generelt. Det betyder paradoksalt nok, at en mand, der bliver far, kan hive endnu flere lønkroner hjem, fordi han nu bliver set som mere ansvarsfuld og pålidelig end mænd, der ikke er fædre.
Vi tror, at man ikke kan gå op i sit arbejde og sine børn på samme tid
For kvinden, der bliver mor, er det lige omvendt: Hun bliver set som mindre ansvarsfuld og pålidelig, fordi hun ‘forlader’ sine børn. Det har indflydelse på både farens og morens løn og for deres muligheder for at blive forfremmet eller sat på spændende og udfordrende opgaver – men med forskelligt fortegn:
Fædre står nemlig stærkere end mænd, der ikke har børn. ‘De har jo brug for flere penge og en solid stilling for at kunne forsørge deres familie,’ får bias os til at tænke.
Kvinden, der får børn, har omvendt mindre chance end barnløse kvinder for at blive forfremmet, få lønforhøjelse eller spændende opgaver. Igen er bias på spil og forsimpler verden, så vi tror, at man ikke kan gå op i sit arbejde og sine børn på samme tid.
Vores ubevidste bias er altså skyld i, at det er en god forretning for mænd at blive fædre, men en dårlig forretning for kvinder. Det er helt bogstaveligt, for vi ved fra forskning, at en mors indkomst falder, hver gang hun får et barn – mens der stort set ikke sker noget med farens indkomst.
Når vi samtidig forbinder fædre med positive egenskaber på arbejdspladserne og mødre med negative, har det desværre den konsekvens, at vi uden at vide det støtter op om karrieremindede fædre, mens vi kommer til at køre mødrene ud på et sidespor.
Williams siger, at bias får os til at skubbe både mænd og kvinder tilbage i de traditionelle roller – manden som den udearbejdende forsørger og kvinden som den, der passer børnene. På den måde stikker bias en kæp i hjulet for dem, som ønsker sunde, mangfoldige og inkluderende arbejdspladser, der giver plads til alle medarbejdere, uanset hvilken livsform de har.
Det er både skidt for virksomhedens videnskapital og idékraft og for dens brand som en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og har lyst til at arbejde i mange år.
Opmærksomhed er ikke nok
Hvad kan man så gøre ved alt dette? Ifølge Joan C. Williams er det ikke nok at blive opmærksom på, at moderskabsmuren – og andre former for bias – findes. Bias er indlejret i virksomheders og organisationers systemer og processer. Derfor er det systemer og processer, der skal laves om. Og det er ledelsen, der skal sætte retningen. Her er hendes råd:
- Send et stærkt budskab om, at kommentarer og antagelser om nogens ansvar for børnepasning skal holdes helt ude af beslutninger om ansættelser, evalueringer, karrieremuligheder og forfremmelser. Den slags beslutninger skal hvile på ensartede og nøje beskrevne procedurer, så alle bliver behandlet ens.
- Medarbejdere i jeres virksomhed skal forstå, at man kan være en lykkelig familie på mange forskellige måder, og at de skal se at få styr på deres personlige antagelser om, hvordan andre kører deres familieliv. Det kan kurser og workshops for medarbejderne hjælpe dem på vej med.
- Gør det klart, at både mænd og kvinder forventes at tage fuld barselsorlov. Grundantagelsen skal være, at begge forældre er lige meget forsørgere.
- Etablér en proces, som gør det nemt at gå på orlov og komme tilbage – både for mødre og fædre. Læg sammen med den orlovssøgende en god plan for vedkommendes tilbagevenden på jobbet. Og indfør måling af, om folks karriere går i stå, når de tager barselsorlov. Hvis ja – find ud af hvorfor.
Kør bulldozeren i stilling
For nylig publicerede Femina en artikel om kønsroller og arbejdsdeling. Artiklen byggede bl.a. på en undersøgelse fra sidste år af kvinder i ledelse, som understreger, i hvor høj grad der er brug for tiltag, der baner vej for kvinder, som gerne vil gøre karriere, uanset om de har børn eller ikke.
Det er ikke nødvendigt at køre bulldozeren i stilling. Ikke bare for kvindernes skyld, men for mangfoldighedens, virksomhedernes og vores lands
Undersøgelsen viste bl.a., at hele 43 % af den danske befolkning mener, at det bedste familiemønster er, at manden i familien har fuldtidsarbejde, og kvinden arbejder på deltid. Samtidig mener hver femte danske kvinde, at et lille barn tager skade, hvis moren arbejder – en langt større andel end i det øvrige Norden, og det endda i en næsten helt ny undersøgelse fra 2022!
De konservative tanker om familieliv og moderskab, der findes i Danmark, kan gøre det ekstra svært at rive moderskabsmuren ned. Men det er ikke desto mindre nødvendigt at køre bulldozeren i stilling. Ikke bare for kvindernes skyld, men for mangfoldighedens, virksomhedernes og vores lands.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
