#METOO // KLUMME – “Alle mulige fordomme er dukket op under diverse interviews. Efter alle spørgsmålene om de titusinder af mænd, jeg formodedes at have swinget med, kom det lidt bag på mig, da en anden journalist spurgte ”nå, men med de titler og eksaminer og uddannelser, så er det vel svært for dig at finde en mand?” eller ”kommer der overhovedet andet end gamle koner til dine arrangementer?” Forfatter Maria Helleberg har fået serveret fordomme i stimer hele sit voksne liv – og er blevet bedt om at servere kaffe og levere seksuelle ydelser. Ingen af delene kommer man langt med, kan hun røbe.
Der er mange former for sexisme og fordomme – sexchikane har jeg oplevet alle andre steder end på mine forlag.
Da jeg fik mit første egentlige job, som nybagt student (studine?), var der sært nok ikke tale om sexisme. Jeg var det, man dengang kaldte fotomodel, der også gik catwalks.
Så kom spørgsmålet: ville jeg være lidt god ved ham? Mig idiot fattede ingenting. Jeg rodede i tankerne: skrev han måske på noget, som han gerne ville have forlaget til at se på?
Vi var en ret skræmmende flok langhårede, storbarmede, høje unge kvinder. Vi var mere sammen med hinanden end med andre.
En stor del af de mænd, vi arbejdede sammen med, var åbent gay – de var også rare og ufarlige. De kunne endda advare os imod journalister etc., som var det, man dengang kaldte ”nærgående”.
På universitetet blev sexismen repræsenteret af nogle ret aldrende lærere, der ikke rigtig havde accepteret, at kvinder nu havde fået stemmeret og tilmed kunne tage lange uddannelser.
Nå, men så kunne de udlægge enhver tekst kvindefjendsk ved at benytte sig af egne fordomme og antagelser. Hvis en figur vandrede gennem en storm og frygtede for at falde i en mergelgrav, var det selvfølgelig en metafor for frygt for sex med kvinder.
De fleste af os nægtede at holde det ud og meldte os i stedte til undervisningen hos mag.art. i litteraturvidenskab Keld Zeruneith, der var og er forfatter, dr.phil. og docent ved Københavns Universitet samt andre spændende, ekspansive personer. Enhver branche bør have en hær af Zeruneith’er.
Med eksamen og studier og forskning bag sig gik man ud i erhvervslivet og følte sig helt tryg på sit forlag. Og det kom bag på mig, at det netop skulle være under interviews, at fordommene og sexismen dukkede op.
Allerførst kom en ældre bugsvær mand, der åbenlyst opfattede sig som helt uimodståelig.
Han havde ikke læst bogen, han var ikke interesseret i den, og han havde en række bizarre spørgsmål med sig. Hvor mange aborter havde jeg fået? Det spørgsmål husker jeg stadig med dyb undren. Men det var kun begyndelsen.
Så kom spørgsmålet: ville jeg være “lidt god ved ham?”
Hævnen kom senere, da han skrev om Synnøve Søe & mig, at vi kun var blevet udgivet, fordi vi havde store bryster
Mig idiot fattede ingenting. Jeg rodede i tankerne: skrev han måske på noget, som han gerne ville have forlaget til at se på? Nå, men så kom det helt ærligt. Jeg stirrede på ham og sagde så: ”tror du i din vildeste fantasi, at jeg ville have et forhold til en mand som dig?”
Hævnen kom senere, da han skrev om Synnøve Søe & mig, at vi kun var blevet udgivet, fordi vi havde store bryster.
Senere skete det igen og igen – ældre mænd kom anstigende med en idé om, at enhver kvindelig kunstner tror, at en mand, der kunne være ens far, og som interviewer en, selvfølgelig kan ”hjælpe en videre”.
Det kan de ikke. Man kommer netop ikke ”videre” ved at handle med sin seksualitet.
Og spørgsmål, der også blev stillet igen og igen. Yes. ”Hvor mange mænd har du knaldet med?”
Hvad skal læserne med det og med dem?
Alle mulige fordomme er dukket op under diverse interviews. Efter alle spørgsmålene om de titusinder af mænd, jeg formodedes at have swinget med, kom det lidt bag på mig, da en anden journalist spurgte ”nå, men med de titler og eksaminer og uddannelser, så er det vel svært for dig at finde en mand?” eller ”kommer der overhovedet andet end gamle koner til dine arrangementer?”
Big big surprise, ja, det gør der. Men gamle koner er som regel ret forrygende samtalepartnere, og noget mere opfindsomme end den der type journalist.
Jeg ankom først og blev sat ind i optagerummet. Derefter ankommer Børsens chefredaktør og jeg hilser på ham. Det undrer ham, kan jeg se. Han tager plads og kigger igen kritisk på mig. ”Jeg kunne godt tænke mig en kop kaffe”, siger han
I årtier fortalte vi kvinder hinanden om sælsomme oplevelser:
Dansk kvindelig politiker til stor europæisk konference. Ankommer, klær sig om og går ind i lokalet hvor konferencen skal åbne., En mand kommer op og rækker hende prompte en kaffekop uden at hilse, og hun undrer sig. Koppen er halvtom. En time senere skulle hun lede en debat.
Mit mest underholdende minde, når det gælder antagelser om og fordomme mod kvinder i denne kategori, var en TV-debat med 4 deltagere, jeg var inviteret ind til at deltage i. Jeg ankom først og blev sat ind i optagerummet.
Derefter ankommer Børsens chefredaktør og jeg hilser på ham. Det undrer ham, kan jeg se. Han tager plads og kigger igen kritisk på mig. ”Jeg kunne godt tænke mig en kop kaffe”, siger han.
Jeg er glad og munter og svarer, at det kan han vist hente ude i teknikrummet.
Så er det, han skruer bissen på. ”SAGDE JEG IKKE, AT JEG VILLE HAVE EN KOP KAFFE???”
Maria her brød sammen i krampegrin og ind kom programlederen og forsøgte at forklare at jeg også var gæst. Nej, han lo ikke ad sig selv. Nej, han sagde ikke undskyld. Faktisk talte han ikke til mig og gav mig heller ikke hånd da vi skiltes. Det var alt sammen min fejl.
Det her slutter ikke bare fordi man bliver ældre. Som en af mine veninder (og hun er en del ældre end mig) siger: ”det slutter først hvis man bliver chef eller stjerne. Helst begge dele samtidig.”
LÆS MERE AF MARIA HELLEBERG I POV HER
Topillustration: Acme Coffee (1963).
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og