VIRKSOMHEDSPORTRÆT // POV BUSINESS – Der er blevet bagt alterbrød på Diakonissestiftelsen i næsten 150 år, og i mange år har stiftelsen på Frederiksberg rummet Danmarks eneste alterbrødsbageri, hvor der årligt bliver bagt over tre millioner alterbrød. POV’s Poul Arnedal har sammen med fotografen Søren Rud været nede i kælderen under Diakonissestiftelsens plejehjem på Peter Bangs Vej, hvor en ateist og en agnostiker blander dejen og betjener den næsten fuldautomatiske bagemaskine, som forsyner stort set alle danske kirkegængere med de oblater, som indtages ved altergangen søndag efter søndag.
”Jesu Kristi legeme” lyder det fra præsten hver søndag i kirken, når danskerne går til alters. Hvad de færreste nadvergæster i kirkerne aner, er, at de alterbrød – eller oblater, som de også kaldes – præsten netop har velsignet, bliver produceret i en kælder på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg.
Her arbejder Peter Bjørner og Haris Poparic hver dag fra morgen til aften med dagligt at bage op til 20.000 stk. alterbrød i Diakonissestiftelsens Alterbrødsbageri. Det bliver til over tre millioner om året.
Og selv om de to alterbrødsbagere kun har haft deres nuværende jobs i henholdsvis et og fem år, så er det en tradition, der går næsten 150 år tilbage.
”De første alterbrød blev bagt i 1877, samtidig med at vores kirke, Emmauskirken, blev indviet,” fortæller søster Merete Pelle Poulsen, der har været forstanderinde på Diakonissestiftelsen i 33 år og har taget mig og fotografen med ned i kælderen under stiftelsens plejehjem, Søster Sophies Minde, hvor Danmarks eneste Alterbrødsbageri holder til.
Ingen af de to alterbrødsbagere har derfor nogensinde været i nærheden af en bageruddannelse
”I forbindelse med kirkens indvielse fik vi foræret et såkaldt ”hostiejern” af nogle katolske nonner. Det lignede nærmest et vaffeljern og kunne bage 35 alterbrød ad gangen,” siger søster Merete Pelle Poulsen. Og det skal i den forbindelse siges, at ’hostie’ er den katolske betegnelse for et alterbrød. Men hos diakonisserne, som er lutheranere, hedder det blot alterbrød eller oblater.
I første omgang blev der kun bagt alterbrød til diakonissernes egen kirke, men allerede efter få år begyndte andre kirker at lægge bestillinger ind hos søstrene på Frederiksberg, og i dag leverer Alterbrødsbageriet til stort set alle kirker i Danmark, ligesom der også kommer bestillinger fra danske kirker i udlandet.
I over hundrede år var det pensionerede diakonissesøstre, som stod for alterbrødsbagningen, og efterhånden blev det oprindelige ’hostiejern’ suppleret med nye alterbrødsjern. Men med den store produktion blev det for hårdt for søstrene, som i 1987 i samarbejde med Jysk Teknologisk Institut fik udviklet en halvautomatisk og temmelig larmende alterbrødsmaskine. Den led dog af visse børnesygdomme, og blev for knap tyve år siden skiftet ud med den næsten fuldautomatiske maskine, som Haris Poparic og Peter Bjørner betjener i dag.
En nærmest ‘Georg Gearløs’ alterbrødsmaskine
Dejen til alterbrødene består af økologisk hvedemel og rismel, vand og lidt økologisk olie.
”Og dejen skal have en ganske særlig halvsej flydende konsistens,” forklarer Peter Bjørner, mens han tilbereder en portion dej og hælder den på alterbrødsmaskinen.
”Der findes ikke en 100 pct. fast opskrift, for dejen arter sig forskelligt, fordi melet jo er et naturprodukt, og derfor også er forskelligt fra den ene levering til den anden,” siger han.
Og vandet i dejen har på forhånd været igennem et vandrensningsanlæg, hvor noget af kalken i det temmeligt hårde frederiksbergske postevand er blevet fjernet. På den måde opnår de to bagere det bedste resultat i bagemaskinen, hvor 23 tynde plasticrør leder dejen op i de fuldautomatiske, roterende bagejern, som i løbet af to minutter færdigbager de millimeter tynde oblater, der blot vejer 0,3 gram, har en diameter på 3 cm og er præget med et krucifiks.
Vi har vores helt egen lille geschæft her og står for det hele
Den nærmest ’Georg Gearløse’ alterbrødsmaskine har otte af disse bagejern og bager løbende 184 af de små, runde brød, inden de automatisk tippes ned i 23 forskellige rør af rustfrit stål.
Herfra er resten af arbejdet manuelt.
”Enkelte af alterbrødene bliver lidt flossede i kanten og overfladen, og dem kan vi selvfølgelig ikke levere til kirkerne, så de må sorteres fra,” siger Haris Poparic, mens han fylder de færdige oblater i 25 cm lange paprør med Diakonissestiftelsens logo, som er en due med en olivenkvist i næbet, og også oplyser, at Diakonissestiftelsens – og dermed alterbrødsbageriets – protektor er ’Hendes Majestæt Dronningen’.
En meget tolerant og åben arbejdsplads
Selve bageriet samt dets forkontor, hvor ordrer modtages og de færdige alterbrød pakkes til forsendelse, er i alt kun omkring 25 kvadratmeter. Og efter at vi er blevet introduceret, overlader søster Merete Pelle Poulsen os til de to alterbrødsbagere og deres maskine. Hun skal selv videre for at tage imod en af de mange grupper, som dagligt besøger Diakonissestiftelsen og får en rundvisning af forstanderinden, som i den forbindelse selvfølgelig også viser bageriet frem.
Samme dag, som jeg fik det her job, blev jeg også tilbudt job på Novo Nordisk, men jeg var ikke i tvivl
”Vi har vores helt egen lille geschæft her og står for det hele,” siger Peter Bjørner. Og ’det hele’ betyder alt fra bestilling af råvarer, selve bagningen samt modtagelses af ordrer og forsendelse af alterbrødene til de forskellige kirker eller grossister.
”Ja, det er et meget selvstændigt og afvekslende arbejde, og Diakonissestiftelsen er en meget åben og tolerant arbejdsplads”, supplerer Haris Poparic.
Derfor betyder det heller ikke noget, at ingen af de to alterbrødsbagere er typerne, der selv går i kirke og til alters.
Haris Poparic erklærer sig som agnostiker. Han kom til Danmark som bosnisk flygtning i 1990’erne. Inden han for fem år siden blev ansat på Diakonissestiftelsen, arbejdede han som procesoperatør inden for medicinalindustrien.
Peter Bjørner har haft mange forskellige job som ufaglært, inden han hos F.L. Smidt blev uddannet som industrioperatør.
”Samme dag, som jeg fik det her job, blev jeg også tilbudt et job på Novo Nordisk, men jeg var ikke i tvivl om, at det var her, jeg gerne ville være. Jeg sætter pris på, at der ikke er nogen, der går og blander sig i det, jeg laver,” konstaterer han og erklærer sig samtidig som ateist.
”Det handler om at lave et godt produkt, som skal ud ad døren”
Ingen af de to alterbrødsbagere har nogensinde været i nærheden af en bageruddannelse. Til gengæld er deres uddannelser nærmest skræddersyede til at have ansvaret for den automatiserede alterbrødsmaskine.
”Det er ikke noget med bare at trykke på nogle knapper, og så kører det af sig selv. Vi skal hele tiden holde øje med processen og rense og justere ’den gamle dame’, så vi får mest ud af råvarerne, og så vi afleverer det bedste produkt,” understreger Haris Poparic.
”Ja, det handler om at lave et godt produkt, som skal ud ad døren,” siger Peter Bjørner og slår ud med armen mod den stabel af kasser med færdigpakkede alterbrød, som er parate til af blive afhentet af et kurérfirma.
Han slutter med at tilføje: ”Alterbrødet er jo ikke helligt, når vi videresender det til kirkerne. Det bliver det først, når præsten under altergangen har velsignet det.”
ORDET DIAKONISSE kommer af det græske ord diakoni, som stammer fra oldtiden og betyder at tjene og hjælpe.
Den moderne betydning henviser til den første diakonissestiftelse, som opstod i Tyskland i 1800-tallet og bestod af ugifte protestantiske søstre, diakonisser, som blev uddannet i sygepleje. I modsætning til de katolske nonner afgav diakonisserne ikke et livslangt løfte om at leve som ugift, men kunne frit udtræde af fællesskabet, hvis de giftede sig.
I dag findes der både diakonisser og diakoner, som kan have forskellige kirkefaglige uddannelser med en overbygning i ”indlevelse” med bl.a. sjælesorg og diakoni. Og det står dem frit for at gifte sig.
Diakonissestiftelsen på Frederiksberg blev grundlagt i 1863 af Dronning Louise (gift med Kong Christian IX), som oprindelig kom fra Tyskland. I dag er det store bygningskompleks på Peter Bangs Vej rammen om en af Danmarks største velfærdsleverandører, som du kan læse meget mere om her.
ALTERBRØD er usyret brød, som sammen med et bæger vin gives af præsten til kirkegængere i forbindelse med altergang – eller nadver, som det også kaldes. Traditionen stammer tilbage fra Bibelens beskrivelse af Jesus’ sidste måltid med sine disciple, aftenen inden han blev korsfæstet. Brødet symboliserer ’Jesu Kristi legeme’ og vinen ’Jesu Kristi blod’.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
