SVUP! // KLUMME – Picnictæppet er lagt ud, engangsgrillen er klar til at forkulle medbragt kød og grønt, ungdommens soundboxe mixer et lydtapet med fuglekvidder som vokal. Dagen er varm, hvidvinen er kold, en burgundisk Chardonnay. “Hvem har en proptrækker?”
Ingen har tænkt på proptrækker. Alternativerne undersøges. Noget med en sko og et træ eller en hammer og et søm. Men supermarkedet om hjørnet har åbent, har en kølesektion og har hvidvin med skruelåg, dagen er reddet!
Skruelågsvinens ry ændrer sig, alt efter hvor man befinder sig i verden. I Danmark rangerer det under korkproppen, men i New Zealand og Australien ses der på ingen måde ned på vine med skruelåg. Det er der en historisk grund til, og den kommer vi også forbi i denne klumme, hvor der skal nørdes lukningsmetoder. Så er du advaret.
Er din kork proppet? Eller din prop korket?
Selvom mange tror, at valget altid står imellem en korkprop eller et skruelåg, er der andre alternativer inden for disse to kategorier. Det interessante er, at de alle er blevet udviklet i samme tidsperiode som et svar på det samme problem. Og kimen til det problem blev lagt i Portugals korktræsskove i 1950’erne og fremefter, da sprøjtemidler med klor blev brugt i stor stil.
Men lad os starte med selve korkproppen og dens evige følgesvend – fejlen “prop”. For at gøre det sprogligt mindre forvirrende kommer her den videnskabelige diagnose: 2,4,6-trichloroanisol, forkortet TCA.
TCA er en vinfejl, der opstår, hvis korkproppen har været inficeret med TCA og har påvirket vinens smag og duft. Vinen vil lugte af sur kælder, vådt pap, uelsket sommerhus.
Der skal utrolig lidt TCA til at ødelægge en vin, og der er intet andet at gøre end at hælde den ud. Eller sætte samme prop i og tage den med til den vinhandel, hvor den er købt, og så skulle de gerne bytte til tilsvarende flaske.
Denne transaktion viser, at når en flaske har TCA, er der nogen et sted i forsyningskæden, der taber penge. Tænk, hvis en vinproducent havde fået leveret en pose med 2000 korkpropper, der viste sig at have TCA – det er 15.000 liter vin. For en lille producent kan det være en fjerdedel af produktionen, der ender med at blive røde tal i regnskabet.
Skibet er ladet med proppede propper
Og hvad har sprøjtemidler så med TCA at gøre? Som det kan spottes i navnet, er TCA en klorforbindelse. Det vil sige, at den bliver aktiveret ved kontakt med en form for klor.
Fordi der var klor i sprøjtemidlerne, der blev brugt i korktræskovene, blev barken på træerne inficeret med TCA. Det gjorde ikke situationen bedre, at der tidligere blev brugt klor til at blege korkpropperne. Disse to praksisser menes at være grunden til, at der i 1980’erne var et stort problem med fejl i propperne og vinen.
Det har nok altid været der i større eller mindre grad, men den enkelte vinbonde byttede bare flasken med en anden, og så snakkede man ikke mere om det.
Men pludselig begyndte nye lande at producere vin, og det betød for det første en større efterspørgsel efter korkpropper og for det andet flere producenter, der kunne råbe op, når de blev ramt af TCA.
Efterspørgelsen gjorde, at træer af ringere kvalitet blev brugt til propper, og generelt gik det måske en smule for hurtigt med at få propper sendt til de nye markeder i USA, Australien og New Zealand.
Poser med propper, det europæiske marked ikke ville have, og en lang sejltur under fugtige fragtforhold resulterede i mange tilfælde af TCA i de oversøiske vinlande.
Korkproppens arvtagere
Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og den amerikanske, australske og newzealandske frustration over deres dårlige korkpropper sætte jagten på alternativer i gang.
Den portugisiske korkindustri var også så småt begyndt at fange, at man ikke bare kunne fralægge sig ansvaret for propperne, når de havde forladt fabrikken. Det mest populære alternativ kender vi alle, nemlig skruelåget, der allerede blev testet i 1960’erne og 1970’erne i Frankrig og Schweiz. Det levede et liv i skyggen af korkproppen, indtil Australien og New Zealand kastede deres kærlighed på låget. Faktisk flaskes 95 % af vin fra New Zealand med skruelåg.
Skruelåget er tydeligvis ikke en prop, men selv en prop er ikke bare en prop. Fordi den taktile og mekaniske oplevelse af et skruelåg er helt anderledes end en korkprop, begyndte andre firmaer at opfinde en prop-lignende lukning, og af disse er DIAM-proppen nok den mest udbredte.
Den består også af kork, men i stedet for at være ét helt stykke, så er DIAM lavet af korksmulder klistret sammen med lim. Der bruges superkritisk CO2 (samme metode, der bruges til at lave koffeinfri kaffe) til at fjerne eventuel TCA, og alle færdige propper tjekkes også.
Vil man helst undgå kork, findes der plastikpropper, der er den billigste måde at lukke en flaske på. I den anden ende af prisskalaen ligger glasproppen, der ikke er specielt udbredt endnu, og som kræver lidt tommelfinger-skills. Den blev opfundet af en tysk læge i starten af 00’erne, inspireret af lægevidenskabens medicinflasker.
Portugal sætter en prop i de proppede propper
Og hvad lavede den portugisiske korkindustri så i mellemtiden? 65 procent af verdens kork kommer fra Portugal, og cirka 70 procent af den kork er i propform. Derfor kunne de ikke bare lade stå til og vente på at blive udkonkurreret.
Ud over at lave deres egen udgave af den limede prop, blev alle sejl sat til for at minimere risikoen for, at korkpropper med TCA forlader deres fabrikker. Ved hjælp af damp, ilt, gaskromatografi og andre højteknologiske metoder er andelen af flasker med TCA faldet til 2-5 procent.
Hvorvidt skruelåg, limet prop eller klassisk korkprop er den bedste løsning for vinen og dens udvikling bliver stadig heftigt debatteret.
Producenter i Australien og New Zealand vil mene, at skruelåget, især som det er blevet videreudviklet til at lade en kontrolleret mængde ilt påvirke vinen, er den bedste, men der er lang vej til at overbevise franskmændene. Forskellige lande har så stærke holdninger til lukning med prop eller ej, at nogle producenter flasker med skruelåg til det amerikanske marked, men med korkprop til det franske.
Men når fuglene synger, grillmaden syder, og selskabet er godt, er det vinen i glasset og ikke lukningen, der betyder noget.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
