BOBLEGLÆDE // VINKLUMME – I dagene omkring den 5. maj sidste år tænkte jeg ofte på Besættelsen. 75-års jubilæet virkede som planlagt til at finde sted under en ny undtagelsestilstand, hvor vi fra isolationen ledte efter levende lys i naboernes vinduer. Der var en følelse af sammenhold, der skrider i takt med forlængelser og lange udsigter. Lige nu har vi brug for at blive opmuntret og motiveret, og her er Champagne den perfekte to-i-én-løsning: inspirerende historier om sammenhold og så smager det godt, skriver sommelier Lisa Nordbo Fiil.
Champagne! Vinuniversets største kliché, symbolet på hedonisme, gigantiske smagsoplevelser, fest, trøst, glæde. Er det nu, vi skal poppe en flaske? Vinterferien lakker mod enden og den har måske ikke skilt sig synderligt ud fra de andre uger siden december.
Metaltræthed og tristesse melder sig, mens vi bliver bedt om at holde fast og sammen. Vi har brug for et skud sammenholds-patriotisme og kampgejst, og her kan området Champagne være en inspiration.
Modige boblebønder gennem to krige
Champagnebønderne har altid måtte gå grueligt meget ondt igennem. Placeringen i den køligere del af Frankrig påvirker til stadighed høstudbyttet, men det er områdets strategiske værdi, der gjorde Champagne til et centralt område i begge verdenskrige.
Noter som rugbrød, ristet brød og brioche opstår, når gærcellerne dør (autolyse) og opløses i vinen
Høsten i 1914 foregik, mens kuglerne føg om de franske ører og i 1918 var 40 procent af vinmarkerne ødelagte. Under 2. Verdenskrig kommanderede den af tyskerne indsatte “weinführer” en urealistisk ugentlig produktion på 400.000 flasker.
Det førte til, at champagnehusene gemte deres gode vine i skjulte kælderrum og sendte flasker med inferiør vin, lukket med dårlige propper, til besættelsesmagten. I 1941, under ledelse af modstandsmanden Robert-Jean de Vogüe fra Moët & Chandon, gik husene sammen mod den ydre fjende for enten at overleve eller gå konkurs i fællesskab. Un pour tous, tous pour un!
Men hva’ ka’ det?
Men hvad er det, der er med den forbandede Champagne? Det er jo dyrt, surt og hypet, ikke? Lad os tage det punkt for punkt:
Dyrt
Champagnemetoden kræver, at der først laves en almindelig vin, der er blandet af flere forskellige årgange (NV på flaskerne står for non-vintage), fordi der sjældent er nok druer i én høst. Derefter hældes vinen på kraftigere flasker, som kan holde til seks bars tryk.
Nu tilsættes ny gær og sukker, hvilket igangsætter en andengæring, hvis restprodukt er CO2. Først efter mindst ét år må gærresterne fjernes og den mousserende vin sælges som Champagne, men mange producenter har flaskerne liggende i flere år, før de frigives.
Efter gærresterne er fjernet i en kompliceret proces, toppes der op med ’liqueur d’expedition’, en blanding af vin og sukker, der afgør sødmegraden på den endelige Champagne. Det er altså en kompleks og langsommelig proces, og det kan ses på prisen.
Men! Det er denne produktionsmetode, der resulterer i Champagnens autolytiske noter. Noter som rugbrød, ristet brød og brioche opstår, når gærcellerne dør (autolyse) og opløses i vinen. Jo længere tid, vinen ligger på gærresterne, jo større sandsynlighed for intense, autolytiske dufte.
Surt
Druerne til Champagne er traditionelt Pinot Noir (blå), Pinot Meunier (blå) og Chardonnay (grøn). Alle tre er druesorter med et naturligt højt syreniveau, og når de dyrkes i et køligt klima, bliver syren mere udtalt.
Men fordi der kan være sukker tilbage fra andengæringen og langt størstedelen af Champagne, der sælges, er Brut (0-12 gram sukker per liter), er det høje syreniveau ikke et problem. Synes du, at Champagne er noget surt sprøjt, kan du gå efter en Extra Dry, der paradoksalt nok er sødere end en brut med 12-17 gram sukker per liter.
Hypet
Vinlovgivningen for Champagne er detaljeret og protektionistisk overfor det brand, Champagne er i dag. Vi associerer Champagne med fejringer, højtider og luksus, og Champagne er i høj grad et prestige-produkt.
Mange andre mousserende vine laves på samme måde (i de tilfælde kaldt den traditionelle metode), men Champagne har noget ‘je ne sais quoi’ over sig. Når vi kollektivt opfatter Champagne som noget specielt, kan det ikke undgå at blive ophøjet og en smule hypet.
Pop en flaske for patriotisme
I dag er Champagne et af verdens mest berømte vinområder, fordi bønderne og producenterne har stået sammen og kæmpet for at bibeholde både marker og omdømme.
Det er måske højtravende, men det viser, hvad der kan lade sig gøre, når individet arbejder for det fælles bedste. Så pop en flaske i aften, i morgen eller på søndag (eller alle tre dage), bliv opløftet af boblerne og send en tanke mod de modige vinbønder, der i fællesskab sørgede for, at vi kan drikke Champagne den dag i dag.
Alternativer til Champagne
Til de dage, hvor boblelysten overstiger husholdningsregnskabets formåen…
Cremant – må produceres i otte områder i Frankrig på varierende druesorter. Dog er lagringskravet for det meste kun ni måneder, sammenlignet med Champagnes tolv. Ofte billigere og med mindre syre end Champagne.
Cava – Spaniernes/katalanernes bud på mousserende vin er endnu et godt valg, hvis det er syren i Champagne, der driller. Også et billigere alternativ, så det kan anbefales at give lidt ekstra for en “Reserva”, hvor lagringskravet kommer tættere på Champagne.
Franciacorta – et overset alternativ fra det nordlige Italien. Druesorterne er både franske og italienske og her er lagringskravet 18 måneder. Syren minder mere om Champagne og selvom, det er svært at få fat i, er det et godt alternativ.
LÆS ALLE LISA NORDBO FIILS KLUMMER HER
Indsat foto: Claudio Schwarz Purzlbaum, Unsplash
Topfoto: Deleece Cook, Unsplash
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
