POLITIK // ANALYSE – Statsminister Mette Frederiksen (S) holdt en dyster nytårstale, hvilket er faldet flere for brystet. Men hun underdrev faktisk truslen, skriver Andreas Karker.
Dagen efter statsminister Mette Frederiksens nytårstale lavede TV-Avisen en voxpop, hvor de spurgte almindelige danskere, hvad de mente om hendes dystre forudsigelser om Ruslands krig mod Ukraine og mulige krig mod andre europæiske lande.
”Det bliver lidt skræmmekampagne,” sagde en med et barn på armen.
”Klimakrisen er meget værre,” sagde en anden.
Det passer sandsynligvis meget godt med befolkningens holdning. Noget tyder på, at alvoren ikke er gået rigtigt op for danskerne.
Vi er overhovedet ikke klar. I min tid – og jeg har været i beredskabet siden 1994 – har vi ikke trænet på noget, der minder om krig
Uden at sammenligne Vladimir Putin direkte med nazisten Adolf Hitler, så minder situationen om slutningen af 1930’erne og optakten til 2. verdenskrig.
Den britiske premierminister Neville Chamberlain underskrev i 1938 München-aftalen og lod dermed Hitler overtage Sudeterlandet og senere hele Tjekkoslovakiet uden indgriben.
Først da Winston Churchill kom til magten, kom der modstand fra Storbritannien. Han afviste en våbenhvile med Hitlers Tyskland og gik i krig samtidig med, at Tyskland den 10. maj 1940 indledte Blitzkrieg med et angreb på Frankrig, Holland, Belgien og Luxembourg.
Mette Frederiksen advarede i sin tale til befolkningen netop mod et lignende scenarie.
”Vi må ikke være naive. Selv hvis Putin underskriver en fredsaftale med Ukraine, må vi ikke tro, at han stopper der. At han vil være tilfreds. For Putin ønsker ikke fred. Han ønsker et Europa på russiske præmisser. I år er det 80-året for befrielsen. Europa er mere udfordret, end vi har været siden de fem forbandede år (under besættelsen 1940-45, red.),” sagde Mette Frederiksen.
2. verdenskrig startede bl.a. pga. tysk skuffelse over 1. verdenskrig, efter hvilken Tyskland måtte afstå store landområder og skære meget ned på militæret. Mange tyskere opfattede det som en ydmygelse.
Vladimir Putin har på lignende vis oplevet et decimeret Rusland, hvor mange nabostater, der tidligere var en del af Sovjetunionen, enten er blevet medlem af EU eller Nato eller ansøger om medlemskab.
Han ser det som et pres fra Vesten, der er større end tidligere, og det har sandsynligvis indgået i hans overvejelser om at angribe Ukraine.
Danmark er slet ikke forberedt
Mens man i Danmark ikke tager truslen om, at Putin senere vil angribe et Nato-land, særlig alvorligt, er holdningen anderledes i vores nabolande.
I Sverige planlægger myndighederne med krig og vurderer, at det vil koste en halv million svenskere livet.
Det er estimatet for antallet af omkomne, hvis Sverige ender i en krig magen til den, der nu raser i Ukraine. Et tal, der svarer til omkring fem procent af landets befolkning.
Det skriver Aftonbladet efter tal fra det svenske forsvar, der har bedt Sveriges bedemænd om at have en plan for at kunne begrave et stort antal mennesker på kort tid.
I Finland er knap hver tredje voksne finne indskrevet i den 900.000 mand store forsvarsreserve. Til sammenligning består den danske reserve af 43.000. Finland har også mange flere kampvogne, fly og krigsskibe, end vi har i Danmark.
Fortællingerne om vinterkrigen (1939-1940) og fortsættelseskrigen (1941-1944) – hvor over 100.000 finner døde, og store landområder blev tabt til Sovjetunionen – går i arv. Alle finner har familie, som deltog i slagene.
Den danske militæranalytiker Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet vurderede i februar sidste år, at det er sandsynligt, at Rusland vil angribe Nato inden for et par år
Og mens svenskerne er i gang med at investere i deres civile beredskab, efter krigen brød ud i Ukraine, så står det tilsyneladende helt anderledes til med krigsberedskabet herhjemme.
”Vi er overhovedet ikke klar. I min tid – og jeg har været i beredskabet siden 1994 – har vi ikke trænet på noget, der minder om krig.”
Så klart lyder svaret fra Jarl Vagn Hansen, der er formand for Danske Beredskaber, der er en sammenslutning af alle de kommunale beredskabsenheder i landet, til DR.dk.
”De spørgsmål, som den svenske civilforsvarsminister stiller, er jo relevante og gode spørgsmål. Men jeg er ikke i stand til at svare på dem for danske forhold. Og hvis ikke jeg er, så har jeg svært ved at se, at der er andre, som er i stand til at svare på det,” siger beredskabsformanden.
Eksperter er enige med Mette Frederiksen
Statsministerens nytårstale var forventet dyster, men i forhold til forventningerne havde hun også ret stort fokus på hjemlige forhold og regeringens succeshistorier.
Det kunne have været meget værre.
Og det var det faktisk også i de seneste interviews med statsministeren i store aviser.
Hun malede fanden på væggen i december i fem interviews med Politiken, Berlingske, Kristeligt Dagblad, Jyllands-Posten og Weekendavisen med det samme budskab. Nemlig at den aktuelle situation i verden er værre, end hun selv nogensinde har oplevet.
Mette Frederiksen nævnte i den forbindelse en ”ny ondskabens akse”, som består af Rusland, Kina, Iran og Nordkorea, og som ifølge statsministeren alle hader Vesten.
”Moskva. Pyongyang. Og Teheran. Tre hovedstæder i tre lande, som arbejder tættere og tættere sammen. Mod os,” sagde Mette Frederiksen i nytårstalen.
Man kan ikke forhandle varig fred med et autokratisk regime, der har en ambition om at ekspandere
”Jeg ser nogle lande, der er meget forskellige (Iran, Nordkorea og Rusland, red.). Men der er desværre for meget lige nu, der samler dem. Det ene er en dybfølt afstandtagen til alt, hvad vi står for, et ønske om at ændre den globale spilleplade, så vi i Vesten og vores værdier skal fylde markant mindre. Det andet er, at de direkte – enten teknologisk eller militært – samarbejder. Man kan på ingen måde se dem isoleret. De arbejder meget tæt sammen,” siger Mette Frederiksen til Jyllands-Posten.
Og til Weekendavisen:
”Man skal passe på med de historiske paralleller, og man kan ikke sammenligne Putins Rusland med Det Tredje Rige. Men det er alligevel nærliggende at kigge på 1938, hvor de europæiske ledere troede, man havde opnået varig fred ved at acceptere, at Tjekkoslovakiet afgav Sudeterlandet til Tyskland. Men man kan ikke forhandle varig fred med et autokratisk regime, der har en ambition om at ekspandere.”
Den danske militæranalytiker Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet vurderede i februar sidste år, at det er sandsynligt, at Rusland vil angribe Nato inden for et par år:
”Det nordlige Finland kunne ud fra et russisk perspektiv være et sted, hvor det er overkommeligt at håndtere eskalationen. Det vil også være et sted, hvor Natos sammenhængskraft virkelig vil blive sat på spidsen. Vil Nato-landene være villige til at risikere tredje verdenskrig for at tilbageerobre et par hundrede forholdsvis øde kvadratkilometer af Lapland?” sagde Anders Puck Nielsen til Jyllands-Posten.
DR har prøvet Mette Frederiksens dystre meldinger af på tre eksperter. De giver hende alle ret.
Tredje verdenskrig allerede i gang?
Liberal Alliances medlem af Europa-Parlamentet, Henrik Dahl, mener, at vi allerede er i gang med 3. Verdenskrig.
”Putin er chokerende hensynsløs også over for sin egen befolkning. Han accepterer tab, der er fuldstændig vanvittige. De yderligheder, han går til, betyder, at konflikten allerede er transkontinental. Nordkoreanere, iranske våben, kinesisk knowhow. Det her er en verdenskrig, vi har bare svært ved at sige det højt, men konflikten spænder over mere end ét kontinent,” siger han til Avisen Danmark.
Læs mere af Andreas Karker i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
