HISTORIE // REJSEBREV – Nævner man Den Spanske Borgerkrig, ser de fleste Guernica for sig. Pablo Picasso sørgede med sit ikoniske maleri af samme navn for, at Luftwaffes bombardement af den baskiske by aldrig bliver glemt. Almería blev bombet gennem hele krigen, men aldrig malet. Et mørkt kapitel i den andalusiske bys historie er derfor ukendt for de fleste, og godt gemt under jorden – i bogstaveligste forstand.
Vi er i foråret 1937. Den uundgåelige krig mellem Tyskland og Sovjetunionen lader vente på sig. Den Spanske Borgerkrig har til gengæld raset i et lille års tid. Kort efter krigsudbruddet i sommeren 1936 beslutter en række lande, herunder stormagterne Tyskland og Sovjetunionen, at føre en ikke-interventionspolitik i Spanien.
Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien patruljerer de spanske kyster og havne, og man håber – officielt – at krigen ikke vil sprede sig… Den Spanske Borgerkrig var på papiret en krig mellem den demokratisk valgte republikanske regering på den ene side og konservative nationalister på den anden side.
I praksis var det en stedfortræderkrig, hvor Det Tredje Rige og Mussolinis Italien støtter de højreorienterede falangister anført af general Franco, mens Sovjetunionen støtter op om den republikanske regering. De Internationale Brigader bidrager med over 30.000 frivillige på den republikanske side, herunder også de Spaniensfrivillige fra Danmark.
Omvendt får Tyskland og Italien frie hænder til at afprøve deres isenkram – og dét er netop hvad Luftwaffe gør den 26. april 1937, hvor Guernica bombes. I Almería har man på dette tidspunkt været plaget af luftangreb længe. Gennem krigen kastes over 750 bomber over byen – og hvert angreb har samme mål: At knuse indbyggernes moral.
Som et værn mod de tilbagevendende angreb fra luften, beslutter man at bygge Los Refugios under byen…
Los Refugios
Den 22. januar 1937 indledtes byggeriet af de hemmelige bombely under gamle, mauriske Almería. Arkitekten bag var Guillermo Langle, og prisen var på 4,5 millioner pesetas, hvoraf den republikanske regering i Madrid betalte de 2 millioner. I Almería indførte man en særlig skat på 1% på alle køb, som var med til at finansiere byggeriet. Involveret var også frivillige arbejdere, fagforeninger og virksomheder.
16 måneder senere var byggeriet helt færdigt. Ni meter under jorden løb i alt 4,5 kilometer gange samt lagre til mad. Et operationsværelse blev også anlagt, og på den måde var Almería og byens dengang 35.000 civile godt rustet til krigen. Både private huse og byens kiosker blev brugt som hemmelige indgange til beskyttelsesrummene. De huse, der husede en indgang, havde et sort flag med teksten ’Refugio’ på. I beskyttelsesrummene var der en regel om, at man ikke måtte diskutere politik og religion – eller ryge. Børn måtte ikke være der uden voksne, men har alligevel sat deres aftryk. Rundt omkring er der ridset fly og bomber ind i murværket.
Det værste angreb
En række episoder gjorde situationen mere og mere betændt omkring Den Iberiske Halvø, hvor en række lande – i hvert fald udadtil – forsøgte ikke at involvere sig. Den 24. maj 1937 angreb Spaniens republikanske luftvåben den italienske cruiser Barletta, hvilket kostede seks italienske sømænd livet. To dage efter angreb to republikanske bombefly – ført af russiske piloter – det tyske slagskib Deutschland ved Ibiza, hvorved godt tyve tyske sømænd mistede livet.
Hitlers første reaktion var, at han ville erklære krig mod Den Spanske Republik. Han besindede sig imidlertid, og udstedte i stedet en ordre på at bombe Valencia. Hans rådgivere fik overbevist ham om, at det ville skabe en international krise, og så faldt valget i stedet på den mindre og ukendte Almería.
Kriegsmarine fik opgaven, og den 31. maj affyres 200 granater fra slagskibet Admiral Scheer og fire destroyere. En snes civile omkommer, mens endnu flere såres, og 35 bygninger rammes. Havde det ikke været for Los Refugios, havde dødstallet utvivlsomt været højere.
Krigens afgørelse
Den republikanske forsvarsminister ønsker at angribe den tyske Kriegsmarine, men får nej oppefra, da den spanske regering frygter, at en direkte krig mod Tyskland vil blive deres undergang. I stedet beklagede man sig over angrebet til Folkeforbundet og Storbritannien og Frankrig. Begge lande svarede imidlertid siden, at tyskernes bombning af Almería var retfærdiggjort…
Den demokratisk valgte Spanske Republik fik ikke opbakning fra de demokratiske lande, og i den følgende måned trak Tyskland og Italien sig fra ikke-interventionsaftalen, og begyndte at angribe Republikken, der isoleredes mere og mere og bukkede endeligt under i foråret 1939. Storbritannien og Frankrig havde altså samme vigende linje overfor Tyskland, som de også udviste året efter i forhold til Sudetenland, Anschluβ og invasionen af det resterende Tjekkoslovakiet. Først med angrebet på Polen i september 1939, erklærede Storbritannien og Frankrig krig mod Tyskland – men da var Den Spanske Borgerkrig afgjort til Franco og fascismens fordel.
Fra diktatur til demokrati
Franco var snedig nok til aldrig at rode sig ind i tyskernes og italienernes krige, og holdt sit Spanien neutralt gennem hele 2. Verdenskrig – til stor irritation for Hitler og Mussolini, der havde hjulpet ham til magten.
I 1945, da Mussolini blev henrettet i Lombardiet, og Hitler skød sig i Berlin, sad Franco trygt og godt i Madrid – og det fortsatte han med 30 år endnu. I denne periode blev katolicismen, kernefamilien og Castilien dyrket, mens der blev slået hårdt ned på anderledes tænkende.
Det var – som altid – sejrherrernes historie, der blev skrevet, og efterfølgende undervist i, i skolerne. Falangisternes version af historien gennemsyrede det spanske samfund.
Da Franco døde i 1975, blev Spanien dog hurtigt et demokrati, som i dag er en integreret del af EU. Det er dog begyndt at slå sprækker i det spanske – blandt andet fordi mange af de ting, der har været lagt låg på siden borgerkrigen, nu kommer frem i lyset.
Arven efter Franco
Under byggeriet af en parkeringskælder i 2001 blev Los Refugios genfundet – selv om Almerías ældre utvivlsomt godt huskede dem…
I december 2006 åbnede man beskyttelsesrummene for besøgende, og siden da har de været et yndet udflugtsmål for spaniere, som kommer for at træde ind i dén historie deres bedste- og oldeforældre var en del af, men som deres egne forældre ikke fik fortalt.
Landet balancerer mellem på den ene side at få historien frem i lyset og på den anden side at holde sammen på de forskellige regioner, hvoraf nogle kæmper mere end andre for øget selvstyre eller endda løsrivelse. I den balancegang er Los Refugios et redskab, der bruges til at fortælle historien nøgternt og uden slagside – så meget som det nu lader sig gøre i et Spanien, der stadig gennemsyres af borgerkrigen.
Oplev refugierne
Rundvisningerne i Los Refugios er udelukkende på spansk, men selv uden at forstå sproget, er de et besøg værd. De finder kun sted et par gange om dagen – og der kan maksimalt deltage 30 på turene. Billetter skal derfor bestilles i forvejen på dette link. Prisen er blot 3 Euro.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her