PROBLEMLØSNING // KLUMME – Vilde problemer – store, sammensatte problemer, som ikke umiddelbart kan løses enkelt – har været et samtaleemne i flere år og centrum for omfattende litteratur. Måske burde vi i stedet begynde at fokusere på at gøre op med et andet emne – nemlig de vilde løsninger, skriver Finn Wiedemann.
Vilde problemer er blevet in. I 2021 skrev Sigge Winther Nielsen bogen Entreprenørstaten, hvor han lancerede begrebet. I 2023 kom så den meget lange bog Vilde problemer, hvor en række indflydelsesrige personer giver en række bud på, hvordan vi kan løse de såkaldte vilde problemer.
I tilknytning til denne bog er der nu også blevet åbnet et Institut for vilde problemer (INVI), som lejlighedsvis udgiver analyser og forslag til, hvordan vi kan løse de såkaldte vilde problemer. Det er jo helt vildt!
Vilde problemer er defineret som store, komplekse og sammensatte problemer, som ikke kan løses med enkle og kendte løsninger. Det kan fx være klimakrisen, sociale problemer eller problemer med inklusion.
Begrebet vilde problemer
Begrebet er ikke nyt, men blev opfundet tilbage i 1967 af Churchman og senere videreudviklet af Rittel og Webber i 1973. Sidstnævnte adresserede vilde problemer inden for socialvidenskaberne. I modsætning til dette var problemerne inden for naturvidenskaberne ifølge forfatterne mere enkle og lettere at løse.
Löngrenn og Poeck (2020) har undersøgt antallet af forskningsartikler, hvor vilde problemer er omtalt. Der viser sig, at der internationalt går inflation i begrebet i nyere tid. I 2017 udkom der cirka 200 forskningsartikler om året, hvor det i en række foregående år var cirka 10 forskningsartikler.
Herhjemme topper interessen, efter at Sigge Winther Nielsen har haft held til at genlancere begrebet. I samme forskningsartikel peger Löngrenn og Poeck (2020) på, at begrebet ofte har mere retorisk end teoretisk værdi. Der er en tendens til, at det bruges forskelligt inden for forskellige discipliner.
I Entreprenørstaten skitserer Winther Nielsen lidt overordnet, hvordan man skal løse de såkaldte vilde problemer. Det kan fx ske ved, at man formulerer visioner, gør brug af viden og arbejder langsigtet. Lidt ligesom månelandingsprojektet. I den seneste publikation er forslagene en del mere konkrete.
Begrebet vilde løsninger
I denne artikel vil jeg dog gå en lidt anden vej. Jeg vil pege på et andet problem ved vores nuværende komplekse samfund, nemlig brugen af vilde løsninger på relativt enkle eller simple problemer, og skulle der være nogen, der stiller et større millionbeløb til rådighed, ville jeg også gerne tage initiativ til at oprette et Institut for vilde løsninger (INVL). Nu tænker De måske, kære læser, hvad er vilde løsninger?
Man kan jo både have gode og dårlige og nødvendige og unødvendige principper
Vilde løsninger er karakteriseret ved, at man bruger uforholdsmæssigt meget tid, energi og penge på at løse relativt enkle og simple problemer. Sagt på jævnt dansk, så skyder man gråspurve med kanoner.
Eksempler på vilde løsninger
Lad os se på nogle eksempler på vilde løsninger. I øjeblikket er Skat i gang med at opkræve renter af for sent indbetalte regninger. Jeg har fx fået en regning på 6 kroner og 98 øre. I brevet står der, at hvis jeg ikke betaler inden for en nærmere angivet dato, sendes kravet videre til Gældsstyrelsen.
Der er også eksempler på folk, som har fået en regning på 50 øre eller en krone. Jeg ved ikke, hvor mange regninger, der er sendt ud i den størrelsesorden, men det er mange. Forestil Dem, hvor mange ressourcer som bliver brugt til at opkræve disse absurde småbeløb. Skat skal bruge tid, vi skal bruge tid. Gældsstyrelsen skal måske bruge tid. Hvor meget er det nu, folk skylder Skat?
I en avisartikel for et par år siden fremgik det, at danskerne skyldte Skat 142 milliarder. Det er mange penge. Jeg siger ikke, at man ikke forsøger at indkræve nogle af dem, men det sætter tingene lidt i perspektiv, at man bruger ressourcer på at opkræve 50 øre af folk, og at det tydeligvis i mange tilfælde er forbundet med langt flere ressourcer at opkræve pengene, end man kan forvente at få ind.
Det er princippet, siger Skat i en kommentar. Jo, men man kan jo både have gode og dårlige og nødvendige og unødvendige principper. Det her er et eksempel på et dårligt og unødvendigt princip.
Et andet eksempel på en vild løsning er den advokat, der er bisidder for tidligere skatteminister Jonas Dahl, der nåede at være minister i 47 dage og derfor ikke fik nogen indflydelse på Skats problemer.
Folketinget har nedsat en undersøgelseskommission, der undersøger de mange problemer i Skat. I den forbindelse afhøres tidligere ministre, og de har ret til advokatbistand. Jonas Dahls advokat har hidtil faktureret 3,3 millioner, hvilket er et beløb, der langt overstiger det beløb, andre advokater har faktureret.
Jonas Dahl blev afhørt i 15 minutter, men advokaten har alligevel ment, at det foreløbig har været nødvendigt at tilbringe 112 dage i kommissionen. Og det er dyrt. Det er ikke ulovligt, men det er en vild løsning.
Hvor findes de vilde løsninger?
Vilde løsninger har altså ofte noget med proportioner at gøre eller – kunne man sige med en juridisk term – proportionalitetsprincippet. Man bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer eller energi på at løse simple problemer.
Vilde løsninger findes inden for alle samfundets domæner, fx i familien, i foreningslivet, på arbejdspladsen eller i det politiske liv.
Nogle kan sikkert huske et gammelt interview med den daværende trafikminister Knud Østergaard, der blev spurgt til, hvordan en Storebæltsbro ville gøre livet lettere for danskere, hvortil han svarede, at så kunne folk, der boede på Sjælland hurtigere få frisk mælk
Vilde løsninger handler langtfra altid om penge. Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen har fx skrevet bogen Pseudoarbejde. Her viser de, hvordan man især inden for den offentlige sektor udfører arbejde, som ikke har nogen særlig værdi for borgerne.
Eksempler på vilde politiske løsninger
Endelig er der de politiske eller samfundsmæssige komplekse problemer, som man forsøger at løse med vilde løsninger. Nogen kan sikkert huske et gammelt interview med den daværende trafikminister Knud Østergaard, der blev spurgt til, hvordan en Storebæltsbro ville gøre livet lettere for danskere, hvortil han svarede, at så kunne folk, der boede på Sjælland hurtigere få frisk mælk.
Det var der mange, der morede sig over. Nu var der selvfølgelig mange andre gode argumenter for, hvorfor vi skulle have den bro, end at sjællænderne fik hurtigere adgang til frisk mælk, som de i øvrigt var selvproducerende af. Men vi kan sikkert blive enige om, at en Storebæltsbro til 21,4 milliarder i 1988-penge var en vild løsning på et problem, som slet ikke eksisterede.
Som yderligere eksempler på vilde løsninger vil jeg pege på to aktuelle politiske løsninger, som jeg vil karakterisere som vilde i forhold til, hvilke problemer de skal løse. Den ene vilde løsning er afskaffelsen af store bededag. Vi skal arbejde mere, fordi der er krig i Ukraine. I den situation, verden står i, må vi alle yde ofre. Det tror jeg, mange kan forstå.
Ikke så længe efter viste det sig imidlertid, at den danske økonomi var robust og aldrig har haft det bedre. Vi kunne næsten købe hele verden, som en Venstre-finansminister engang sagde, lige før finanskrisen bragede løs.
Det var altså ikke nødvendighedens politik eller den militære oprustning, der dikterede, vi skulle arbejde mere. Logikken burde snarere være, at når vi nu er så rige, skulle vi arbejde mindre og fx have en helligdag mere.
Vilde problemer kan adresseres ved hjælp af kritisk sans og en åben, spørgende og undersøgende tilgang til verden
Lad os tage nok et eksempel fra den hjemlige andedam. Kandidatreformen. Denne betyder, at 30 procent af alle universitetsuddannelser skal være kortere. Det betyder en forringelse af uddannelseskvaliteten. Vi bliver alle sammen lidt dummere.
Såvel i ministeriet som på universiteterne bruger gode mænd og kvinder i øjeblikket mange mandeår på at forberede sig til den reform, hvilket dog er for intet at regne mod, hvad der skal allokeres af ressourcer, når reformen kommer, og den skal implementeres.
Hvad er begrundelsen for reformen? Jo, vi forventer at kunne udvide arbejdsudbuddet med nogle få tusind mennesker i 2030, selv om det er højst usikkert.
Hvis vi absolut skal øge arbejdsudbuddet, kunne vi så ikke gøre det på andre måder, fx ved at lempe adgangen til udenlandsk arbejdskraft eller slække på udlændingelovgivningen, så vi ikke sender folk ud af landet, selv om de er i job, taler dansk, betaler skat og er det, man kan kalde gode samfundsborgere, sådan som der efterhånden er talrige eksempler på.
Løsninger finder problemer
Politik handler som bekendt om magt. I mange tilfælde forestiller vi os, at man identificerer eller erkender et problem, fx mangel på arbejdsudbud, og så finder man løsninger og iværksætter handlinger, sådan at man kan løse problemet.
Inden for feltet policy-analyse taler man dog også om, at politiske beslutninger ofte bliver til på den måde, at løsninger søger eller finder problemer. I nogle tilfælde har man altså en løsning, og så finder man et problem. Resultatet er ofte vilde løsninger.
Vilde løsninger kan altså defineres som løsninger, der er uproportionelle eller ekstreme i forhold til de problemer, de søger at løse. Ofte vil de kræve et næsten absurd forbrug af tid, energi og økonomi, der ikke står mål med deres resultater. Problemet kunne være løst bedre eller i hvert fald lige så godt med enklere eller simplere midler.
Institut for vilde løsninger
1000 kroner-spørgsmålet er selvfølgelig: Kan man gøre noget ved vilde løsninger? Ud over at appellere til sund fornuft og måske formulere vittigheder om det. Kan man finde mønstre og sammenhænge i vilde løsninger? Hvilke forskelle og ligheder er der inden for forskellige domæner, og er det muligt at spotte vilde løsninger i tide, sådan at de bliver lidt mindre vilde?
Det er bl.a. det problem, som et Institut for vilde løsninger vil tage sig af og forsøge at finde svar og løsninger på.
Jeg tror dog også, at vi alle kan gøre noget. Vilde problemer kan adresseres ved hjælp af kritisk sans og en åben, spørgende og undersøgende tilgang til verden. Det er en opgave for fx forældre og skole, men jo i høj grad også en slags borgerpligt. Måske har vi endda særligt gode forudsætninger for det her i landet, hvor Kejserens nye klæder blev til.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
