Hvis man fisker lidt i den komplekse suppe af årsager til stress finder man det problem, der bunder i, at mange har alt for stærk identifikation med deres arbejde. Man er så og sige sit arbejde. Man kan diskutere, om det grænseløse arbejde er et grundvilkår eller et dilemma, vi skal lære at leve med. Hovedpointen er dog at få adskilt sit selv fra den jobfunktion, man udfører. Ellers risikerer man voldsomme identitetskriser, medfølgende stress, depression eller angstanfald, skriver Thomas Milsted.
Vores opfattelse af os selv er baseret på en mangfoldighed af varierende måder at stå frem på. Afhængig af situationen, relationen, troen på os selv, eller mangel på samme, under den ene eller anden specifikke omstændighed, kan vi tackle eller leve med en situation på forskellige måder.
På den måde kan mængden af de træk, en person besidder, være betydningsfuld for om et menneske bliver stesset eller ikke bliver det.
Det forhold kalder man graden af selvkompleksitet.
Jo højre grad af selvkompleksitet – jo mindre stress
Folk med en høj grad af selvkompleksitet har altså, afhængig af situationen, mange selvaspekter som er højt udviklede og adskilte fra deres andre selvaspekter.
Det betyder også, at de kan adskille sig selv fra den situation, det job eller den relation, de står midt i. At du er kompleks betyder altså i denne sammenhæng, at du opfatter og forstår dig selv i mange forskellige roller.
Det kunne være som far, søn, ægtefælle, god fodboldspiller, jurist, eller smed osv. Men man forstår også sig selv gennem ens relationer. F.eks. i forhold til det forhold, man har til sine kollegaer, venner, familie osv.
Endelig skal dine egne forskellige mål også med i denne sammenhæng. Det kunne være de mål, du sætter dig i forbindelse med din karriere, det at være en god ven, en nærværende forælder eller kærlig, solidarisk eller omsorgsfuld ægtefælle.
Hvis man har en høj grad af selvkompleksitet, er man altså i stand til at skille alle de ting ad og altid have noget at falde tilbage på, hvis en af rolle, relation eller mål ikke lige går som man har planlagt.
Hvis vi udsættes for stress eller hvis ens selv såres eller krænkes, er det vigtigt at vi har et andet selv at falde tilbage på eller sætte i stedet for.
Vi tjekker arbejdsmail ved spisebordet, i sengen og på lokummet. Vi arbejder i ferierne, weekenderne og om aften. Det kan gå galt, men endnu mere går det galt når vi ikke kan skille arbejdspersonen fra privatpersonen. Så får vi ikke bare stress, men en egentlig identitetskrise, som kan være langt vanskeligere og mere tidskrævende at overkomme.
Lad mig give et praktisk eksempel fra min egen verden. Det, at jeg opfatter mig selv i mange roller og har mange forskellige relationer at falde tilbage på, betyder, at hvis jeg fik en dårlig anmeldelse af en bog eller oplevede en “shitstorm” i forbindelse med en artikel, jeg havde skrevet, ville det ikke slå mig ud. Dels fordi jeg “er” noget andet end mit arbejde, men også fordi jeg har sørget for, at mine arbejdsrelationer er mangfoldige. Jeg kunne f.eks. falde tilbage på, at jeg har et andet selv som foredragsholder, hvor evalueringerne var i top – jeg er ikke kun skribent.
Det ville selvsagt ikke betyde, at jeg ikke tog problemet med artiklen alvorligt; blot at jeg ikke ville “gå ned” over kritikken, fordi jeg havde et andet sted i mig selv, hvor der også var høj energi og motivation at trække på, fordi det gik godt. Det er den energi, jeg skal bruge til at komme videre i livet på trods af modstand andre steder.
Hvis mit arbejde går dårligt er jeg et dårligt menneske
Men sådan er der bare (for) mange, som ikke har det. De identificerer sig 100 procent med deres arbejde som nævnt indledningsvis.
Og det umiddelbart oplagte problem med denne for stærke identifikation, er en sammenblanding af vores selvkompleksitet. Man magter ikke at skille de mange versioner af sit selv fra hinanden.
Hvor hvert selv med andre ord repræsenterer en facet af vores personlighed – en konkret rolle eller en bestemt måde at relatere sig til andre på – bliver de i stedet mikset sammen til en stor suppedas. Er jeg i en periode ikke optimal som medarbejder kan det også påvirke min rolle som far f.eks. – den ringe præstation på arbejdet vil overskygge alle de andre aspekter som er velfungerende og hvorfra jeg som sagt ellers ville kunne hente energi til at optimere min faderrolle.
Jeg vil dermed ikke kun opfatte mig selv som en dårlig far, men samtidig som en dårlig kollega, dårlig medarbejder, ja måske endda et dårligt menneske. Det er selvsagt en konsekvens, der rækker langt videre. Det er blandt andet også derfor vi ser så voldsomme og alvorlige konsekvenser, når vi er vores arbejde og ikke kun udfører det.
Når den gode følelse ikke altid fører noget godt med sig
Jeg er med på, at vi her ser et paradoks. Mange vil hævde, at jo mere man identificerer sig med sit job, desto mere motiveret er man til at gøre en ekstraordinær indsats. Mange opfatter derfor netop den stærke identifikation som en nødvendig motivationsfaktor. Mange ledere opfatter også den stærke identifikation som udtryk for en loyal tilknytning til arbejdspladsen og dermed har chefen også ofte en tendens til at behandle disse medarbejdere bedre end resten. Hvilke jo i sagens natur blot vil forstærke identifikationen.
Vi arbejder i ferierne, weekenderne og om aften. Det kan gå galt, men endnu mere går det galt når vi ikke kan skille arbejdspersonen fra privatpersonen.
Så tag ikke fejl: det er helt ok at være stolt af sit arbejde. Man skal blot være på vagt over en så stærk tilknytning, at man ikke kan adskille den fra sin identitet. Når det kommer til at være mest stressrobust, må man nok konkludere, at det er dem som har et arbejde og ikke dem som er deres arbejde, som risikerer mindst.
Hvad kan man så stille op her? Det er i hvert fald aldrig en dårlig ide at udforske sine selvaspekter og styrke dem, som er i bund. Jo flere selvaspekter vi kender hos og os selv, og jo bedre vi er til at definere disses træk og karakteristika, jo bedre rustet står vi i situationer, hvor vi ellers ville være udsatte, eller sårbare – potentielt rystede.
Netop med det grænseløse arbejde, som er en realitet for mange, er den pointe særdeles vigtig at være opmærksom på. Og den gælder for mange typer arbejde, hvor det er stort set umuligt at skelne mellem arbejdsliv og andet liv, at skille arbejde fra privaten. Vi tjekker arbejdsmail ved spisebordet, i sengen og på lokummet. Vi arbejder i ferierne, weekenderne og om aften. Det kan gå galt, men endnu mere går det galt når vi ikke kan skille arbejdspersonen fra privatpersonen. Så får vi ikke bare stress, men en egentlig identitetskrise, som kan være langt vanskeligere og mere tidskrævende at overkomme.
Foto: Pixabay
Hvis du kan lide min artikel kan du sende penge via MobilePay. Jeg har valgt ikke at modtage pengene selv, men at donere dem til Kirkens Korshærs arbejde. Deres MobilePay på tlf. 40 16 87 88
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
