REJSEBREV – ”Ville jeg som alenemor på rejse med to drenge ikke i den grad stikke ud fra den elskovssyge mængde – og ville alt på destinationen være tilrettelagt for at behage nygifte turtelduer?” Journalist Maiken Skeem havde flere fordomme mod at rejse med sine børn til Maldiverne, men fordommene blev gjort til skamme. Det smukke ørige i Det Indiske Ocean er ikke kun et paradis for nyforelskede par på hvedebrødsferie.
MALE – To og to sad de i solnedgangen og skålede i bobler i høje glas. Bordene i sandet, som de sad ved, var alle omkranset af lysende, lyserøde hjerter bøjet i neon. ’Honey-moonerne’ kastede ud over hede blikke på hinanden af og til også medlidende blikke i min retning.
Var Maldiverne i virkeligheden et falleret paradis invaderet af vodka-drikkende russiske oligarker og højrøstede kinesiske triader?
De sagde intet, men deres blikke sagde alligevel alt: Tænk at sidde der i sandet, uden for neon-hjerterne, alene. Hvem ville dog gøre det mod sig selv og ovenikøbet betale for det? Så vågnede jeg med sved på panden. Heldigvis var det kun en drøm – et mareridt velsagtens – som jeg ikke håbede ville blive til virkelighed.
Jeg havde købt en rejse til en ø på Maldiverne. Men nogle overvejelser lå bag, da jeg havde et par bange anelser: Var jeg i gang med at kaste sydesalt i mit eget sår? Ville jeg som alenemor på rejse med to drenge ikke i den grad stikke ud fra den elskovssyge mængde – og ville alt på destinationen være tilrettelagt for at behage nygifte turtelduer?
Nej, forsikrede rejsekonsulenten mig. Mit andet og måske lige lovligt fordomsfulde spørgsmål var, om Maldiverne i virkeligheden var et falleret paradis invaderet af vodka-drikkende russiske oligarker og højrøstede kinesiske triader.
Jeg har absolut intet at udsætte på hverken russere eller kinesere, men jeg har efterhånden hørt om adskillige mindre gode rejseoplevelser til blandt andet Sri Lanka og Zanzibar. Det som skulle have været unikke oplevelser druknede i larmende, masende og skubbende horder på jagt efter de mest saftige lunser og de bedste skud til Instagram.
Nej, gentog rejsekonsulenten. Så Maldiverne blev det.
Vidunderlige undervandsoplevelser
Vi ankom i mørket til landgangsbroen på Dhonakulhi Island i området Haa Alifu Atoll. Herfra blev vi fulgt til vores ’Water Villa’ – en villa på pæle i vandet med egen ’infinity-pool’ og trappe til Det Indiske Ocean. Og ’villa’ var i det her tilfælde ingen falsk varebetegnelse, faktisk var den nogenlunde på samme størrelse som vores rækkehus derhjemme. Wauuuw var vist dagens sidste ord, og med et forventningsfuldt smil på læben faldt vi i søvn, mens havet klukkede beroligende under os.
Næste morgen vågnede vi op til en panoramaudsigt med uendelig turkisgrøn horisont, og efter et hurtigt dyp sprang vi på cyklerne afsted for at udforske øen. Denne ikke særligt kedelige rutine gentog sig hver dag ferien igennem.
Er man strandløve eller -løvinde og ønsker at oparbejde en kulør, som ville gøre enhver spray-tan-dronning eller -konge misundelig, så er Maldiverne selvfølgelig en mulighed.
Men de tusinde koraløers land indbyder til meget andet og mere end dage på en solseng. Er man eksempelvis marmorhvid og nødt til at smøre sig ind i et triple-lag faktor 50+ flere gange dagligt og bliver man træt af at tørre sand ud af alle folder, revner og sprækker, så er rejsen alligevel på ingen måde forgæves. Der er rigeligt andet og langt mere fornuftige ting at give sig til end at branke og riste i solen.
Maldiverne byder eksempelvis på nogle af verdens absolut smukkeste undervandsoplevelser med mulighed for at svømme med havskildpadder og se rokker, hammer- og hvalhajer.
Ingen af os har dykkercertifikat, og vi klarede os derfor med maske og snorkel. Vi havde lidt startvanskeligheder, da moren tabte sine svømmefødder og trampede med sin størrelse 40 på et spydigt koralrev og tog vand ind. Og den 10-årige konkurrencesvømmer fik et akut anfald af panisk dybdeskræk, da han hørte at revet var ’bundløst’ (18 meter dybt).
Drengene hævdede dog hårdnakket at have set en lædersofa-brun Hansi Hinterseer i g-streng i vandkanten
Desuden var der hjemmefra pisket en stemning op omkring blodtørstige hajer, som havde en forkærlighed for små, blege væsener. Dødens gab var med lige dele fryd og frygt blevet genset et par gange for ligesom at komme ordentligt i stødet inden ferien.
Vi fik dog ved en instruktørs hjælp både repareret gear og fod og overvundet haj- og dybde-skrækken. Og siden fik vi timer til at gå med at ’binge-watche’ fisk i alle regnbuens farver, rokker, mini-hajer og pastelfarvede koraller i øens rigtig nok bundløse hus-rev.
Genfødt som tennisspiller
Dertil var der mulighed for at kaste sig ud i alle former for vandsport i øens Water Sport Center placeret på det smukkeste sted i lagunen, og for de morgenfriske var der strand-yoga på øens nordligste spids.
Tennisbanerne brugte vi flittigt, når solen var gået ned. Engang for år tilbage spillede jeg tennis, men mistede ret pludseligt gejsten, da vores noget ældre træner var lige lovlig glad for at klæbe sin benede, blege krop op ad pigerne, når han skulle lære fif, greb og slag fra sig.
Nu fik jeg pudset min gamle tennisarm af, og da træneren en enkelt gang i en henkastet bemærkning godt nok med lidt lav stemme, som ingen andre end jeg hørte, vistnok kaldte mig Wozniacki, fik jeg for alvor troen på, at en tenniskarriere i en sen alder på ingen måder er urealistisk. Den tanke affødte dog en del spot og spe fra et par andre familiemedlemmer, men nu ved jeg da, hvad jeg skal bruge tiden på, når jeg engang går på pension.
Der var i det hele taget ingen ingen ’all-inclusive-kvægdrift’ over konceptet. Man skulle altså ikke sætte vækkeuret i god tid før solopgang for at gå ned for at lægge håndklædet på stranden for at sikre sig en plads på fluepapiret
Udover de utallige muligheder for at være aktiv, kunne man også komme afsted på adskillige udflugter og ture. Vi valgte en delfintur. Man kunne være heldig eller mindre heldig med delfinerne, blev vi advaret, men det skulle vise sig, at vi var mere end heldige. Hundredevis af legesyge delfiner fulgte båden, fortalte historier fra havets dyb og ’flippede’ i solnedgangen, imens vi fra taget af en båd så bjergtagede på.
Der var godt nok enkelte ’honey-mooners’, som poserede med selfie-sticks i strandkanten, og der var nyforelskede par, som momentant havde glemt, hvem de selv var og i stedet gik all in i tosomheden og promenerede sig med matchende t-shirts og ens solhatte. Men der var også en del børnefamilier og – tror jeg nok – også andre mere alternative familie-konstruktioner.
Der var godt nok et enkelt ’cheezy’ lyserødt neon-hjerte i strandkanten, hvori man – hvis man brændende ønskede sig netop det – kunne spise sin middag. Men ingen stod i kø for at få de to pladser, og de som lejlighedsvis sad der, pegede ikke fingre ad dem, som sad udenfor, sådan som det ellers var tilfældet i mit svedige mareridt.
Kim Jong-un iført fuld ferie-tornure
Vi rejste til Maldiverne på kanten af ferieperioden, og derfor var resortet, hvor vi boede, ikke fyldt op. Der var både ’luft og mellemrum’ i restauranterne, på stranden, på udflugterne og ved de forskellige aktiviteter. Der var i det hele taget ingen ’all-inclusive-kvægdrift’ over konceptet.
Man skulle altså ikke sætte vækkeuret i god tid før solopgang for at gå ned og lægge sit håndklæde på stranden for at sikre sig en plads på fluepapiret. Faktisk havde man ofte vandkanten og udsigten for sig selv.
Det kom heller ikke til blodrus på grund af den sidste croissant ved morgenmadsbuffeten eller til håndgemæng over det sidste paraply-sugerør til drinken. Et par dage før hjemrejsen foregik der tydeligvis en mindre kinesisk ’invasion’, men det ændrede på ingen måder billedet. Der var fortsat rigelig med plads til alle.
Drengene havde opsnappet, at øen af og til tiltrak kendisser, så de brugte lidt tid på star spotting. Det var dog desværre for dem nok mest det tyndeste øl, eller nærmere bundfaldet, i kategorien ’celebrities’, der havde fundet vej til øen i netop de dage, vi opholdt os på Hideaway Resort på Donakulhi Island.
De hævdede dog hårdnakket at have set en lædersofa-brun Hansi Hinterseer i g-streng i vandkanten i selskab med en mere end almindeligt barmfager brintoverilte-blonderet kvinde med en ubestemmelig tysk dialekt.
Vi nåede hverken at kede os eller at få ø-kuller
De mente også at have set Kim Jong-un iført fuld ferie-tornure: Maske, snorkel og kropsklæbende Hawaii-blomstret våddragt og med en lyserød oppustelig pelikan under armen. Det lyder usandsynligt, ja – men tvivlen må komme dem til gode.
En rejse til Maldiverne kan på alle måder anbefales, både hvis man har brug for at koble af og få hvilepulsen ned ved i timevis at spejde ud over Det Indiske Ocean.
Men også og måske især kan Maldiverne anbefales, hvis man slapper bedst af ved at være moderat eller endda ekstremt aktiv især i det våde element: Maldiverne kan som få andre steder udgøre rammerne for den ultimative badeferie, og der er tilstrækkeligt med ’sjov og ballade’ og også wellness at fordrive tiden med.
Vi nåede hverken at kede os eller at få ø-kuller.
Fakta om Maldiverne:
Maldiverne består af omkring 1200 koraløer, hvoraf kun omkring 200 er befolket. Mange af dem måler mindre end et par kilometer og rager kun et par meter op over havets overflade.
99 procent af Maldivernes areal er dækket af vand.
Det er sandsynligt, at Maldiverne på sigt på grund af klimaforandringer og deraf følgende forhøjet vandstand vil forsvinde i havet inden for en årrække.
I 2007 advarede FN’s klimapanel (IPCC) om, at en vandstigning i verdens have på mellem 18 og 59 cm i 2100 vil være nok til at gøre øgruppen i Det Indiske Ocean ubeboelig.
For at redde befolkningen tog den maldiviske regering derfor i 2008 det usædvanlige skridt at spare sammen til at købe en bid af Sri Lanka. Man forestiller sig således at købe et landområde af Sri Lanka, som kan huse hele den maldiviske befolkning på omkring 350.000 indbyggere.
For at gøre opmærksom på udsigten til måske at ende under havets overflade, holdt Maldivernes regering i 2009 et møde på bunden af havet. Klædt i dykkerdragter og masker dykkede præsident Mohamed Nasheed, 11 ministre, vicepræsidenten og regeringssekretæren 3,8 meter ned under vandet, hvor de holdt mødet ved borde i det krystalklare vand.
Maldivernes næsten 1200 øer er grupperet i 26 såkaldte atoller.
Øerne strækker sig 820 km fra nord til syd og 120 km fra vest til øst.
Der bor 294.000 mennesker på Maldiverne. Hovedstaden er Male, som har 83.000 indbyggere.
Der er flere end 100 resorts på Maldiverne. De råder alle over hver deres ø.
Foto: Skribenten.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
