INTERVIEW // DIVERSITET Det kræver nye fortællinger og nye målemetoder, hvis organisationer skal rykke på diversitet i køn, hudfarve og alder samt lighed og inklusion, mener Moussa Mchangama, som er medstifter af virksomheden In futurum, der blandt andet rådgiver organisationer om DEI.
Af Malene Nørby
Moussa Mchangama er ét af de mennesker, der vil skabe forandring. Han mener, at verden kan blive bedre og mere rummelig over for den mangfoldighed, som verden allerede indeholder.
Men mangfoldigheden har været forhindret i at blomstre på grund af normer, strukturer og magthierarkier. Derfor insisterer han på, at der skal nye fortællinger til. Strukturer skal brydes. Og der skal skabes mere plads til flere stemmer.
“Vi har nogle dybe samfundsfortællinger både i Danmark og Norden generelt om, at vi er nogle meget ligestillede samfund, der rummer hinanden. Men når vi får blotlagt strukturerne, så afspejler de det modsatte,” siger han.
”Jeg oplever modstand”
Moussa Mchangamas vej til nye fortællinger går gennem virksomheden In futurum, der rådgiver fonde, virksomheder og organisationer om blandt andet diversitet, lighed og inklusion.
Virksomheden arbejder både på at skabe forandring internt i organisationerne og på at lægge pres ude i samfundet gennem oplæg, konferencer og taletid i medierne.
Derudover har Moussa Mchangama været forperson for Mino Danmark og er nu del af Fundamental Rights Initiative – et civilsamfundsprojekt, der handler om at sikre grundlæggende rettigheder for EU’s borgere.
Jeg oplever også modstand fra mennesker, der ikke anerkender problemerne. Men statistikkerne viser, at der bestemt ikke er lige adgang til arbejde
Han bevæger sig derfor i flere forskellige sfærer, og der er stor forskel på, hvor de forskellige aktører befinder sig i arbejdet med diversitet, lighed og inklusion (DEI), fortæller han.
Nogle er meget langt. I erhvervsdanmark er der hos store corporate virksomheder kommet et klart sprog for DEI, og en grundlæggende idé om, at arbejdet kræver langsigtede strategier og processer. Og i fondsverdenen ser Moussa aktører, der har foretaget grundige selvransagelser og undersøgelser på, hvad deres penge skal bruges til for at skabe en bedre verden.
”Jeg oplever dog også modstand fra mennesker, der ikke anerkender problemerne. Men statistikkerne viser, at der bestemt ikke er lige adgang til arbejde eller til de øverste lag i erhvervslivet,” siger Moussa Mchangama og fortsætter:
“Jo længere op man kommer i systemerne, jo mere homogene er grupperne, ligesom risikoen for at blive udsat for diskrimination og grænseoverskridende adfærd, er markant højere, jo flere minoseringer en person har,” siger han.
Samtidig oplever Moussa Mchangama en træthed hos nogle aktører, som har arbejdet med DEI i længere tid.
”Det er et område, der er svært at tracke fremskridt på. Er man vant til at kunne måle data på alting og lynhurtigt se, om man opnår sine mål, så kan det godt være svært at arbejde med DEI. ”
Nye fortællinger om køn og hudfarve
Når Moussa Mchangama og In futurum skubber på for at skabe mere diversitet, lighed og inklusion handler det derfor både om at skabe nye fortællinger og nye målemetoder.
“Konteksten handler ikke kun om den enkelte virksomhed og deres arbejdsplads, hvordan man taler over frokostbordet, hvordan man hyrer repræsentativt, hvad deres formålserklæring eller værdisæt er,” siger han og fortsætter:
“Det spiller ind i en langt større samfundsmæssig idé om, hvad det er for nogle mennesker, vi giver adgang og hvordan vi værdsætter forskellighed og forskellige perspektiver.”
Blandt andet ser han typisk nogle klare selvfortællinger i det offentlige Danmark og i civilsamfundet om, at man er i gang med at gøre noget bedre for verden. Det er nødvendigt at gøre op med dem, mener Moussa Mchangama.
”Har man et blik på inklusion, indebærer det, at alting er godt, hvis man inkluderer dem, der står udenfor,” siger han:
“Men det er meget muligt, at dem, der er ekskluderet, ikke har lyst til at være inkluderet. Det kan være, at de slet ikke gider at være med til festen, fordi de synes, at festen stinker.”
I den kontekst er det afgørende at spørge, hvem det er, der mener, hvad der er godt for verden, fortæller Moussa Mchangama.
Hvem er det, der har beslutningsmagten? Hvad er det overhovedet for en praksis indsatserne står på? Hvem er det, man henvender sig til? Er de selv med til at forme tiltag, drømme, initiativer og politiske kampagner, der skal målrettes dem?
“Hvis vi skal arbejde med de her emner, så er et af grundelementerne ikke at beslutte noget på vegne af folk, der ikke er der. Man skal aktivt arbejde for at lade folk få så meget magt, at de selv kan være med til at forme deres egen hverdag, liv og rammerne for det,” siger Moussa:
“Og det betyder blandt andet, at man i stedet for bare at interviewe dem om deres holdninger, skal arbejde meget mere strukturelt på at få dem ind i beslutningsrummet fra starten af.”
Tænk i krydsfelter
Generelt er der også plads til forbedring i alle sektorers forståelse af menneskets kompleksitet, når de tager fat på DEI-arbejdet, mener Moussa Mchangama.
“Noget af det vi skal aflære, er, at vi alle sammen kun er en ting. Vi er alle sammen meget mere komplekse end bare et køn, en hudfarve eller en alder.”
Når organisationer – i alle former – arbejder med at øge repræsentationen, handler det for eksempel om at øge adgangen og inklusionen af seksuelle minoriteter eller etniske minoriteter. Og så ser man ikke, at de to ting kan hænge sammen.
“Én ting er, hvis en person er queer eller etnisk minoriseret. En anden ting er, hvis de både er queer, etnisk minoriserede og kvinder. Så ser man i mange statistikker, at det øger risikoen for diskrimination markant fordi, at de både møder sexisme, homofobi og racisme,” siger Moussa og fortsætter:
“Derfor bliver vi nødt til at tænke meget mere i krydsfelter.”
Kompleksiteten fordrer nye metoder
Moussa Mchangama er godt klar over, at den form for komplekse tankegange gør det sværere at måle, indsamle statistik og tracke fremskridt på DEI.
“Det fordrer, at vi tænker på alle de faktorer, som samlet set påvirker vores oplevelse i verden. Det kræver, at man tænker, spørger og udviser omsorg på nogle andre måder end de konkrete data vi plejer at måle med,” siger han.
Derfor opfordrer Moussa Mchangama og In futurum organisationer til for eksempel at arbejde hen imod mere kvalitative end kvantitative metoder. Eller til, at de helt grundlæggende skal arbejde med nogle andre linser, end kun at konstatere organisationens fordeling af køn i procenter.
Det her er svært, og det er nyt. Der er mange, som er enormt tilbageholdende, fordi de er bange for at sige eller gøre noget forkert
Det i sig selv, siger nemlig ikke noget om folks oplevelse af tryghed, følelse af at høre til eller om de oplever, at de har lov til at være dem selv. Det fordrer andre spørgsmål og måder at analysere på, mener Moussa Mchangama.
“Et meget godt greb og sted at starte er at vende tingene på hovedet. I stedet for at sige, at vi her i organisationen har 30 procent kvinder, så sig: Her er 70 procent mænd. Det lyder meget mere voldsomt,” siger han.
Et sidste råd, som Moussa Mchangama gerne vil sende i retningen af organisationer, der vil rykke på DEI, er at arbejde med en selvindsigt, der handler om, hvilken fejlmargen man vil tillade.
“Det her er svært, og det er nyt. Der er mange, som er enormt tilbageholdende, fordi de er bange for at sige eller gøre noget forkert. Men det er svært at gøre nye ting uden at komme til at fejle,” siger han med en med en opfordring:
“Hav en åben samtale om, hvad det er for en proces I starter, hvad det er for udfordringer, og hvad I gør, når det bliver svært eller superfedt. Hvordan fejrer I jeres succeser og hvordan lærer I af jeres fejl?”
POV har et mediesamarbejde med Impact Insider, hvor denne artikel oprindeligt er udgivet. Du kan se en liste over vores samarbejdspartnere her.
Læs flere artikler om diversitet
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
