SOFIA & PLOVDIV // REJSEESSAY – Sofia er typisk østeuropæisk, men fremstår noget fad og karakterløs. Den mangler en flod og et decentralt urbant liv. Til gengæld er Bulgariens næststørste by, Plovdiv, en ren perle. Så nyd lokalkoloritten på en 2,5 times togtur dertil for 39 kroner – og mød verdens lykkeligste folk.
Dagen inden Sofia nyder jeg roen og efterårssolen på en kirkegård i mit lokalområde. Har brug for denne absolutte fred en gang imellem, og kirkegårde opfylder det behov.
Danmarks BNP var i 2021 på den gode side af 2.504 milliarder kroner. Det er mere end det firedobbelte af Bulgariens. Der bor 6,9 millioner i det sydøsteuropæiske land, som er det fattigste i EU og i øvrigt den nation med flest romaer (4,9 %). Mindstelønnen i landet er 5-7 kroner. Derudover eksisterer en mørkeøkonomi.
I relation til produktionsværdi bør lige nævnes, at Burundi trods 12 millioner indbyggere har et BNP på kun 0,4 % af Bulgariens. Sådan er alt jo meget relativt. BNP er næppe direkte proportionalt med mental velfærd og lykkefølelse. Måske forholder det sig endda omvendt?
Mine rejser tjener et formål, som er mindst lige så vigtigt som de millioner af business pendlers, der ugentligt trykker kuldioxid ud i vores gispende atmosfære
I går polerede jeg vinduer i et rejsebureau i Hellerup, som udelukkende arrangerer luksusrejser, hvor prisen ikke er et tema. Man betaler bare. Om 10 timer sidder jeg på endnu et lavprisfly, mit ottende inden for et år, på vej til Sofia. Mit personlige CO2-aftryk lever jeg fint med. Mine rejser tjener et formål, som er mindst lige så vigtigt som de millioner af business pendlers, der ugentligt trykker kuldioxid ud i vores gispende atmosfære.
Turen til Sofia er mit ellevte nanotrip på et år og adlyder det samme budgetdogme, som jeg startede ud med. Har kun 48 timer i landet ved Sortehavet, så det bliver intenst, også denne gang.
Som myreslugeren i Zoo
Omsider godt på plads på Hostel Mostel, som ligger i centrum. Har en fin lejlighed til deling med ni andre. Fuldt ekviperet køkken, badeværelse, rummelig opholdsstue, to soveværelser og altan med udsigt fra 3. sal.
Mit fly fra København var næsten fem timer forsinket, så der røg det meste af en dag desværre. Hvad værre var, og det er kritisabelt, men også den rå virkelighed ved low fare flights, når en forsinkelse rammer: ingen opdatering.
Der var vi så, fanget i gatens glasbur, hvileløst spankulerende for mit vedkommende, som myreslugeren i Zoo, indtil vi omsider kom af sted 15:30. Planlagt afgang ellers 10:40.
Det skal ikke ødelægge mit gode humør, og efter en detaljeret snak om Plovdiv med en velorienteret og yderst godt engelsktalende bulgarsk medpassager i bussen ind til centrum er jeg ikke i tvivl: I morgen hedder udforskning af en af Europas ældste stæder og Bulgariens kulturelle og historiske nøgleby: Plovdiv.
Iskold togkupé og fragil skulptur
Skøn tidlig formiddag på Sofia Central Station. Solen skinner fra en klar himmel, bjergene bag byen slumrer i doven morgendis, kaffen fra en af stationens kiosker smager himmelsk.
Har inspiceret toget, som kører til Plovdiv. Der er iskoldt i de gamle kupéer, og det rustne tog med knagende døre har en duft af olie, fortid og natlig vinterremise over sig.
Så bumper og gynger vi i adstadigt tempo gennem Sofias forstæder ad sydøstlige sveller mod Plovdiv. Med fire medpassagerer og sol gennem de graffitisprayede vinduer er her faktisk behageligt lunt nu.
Foran mig sidder en arketypisk slavisk mand og tager sig en smilende lur. Efter den let strabadserende rejse herned i går føler jeg mig selv dejligt døsig. Ved min side taler en ung kvinde i mobil. Hun er usædvanligt petit og fragilt skulptureret og står dermed i fascinerende kontrast til manden overfor, som fremstår som et smilende bjergmassiv.
Det bulgarske landskab af skove, bjergsider, solsvedne marker og små landsbyer er dyppet i efterårets gyldne farver
Bulgarerne er gennemgående slaviske – eller bulgarske, om man vil – af statur og fysiognomi. Mændene har ofte kraftige og fyldige hagepartier, mørkt hår, som oftest kort, og brune øjne. Kvinderne har mestendels også brune øjne og mørkt hår – men der findes blonde undtagelser. Det samme oplevede jeg i Bukarest og Bratislava.
Gyldne landskaber og isblå øjne
Det bulgarske landskab af skove, bjergsider, solsvedne marker og små landsbyer er dyppet i efterårets gyldne farver. Den slumrende mand med det sovende smil er stået af, og jeg har overtaget hans plads ved vinduet.
Diagonalt over for mig sidder en køn kvinde opslugt af sin telefon. I henkastede, lynhurtige blik søger hun mine øjne. Hendes egne er klare og isblå
Diagonalt over for mig sidder en køn kvinde opslugt af sin telefon. I henkastede, lynhurtige blik søger hun mine øjne. Hendes egne er klare og isblå. Netop hendes blå øjne overrasker mig.
På mine rejser studerer jeg oplagt også fremmede byers og landes befolkning, deres særpræg, udstråling og mentalitet. Smukke kvinder får også min opmærksomhed, og jeg deres, nok fordi jeg er nordisk. Sætter mig for at hilse på kvinden på perronen i Plovdiv. Desværre står hun af i Pazardzhik, stationen inden.
Stormfuldt nyforelsket i Plovdiv
Wauw! Plovdiv er det, man i en international rejseguide med nærmest statsgaranti ville kalde “a delicious city”.
Appetitvækkende dufte fra det tyrkiske og bulgarske køkken, vaffelbagere, blomster og elegante parfumer fra lige så elegante, modebevidste herrer og damer
Smagfulde bygningsfacader i delikate, nærmest spiselige, vekslende farver overalt i det gamle centrum. Grønne pladser og træer langs de fleste strøg og stræder. Endog palmer på pladsen ved Philippopolis’ amfiteater.
Appetitvækkende dufte fra det tyrkiske og bulgarske køkken, vaffelbagere, blomster og elegante parfumer fra lige så elegante, modebevidste herrer og damer. Her er mange mennesker, primært lokale og bulgarske turister, men byen opleves ikke som crowdet.
Plovdiv har en afslappet puls og et uprætentiøst præg af overskud, også hvad angår velstand bedømt på bilmærker og fashion i gadebilledet. Byen er simpelthen chick, chill og æstetisk – uden at sætte sig selv overdrevent i scene.
En ubesværet hybrid mellem osmannisk arkitektur malet op i skønne farver, romanske og neoklassiske elementer, art nouveau og enkelte topmoderne aspekter, som dog disciplineret holdes i respektfuld tråd med byplanen uden at skyde kvælende i vejret eller overskygge kulturhistorien.
Verdens bedste citron/lime is
Det er 23 grader varmt og en fornøjelse at gå i shorts og sandaler midt i efteråret. Spiser en is. Chokolade og citron/lime. En af mine bedste flødeis i lang tid. Spontant overøser jeg is-pigen med komplimenter til byen, på bekostning af Sofia. Helt bevidst.
Hun smiler hele vejen, og da jeg er færdig, nejer hun kort og høfligt og siger: “Ok. Bye.” Lost in translation tænker jeg. Til gengæld er jeg også Lost in Plovdiv, ikke hvad angår at finde vej eller sprogkløfter, men nyfunden kærlighed.
Kravler ad et stejlt forløb op på klippen Sahat Tepe. Der findes en mere bekvem sti derop også, skal det nævnes. Fra klippeblokkens top er der en magnifik udsigt over byen og Alyosha-monumentet, som troner i solnedgangens modlys.
Halloween i Sofia
Tilbage i Sofia går jeg ud om aftenen. Det er søndag, og klokken har passeret 23, men der er liv i gaderne alligevel. Det samme oplevede jeg i Skopje. Er det kun os kølige calvinske protestanter nordpå, som mener, at alle bør gå tidligt i seng på en søndag? Og dog: Det er jo Halloween, så den får nok lige en ekstra skrue i Sofia i aften.
Trækkes i retning af munter live reggae, som strømmer ud fra en bar på 1. sal. En pige fortæller, at man bare skal tage trappen op via lejligheden. Naturligvis! Jeg nævner min fascination af folkefest på en søndag, hvortil hun med stort smil og hænderne i vejret svarer: “We always party!”
Boulevard “Vitosha” er en bred, helt lige og lang gågade, som kan minde om Ramblaen i Barcelona. Den starter lige så markant, som den slutter, og den er tydeligvis hovedpulsåren for Sofias centrale aften- og natteliv. Til gengæld er dens sidegader sammenholdt med Ramblaens tungt sovende.
Tabte krige, kongeattentat og marionetstat
Sofia går ifølge arkæologiske udgravninger 8000 år tilbage, hvis man definerer det ud fra de første bymæssige bosættelser.
Bulgarerne har som store dele af regionen været besat af osmannerne i mere end fem århundreder. De valgte forkert side og tabte både i 1. og 2. verdenskrig. Siden kom den tvungne annektering i Østblokken under Sovjetunionen.
Under 2. verdenskrig lykkedes det efter insisterende pres fra det bulgarske folk landets konge Boris III at redde landets jøder ved at trække deres deportation i imponerende mañana-langdrag. Det skete efter pres fra befolkningen i Sofia. Hitler blev umanerligt træt af Boris, som trods sin formelle alliance med nazisterne ikke leverede, og kongen blev derfor under sit besøg i Tyskland august 1943 tidsindstillet ombragt via en langsomt virkende gift orkestreret af Hitlers håndlangere.
De lykkelige finder man i byer som Skopje, Bratislava, Sarajevo, Bukarest, Sofia og Plovdiv – ikke i København, Aarhus eller Helsinki
Bemærker, at en del bygninger i både Sofia og Plovdiv har blåtonede vinduer. Det klæder især de nyklassicistiske facader, og den detalje kunne vi måske lære lidt af nordpå?
Verdens lykkeligste folk?
At den titel skulle tilhøre os danskere, forholder jeg mig yderst tvivlende overfor. Den høflighed, imødekommenhed og varme i smilene, jeg har mødt det seneste år på mine rejser på Balkan og i Østeuropa, står i påfaldende kontrast til den reservation og travle alvor, der stråler ud af mange danskere, især i vores hovedstad.
Folk i de metropoler, jeg har besøgt, kan måske umiddelbart virke lidt sky. Men det er kun en ganske tynd fernis og forsigtighed, som lynhurtigt brydes, så snart man smiler til dem eller stiller et spørgsmål.
Balkans og Østeuropas indbyggere er simpelthen mere afslappede, bekymringsfri og taknemmeligt til stede i nuet end os kølige nordboere. De lykkelige finder man i byer som Skopje, Bratislava, Sarajevo, Bukarest, Sofia og Plovdiv – ikke i København, Aarhus eller Helsinki.
For et perspektiv kan læses Julie Bendtsens betragtninger om vores kølige folkefærd.
Sofia mangler sjæl
Det kan lyde hårdt, men Sofia imponerer mig ikke. Trods oplagte momenter af skønhed.
Den er typisk østeuropæisk, men savner originale præg. Den har lidt art nouveau og kommunistisk neoklassicisme i centrum og så nogle arkitektoniske levn fra Romerriget, som er muret op igen i helt nyere tid. Det føles lidt fake.
Ud over disse postcard highlights fremstår Sofia samlet set noget fad og karakterløs
Det skal dog retfærdigvis tilføjes, at den gamle østlige bymur er oprindelig og kan beses i kælderplan ved Serdica Station. Den må i øvrigt ikke forveksles med “Roman Wall”, som er opført af osmannerne langt senere end det romerske imperium.
Skt. Nicholas-kirken og Alexander Nevsky-katedralen er prægtige, og især førstnævnte har smuk elegance. Bygningen herover med fliser i mosaik omkring de springende fontæner er da også yderst delikat.
Men ud over disse postcard highlights fremstår Sofia samlet set noget fad og karakterløs. Den har ikke et decentralt urbant liv med kvarterer med eget særpræg, så det kulturelle og livet foregår i centrum.
Ramblaen “Vitosha” er blottet for sanselighed i sine sidegader, og så måske det mest afgørende; det hult skrigende fravær: Sofia mangler en flod! Med alt hvad det indebærer – og her må man læse mine beretninger fra andre østeuropæiske hovedstæder for et relief.
Tag til Sofia – for at besøge Plovdiv!
Det blev Plovdiv, som gjorde denne rejse mindeværdig for mig. Derfor: Find et lavprisfly til Sofia, og tag så toget fra Serdica dertil. Turen tager 2,5/3 timer hver vej, den koster under 40 kroner, og der er skøn kolorit i at dele togkupé med det bulgarske folk på ruten.
De er afslappede, enormt søde – og givetvis mindst lige så lykkelige som dig. Trust me. Og så skal jeg lige huske at nævne, at Plovdiv naturligvis har en flod. Maritsa, hedder den.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her