KOMMENTAR – Københavns Kommune vil torsdag efter al sandsynlighed give tilladelse til delvis nedlæggelse af et mere end 125 år gammelt, værdifuldt kunstnermiljø i Holckenhus i det centrale København, skriver Nikolaj Bøgh. Samtidig er bygningens værdifulde indre ved at blive stærkt ødelagt af en særdeles brutal ”modernisering”, som kommunen ikke kan gribe ind overfor, så længe bygningen ikke er fredet, men ”kun” har en meget høj bevaringsværdi. Sagen er et af mange eksempler på, at den danske bygningskultur er truet af en mangelfuld lovgivning.
Torsdag aften skal Københavns Borgerrepræsentation behandle en sag, der har vakt stor vrede og opsigt i kultur- og arkitekturinteresserede kredse. Det drejer sig om en ansøgning om at etablere nye lejligheder i tagetagen på Holckenhus, som i dag rummer 11 kunstatelierer.
Holckenhus er en meget markant historicistisk ejendom, som er opført 1891-93 efter tegninger af arkitekten Philip Schmidt, der var særdeles aktiv i perioden og har tegnet en række markante bygninger i København og Frederiksberg. Ejendommen er beliggende mellem H.C. Andersens Boulevard, Vester Voldgade, Stormgade og Dantes Plads, og har lige siden 1892 huset i alt 74 danske kunstnere, herunder meget store navne som Marie og P.S. Krøyer, Kristian Zahrtmann, Agnes og Harald Slott-Møller.
Den dag i dag arbejder en række anerkendte danske kunstnere i bygningen, som repræsenterer en i dansk sammenhæng enestående kontinuitet og fungerer som et meget værdifuldt og aktivt kunstnermiljø.
De 11 fungerende kunstatelierer er imidlertid efter alt at dømme snart en saga blot. Bygningen er blevet solgt for nylig, og den nye ejer – ejendomsselskabet 360 North – ønsker at erstatte hovedparten af ateliererne med lejligheder, som giver et væsentligt højere afkast.
Efter en hel del pres fra kunstmiljøet er planen dog at bibeholde to atelierer. Sagen har givet anledning til en del hovedbrud på Københavns Rådhus, for mange politikere har ønsket at beskytte kunstnermiljøet, som nu har eksisteret i bygningen i mere end 125 år. Samtidig medfører prisudviklingen på det københavnske boligmarked og de mange renoveringer af baghuse, tagetager m.m., at det i dag er blevet særdeles svært for kunstnere at finde atelier-faciliteter i byen, hvilket også skærper interessen for at fastholde de eksisterende af hensyn til at kunne opretholde en by med et levende kunstnermiljø.
Kommunen kan ikke redde ateliererne
Københavns Kommune vurderer imidlertid, at det er meget begrænset, hvor meget den kan blande sig i, hvad bygningens ejer må anvende den til. Hverken plan- eller byggelovgivningen giver således særlig store muligheder for at regulere selve bygningens anvendelse. Man kunne formentlig godt have valgt at nedlægge et såkaldt §14-forbud mod den påtænkte ombygning til lejligheder, og derefter udarbejdet en særlig lokalplan for ejendommen, der kunne forhindre ejeren i at indrette lejligheder. Men kunstnerateliererne kunne man ikke sikre alligevel, men alene beslutte, at der skulle drives f.eks. liberale erhverv og håndværk i tagetagen.
De 11 fungerende kunstatelierer er imidlertid efter alt at dømme snart en saga blot. Bygningen er blev solgt for nylig, og den nye ejer, ejendomsselskabet 360 North, ønsker at erstatte hovedparten af ateliererne med lejligheder, som giver et væsentligt højere afkast
Københavns Kommunen vurderer derfor, at man bør godkende de nye lejligheder, og det vil givetvis også blive udfaldet af Borgerrepræsentationens behandling torsdag, da et stort flertal i Teknik- og Miljøudvalget allerede har besluttet at følge forvaltningens indstilling.
Dårlige muligheder for at beskytte bevaringsværdige bygninger
Holckenhus har en meget høj bevaringsværdi i SAVE-systemet, som er en samlet rangordning af bygningers bevaringsværdi i forhold til en række forskellige parametre. SAVE-systemet rangerer bygninger fra 1-9, og bygninger med bevaringsværdi 1 er oftest fredede. Bygningen har bevaringsværdien 2, som altså er helt i toppen af skalaen.
Det er kommunernes ansvar at beskytte de bevaringsværdige bygninger, men deres kompetence gælder udelukkende bygningernes ydre, og i praksis er det ofte svært også at forhindre ydre ændringer, medmindre kommunen har udarbejdet en bevarende lokalplan, som præcist specificerer, at detaljer, materialevalg etc. skal respekteres.
Københavns Kommune kunne godt have gjort lidt mere for at beskytte Holckenhus ved at udarbejde en lokalplan for bygningen, men i praksis ville forskellen have været beskeden, så længe der ikke eksisterer et bedre lovgivningsmæssigt grundlag for at beskytte vores arkitektoniske arv og kulturhistorie
I det konkrete tilfælde ønsker ejeren at ændre en række detaljer for kunne etablere de ønskede taglejligheder, bl.a. at hæve den øverste del af taget og tilføje en lang række nye kviste til tagetagen. Københavns Kommune vurderer, at disse ændringer er forholdsvis marginale, og ønsker at tillade dem, og så længe der ikke foreligger en lokalplan, vil det altså formentlig også være svært at afvise ændringerne.
Så længe der ikke er politisk vilje på Københavns Rådhus til at kræve en ny lokalplan, kører byggeprojektet altså stort set efter ejerens ønsker. Hovedparten af de historiske atelierer bliver efter alt at dømme fjernet og erstattet af lejligheder, som også ændrer bygningens ydre fremtræden.
Voldsomme overgreb mod bygningens indre
De største bygningsmæssige overgreb foregår imidlertid i bygningens indre og kræver ikke nogen form for tilladelse. Under ledelse af Årstiderne Arkitekter, som ellers er nomineret til en pris for nænsom renovering et andet sted i byen, er håndværkerne allerede godt i gang med en gennemgribende “modernisering”, hvor husets smukke gamle udsmykkede kassettelofter males hvide, de blyindfattede ruder smides væk og erstattes af termovinduer og trappens gamle linoliebemalede træværk smøres over med grå plasticmaling. Tilbage bliver en ejendom i en glat, “international” stil med ferske farver, hvor den oprindelige karakteristiske indretning er delvist ødelagt og formentlig aldrig lader sig genskabe.
Der er tale om decideret vandalisme i forhold til den fornemme bygning, og man kan undre sig over, at et ellers respekteret arkitektfirma som Årstiderne Arkitekter er interesseret i at lægge navn til. Der mangler tilsyneladende et sæt ”arkitektetiske regler” på samme måder som andre brancher har retningslinjer, der beskytter deres fælles faglige standard og almindelige omdømme.
Svag dansk beskyttelse af bygningsarven
Det danske system til beskyttelse af bygningsarven er svagere end i mange andre europæiske lande, og sagen om Holckenhus viser med al ønskelig tydelighed, at beskyttelsen i praksis ofte er for dårlig.
Der er således et voldsomt ”spring” mellem de ret få fredede bygninger, hvor beskyttelsen af såvel ydre som indre bygningsværdier er meget høj og den langt større mængde bygninger med høj bevaringsværdi, som administreres af kommunerne, og hvor beskyttelsen mod ydre ændringer oftest er svag og det er så godt som umuligt at beskytte mod indre forandringer, selvom der går væsentlige bygningsværdier til grunde. Og beskyttelsen af væsentlige kulturhistoriske værdier som de gamle kunstneratelierer i Holckenhus er i praksis stort set heller ikke mulig.
Vi kommer i de kommende år –med et meget attraktivt marked for renoveringer af ældre ejendomme i de store byer in mente – til at se flere sager som Holckenhus, hvor store arkitektur- og kulturværdier går tabt
Københavns Kommune kunne godt have gjort lidt mere for at beskytte Holckenhus ved at udarbejde en lokalplan for bygningen, men i praksis ville forskellen have været beskeden, så længe der ikke eksisterer et bedre lovgivningsmæssigt grundlag for at beskytte vores arkitektoniske arv og kulturhistorie.
Der mangler landspolitikere, der vil tage denne udfordring op, og derfor kommer vi i de kommende år –med et meget attraktivt marked for renoveringer af ældre ejendomme i de store byer in mente – til at se flere sager som Holckenhus, hvor store arkitektur- og kulturværdier går tabt.
Topfoto: Holckenhus set fra H.C. Andersens Boulevard. Wikimedia Commons
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
