EUROPAS NYE FLYGTNINGEKRISE #4 // REPORTAGE – De har trodset middelhavets dødbringende bølger i overfyldte gummibåde, er nået til øen Lampedusa, der i italienske folkemunde kaldes for porten til Europa, og er rejst gennem Italien med et klart mål for øje: At søge lykken på et andet kontinent. Alt dette imens EU-landene lige nu er i indbyrdes diskussion om, hvem der skal tage dem – og hvordan de skal stoppes. Med alle odds imod sig, har de slidt sig igennem den færd, der for mange kan tage flere år. Men nu er de her. Kun én grænseovergang adskiller dem fra det land, hvor størstedelen af de mennesker, vi har fulgt i denne artikelserie, vil hen. Frankrig.
VENTIMIGLIA – Den næsten insektlignende summen er ikke til at tage fejl af. Højt oppe i luftrummet svæver en drone med en majestætisk overlegenhed, men i korte, hurtige ryk ændrer den retning. Det samme bevægelsesmønster gentages i det, der ligner en koreografi. Her ved grænsen mellem Italien og Frankrig forsøger flere hundrede migranter hver dag at træde et skridt tættere på Frankrig og de nordiske lande. Men droner, pigtrådshegn og flokkevis af politi- og militærmænd holder et vagtsomt øje på alle, der nærmer sig.
Den lille italienske kystby, Ventimiglia, er lige nu førstehåndsvidne til, hvordan Europas grænser bevæger sig længere hen mod tankegangen om et forenet Fort Europa. Grænsekontrollen mellem Italien og Frankrig er i de seneste år blevet oprustet gevaldigt, og de franske myndigheder har netop taget teknologiske midler i brug for at overvåge migranternes – og nu også mine – mindste bevægelser.
Ulovlig procedure
Der er to grænseovergange i Ventimiglia. Langs kysten og længere oppe på bjerget, der er den mest brugte af de to, hvor Europas nytilkomne migranter trasker mod grænsen med tunge skridt. Her bliver de mødt af horder af politimænd, der står sammenklumpet og monitorerer. Med droner og egne øjne.
For de fleste ender det, der skulle være en familieforening med hårdhændede metoder fra EU
Men ifølge Dansk Flygtningehjælp og Læger Uden Grænsers rapporter er den oprustede teknologi ikke de eneste midler, som franske myndigheder tager i brug. Når migranterne forsøger at krydse overgangene til Frankrig, er mange ofre for ulovlige pushbacks. Hændelsen, hvor migranter tvinges tilbage over en grænse, kort tid efter, at de har krydset den, uden at der bliver taget hensyn til individuelle forhold og asylansøgningsprocesser.
Denne procedure er ulovlig, men er ifølge Gert Sørensen, der er lektor emeritus og forsker i den politiske tænkning i Italien ved Københavns Universitet, blevet anerkendt som lovlig blandt EU-landene.
“Sagen er den, at vi giver flere penge til Frontex, der er et grænseagentur, og de står for en stor del af grænsekontrollen i lande som Italien og Frankrig. Derudover kommer der flere pushbacks, og vi begynder at acceptere dem og definere dem som lovlige, selvom de strengt taget ikke er legitime.”
Og udover at være ulovlige, rapporterer flere organisationer også om inhumane forhold under pushback-operationerne, der er i strid mod konventioner om menneskerettigheder. De foregår ved Europas grænser og blandt andet ved byen Ventimiglia, der ligger ved overgangen mellem to forskellige lande og udstråler to vidt forskellige virkeligheder.
Pushbacks fra migranternes øjne
For mens sportsvogne på gule, franske plader brager igennem grænsen og suser ned ad bjergets snoede vej, er virkeligheden en helt anden for mange af de migranter, der lige nu forsøger at krydse den grænse, hvor familie og bekendte venter på den anden side. Men for de fleste ender det, der skulle være en familieforening med hårdhændede metoder fra EU.
Mange af dem har brugt alle deres penge og brugt mange år på at nå den her grænse, så selvfølgelig stopper de ikke nu
“Tidligere på dagen tog vi i mod en række mennesker, der havde siddet indespærret i to containere tæt på den franske grænse lige inden en pushback.”
“Det franske politi går hjem klokken 17, og da det er dem, der skubber dem tilbage til Italien, så bliver alle, der stoppes efter politiets fyraften, sat i en skibscontainer. De bliver låst inde og så må de vente dér indtil næste morgen, men mange af dem ved ikke, hvor lang tid, der går før de bliver lukket ud igen. De bliver behandlet som dyr,” siger Cecilia Momi, Humanitarian affairs officer i Médicines Sans Frontiéres.
Cecilia og resten af hendes hold er gået forrest i kampen om at etablere et sikkert sted for de migranter, der har været ofre for pushbacks. På en øde parkeringsplads, tæt på byens centrum, parkerer de deres mobile redningsvogn og tilser de migranter, der netop er kommet tilbage fra grænsen. De har deres ryg, som hun siger.
Men hun fortæller også, at for mange af migranterne er det ikke første gang, at de bliver sendt retur over hegnet.
“Mange forsøger at krydse grænsen flere gange fordi de har givet alt op for et bedre liv i Europa. Nu er de så tæt på. Mange af dem har brugt alle deres penge og brugt mange år på at nå den her grænse, så selvfølgelig stopper de ikke nu.”
“De prøver først at krydse grænsen her i Ventimiglia fordi det er billigere og faktisk også mere sikkert for dem. Der har været mange hændelser, hvor desperationen har ført migranterne til at tage nordpå og krydse bjerge i alperne, men uden det nødvendige tøj og udstyr er det næsten umuligt at undgå at dø.”
Og fortællingerne fra Médicines Sans Frontiéres, Læger uden Grænsers italienske gren, står ikke alene. Guilia Spagna er italiensk landechef i Dansk Flygtningehjælp, og har, ligesom jeg, besøgt grænsebyen mellem Frankrig og Italien. Hun fortæller:
“Det, der sker, når menneskene forsøger at krydse grænsen, er, at de bliver nødt til at gemme sig, da de ikke har de rette papirer og ikke kan få et visum på grund af deres nationalitet. De har ikke pengene til en flybillet, og bliver derfor nødt til at krydse grænserne til fods, hvilket gør dem til nemme ofre for pushbacks.
Dansk Flygtningehjælp har i deres seneste rapport fra 2023 dokumenteret, at der er sket mere end 10.691 ulovlige pushbacks i det første kvartal af året, men skriver, at tallet stadig er en underrepræsentation. Rapporten viser også, at Europa har set en stigning i uledsagede mindreårige og kvinder, der migrerer alene med deres børn – og herudover oplyser Cecilia Momi, at da mange af dem har familie i Frankrig, har de krav på at søge asyl i det land.
Bruddet med Dublinforordningen
For ifølge Dublinforordningen kan familier og pårørende, der skilles ved en grænse, søge asyl, hvis deres pårørende er i gang med en asylbehandling eller allerede har fået asyl. Dog er et af de væsentligste punkter i aftalen, at man som udgangspunkt kun kan søge asyl i det første land man ankommer til.
Problematikken er imidlertid, at mange af de mennesker, der er ofre for pushbacks ikke har søgt asyl i Italien, da de ikke ønsker at opholde sig i landet, og derfor har krav på at søge den i eksempelvis Frankrig. Cecilia Momi, Humanitarian affairs officer i Médicines Sans Frontiéres, forklarer mig proceduren:
“Når de kommer til Italien, er det første spørgsmål, politiet stiller dem, om de vil blive, eller om de vil tage videre. Hvis de ikke vil blive får de udleveret et papir, hvor der står at de har syv dage til at forlade landet.”
“Faktisk er der ikke rigtig nogen, der vil blive i Italien. De vil til andre lande, hvor de har en bedre chance for at integrere sig og blive en del af samfundet. Vi er absolut fortalere for, at hvis man har et dybfølt ønske om at tage til et bestemt land, burde man få tilladelse til det. Det er jo langt sværere at bidrage til et samfund, hvor du ikke kender nogen eller noget,” fortæller Cecilia Momi.
Den gældende Dublinforordning har været underlagt en hel del kritik fra blandt andet Italien, da de migranter, der har allerede har fået taget deres fingeraftryk og sagt ja til at søge asyl i landet, nu ikke kan søge asyl andetsteds. Derfor rejser mange nu illegalt, og kritikken lyder blandt andet på, at lande som Italien er under et for stort pres, og at det har fået migrantsystemet til at kollapse.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
