KVINDERS RETTIGHEDER I TYRKIET // KRONIK – Kvinder betaler i dag prisen for den hurtige modernisering af Erdogans Tyrkiet, som ikke tog højde for kvinders rolle i politik og andre institutioner, mener Maria Kafaei Zandeh Del.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den 25. november var det FN’s internationale dag for bekæmpelse af kønsbaseret vold, herunder kvindedrab. Denne dag – og de følgende 16 dages aktivisme – markeres hvert år blandt kvindeorganisationer i Tyrkiet, som talstærkt går på gaden. I år blev ingen undtagelse, og over hele landet gik kvinder ud i protest.
I 2024 er mere end 300 tyrkiske kvinder blevet dræbt. Alene i september blev 34 kvinder dræbt af mænd, og 20 døde under mistænkelige forhold, fremgår det af platformen ”Vi vil stoppe femicide”. Det får debatten og demonstrationerne til at blusse op i Tyrkiet.
Kvindeorganisationerne, som er vokset i styrke, siden Erdogan trak Tyrkiet ud af Istanbul-konventionen i 2021 – den konvention, som netop har til formål at bekæmpe vold mod kvinder – kræver handling.
Lov nr. 6284: Et værktøj til beskyttelse
Nu hvor landet ikke længere er forpligtet af Istanbulkonventionen, kræver aktivisterne en håndhævelse af lov nr. 6284. Denne lov blev til i 2012 netop på baggrund af Istanbulkonventionen. Med lov nr. 6284 giver staten ofre for vold i hjemmet adgang til ny bolig, økonomisk støtte, juridisk bistand, psykologisk behandling og politibeskyttelse.
Kvindeorganisationer har dog ikke været i stand til at hjælpe kvinder i nød på grund af utilstrækkelige økonomiske og faglige ressourcer; en situation, der er forværret efter Tyrkiets udtræden af Istanbulkonventionen.
Desværre betaler kvinder i dag prisen for den hurtige modernisering af Tyrkiet, som ikke tog højde for kvinders rolle i politik og andre institutioner
Mens den tyrkiske præsident Recep Erdogan og AKP-regeringen ruller kvinders rettigheder tilbage for at omforme samfundet ud fra en religiøs dagsorden, kæmper kvindeorganisationerne igen og tager flere forskellige metoder i brug. Mens verden var i chok over Tyrkiets udtræden af konventionen, trak de fx Erdogan i retten i 2022 for at få hans ulovlige tilbagetrækning omstødt.
I juli i år fremsatte AKP et forslag om en lov, der kræver, at kvinder skal tage deres mands efternavn ved ægteskab, hvilket begrænser deres autonomi. Det blev forhindret af kvindeorganisationerne. De modsatte sig forslaget, og AKP trak det til sidst tilbage. Ligestillingsplatformen for Kvinder (EŞİK), en fremtrædende koalition for kvinders rettigheder, betegnede beslutningen som en sejr for kvinder i Tyrkiet.
Udfordringer i implementeringen af loven
Men hvad er det, de er oppe imod? Jo, helt overordnet handler det om et system og en politik, som Erdogan fører an i, der sætter familien (dvs. en bestemt heterogen familie-type med manden som overhoved) over kvinden.
Ifølge Ayşe Güneş, som er menneskerettighedsaktivist og forfatter til bogen International Human Rights Law and Crimes Against Women in Turkey: Legislation on So-Called Honour Killings, er den politiske tilbageholdenhed ift. at beskytte kvinder imod vold et resultat af fortsatte mandligt dominerede kulturelle værdier, der placerer kvinder i ”familieenheden” snarere end at anerkende dem som selvstændige individer på samme måde, som mænd defineres. Det legitimerer, at kvinder undertrykkes, og deres adfærd korrigeres med vold.
”Mens vi kæmper, ser vi også, at vold bliver normaliseret. Når de taler om familie, fortsætter de med at fremme familiefokuserede politikker, mens kvinder oftest bliver dræbt af deres partnere … Nu bliver ikke kun kvinder dræbt, men også børn. Det strider imod vores grundlæggende rettigheder,” sagde grundlæggeren og generalsekretæren for platformen ”Vi Vil Stoppe Femicide”, Fidan Ataselim. Siden 2010 har i alt 5.696 kvinder mistet livet, heraf 1.441 under mistænkelige omstændigheder.
Da Tyrkiet besluttede at trække sig ud af konventionen, sagde Erdogan, at landet har tilstrækkelig lovgivning og aktører til at beskytte kvinder. Han retfærdiggjorde tilbagetrækningen ved at hævde, at konventionen fremmede homoseksualitet og truede traditionelle familiemæssige værdier.
Vejen frem: Håb og handling for tyrkiske kvinder
Han forsøger på den måde at definere, hvad der er til kvinders bedste ud fra en maskulin verdensanskuelse. Det er et træk, der går igen gennem Tyrkiets moderne historie. Kvinders rettigheder er blevet defineret og begrænset af staten snarere end udviklet gennem reelle, autonome kampe for ligestilling, en slags ”statsfeminisme” kan man sige.
Kvinder, der kæmpede side om side med mænd under oprettelsen af den tyrkiske republik i 1923, blev en del af en form for statsfeminisme – en topstyret tilgang til kvinders rettigheder og ligestilling. Efter republikkens grundlæggelse blev disse kvinder imidlertid sendt hjem for at opdrage den næste tyrkiske generation. Desværre betaler kvinder i dag prisen for den hurtige modernisering af Tyrkiet, som ikke tog højde for kvinders rolle i politik og andre institutioner.
En opfordring kan også rettes mod de politikere, der forhandler med Tyrkiet om flygtningekrisen, om at bruge dette som løftestang til at påvirke Tyrkiets antifeministiske tilgang
At de har taget kampen op, er et godt tegn. Og den kamp skal støttes.
Tyrkiet er stadig medlem af FN’s Kvindekonvention (CEDAW), og derfor kan internationalt pres spille en vigtig rolle. FN’s 16 Dage med Aktivisme er fx en oplagt mulighed for at give stemme til de tyrkiske kvinder, skabe yderligere opmærksomhed om situationen for kvinder i Tyrkiet og fremme global solidaritet i kampen mod kvindedrab.
En opfordring kan også rettes mod de politikere, der forhandler med Tyrkiet om flygtningekrisen, om at bruge dette som løftestang til at påvirke Tyrkiets antifeministiske tilgang. Tyrkiet er trods alt afhængigt af de milliarder af euro, de modtager for at fungere som Europas ”gatekeeper”. Samtidig bør der lægges pres på Tyrkiet for at genindtræde i Istanbulkonventionen.
For i en tid, hvor alle sætter spørgsmålstegn ved konventioner, er det værd at huske, at konventioner redder liv. Tyrkiske kvinder tror på, at Istanbulkonventionen redder liv, og trods modstand kæmper de en brav kamp. Det er noget, vi kan støtte og lade os inspirere af. De håber på en bedre fremtid.
Klik dig videre til mere udlandsstof eller debatstof her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
