Bogaktuel erhvervskomet: ”Indimellem følte jeg, at hele Danmark kunne se min røv”

i Karriere/POV Business/Tro og eksistens af
INTERVIEW // POV BUSINESS – Erhvervskometen Tue Mantoni har prøvet lidt af hvert i sit 45-årige liv. Nu kan den tidligere Triumph – samt Bang & Olufsen-direktør – også skrive ’forfatter’ på sit CV. I sidste uge udkom hans bog ‘Samfundskontrakten’, hvor han slår til lyd for både velfærdssamfundet og de innovative kræfter i det danske erhvervsliv. De er nemlig en forudsætning for hinanden, og det er han selv et eksempel på, fortæller han POV’s portrætredaktør Poul Arnedal.

Han fik sit første topjob i det engelske erhvervsliv som 28-årig, og i godt fem år var han administrerende direktør i danske Bang & Olufsen.

Nu er han udkommet med sin første bog, Samfundskontrakten – en danmarksrejse på jagt efter fremtiden, som udkom den 26 maj. Den nu 45-årige Tue Mantoni er en mand med meninger. Bl.a. mener han, at danske erhvervsledere skal være mere synlige og bedre til at fortælle både deres egne og deres virksomheds succeshistorier.

På et tidspunkt, hvor jeg måske var blevet lidt kålhøgen, sagde han til mig: Tue, the higher the monkey climbs in the tree, the more people can see its arse

”Danske erhvervsledere skal stå frem og fortælle de personlige historier. Sætte ansigt på de mennesker, som kæmper for at gøre en forskel,” skriver han i sin bog.

Og det er netop, hvad han gør på sin danmarksrejse, hvor han besøger nogle af landets mest succesrige iværksættere og erhvervsledere. Formålet er at give et indblik i, hvad der skaber succeser, og hvorfor velfærdssamfundet er lige så nødvendigt for erhvervslivet, som erhvervslivet er for velfærdssamfundet.

Tue Mantoni
Tue Mantoni på Kgs. Nytorv, hvor hans danmarksrejse i Samfundskontrakten starter. Foto: Stine Trier Norden.

Erhvervsledere skal være rollemodeller

”Det er jo lidt sjovt, at det er helt i orden, at en fodboldspiller får et par hundrede millioner, eller at en rockstjerne får det samme. Men hvis en topleder i erhvervslivet tjener 10 millioner, så er der straks ballade. Og det er nok lidt erhvervslivets egen skyld,” siger Tue Mantoni.

”Vi elsker at se verdens bedste fodboldspillere lave nogle helt vilde driblinger eller score et sindssygt mål, så stadion går amok. Noget af den gejst skal vi have ind i virksomhederne. Vi skal skabe nogle forbilleder og rollemodeller,” indleder han og uddyber:

Vi skal vide, hvem erhvervslederne er. Om der bliver knoklet. Om man giver noget af sig selv og har taget en risiko

“Det handler om at putte nogle ansigter på og fortælle, hvad virksomheden gør for Danmark, for beskæftigelsen, for miljøet. Vi skal vide, hvem erhvervslederne er. Om der bliver knoklet. Om man giver noget af sig selv og har taget en risiko.”

“Her tror jeg, vi kan lære noget af salig Lars Larsen fra Jysk,” siger den 45-årige erhvervsleder, der i dag koncentrerer sig om professionelt bestyrelsesarbejde og investeringer i start-up virksomheder.

Tue Mantoni

En engelsk minearbejdersøn

Tue Mantoni mødte selv en af sine rollemodeller, da han som 28-årig arbejdede for konsulentfirmaet McKinsey i  London. Hans navn var John Bloor. Hans mor var kassedame og faren var minearbejder.

Allerede som 15-årig var John Bloor gået ud af skolen, hvor han var blevet drillet på grund af en dårlig hofte, der gjorde, at han haltede. I stedet begyndte han at male huse, og da han var 18 år grundlagde han sit eget byggefirma.

Da den danske McKinsey-analytiker mødte ham i 2002, ejede John Bloor et af Englands største byggefirmaer og var blandt landets 50 rigeste. Samtidig havde han tyve år tidligere overtaget det konkursramte Triumph Motorcycles for at omdanne virksomhedens fabrikationsbygninger til boliger. Samtidig fik han rettighederne til deres brand og anlagde en helt ny motorcykelfabrik, som blev en stor succes.

John trak mig ind i et mødelokale, kikkede mig dybt i øjnene og sagde: ’Young man, it’s time to get a real job!’

Men i 2002, hvor motorcykelvirksomheden skulle fejre sit 100-års jubilæum, brændte hele den nye fabriksbygning ned til grunden.

Og det var her, Tue Mantoni kom ind i billedet, da Triumphs forsikringsselskab hyrede McKinsey til at få den på sporet igen så hurtigt som muligt, så de ikke også skulle dække et stort driftstab. På det tidspunkt var den årlige omsætning på 1 mia. kr.

Tue Mantoni
Tue Mantoni med sin bog Samfundskontrakten. Foto: Søren Rud.

”Jeg aner ikke en skid om at implementere,”

”Det var mig, der fik opgaven med at lave projektet for McKinsey, og det tog seks måneder, hvor jeg knoklede røven ud af bukserne, arbejdede op til 80 timer om ugen og lærte John rigtig godt at kende.”

“Da jeg så skulle aflevere rapporten, trak John mig ind i et mødelokale, kikkede mig dybt i øjnene og sagde: ’Young man, it’s time to get a real job!’ Han var en snu ræv, for han skulle jo have nogen til at implementere min strategiplan og vidste godt, at selvom jeg havde lavet en fin og detaljeret rapport, så kunne den ikke rumme alt, og meget af det havde jeg inde i hovedet.”

I McKinsey arbejdede folk bare hele tiden og tænkte primært på at blive forfremmet. Nu var jeg som 30-årig administrerende direktør for 800 ansatte og en omsætning på 2 mia. kr.

“Og selv om jeg helt ærligt sagde: ‘Jeg aner ikke en skid om at implementere,’ for den slags var vi ikke vant til hos McKinsey, så insisterede han på at hyre mig.”

På den måde fik Tue Mantoni som 28-årig ansvaret for 400 medarbejdere, alt salg, marketing og produktudvikling samt kontakten til de udenlandske datterselskaber. To år senere blev han udnævnt til administrerende direktør.

Endnu en rollemodel i tidligere britisk finansminister

”Mødet med John Bloor blev et afgørende punkt i min karriere, for det var noget af en risiko at tage. Samtidig udløste det den stejleste læringskurve, jeg nogensinde havde været ude for. Lige pludselig skulle jeg arbejde med almindelige mennesker, der havde en fast arbejdstid.”

“I McKinsey arbejdede folk bare hele tiden og tænkte primært på at blive forfremmet. Nu var jeg som 30-årig administrerende direktør for 800 ansatte og en omsætning på 2 mia. kr.,” konstaterer Tue Mantoni.

John Bloor skiftede rolle fra administrerende direktør til menigt bestyrelsesmedlem, og samtidig var en af det engelske erhvervslivs tunge drenge, Lord Digby Jones, blevet udnævnt til bestyrelsesformand.

Landmænd er vant til at stå tidligt op om morgenen året rundt syv dage om ugen, og de sparer op om sommeren og gemmer til vinteren. Det er gode værdier at have, Tue

Han var tidligere formand for den engelske industrisammenslutning, havde været bestyrelsesformand for Jaguar og finansminister under Gordon Brown uden dog at være medlem af Labour.

Med ham fik den unge danske erhvervskomet endnu en rollemodel. Og sammen styrede dette trekløver nu Triumph Motorcycles.

Lærte en helt anden måde at tænke på

”Mens Digby, der i dag sidder i Overhuset i Storbritannien, lærte mig noget om det politiske spil og alle de store strukturer i samfundet, som han kendte ud og ind, så lærte John mig noget om relationer mellem mennesker, og hvordan man opfører sig.”

“Det var utroligt at lære af en, som ikke havde gået i skole. Han havde en helt anden tilgang til tingene. Skulle vi f.eks. rekruttere en ny medarbejder til fabrikken, og der var to, som var lige kvalificerede, kunne han finde på at sige: ’Vi ta’r ham der, for hans far er landmand!’”

“Med min McKinsey-logik kunne jeg ikke se, hvad det havde med nogen ting at gøre. ’Jo,’ svarede han, ’landmænd er vant til at stå tidligt op om morgenen året rundt syv dage om ugen, og de sparer op om sommeren og gemmer til vinteren. Det er gode værdier at have, Tue’.”

Det var ham, der lærte mig at få kærlighed til The crazy ones, som jeg nævner i min bog.

”Lige pludselig lærte jeg nogle helt andre måder at tænke på. F.eks. at menneskers kvaliteter ikke nødvendigvis står i deres eksamensbevis eller skinner igennem i et interview.”

‘”Johns store styrke var at finde de rigtige mennesker og få dem til at arbejde sammen  og også at finde de mere skæve personer. Det var ham, der lærte mig at få kærlighed til The crazy ones, som jeg nævner i min bog.”

De skæve eksistenser skal udfordre vanetænkningen

”Du kan ikke lave en succesfuld virksomhed udelukkende med revisorer, advokater, konsulenter og folk, der kun har en økonomiuddannelse. Du er nødt til at få nogle ind, som tænker på en helt anden led. Ja, det giver nogle friktioner og gnister, og indimellem bliver man pissetræt af det.

“Det hele ville være meget nemmere, hvis alle var som os andre, men forskellen på en god virksomhed og en fantastisk virksomhed er ofte de skæve eksistenser, som er i stand til at udfordre vi andres vanetænkning.”

“De kan pludselig smide en idé på bordet, hvor man tænker, hvor fanden kom den lige fra? Mange af Bang & Olufsens produkter kommer jo fra folk, der har tænkt helt anderledes end os andre. Det samme sker i nogle af de virksomheder, jeg arbejder med i dag.”

 Det er meget sjovere at arbejde sammen med de skæve og de skøre, som kan sætte fis i gaden

Lad mig f.eks. nævne Johan Bülow, der skabte Lakrids by Bülow. Hvem andre kunne finde på at begynde på at lave noget så ærkedansk som lakrids og sælge det i hele verden, hvor man ikke aner, hvad det er?”

“Men det kunne han, og i dag har vi butikker i Dubai, hvor kineserne står i kø for at købe lakrids, fordi de synes, det er spændende, og det er blevet iscenesat som en helt speciel oplevelse. Indimellem skal man være en lille smule crazy for at nå ud over det punkt, hvor alle vi andres forestillingsevne stopper.”

“Og så er det meget sjovere at arbejde sammen med de skæve og de skøre, som kan sætte fis i gaden.”

Fotograf: © Stine Trier Norden

Rengøringsparrets barnebarn blev erhvervskomet

Men hvad har det så med en ”samfundskontrakt’ at gøre?

Jo, det betyder bl.a., at mennesker, som ikke er født med en guldske i munden eller måske tilhører the crazy ones, også har en mulighed for at komme til orde og stige opad i samfundet.

I sin bog beskriver Tue Mantoni, hvordan han som barn hjalp sin morfar og mormor, når de gik på arbejde og efter kontortid gjorde rent i DSBs hovedkvarter i Sølvgade i København. De havde ambitioner på deres datters vegne, så hun blev læge.

Hermed er han også selv et eksempel på, hvordan det velfærdssamfund, som er en afgørende del af samfundskontrakten mellem borgere, erhvervsliv og staten –  bl.a. takket være et gratis uddannelsessystem – har muliggjort, at rengøringsparrets barnebarn er blevet, hvad man kunne kalde en ’erhvervskomet’.

Spilteori udført i praksis

”Jeg elskede matematik både i folkeskolen og i gymnasiet,” siger han og fortæller, hvordan han havde hørt, at en af hans kammerater havde en søster, som læste til cand. merc. i matematik på Handelshøjskolen (som i dag hedder CBS), og så valgte han det samme, for det lød spændende.

”Jeg havde fem fantastiske år med matematik og statistik og den logiske måde at tænke på. Især beskæftigede jeg mig med spilteori – Game Theory – som jeg lavede speciale om, da jeg tilbragte mit sidste år på New York University i USA.”

Vi fik 1,2 mia. kr. i kontanter og en 20-årig licensaftale, og de fleste vil sige, at det reddede Bang & Olufsen.

Spilteorien går ud på, at man kombinerer alle mulige sammenhænge og scenarier fra den virkelige verden med meget komplicerede matematiske og statistiske modeller.

Og det er ikke kun blevet ved matematiske studier. Tue Mantoni har også brugt den, når han skulle forhandle aftaler i forbindelse med sit arbejde. Bl.a som direktør i Bang & Olufsen:

”Da vi solgte B&Os automotive division til det, der siden blev til Samsung, fik vi en kanon god pris. Det tør jeg godt sige. Vi fik 1,2 mia. kr. i kontanter og en 20-årig licensaftale, og de fleste vil sige, at det reddede Bang & Olufsen.”

“Vi kendte værdien af det aktiv, vi havde. Ikke værdien for os, men for køberen. Og ikke kun det. Vi kendte også den værdi, det ville have haft for de konkurrenter, som ikke ville få det. På den måde kommer man ud i flere led, når man skal sætte en værdi i en forhandling. Og sådan nogle forhandlinger elsker jeg!”

Tue Mantoni
“Jeg indrømmer gerne, at det var pissesvært i starten. Men efterhånden fik jeg det ligesom, når man køber en ny bil …” Foto: Stine Trier Norden.

Det hjælper at få nogle ridser i lakken

Efter syv år i Triumph vendte Tue Mantoni og hans familie hjem til Danmark. Det var ved at være det tidspunkt, hvor de to ældste børn skulle begynde i skole.

Og Mantonis plan var at investere i nye start-ups og kaste sig ind i bestyrelsesarbejde. Men så stod de pludselig og manglede en direktør i det kriseramte Bang & Olufsen, hvor han allerede sad i bestyrelsen. Og det var for spændende en udfordring at takke nej til.

Så de næste fem år arbejdede han fire dage om ugen i Struer, mens familien blev hjemme i Charlottenlund. Det blev en tumultarisk periode, som bl.a. bestod af drastiske nedjusteringer og frasalg, for at få den legendariske virksomhed på ret køl. Og det medførte også en del presseomtale, som ikke altid var lige behagelig og venlig overfor den administrerende direktør.

Mens jeg var i Bang & Olufsen, oplevede jeg så megen presseomtale, at jeg indimellem følte, at hele Danmark kunne se min røv

”I den periode fik jeg for alvor at føle noget af det, John Bloor havde lært mig. På et tidspunkt i Triumph, hvor det gik rigtig godt, og jeg måske var blevet lidt kålhøgen, sagde han til mig: ’Tue, the higher the monkey climbs in the tree, the more people can see its arse”. Og det måtte jeg jo efterfølgende give ham ret i.”

“Mens jeg var i Bang & Olufsen, oplevede jeg så megen presseomtale, at jeg indimellem følte, at hele Danmark kunne se min røv.”

“Og jeg indrømmer gerne, at det var pissesvært i starten. Men efterhånden fik jeg det, ligesom når man køber en ny bil. I starten er du utrolig ømfindtlig med at passe på den, men når den først har fået sin første ridse på fælgen, bliver det lidt en lettelse, og du begynder at slappe mere af.”

“Sådan fik jeg det efterhånden også i Bang & Olufsen, hvor jeg fik nogle ridser i lakken i starten, men hele perioden blev både sund og lærerig for mig. Det allervigtigste, jeg lærte, var at få et lidt afslappet forhold til tingene.”

“Når det er rigtig, rigtig svært, så bliver man nødt til lidt lade, som om det bare er et spil. Ligesom når man går ind i en vanskelig forhandling. Hvis du kan det, så skal du nok overleve,” slutter Tue Mantoni, der allerede dagen efter udgivelsen af Samfundskontrakten fik rosende omtale og et maksimum på seks stjerner for sin bog i dagbladet Børsen.

LÆS FLERE ERHVERVSPORTRÆTTER OG FEATURES FRA POV’S PORTRÆTREDAKTØR, POUL ARNEDAL HER


Samfundskontrakten – en danmarksrejse på jagt efter fremtiden er udkommet på forlaget Life Publishing. 192 sider. 299,00 kr. Den kan købes her.

Tue Mantoni sidder i dag i bestyrelsen for Vækstfonden og GUBI. Han er viceformand i bestyrelsen for Joe & The Juice samt Soundboks og er formand for bestyrelsen i Danish AM Hub, Stine Goya og Lakrids by Johan Bülow.


Topfoto: Stine Trier Norden.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Poul Arnedal er født i 1947 og har arbejdet med journalistik stort set hele sit voksne liv. I dag er han skribent og portrætredaktør på POV.
Som freelancejournalist har han beskæftiget sig med de fleste discipliner og sagsområder inden for journalistikken – både som skrivende journalist, tv-tilrettelægger og forfatter. Han har skrevet til alle de landsdækkende aviser og en lang række fagblade, magasiner og ugeblade. Arbejdet for DRTV, TV2, TV3 og Nordisk Film.
Som 20-årig flyttede han til London, og kærligheden til den engelske hovedstad og interessen for britisk kultur og politik har været dybt forankret i hans DNA lige siden og resulteret i lange og talrige London-ophold.
Han er indtil videre forfatter og medforfatter til ti bøger, som strækker sig fra en bog om Rom sammen med fotografen Søren Rud over klima og natur til krimien, 'Liget i Horsekæret', der foregår i Tisvilde – og London.
Poul Arnedal bor i Tisvilde og slapper allerbedst af, når han kokkererer.
Kan du lide, det han skriver, er du meget velkommen til at indbetale et beløb til ham på Mobile Pay: +45 61416505

Seneste artikler om Karriere