COLOMBIA // ANALYSE – Colombia er igen havnet i Donald Trumps søgelys. Under sin tale i Kongressen tirsdag aften i sidste uge kritiserede Trump de store amerikanske bistandsmidler, der ifølge ham er blevet spildt globalt, herunder i Colombia.
BOGOTÁ – Nervøsiteten i Colombia har været mærkbar siden januar, hvor præsident Gustavo Petro skabte postyr ved at afvise deportationer af colombianske migranter. Efter to amerikanske militærfly allerede var lettet med deporterede colombianere, udsendte Petro tidligt om morgenen en besked på X, hvor han nægtede flyene landingstilladelse i Colombia. Han kritiserede Trump for at behandle de deporterede som farlige kriminelle og uden værdighed, sendt afsted i håndjern. Flyene måtte vende om.
Petros nærmeste medarbejdere iværksatte omgående en diplomatisk offensiv for at afværge en katastrofe. Det lykkedes at få en løsning på plads samme søndag. Colombia tilbød at transportere de deporterede i egne fly under værdige forhold.
Den diplomatiske gestus forhindrede midlertidigt en straffeaktion fra Trump, der havde beordret 25 pct. told på colombianske varer og en suspension af visa for colombianske regeringsmedlemmer samt lukning af USA’s visumkontor i Bogotá. Få dage senere genåbnede USA’s ambassade i Bogotá sit visumkontor, og visumrestriktionerne blev ophævet.
Siden da er colombianske fly næsten dagligt landet i Bogotá og Medellín med colombianske migranter. Indtil videre er 691 colombianere sendt tilbage. Til sammenligning deporterede Biden-administrationen 14.199 colombianere i 2024. En praksis, der altså ikke er ny, men som nu er blevet et diplomatisk brændpunkt.
Amerikanske investeringer i Colombia er de største udenlandske investeringer
Efter januars diplomatiske krise har Colombias udenrigsministerium arbejdet intensivt på at etablere en politisk dialog med amerikanske embedsfolk for at sikre, at forholdet mellem de to lande ikke udelukkende styres af den ophedede fejde på X mellem Petro og Trump.
Som en del af denne indsats fik Colombias nye udenrigsminister, Laura Sarabia, hurtigt arrangeret et møde mellem Petro og den fungerende amerikanske ambassadør, John McNamara, i begyndelsen af februar. Her enedes parterne om, at dialog frem for konfrontation skal være vejen frem, især i forhold til de følsomme emner som handel, migration og organiseret kriminalitet.
Handel og investeringer i fare
Trump har allerede lagt 25 pct. told på import fra Mexico og Canada, og Colombia frygter at blive det næste land i rækken. USA er Colombias største handelspartner, og uanset hvilke varer der eventuelt bliver ramt, vil konsekvenserne for den colombianske økonomi være alvorlige.
Colombia eksporterer primært olie, kul, guld, kaffe, blomster og bananer til USA. I 2024 (jan.-nov.) eksporterede Colombia for 13 milliarder dollars til USA under frihandelsaftalen (TLC), en stigning på 7 pct. fra 2023.
Mere end 75 pct. af den humanitære bistand til Colombia stammer fra USA. Den pludselige nedlukning af bistandsprogrammer har ført til øjeblikkelige kriser i lokalsamfund og nationale organisationer
Amerikanske investeringer i Colombia er de største udenlandske investeringer. Ifølge det amerikansk-colombianske handelskammer har 650 amerikanske virksomheder investeringer i landet, blandt andet inden for minedrift, fødevarer, finansielle tjenester, kemisk industri, transport og elektronik.
USAID-bistand suspenderet – humanitære konsekvenser
Trump-administrationens beslutning om at suspendere al USAID-bistand globalt, i første omgang i 90 dage, har allerede skabt alvorlige konsekvenser for Colombia. Landet er det største modtagerland i Latinamerika og har fået betydelig støtte inden for humanitær bistand, fredsopbygning, miljøbeskyttelse og menneskerettigheder.
USAID bidrog i 2023-2024 med 1,7 milliarder dollars til Latinamerika og Caribien. Colombia stod til at modtage 413 millioner dollars i 2024, en finansiering, der nu risikerer at bortfalde. Desuden har USAID støttet FN’s Fødevareprogram (WFP) i Colombia med 45 millioner dollars, hvor størstedelen var øremærket til de 2,8 millioner venezuelanske migranter i landet.
Mere end 75 pct. af den humanitære bistand til Colombia stammer fra USA. Den pludselige nedlukning af bistandsprogrammer har ført til øjeblikkelige kriser i lokalsamfund og nationale organisationer, der er afhængige af støtten. Mange lokale organisationer har allerede måttet lukke programmer og afskedige medarbejdere, særligt i konfliktramte områder beboet af oprindelige folk og afrocolombianere, blandt andet i Amazonas-regionen og ved Stillehavskysten.
USA har historisk set været Colombias vigtigste strategiske partner i narkobekæmpelsen og har bidraget massivt til landets sikkerhedsprogrammer i årtier
EU’s ambassadør i Colombia, Gilles Bertrand, afviste i et interview med El Espectador, at EU kan dække hullet efter USA’s bistand:
”USAID stod for næsten 70 pct. af den udenlandske bistand i Colombia, så det er klart, at ingen vil kunne erstatte dem, hvis de trækker sig. Det, jeg derimod kan sige, er, at vi fortsat er fuldt ud engagerede i vores brede samarbejdsagenda i Colombia inden for fred, miljø, menneskerettigheder og ligestilling, men også hele den handels- og investeringsrelaterede dagsorden.”
EU er Colombias næststørste udenlandske investor og tredjestørste handelspartner. Kina har overhalet EU som Colombias næstvigtigste handelsnation og er nu landets primære asiatiske investeringspartner.
Narkobekæmpelse i skæringspunktet
USA har også historisk set været Colombias vigtigste strategiske partner i narkobekæmpelsen og har bidraget massivt til landets sikkerhedsprogrammer i årtier. Men med Trump-administrationens midlertidige stop for bistand er fremtiden for samarbejdet usikker.
Kort efter sin indsættelse den 20. januar erklærede Trump otte latinamerikanske kriminelle organisationer for ”fremmede terrororganisationer”. Blandt dem er flere mexicanske narkokarteller, den venezuelanske bande Tren de Aragua og den salvadoranske MS-13. Der spekuleres nu i, om også Colombias største kriminelle organisation, Golfklanen (Ejercito Gaitanista de Colombia), vil blive føjet til listen.
Hvis det sker, åbner det op for en skærpet amerikansk strategi, hvor militære, økonomiske og juridiske redskaber kan tages i brug også mod colombianske kriminelle organisationer, noget, der kan ændre dynamikken i Colombias interne sikkerhedspolitik markant.
Gustavo Petro har aldrig haft let ved at manøvrere i magtens centrum, men Trumps tilbagevenden har gjort hans opgave endnu sværere
USA’s liste over terrororganisationer har traditionelt været for politisk-ideologiske terrorgrupper, som Al-Qaeda, Islamisk Stat og Hizbollah, men også en række politiske oprørsgrupper rundtom i verden står fortsat på listen. Colombia bidrager med både den historiske ELN-guerillaorganisation, med hvem forhandlingerne er gået i hårknude i de sidste års tid, og de to FARC-dissidentgrupper, som regeringen også forhandler med.
Den stigende globale opmærksomhed på produktion og forbrug af ulovlige syntetiske stoffer kombineret med en voksende kokainproduktion, særligt i Colombia, og et stigende kokainmisbrug på verdensplan, ikke mindst i USA, vil være et centralt tema i de kommende politiske forhandlinger mellem Colombia, Mexico og Trump-administrationen. Forhandlingerne forventes at tage form, inden handelskonflikten mellem USA og Latinamerika for alvor eskalerer.
En lang række latinamerikanske og caribiske lande, der tidligere har været mindre berørt af narkotrafikken, vil sandsynligvis også engagere sig i dagsordenen. Mange af disse lande oplever nu stigende vold fra kriminelle organisationer og en bekymrende vækst i narkotikamisbrug blandt unge, hvilket øger behovet for en regional strategi i dialogen med USA.
Petro søger dialog frem for konflikt
Gustavo Petro har aldrig haft let ved at manøvrere i magtens centrum, men Trumps tilbagevenden har gjort hans opgave endnu sværere. Hans egenrådige stil og skarpe kommunikation på X førte hurtigt til en diplomatisk konfrontation med Trump, som stadig skaber usikkerhed om relationen mellem de to lande.
Men et brud med USA er ikke en mulighed for Petro. Colombia er fortsat dybt afhængigt af USA som handelspartner, bistandsyder og strategisk allieret i narkobekæmpelsen og den øvrige transnationale organiserede kriminalitet.
I denne uge tog Petro et markant skridt mod en mere pragmatisk linje ved at udlevere otte colombianere anklaget for narkosmugling til USA, blandt dem flere medlemmer af Golfklanen. Trækket ses som et forsøg på at deeskalere spændingerne og finde en vej til samarbejde uden fortsatte digitale opgør på X.
Den amerikanske fungerende ambassadør i Colombia, nuværende chargé d’affaires, John McNamara, bekræftede for nylig, at USA stadig støtter Colombias fredsproces og kampen mod organiseret kriminalitet. Han holdt desuden møde med Colombias handelsminister, Luís Carlos Reyes, hvor samarbejdet under frihandelsaftalen (TLC) blev rost fra begge sider.
Hvad sker der nu?
Colombia befinder sig i en svær balancegang. Trumps handelskrig mod Mexico og Canada skaber frygt for, at Colombia bliver det næste land i skudlinjen. Samtidig trækker USA sig fra sin historiske rolle som bistandsyder, hvilket kan få alvorlige humanitære konsekvenser.
Med en intern væbnet konflikt, stigende narkohandel, økonomisk usikkerhed og en eskalerende migrantkrise i regionen er Colombia mere end nogensinde afhængigt af stabilitet i forholdet til Washington. Spørgsmålet er, om Petro formår at fastholde en pragmatisk kurs, eller om nye konfrontationer med Trump vil sætte forholdet yderligere på spil.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
