USA // ANALYSE – USA’s militær er på gaden, og USA’s guvernører er i oprør. De aktuelle kampe i Los Angeles er ikke blot centrum for protester mod Trumps immigrationspolitik eller en optimal kulisse for en præsident, der ønsker at signalere ”lov og orden”. Striden mellem Det Hvide Hus og Californiens guvernør er et forfatningsmæssigt opgør, som kan få konsekvenser for hele USA, skriver Annegrethe Rasmussen.
NEW YORK – Los Angeles (L.A.) brænder igen og denne gang ikke kun i overført betydning. Efter en række ICE-razziaer i byen og en voldsom optrapning i gaderne med brutale anholdelser, tåregas, ildspåsættelser og nationalgardens indgriben står USA over for en egentlig grundlovskrise, hvor to mænd står på hver sin side: Californiens guvernør Gavin Newsom og præsident Donald Trump.
Det afgørende spørgsmål er kort sagt: Hvem har juridisk set retten til at bestemme, hvordan et amerikansk lokalsamfund reagerer på immigration og uro i gaderne – den føderale regering i Washington eller delstaten?
ICE-razziaer og vrede i L.A.’s gader
Det hele begyndte med målrettede razziaer fra ICE (som står for U.S. Immigration and Customs Enforcement) den 6. juni i Los Angeles’ såkalde Fashion District (tekstildistrikt) og ved store varehuse som Home Depot, hvor mange immigranter arbejder – både lovlige og dem, der ingen papirer har.
Over 100 personer blev anholdt, herunder den kendte fagforeningsleder David Huerta, som blev slået ned og kørt væk med ambulance. Huerta blev senere mandag løsladt mod en kaution på 50.000 dollars.
Øjenvidner og videoer, der kørte i båndsløjfe hele dagen i USA, viste en række brutale anholdelser og massiv tilstedeværelse af føderale agenter i militærlignende udstyr.
Hvor Johnson i 1965 greb ind for at sikre en grundlovssikret rettighed – stemmeretten – i modstrid med en racistisk delstatsmagt, kritiseres Trumps beslutning i dag for at være det stik modsatte: et politisk motiveret indgreb mod en demokratisk valgt delstatsledelse
Det satte igen gang i voldsomme protester, der hurtigt spredte sig til resten af byen. Den 8. og 9. juni blev 101 Freeway blokeret, der var sammenstød mellem politi og demonstranter downtown, og politiet anvendte både tåregas, gummikugler og såkaldte flash-bang granater mod de protesterende. Der blev også sat ild til flere biler og kastet med sten mod ordensmagten og mod visse offentlige bygninger. L.A.’s politi erklærede herefter undtagelsestilstand i flere af de berørte bydele.
Trump griber ind for at gennemtvinge sin udlændingepolitik
Midt i uroen greb præsident Donald Trump imidlertid direkte ind. Via et dekret beordrede han 2.000 soldater fra nationalgarden udstationeret i L.A. Samtidig satte han 700 marineinfanterister i beredskab vel at mærke uden at have fået godkendelse fra hverken Californiens guvernør, Gavin Newsom, eller byens borgmester, Karen Bass, der begge er demokrater.
Newsom, der anses for at ligge i top tre, når det gælder mulige demokratiske kandidater til præsidentvalget om tre år, blev ifølge kilder i sit kontor, end ikke ringet op. ”Byen ville være blevet fuldstændig destrueret, hvis ikke vi havde grebet ind,” udtalte Trump, der roste tropperne for en ”fantastisk indsats”. Han henviste også til ”voldelige optøjer” samt behovet for at genoprette lov og orden i den demokratiske storby.
Det er første gang siden 1965, at en præsident har sendt tropper ind i en amerikansk delstat uden guvernørens samtykke. Dengang var det i Alabama, hvor præsident Lyndon B. Johnson – efter voldsomme sammenstød mellem sorte borgerrettighedsaktivister og delstatens politi – valgte at nationalisere Alabamas nationalgarde og sende føderale tropper ind for at beskytte demonstranterne under de berømte Selma-Montgomery-marcher.
Johnson handlede dengang imod Alabamas daværende guvernør, segregationisten George Wallace, som nægtede at sikre demonstranternes sikkerhed. Den føderale indgriben i 1965 blev af mange både dengang og senere af historikere betragtet som et nødvendigt forsvar for grundlæggende borgerrettigheder i USA, og som en milepæl i kampen mod raceadskillelse i sydstaterne.
Men hvor Johnson i 1965 greb ind for at sikre en grundlovssikret rettighed – stemmeretten – i modstrid med en racistisk delstatsmagt, kritiseres Trumps beslutning for at være det stik modsatte: et politisk motiveret indgreb mod en demokratisk valgt delstatsledelse, med det klare formål at gennemtvinge præsidentens egen linje i udlændingepolitikken.
L.A. er en såkaldt Sanctuary City, der både byder indvandrere velkommen, og som også i stor stil bygger på immigranter, der udgør en betydelig del af byens arbejdsstyrke – både lovlige og udokumenterede indvandrere. Bystyret og det lokale politi samarbejder derfor ikke med ICE om immigration enforcement til daglig, men lægger heller ikke hindringer i vejen for det føderale agenturs arbejde.
Gavin Newsom: ”Trump handler umoralsk og forfatningsstridigt”
Det var da også en rasende Guvernør Gavin Newsom, der prompte gik ud og svarede:
”Det her er ulovligt. Det er umoralsk. Det er forfatningsstridigt,” sagde han på et pressemøde. ”Føderal lov kræver koordinering med delstaten. Det her bringer menneskers liv i fare.”
Californiens justitsminister, Rob Bonta, har i kølvandet på striden indledt et sagsanlæg mod den føderale regerings indgreb, som han kalder ”et misbrug af præsidentens beføjelser”. L.A.’s borgmester, Karen Bass, tog også skarpt afstand til indsættelsen af nationalgarden og kaldte Los Angeles for ”en stolt by af immigranter”, hvor føderal vold kun tjener til at skabe frygt og polarisering.
Trump truer med at få Newsom anholdt
Som om konflikten ikke var dramatisk nok i sig selv, udviklede striden sig endnu mere eksplosivt den 9. juni, da Trump under et interview blev spurgt, om hans grænsechef, den såkaldte border czar, Tom Homan, burde anholde guvernøren.
Hans svar chokerede mange både politikere og eksperter:
”I’d do it if I were [border czar Tom Homan]. I think it’s great. Gavin likes the publicity … He’s done a terrible job. I like Gavin Newsom. He’s a nice guy but he’s grossly incompetent, everybody knows,” lød det med et skuldertræk fra præsidenten.
Homan har tidligere truet med at få både Newsom og Bass anholdt for at ”forhindre ICE’s arbejde”, og udtalelsen blev af mange opfattet som et klart autoritært signal: en præsident, der truer en folkevalgt chef for en delstat, en guvernør, med arrest og straf.
I dette tilfælde gik Homan dog ud i medierne få timer senere og sagde, at guvernøren ”endnu ikke” havde foretaget sig noget, der ville berettige hans fængsling.
Newsom svarer: ”Kom og hent mig, tough guy”
Newsom svarede direkte og skarpt på X og til NBC News samt MSNBC.
”Trump’s border czar truer med at arrestere mig for at tale ud. Kom og hent mig, tough guy. Lad os få det overstået. Jeg er ligeglad. Det vil ikke stoppe mig i at forsvare Californien.”
Senere tilføjede han: ”Det her er en dag, jeg håbede, vi aldrig skulle opleve i USA … Det er et klart skridt mod autoritært styre.”
Han kaldte Trumps handlinger for ”en bevidst fabrikation af kaos” og krævede, at både demokrater og republikanere tog afstand.
Trump sætter grundloven på prøve – føderal magt vs. staternes suverænitet
Det centrale spørgsmål i konflikten er juridisk og forfatningsmæssigt: Har præsidenten ret til at sende tropper ind i en delstat uden samtykke? Californien siger nej og peger på det 10. forfatningstillæg, der reserverer magten til delstaterne, medmindre der er tale om invasion eller ”oprør”, hvor præsidenten kan anvende the insurrection act fra 1890. Ingen af delene gør sig gældende i L.A.
Traditionelt opererer nationalgarden under Title 32, hvor guvernøren har kommandoen, og kun i nødsituationer kan Title 10 aktiveres, og selv da kun med klare begrundelser. Mange forfatningseksperter mener, at Trump klart overskrider sine beføjelser.
Trump overvejede brugen af ”The Insurrection Act” i slutningen af sit første præsidentskab i 2020 under Black Lives Matter-protesterne i Minnesota – en anden demokratisk storby i en demokratisk styret stat
Samtidig står ytringsfriheden – det første forfatningstillæg – også for skud. Flere jurister og civilsamfundsorganisationer, herunder ACLU, mener, at Trump misbruger sit militærs magt til at slå ned på lovlige protester. USA’s soldater kan ikke anvendes mod amerikanske borgere i fredstider eller bruges til partipolitiske formål, hvilket er noget, der bliver understreget igen og igen i uddannelsen af både menige og officerer.
Præcedens og fare for centralisering
Sammenligningerne med 1992-optøjerne i L.A. efter Rodney King-dommen er uundgåelige. Dengang blev nationalgarden også sat ind – men med statens godkendelse. Denne gang er det anderledes: en åben konfrontation mellem Det Hvide Hus og en delstatsregering.
Demokratiske senatorer som Adam Schiff og Alex Padilla har fordømt indgrebet, mens størstedelene af Det Republikanske Parti og Stephen Miller, Trumps vicestabschef med særligt ansvar for immigrationspolitikken, bakker ICE op og kalder protesterne for ”et oprør”.
Spekulationerne om, hvorvidt Trump overvejer at bruge The Insurrection Act – der stammer fra 1807, og som tillader indsættelse af amerikanske soldater mod domestic unrest, og som hører til i arsenalet af de mest ekstreme føderale nødretsbeføjelser, en præsident har til sin rådighed – gives næring af, at Trump overvejede netop dette i slutningen af sit første præsidentskab i 2020 under Black Lives Matter-protesterne i Minnesota, en anden demokratisk storby i en demokratisk styret stat.
Trump blev dengang i sidste ende talt fra idéen af Joint Chiefs Chairman, general Mark Milley, og forsvarsminister Mark Esper, men han har offentligt udtrykt beklagelse over, at han ikke trumfede sin vilje igennem dengang.
Præsidentens tropper vs. delstatens ret: Et dramatisk grundlovsopgør
For Trump er konflikten en politisk gevinst: et eksempel på en præsident, der signalerer lov og orden over for kaos i blå (demokratiske, red.) stater. For Newsom og Californiens delstatsregering er det derimod et spørgsmål om delstatens ret til selvbestemmelse i en føderation som Amerika og om demokratisk ansvarlighed.
Hvis retten giver Trump medhold, ændrer det balancen mellem føderal og lokal magt radikalt – og åbner for, at militær indgriben kan blive et politisk våben i fremtidens Amerika
I sidste ende handler det om, hvorvidt USA forbliver en føderation, hvor de enkelte stater har reel autonomi – eller om den føderale magt under præsidenten kan tilsidesætte lokal suverænitet, når det passer den.
Grundet konfliktens principielle og overordnede karakter er det givet, at konflikten ender i Højesteret. Hvis retten giver Newsom ret, vil det sende et klart signal om, at præsidenter ikke kan tilsidesætte delstaters myndighed uden lovgrundlag.
Hvis retten giver Trump medhold, ændrer det balancen mellem føderal og lokal magt radikalt – og åbner for, at militær indgriben kan blive et politisk våben i fremtidens Amerika.
Følg med i amerikansk politik i POV – læs vores USA-korrespondent, Annegrethe Rasmussen, her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og