MANIPULATION // KOMMENTAR – Gaslighting dækker over en “avanceret form for psykisk manipulation, som har til formål at skabe tvivl om en persons, en gruppes eller en nations dømmekraft og virkelighedsopfattelse”. Men er begrebet ved at blive udvandet?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
“So You Think You’ve Been Gaslit” er overskriften på en artikel i The New Yorker fra tidligere på måneden. Den handler om gaslighting. Et begreb, der ifølge Lex.dk dækker over en “avanceret form for psykisk manipulation, som har til formål at skabe tvivl om en persons, en gruppes eller en nations dømmekraft og virkelighedsopfattelse.”
Udtrykket har sin oprindelse fra et britisk teaterstykke fra 1938 og ses også i filmen Gaslight fra 1944, hvor en mand ved hjælp af vedvarende manipulation får sin kone til at tvivle på sine oplevelser, følelser og sin forstand. I dag har begrebet en helt anden vidtrækkende betydning og kan dække over ikke bare manipulation i intime relationer, men også på arbejdspladsen, på regeringsniveau og i sekteriske grupperinger.
Med en sådan udvanding risikerer vi at tage brodden ud af den alvor, der gemmer sig bag fænomenet
Artiklens forfatter, Leslie Jamison, rejser spørgsmålet, om brugen af termen gaslighting risikerer at udvande begrebet, om det slet og ret får karakter af et skældsord på linje med “han er jo psykopat” eller “du er fandeme sindssyg”, der vel at mærke ikke betyder, at du kan påkalde dig en diagnose i klinisk forstand, men alene bruges som et kraftudtryk. En understregning af, hvor ubehagelig man finder en adfærd eller person.
Med en sådan udvanding risikerer vi at tage brodden ud af den alvor, der gemmer sig bag fænomenet, vi risikerer, at ethvert kritisk spørgsmål kan påstås at være et forsøg på psykisk manipulation. At spørge en ven, om han eller hun nu er sikker på, at vedkommende overhovedet havde sin pung med, når denne desperat leder efter sine forsvundne penge, er jo ikke et forsøg på at så tvivl om vedkommendes fornuft, men tværtimod at opklare, hvad der er op og ned, hjælpe med at skabe overblik. Derfor kan det være vigtigt at bruge begrebet med en vis forsigtighed, men også at forstå de mekanismer, der ligger bag. Bevæggrundene. Virkemidlerne.
I en tid, hvor Trump og Putin dagligt byder ind med deres mere eller mindre “alternative” syn på virkeligheden og fakta, er det vigtigt at holde sig for øje, hvordan gaslighting virker. Men også hvor forskellige situationer og sammenhænge fænomenet kan optræde i.
Gaslighting i parforhold
I artiklen i The New Yorker giver Jamison nogle eksempler. Eksempelvis gaslighting i parforhold. Her fortæller forfatteren om en ung studerende, Leah, der bliver kæreste med skolens populære fyr. En velbegavet, imødekommende, afholdt ung mand, som alle holder af. “Oh, I love that guy,” ville folk sige, når Leah fortalte om sin kæreste.
Men når de var alene sammen, oplevede hun noget andet. Han havde det med at smide tilfældige hånlige kommentarer efter hende, le af ting, der betød noget for hende: “Come on.” Han drak ikke, og når han forklarede hvorfor, handlede det om, at han foretrak at være i kontrol, mens dem omkring ham blev stadig mere tågede, tåbelige. Han holdt af den position. At betragte de andres tab af sanser og overblik.
Han fik overbevist hende om, at sex og smerte, ydmygelser og kærlighed var to sider af samme sag
Når de havde sex, blev hans krav stadig mere ubehagelige, og hun oplevede stadig flere gange at afbryde deres forehavende, trække sig grædende ud på badeværelset med en følelse af, at noget var forkert. At hun var forkert. Og når hun minutter senere kom ud og tilbage i sengen til sin kæreste, ville han sige: “You have to get it together. Maybe you should see someone.” Han fik overbevist hende om, at sex og smerte, ydmygelser og kærlighed var to sider af samme sag. Opofrelse, ubetinget, ja. Og fordi alle holdt af ham, blev hun med tiden sikker på, at han havde ret, og at hendes oplevelse af overgreb var sygelig. “Maybe you should see someone.”
Hvis man nogensinde har været i sådan en relation, ved man, hvor skadeligt det er. Hvor mange år det tager at få tilliden til sine egne sanser tilbage. Til sin egen forstand, sin væren i verden.
Et opmærksomhedskrævende barn
Lignende trin kan udspille sig i familierelationer. Leslie Jamison fortæller også om en ung kvinde, Adaya. Hun er vokset op i Bangladesh som datter af to litteraturprofessorer. Som niårig får hun stadig sværere ved at høre. Forældrene, særligt moren, slår det hen. “Hun har altid været et opmærksomhedskrævende barn.” Til sidst besøger de dog en specialist, der tager test og konkluderer, at hun intet fejler. Hun skal bare lære at koncentrere sig om, hvad der bliver sagt, og ikke hvad hun selv tænker.
Mange år senere tager hun til USA for at studere og lader sig teste af en anden ekspert, der uden at tøve stiller diagnosen: Hun har svær forkalkning i særligt det ene øre, en lidelse, der er medfødt, og som hun altså også har lidt af, sidst hun blev testet. Adaya fortæller det til sin mor, der responderer med et “Du er gammel nok til at passe på dig selv nu, så pas på dig selv.” Altså fralæggelse af ansvar. Men ikke nok med det, hun indrømmer også, at eksperten i Bangladesh rent faktisk fandt forandringer i hendes øreknogler, men at hun, moren, havde valgt ikke at bringe det på bane: “Jeg ville ikke, at du skulle opføre dig som et offer.”
Her er der altså tale om, at moren – i grusom eller muligvis misforstået godhed – bevidst har foreholdt sin datter en løgn, overbevist hende om, at hendes symptomer var fri fantasi, sådan at morens virkelighed kunne få lov at bestå.
Datteren havde ingen grund til at pibe, hendes hørelse fejlede ingenting. En alternativ sandhed, som fik Adaya til at tvivle på sig selv, sin hørelse. Sætte spørgsmålstegn ved sin egen virkelighed: Er jeg bare en pivskid, spiller jeg bare offer?
På arbejdspladsen
I artiklen nævnes flere andre former for gaslighting, den politiske, hvor Trump hævder, at udfaldet af et valg er falsk, han opfinder argumenter (noget med brevstemmer og smædekampagner) og leverer dem med en sådan saft og kraft, at mange vælgere begynder at tvivle på, hvad medierne siger. Trump lykkes simpelthen med at gøre fakta til et diskussionsspørgsmål, det kan da godt være, at han lyver, men det samme gør alle andre, og så er det jo et spørgsmål om, hvem der lyver mest overbevisende.
På arbejdspladser kan en lignende manipulation finde sted. Alle, der har læst Christian Jungersens Undtagelsen, ved, at det ikke kun er chefer og ledere, der kan så tvivl og definere alternative sandheder. Det samme kan ske i kollegiale grupperinger. I Stine Askovs seneste roman, Varme hænder, er Camilla ansat som handicaphjælper og får langsomt nedbrudt sine grænser, de personlige og faglige, og med det følger også en tvivl om alt andet. Om det, hun ser, er rigtigt, om det, hun hører, er virkeligt.
Også i samfundet finder – hvis ikke gaslighting så i hvert fald en særlig form for manipulation sted – når man sår tvivl om, om unges mistrivsel er reel eller bare et udtryk for selvoptagethed og forkælelse. Når selvskade bliver kategoriseret som narcissisme, når ADHD bliver italesat som modefænomen. Men det modsatte kan jo også gøre sig gældende, at vi kaster begrebet gaslighting på alle, der forholder sig kritisk til os, til medierne og til den gældende kultur. Og det er jo i sig selv en slags Catch-22 – for dermed sår vi tvivl om kritikkens validitet, kritikerens intentioner. Og det er unfair og manipulerende.
Jeg vil anbefale alle at læse artiklen. Man risikerer ikke andet end at blive klogere og tilmed opmærksom på sine egne – måske til tider – ufine eller tvivlsomme metoder.
Kan du lide, hvad du læser? Så klik dig videre på andre artikler af samme skribent.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
