SPROGBARRIERER // KOMMENTAR – “Flygtning, indvandrer, efterkommer, expat, udvekslingsstuderende. Der er mange måder at betegne en udlænding på dansk, og nogle har klart flere fordele end andre. Men vi bliver allesammen defineret som udlændinge adskilt fra jer danskere på trods af, at mange af os har dansk pas. Det sidste er en anden historie, nu vil jeg tale om sprog.” Sådan skriver Hazel Evans, der er stifter af bevægelsen Talk danish to me.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende POV din mening her.
Sprog er et område, hvor udlændinge af enhver art ofte får understreget deres udenlandske status eller mangel på samme.
Personligt vil jeg gerne bo i Danmark resten af livet, hvilket teknisk set er definitionen på en “indvandrer”, men man ville nok typisk betegne mig som “expat”, fordi jeg er hvid og taler bedre engelsk end I gør. Jeres høje niveau af engelsk, var dog en af grundene til, at jeg valgte at flytte til Danmark frem for et andet land.
Når I taler engelsk til mig, ved jeg, at jeres intentioner er gode, men på lang sigt betyder det bare, at jeg får sværere ved at føle mig hjemme i Danmark
I starten følte jeg mig meget velkommen. Det samme gjorde min familie, hver gang de besøgte mig. I er gode til at byde turister velkommen. I starten var jeg udmærket tilfreds i min engelsktalende-København-boble. Det betød desværre, at jeg ikke blev tvunget til at lære dansk, og efter relativt kort tid begyndte jeg for alvor at mærke, hvordan mine manglede dansk-evner gjorde det svært for mig i mange forbindelser.
Undervejs sagde jeg farvel til flere af mine udlandske venner, som forlod Danmark, fordi de var blevet trætte af, metaforisk talt, ikke at føle sig inviteret til festen – noget Weekendavisen tidligere har beskrevet som ‘Den lukkede hyggefest’.
Jeg ville ind i jeres boble
Uden sprog vil man altid være turist i Danmark, ift. hvad man kan og ikke kan. Indtil jeg fik sproget ordentligt lært, kunne jeg f.eks. ikke være med i kor eller deltage i alle de andre klubber og foreninger, jeg er en del af i dag.
Jeg følte mig meget usikker, hver gang jeg skulle købe ind, ringe til et dansk telefonnummer eller tage til fester, hvor jeg var den eneste ikke-dansker. Folk ville af og til snakke med mig på engelsk – de klassiske: “Hvor kommer du fra?” og “Er det ikke godt for dig, at vi alle taler så godt engelsk?” Men så fandt de på en undskyldning for at vende tilbage til andre danskere og tale deres modersmål.
Det vænnede jeg mig til. Jeg var begyndt at blive en utilpas, undskyldende, underordnet, dæmpet og tavs type, der forsøgte at passe ind, men det lykkedes aldrig rigtigt. Det var nemmere at hænge ud med andre udlændinge. Men det var heller ikke, hvad jeg ønskede. Jeg ville gerne ind i jeres boble.
En langtrukken proces
Dansk er ikke så svært et sprog i sig selv. Der er ikke så mange ord at lære, og grammatikken er heller ikke så kompliceret igen. Jeg brugte en masse tid på at læse danske bøger, lytte til danske podcasts, jeg lærte mig selv lidt grammatik og prøvede et par sprogskoler, men jeg droppede hurtigt ud af dem – at øve mit dansk sammen med andre udlændinge gjorde min accent mere skade end gavn. Den eneste mulighed, der ikke var tilgængelig for mig, var at tale dansk med danskere.
For I danskere er bare så̊ gode til engelsk, så villige til at slå̊ over i engelsk, når I hører den mindste antydning af en dialekt. Flere af mine danske venner – selv efter jeg startede Talk Danish To Me – har fortsat foretrukket udelukkende at tale engelsk med mig, fordi de synes, jeg er mere “mig selv” på engelsk. Selvfølgelig er jeg det.
Når man er udlænding og er nået til det punkt, hvor man kan tale dansk, kommer man tættere på en følelse, I måske selv kan genkende: Følelsen af at kunne bo her resten af livet, at kunne få børn her og at kunne sige sin mening højt
Problemet er, at det ikke bliver nemmere at være mig selv på dansk, hvis jeg aldrig får lejlighed til at tale dansk med dem, jeg elsker. Og dét med at kunne være sig selv går desuden begge veje.
Noget der virkelig motiverede mig til at lære dansk, var en aftensmad med fire af mine danske venner, hvor jeg gik på toilet og da jeg kom tilbage, var de i full-flow samtale på dansk og grinede højlydt sammen. Jeg oplevede dem være sig selv på en måde, jeg aldrig havde oplevet dem på engelsk.
Nu forstår jeg, hvorfor mine danske venner foretrækker at tale engelsk med mig, men det føles ensidigt. Jeg vil også opleve danskere være “sig selv”. Og jeg vil samtidig gerne føle, at jeg kan være mere mig selv på dansk. Det er en langtrukken proces, der kræver rigtig megen øvelse.
Vejen ind
Men der skal to til en tango. Hvis ikke jeg skal lære dansk af jer, hvem så? Når I taler engelsk til mig, ved jeg, at jeres intentioner er gode, men på lang sigt betyder det bare, at jeg får sværere ved at føle mig hjemme i Danmark, fordi jeg aldrig bliver god nok til dansk. Lige meget hvor dygtige I er til engelsk, er dansk stadig den gyldne billet, der giver adgang til de vigtigste dele af det danske samfund.
Uanset om man vil studere på højskole eller universitet, gøre karriere, være med i foreningsliv eller finde en kæreste, hvor sprogbarrieren ikke er ensrettet. Men det er også alt det daglige: at købe ind, at tage til lægen, at spise aftensmad med sine danske venner – uden at opleve konstante mindreværdsfølelser.
Hvis der alligevel skal være separate bobler, så vil jeg rigtig gerne have adgang til jeres, og jeg tror, det danske sprog er vejen ind
Når man er udlænding og er nået til det punkt, hvor man kan tale dansk, kommer man tættere på en følelse, I måske selv kan genkende: Følelsen af at kunne bo her resten af livet, at kunne få børn her, at kunne sige sin mening højt.
Det danske samfund fungerer på dansk, og jeg siger ikke, at der skal ændres på dét. Heller ikke på jeres høflige engelske tilgang til turister. Sådan er det også i mit hjemland, og i mange andres. Jeg ville bare ønske, det var nemmere at krydse over fra udlændinge-boblen til dansker-boblen.
Det ville også være dejligt, hvis de ikke var to separate bobler, men mere en form for venn-diagram. Eller måske bare én stor boble (nu drømmer jeg vist). Hvis der alligevel skal være separate bobler, så vil jeg rigtig gerne have adgang til jeres, og jeg tror, det danske sprog er vejen ind.
Talk Danish to me, please!
Foto: Flickr
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
