BOGDEBAT // KLUMME – Syv store forfattere har indtil videre skrevet under på en boykot af streamingbøger, fordi betalingen ganske enkelt er for lav. Men hvad er det gode argument for boykotten overfor læseren? Og ligger løsningen i virkeligheden ikke et andet sted, spørger Isabella Miehe-Renard.
Mine underboer låner tit bøger af mig, når de lige mangler. Ja ja, indrømmet, det koster minutters fysisk trappegang fra deres travle dage og så banke-banke på, så deres vurdering af udvalget, og så helt ned til deres lejlighed igen. Bunken, de låner, vejer vel også et par kilo. Her er tale om nye bøger i papirudgaven.
Forleden rejste de på strandferie i Mexico. Spontant lagde jeg en bunke romaner foran deres dør – ren delivery service. De ringede op og grinede. “Vi har da Mofibo-adgang og en lille Kindle, når vi rejser, vi slæber dem da ikke med i vores kufferter.”
Jeg lavede øjne for mig selv. Ligge på en strand i 36 graders skarp sol på et vådt badelagen med en skærm. Dem om det. Jeg lyder som en tabt digital analfabet og som en Ghita Nørby i hendes flere (ret så vrede) debatindlæg.
Men nu kan der opstå et – forhåbentlig kun midlertidigt – problem for glade boglæsere, der vil travel light eller undgå lænestolen med puf, når yndlingsforfatterne skal underholde eller berige deres dage.
Lyt løs, mens løgene hakkes
Der er åbenlyse fordele ved at lytte til bøger, mens der vaskes op, køres bil, hakkes løg eller luftes hund. Intet Breaking News i det.
Så selve problemet her og nu er, at syv anerkendte og meget populære forfattere fra nu af vil boykotte alt samarbejde med streamingtjenesterne i deres fremtidige udgivelser. Det oplyste de mandag i en pressemeddelelse. First movers i denne protest er Jens Christian Grøndahl, Maria Helleberg, Josefine Klougart, Søren Ulrik Thomsen, Jesper Wung Sung, Kristina Stoltz og Jørgen Leth.
Mystisk nok er nogle af tidens helt store sællerter, nemlig krimistjernerne, ikke med. Måske de skriver under i ugens løb?
Grøndahls seneste roman har solgt godt. Som papir. Og det er en rar fornemmelse – men kun rar, ikke noget givtigt – at 40 % af salget gik til nettets lyd-streamere. Han og de andre kolleger vil ikke længere – med god grund – nøjes med 2-5 kr. pr. bog, der streames på lyd eller læses som e-bog via danskernes voksende abonnementer på Saxo, Mofibo, Bookbeat eller bibliotekernes særlige (offentlige) “eReolen”.
I forlagskontrakter modtager de fleste af dem omkring 35 kr. for én solgt bog – før skat! Romaner/fagbøger/digtsamlinger, der oftest tager disse kunstnere 3-4 år at forfatte.
Jeg gentager indtjeningen: 2-5 kroner pr. solgt bog-stream.
Overtal bare vennekredsen til at betale 1500 kr. for 5 nye bøger hver måned i butikken i stedet for det ubegrænsede valg af nye bøger hos tjenesterne
På sidste uges protestmøde i Forfatterforeningen/samt Danske Skønlitterære Forfattere stod en meget læst børnebogsforfatter frem med sit regnskab: Hans seneste bog var blevet streamet 55.092 gange. Superdejligt jo. Det gav ham så sølle 8.806 kr. i løn – før skat. Stykprisen var omkring 16 øre!
Af ren forargelse nægter jeg simpelthen at sidde med min mobile lommeregner for at nå frem til en timeløn. Ja ja, en kunstner vælger selv sin levevej. De er bare “forkælede”, mener mange, de gør jo bare, “hvad de har lyst til” (og er bedst til!).
Men i eksemplet her er hans popularitet og læserskare jo enorm. Helt modsat lønnen.
Fri mig for “streaming-skam”
Derfor kører både kendte og mindre kendte skribenter nu kampagne på de sociale medier om disse tal. Men også mange læsere og fans har skrevet oplæg med ordlyden “Køb nu PAPIR-udgaver, kære venner!”.
Jeg er ikke enig. Det er jo en absurd, naiv og næsten fornærmende opfordring, hvis man husker at skelne mellem forbrugernes pengepunge. Skal vi nu have et nyt begreb som “streamingbogs-skam”?. (I øvrigt er der regnskove at spare i mindre papirbrug, hvis vi skal den vej).
Og når man som jeg bor ude på landet uden en boghandel, er det et inciterende købselement, når bogen rinder ud, at reklamer med fristende idéer straks popper op til spontan lytning. For samme pris.
Det helt store problem er jo selve prisen. Som Grøndahl kalder det: “En overdådig bogbuffet ad libitum til 129 kr. månedligt”.
Jeg kan ikke se et overbevisende slogan for mig, som “Gå dog i boghandleren fra nu af. Køb en fysisk udgave hver gang. Drop vanen med multitasking og det med at hakke løgene imens, og nå jo, drop dog at lytte til litteratur under de daglige bilture til jobbet”.
Men kom glad; overtal bare vennekredsen til at betale 1500 kr for 5 nye bøger hver måned i butikken i stedet for det ubegrænsede valg af nye bøger hos tjenesterne, hvor 5 romaner/biografier/fagbøger tilsammen byder på 45 timers lytning i vintermørket.
Ifølge Henrik Nordbrandts legendariske digt med november, november, november, november, lever vi i Danmark med et år, der varer 16 måneder (!).
Kan man overhovedet hakke løg i køkkenet uden lydtapet?
Jeg er allermest overrasket over, at forfatterne først nu klager? Jeg har spurgt en af landets bestseller-forfattere, Jesper Stein, manden bag krimierne om Axel Steen og opvækstromanen Rampen: Er det ikke lige lovlig sent?
“Det er et ret uigennemskueligt marked, mange af os forfattere har ikke kendt til forlagenes individuelle aftaler med streamingtjenesterne i detaljer. Det har mere handlet om, at lydbøger nok ikke var til at komme udenom. Og der var i begyndelsen tvivl om, hvorvidt læserne gad låne en bog (kun) på nettet og ikke en til reolen.”
Har I sovet i timen? Har du?
“Det har jeg egentlig ikke, nej. De sidste fire år har jeg diskuteret frem og tilbage med mit forlag om rettigheder på det her felt. Endda forsinket nogle af mine bøgers medvirken på streamingmarkedet. Nu fik jeg endelig forhandlet en passus ind i min forlagskontrakt; at jeg som forfatteren skal kende til og acceptere royalties pr. stream.”
“Især lige efter min bog Rampen opdagede jeg, at tre fjerdedele af salget var som lyd- og e-bøger. Men her og nu er det vigtigste, at vi på stormødet forleden – helt forskellige forfattere – fik åbnet op om beløbene eller de fraværende beløb. Der var sammenhold. Og planen er vi enige om: At alle straks går tilbage og mødes med deres forlag om det her. Alle.”
Hvad med at gøre som de syv forfattere, der nu nægter at få streamet deres næste bøger?
“Boykot er et fint værktøj i kassen. Men ikke alle har måske så pludseligt mod på at lade sig fjerne. Og være helt væk fra tjenesternes læseliste. Men alt, hvad der kan gøres, skal absolut prøves. Og de vil jo vende tilbage, når de finder frem til en betaling, der er rimelig,” slutter Stein.
Spiser desserten først
Hvis jeg sad i en salgs- eller marketingafdeling – lad os alle være glade for, at jeg ikke gør – så ville jeg, indtil min chef lurede min komplette talblindhed, rode i forlagenes gemmer. For hvad tjener Gyldendal, Gads Forlag, hvad tjener de nye hotte små mikroforlag (om overhovedet) på at aftale bøgernes “ekstra liv” langt væk fra sofaerne?
Uanset vil disse tjenester sætte priserne op. Kan man overhovedet hakke løg i køkkenet uden lydtapet?
Jens Christian Grøndahls afsluttende udtalelse i et interview forleden kan ikke rigtig bruges til noget. Sorry, det er for sent nu til hans argument om, at “kun den trykte bog har kunstnerisk værdi. Oplæste bøger er en fortolkning”.
Når der ikke er nogen, der ser det, starter de fleste mennesker jeg kender med desserten.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
