Jens Grund og Lisbeth Knudsen: Tre fadæser og en usikker afslutning

af i Klumme/Kultur/Medier

DAGENS POV // MEDIER – Historien om Radio24Syv og Radio 4 er i helt usædvanlig grad vidnesbyrd om uskønne politiske processer, håbløse vilkår for private bydere på offentlige kanaler og manglende lyst til at tage ansvar for det mediepolitiske kaos, vi er endt i, skriver Jens Grund, prorektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og Lisbeth Knudsen, tværgående chefredaktør for Mandag Morgen.

Radio24syv synes som katten at have ni liv. Mindst.

I hvert fald har radiostationen nu fået en chance for at byde på den påtænkte nye DAB-kanal på fair vilkår og uden hul i sendefladen fra november til januar, hvis den altså vinder skønhedskonkurrencen om indholdet. Tak til Radio- og TV-Nævnet for det. Så er vi mange, der venter i spænding på udbudsbetingelserne for DAB-kanalen. Og her siger al erfaring, at det kan blive en udfordring.

Vi har begge fulgt det absurde politiske spil om udbuddet af den fjerde FM-radiokanal, FM4, med større og større måben, efterhånden som det politiske pendul har svinget i alle retninger.

Tre gange fundamentalt politisk koks i processerne. Og dramaet er jo ikke slut endnu …. Radio24Syv lever stadig med en usikker fremtid

For det første: Når man havde brugt godt 800 mio. kr. af statens penge på at skabe en af de største mediesucceser i nyere dansk radiohistorie, hvorfor gjorde man det så praktisk umuligt for kanalen at byde ind på en fortsættelse. Tilmed uden at skele til, at radioen rent faktisk ikke bare lykkedes med at være progressiv og nyskabende, men også at være lyttermæssigt ægte landsdækkende, selv med hovedkvarter i København.

For det andet: Man retter ikke op på en uret ved at begå en ny. Det lokale og regionale mediekonsortium med Jysk Fynske Medier i spidsen lagde billet ind på FM4 – ansøgningsfristen var udløbet, og så udskød Radio- og TV-nævnet pludselig beslutningen af hensyn til den nye regering.

Den nye kulturminister Joy Mogensen (S) var dog heldigvis kun få dage om at nå frem til, at man ikke kan rulle et udbud tilbage og begynde forfra – ikke med tilliden og troværdigheden i behold. Derfor fik Jysk Fynske torsdag i denne uge grønt lys til sin Radio 4, og Radio24Syv er dermed henvist til at håbe på vinde licensen til at sende på en digital kanal, en DAB-kanal med meget lavere lytterpotentiale.

For det tredje: Hvis Radio24Syv skulle gøre sig forhåbninger om at få adgang til DAB-kanalen, stod den ellers til at skulle fyre alle medarbejdere, holde op med at sende i to måneder, og begynde igen. Det sagde ejerne af Radio24Syv forståeligt nok klart nej til. Men sådan var det bare, altså lige indtil Radio- og TV-Nævnet åbenbart pludselig kom på andre og bedre tanker og rykkede startdatoen.

Altså tre gange fundamentalt politisk koks i processerne. Og dramaet er jo ikke slut endnu. Nu skal kulturministeren udstikke rammerne for indholdet af den nye DAB-kanal, ejerne bag Radio24Syv skal vurdere, om de vil byde på opgaven, og der kan komme helt andre ind og blande sig i opløbet. Så Radio24Syv lever stadig med en usikker fremtid.

Berlingske People dannes

En efterårsdag i 2010 stod vi i hjørnekontoret i Pilestræde – som henholdsvis koncernchef for Berlingske Media og chefredaktør på Berlingske – og var enige om, at Berlingske Media manglede en radiostation og en TV-station. Vi begyndte med radiostationen og udskød tanken om en TV-station.

Forinden havde den daværende regering og samarbejdspartnere med en ny medieaftale besluttet, at FM4 skulle sendes i udbud som en licensbetalt public service-kanal med nyheder og kultur.

Kravene var uhørt detaljerede og vi diskuterede også i Pilestræde, om vi overhovedet kunne drive selvstændig og interessant radio med så stor statslig detailstyring i, hvordan radioen skulle konceptualiseres og drives

Idémanden var den konservative kulturminister, Per Stig Møller, der ønskede at skabe en ny radiokanal som konkurrent til DR’s taleradio P1. Derfor fik den kommende radio også hurtigt kælenavnet Radio Møller.

I december 2010 meddelte JP/Politiken og TV2, at de sammen agtede at byde på den nye radiokanal. Det var en stærk konkurrent til vores kommende bud.

I januar 2011 var bekendtgørelsen om udbuddet klar og slog bl.a. fast, at den nye taleradio skulle sende satire og debat hver dag. 20 timers kulturprogrammer og 30 timers aktualitet om ugen.

Yderligere krævede bekendtgørelsen 2 timers nyheder om dagen, der skulle sendes hver time døgnet rundt i udsendelser af 5 minutters varighed, produceret af en selvstændig nyheds- og aktualitetsredaktion.

Kravene var uhørt detaljerede – og i et sådant omfang, at koncerndirektør Stig Ørskov fra JP/Politikens Hus meddelte, at de alligevel ikke ville byde på radioen ”da materialet på en række punkter er uforeneligt med vores opfattelse af den redaktionelle frihed”.

Vi forstod beslutningen og diskuterede også i Pilestræde, om vi overhovedet kunne drive selvstændig og interessant radio med så stor statslig detailstyring i, hvordan radioen skulle konceptualiseres og drives. Men vi blev enige om, at det ville vi have til at lykkes – trods de mange bureaukratiske benspænd.

Vi havde begge radioerfaring fra vores tid i DR, men hyrede en ekstern rådgiver – en tidligere DR-mand – til at opbygge rammerne for vores bud på radioen.

Det skulle være en radio med kant og med værter, der havde holdninger – både på den ene og den anden fløj … Ind imellem slog det voldsomme gnister – også internt – men radioen fik en helt ny tilgang til journalistikken og til det at være moderne taleradio med kant og med bid

Vi fik samtidig travlt sammen med medarbejdere på Berlingske og BT med at udarbejde koncepter til programmer, som kunne skabe en spændstig og spændende radio. Det skulle være en radio med kant og med værter, der havde holdninger – både på den ene og den anden fløj.

Sammen med People Group dannede Berlingske Media selskabet Berlingske People A/S og søgte om sendetilladelsen. Vi fik Jørgen Ramskov med om bord som en modig og stærk administrerende direktør til et job i stormvejr, allerede inden kanal begyndte at sende. Den 10. maj 2011 fik vi et ja fra Radio- og TV-nævnet. Vi skulle sende radio fra den 1. november 2011 til den 31. oktober 2019 – hvor radioen igen skulle i udbud.

Kanalens første nyhedschef blev Suzanne Moll, og makkerparret Mads Brügger og Mikael Bertelsen blev hyret som programchefer til alt det andet. Sammen gik den nye ledelse af Radio24Syv i gang med at ændre vores koncepter og skabe helt nye og originale programformater, som lagde grunden til den succes, som Radio24Syv er i dag.

Ind imellem slog det voldsomme gnister – også internt – men radioen fik en helt ny tilgang til journalistikken og til det at være moderne taleradio med kant og med bid. Mads Brügger og Mikael Bertelsen er i dag Radio24Syv – med deres skæve og dybt originale påfund.

Den nye radiokanal var på mange måder som et passagerfly, der blev bygget, mens det fløj. Den blev bygget efter en form for ”trial and error”-metode. For da vi gik i luften den 1. november 2011, lød radioen både eksperimenterende og svingende i kvalitet, selv om alle kæmpede med næb og klør for at leve op til de store tanker i koncepterne.

Fra Cafe Latte radio til mediedarling

Vi sad begge i bestyrelsen fra radioens start som henholdsvis formand og bestyrelsesmedlem (Lisbeth Knudsen indtil 2015, Jens Grund indtil 2018). Herfra fulgte og deltog vi den forvandling, som Radio24Syv gennemgik:

Radioen gennemgik en forvandling fra en forpjusket ælling uden gennemslagskraft, i mediemæssig modvind, udskammet som kulturelitens Café Latte-kanal for spelt-segmentet på Østerbro til en tilværelse som landsdækkende, moderne, skarp taleradio, ligefrem en mediedarling

Fra en forpjusket ælling uden gennemslagskraft, i mediemæssig modvind, udskammet som kulturelitens Café Latte-kanal for spelt-segmentet på Østerbro til en tilværelse som landsdækkende, moderne, skarp taleradio, ligefrem en mediedarling og en politisk darling, som mange elsker, og andre hader.

Radioen var og er kompromisløs; i sin journalistik, i sine valg, i sine værter, og den var og er kontroversiel på en måde, som vi heller ikke i bestyrelsen var vant til.

F.eks. hyrede radioen i 2016 Henrik Qvortrup til medieprogrammet Q&A, selv om han var sigtet i skandalen om overvågning af kendte og kongeliges kreditkort. Det var grænseoverskridende, men det var ikke vores opgave at blande os i den daglige drift af det, der jo skulle være den frække dreng i klassen. Kirsten Birgit var en anden kontroversiel figur, som fik et stort og trofast publikum – og som lige nu er til debat.

Radio24Syv voksede, og DR kunne se, at de var nødt til at gøre noget. I 2016 blev DR’s talentfulde Thomas Buch Andersen sat i spidsen for P1, og han formåede på et par år at løfte programmerne og lyttertallene – ikke ved at gå i samme retning som den polemiske taleradio, men ved at søge tilbage og styrke den klassiske P1 profil.

Thomas Buch Andersen har selv sagt, at ”den megen snak om konkurrencen fra 24syv har hjulpet P1 til at finde sin public service-kerne i en moderne og afpudset form.”

I dag hører danskerne samlet set mere taleradio end før.

Så her kunne det hele være endt – godt: Som en dejlig, opbyggelig historie om en dansk politiker, der fik en god idé til at bryde monopolet på taleradio i Danmark og ovenikøbet styrkede P1 med den øvelse. Til den gode historie hører også, at Radio24syv både i sin nyhedsjournalistik og i sine magasinprogrammer har fornyet radiogenren forbilledligt. Uanset om man er fan eller ej, så er det bare professionelt.

Men om historien kan få en lykkelig slutning er endnu uvist.

Problemet er ikke, at politikerne sendte radioen i nyt udbud. For vi vidste fra dag ét, at vi i princippet kun havde Radio24Syv til låns og i et nyt udbud skulle kæmpe for at få lov til at køre den videre i endnu fire eller otte år.

Andre kunne byde ind – og vinde. Ingen grund til at klynke over det. Det kaldes konkurrence. Vi vidste også, at det ville blive svært at holde på nøglemedarbejdere i den sidste tid op til udbuds-konkurrencen.

Vi havde ingen idé om, at politikerne ville gøre forløbet så uskønt og rejse så umulige krav om udflytning, at de reelt lukker Radio24Syv som det, den er og var

Der er heller ingen grund til at klynke over, at det ville blive for færre midler, end da radioen begyndte. Og nu delvist finansieret af reklamer. Vi drømte selv om at kunne køre radioen uden statsstøtte og gradvist gøre den til en kommerciel forretning.

Men vi havde ingen idé om, at politikerne ville gøre forløbet så uskønt og rejse så umulige krav om udflytning, at de reelt lukker Radio24Syv som det, den er og var. Deri består den første urimelighed.

Publicistisk fyrtårn

I 2011 bød ingen andre end Berlingske People på radioen på grund af håbløse betingelser med millimeteroptællinger på programgenrer og den slags. Men Radio24Syv beviste, at vi kunne lave original taleradio på trods af det. Lidt under 600.000 ugentlige lyttere fordelt over hele landet bekræfter det.

Radio24Syv har aldrig været økonomisk attraktiv, og det lykkedes aldrig at få den store synergi-effekt med de øvrige redaktioner i Berlingske Media. Til gengæld blev radioen et publicistisk fyrtårn i sin nyhedsdækning og i sine skæve programformater – og derfor også en brandingperle at have med i sin publicistiske kollektion.

Det blev reelt DF, som sørgede for, at Radio24Syv ikke kunne fortsætte i sin nuværende form. Kravet om, at en ny radio skal have over 70 procent af sine ansatte 110 kilometer væk fra København, blev for speget for parterne bag Radio24Syv.

Daværende kulturminister Mette Bock (LA) lignede flere gange en, der var blevet slået med en våd søndags-Berlinger, når hun offentligt slog fast, at planerne om udflytningen ikke var sået i hendes urtehave. Det gjorde bare ingen forskel.

Det ville retteligt ikke give mening for Radio24Syv at fortsætte, hvis hovedredaktionen skulle flytte mindst 110 km fra København. For en stor del af radioens DNA er dens værter og det faktum, at det er nemt at få gæster i studiet

Det bizarre i det hele er, at Radio24Syv laver landsdækkende radio. Ifølge direktør Jørgen Ramskov bor kun en tredjedel af lytterne i hovedstadsområdet. Skulle man opbygge en helt ny radio fra bunden, ville lokaliseringskravet give mening, men ikke for en radio, der gennem sine første 8 år allerede har bevist, at den kan nå ud i alle dele af Danmark.

Det ville retteligt ikke give mening for Radio24Syv at fortsætte, hvis hovedredaktionen skulle flytte mindst 110 km fra København. For en stor del af radioens DNA er dens værter og det faktum, at det er nemt at få gæster i studiet.

»Dansk Folkeparti har vundet kampen,« skrev PeopleGroup, der sammen med Berlingske Media ejer Radio24syv, derfor i marts 2019 i en pressemeddelelse.

DF erklærede sig overrasket over, at Berlingske Media opgav at byde igen. Og padlede baglæns med ideen om, at Radio24Syv så kunne få muligheden for at opbygge en DAB-radio.

Midt i farcen opstod en ny aktør på radiomarkedet: Syv mediehuse, herunder Jysk Fynske Medier, besluttede at byde på FM4-licensen – for med egne ord at skabe en bedre balance mellem lokalt og landsdækkende indhold på kanalen. Med tidligere DR-direktør Anne Marie Dohm i spidsen satte de lokale mediehuse gang i et stort arbejde med at tegne skitsen til en ny radiokanal, der skulle udkonkurrere Radio24Syv’s bud.

Men medie-konglomeratet stod alene tilbage med en ansøgning – der opfyldte kriterierne – da fristen udløb. Præcis, som vores ansøgning om Radio24Syv i 2011 stod alene, da JP/Politiken trak sig.

Det øger alt andet lige chancerne for at vinde, når kravene til radioen vel at mærke er opfyldt. Det ville ikke være svært at forstå, hvis Dohm & Co. med beskeden fra Berlingske Media glædede sig over, at nu var den næsten hjemme.

Hermed kommer vi til den anden urimelighed: For målstregen for udbudsrunden var 1. juli, hvor vinderen skulle udpeges. Men Radio- og TV-nævnet udskød afgørelsen, indtil det stod klart, hvad den nye regering vil med radiokanalen.

Mads Brügger skrev begejstret på Twitter om den nye udvikling:

Men håbet slukkede den nye socialdemokratiske kulturminister, Joy Mogensen, i torsdags – da hun fastslog, at det lokale og regionale mediekonsortium får sendetilladelsen til FM4. Alt andet havde også været uanstændigt – når Jysk Fynske havde budt og opfyldte kriterierne.

De 800 mio. kr., som Radio24Syv har kostet, er ikke spildt, for der er kommet ufattelige mængder god og højt præmieret taleradio ud af det i løbet af de seneste otte år, men politikerne har kun sig selv at takke for, at et tåbeligt lokaliseringskrav har ødelagt den frie og spændende konkurrence om FM4 kanalen, vi kunne have fået

Det siger vi, selv om vi ville ønske, at tiden kunne spoles tilbage, så Radio24Syv måske kunne have vundet og dermed fortsætte i sin nuværende form, hvis radioen vel at mærke havde mod på at levere endnu en spændstig og nyskabende udvikling af stationen for de næste otte år.

Nye udbudskrav

Men det bizarre forløb sluttede ikke der. For den nye kulturminister besluttede, at den nye DAB-kanal, som også Radio24Syv kan byde på, tidligst skulle sende fra januar 2020. Og Radio24Syvs sendetilladelse udløber 31. oktober.

Altså skulle Radio24Syv fyre alle medarbejderne i to måneder, sende lytterne alle mulige andre steder hen, før det hele kunne begynde igen 1. januar – på en digital kanal. Det fik Berlingske People til at smide håndklædet i ringen og erklære radioen for lukket med udgangen af oktober.

Og så fik ministeren og nævnet travlt med at melde ud, at den nye kanal alligevel godt kunne gå i gang 1. november.

Alt for meget i processen har været useriøs, kynisk politik eller politisk dilettanteri. Jysk Fynske kan givetvis lave en glimrende taleradio. Det bliver aldrig Radio24Syv, men noget andet, med et andet udgangspunkt. Og lykke til Radio 4 med opgaven.

De 800 mio. kr., som Radio24Syv har kostet, er ikke spildt, for der er kommet ufattelige mængder god og højt præmieret taleradio ud af det i løbet af de seneste otte år, men politikerne har kun sig selv at takke for, at et tåbeligt lokaliseringskrav har ødelagt den frie og spændende konkurrence om FM4 kanalen, vi kunne have fået, hvis der ikke igen nu i 2019 kun var en tilbudsgiver, som der var det i 2011.

Hvis politikerne endelig skulle have ændret udbuddet, kunne de have tænkt visionært, ligesom Per Stig Møller gjorde, da han fik ideen til Radio24Syv. De kunne have sagt; vi skabte en succes med en flowradio på et tidspunkt, da der var behov for et alternativ til P1.

Måske er dette en nekrolog over Radio24Syv. Vi håber det inderligt ikke. Af hensyn til radiomediet, som med det rette mod til nytænkning og afprøvning af nye genrer har en lovende fremtid

Nu tager vi et nyt skridt og dropper 24Syv som flowradio, fordi fremtiden tilhører podcast. Med det samme budget skal vores nye radiokanal ikke længere være underlagt krav om bestemte tidsslot og liveprogrammer, men koncentrere alle kræfter om at lave fremragende podcast, som lytterne kan høre, når og hvor de vil.

Det havde givet mening og styrket tilliden til politikerne og deres dømmekraft i stedet for som nu at nedbryde den.

Måske er dette en nekrolog over Radio24Syv. Vi håber det inderligt ikke. Af hensyn til radiomediet, som med det rette mod til nytænkning og afprøvning af nye genrer har en lovende fremtid.


Topillustration: Pressebillede.

Jeg har altid været optaget af ord – som menneskets medium til udforske, favne, forstå og forklare verden. Derfor tog jeg først hovedfag i dansk fra Aarhus Universitet og blev derpå uddannet journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Jeg troede egentlig, at jeg skulle være romanforfatter, men fandt ud af, at jeg er bedre til at fortælle om, hvad der sker ude i virkeligheden end inde i mit eget hoved. Virkeligheden er egentlig også noget mere spændende.

I min karriere som journalist og redaktør har jeg været vidt omkring på landsdækkende medier: Efter et vikariat på Weekendavisen kom jeg til Det fri Aktuelt som reporter, videre til Jyllands-Posten i 12 år, bl.a. som uddannelseschef og reportagechef, derpå i fire år til DR, først som chef for radiomagasinerne og siden som indlandschef. Jeg har også været chefredaktør på Berlingske i 6 år, hvorpå jeg fusionerede BT og MetroXpress og var der i godt et år som chefredaktør. Mit seneste journalistjob var som redaktør på TV2 NEWS. I mange år var jeg desuden medlem af repræsentantskabet for Dansk Sprognævn, hvor jeg også fik vandet min passion for det danske sprog som kommunikationsmiddel.

I februar 2019 skiftede jeg spor fra redaktørjobbene til prorektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. Jeg har ansvaret for vores seks uddannelser, herunder journalistuddannelsen. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg finder jobbet ekstremt vigtigt i en tid, hvor trompetfanfarer i store dele af den vestlige verden gjalder om fake news og mistillid til politikere og presse. Det pres kræver knivskarpe medier og knivskarpe journalister, og det har vi heldigvis i Danmark – som regel.

Seneste artikler om Klumme