SPRØJT // VINKLUMME – “Uhhh, Champagne!!!” kan der blive hvinet, mens proppen på en Prosecco tvinges op og det frugtige skum bruser. Champagne har sejret ad helvede til og er blevet større end produktet selv, så mange nu tror, at alle bobler er de fancy franske. Vi tager et kig ud i Europa og ser på alt det, der ikke er Champagne og sagtens kan drikkes i stedet.
Nogle produkter bliver mere eller mindre uforvarende overhalet af deres symbolske værdi. Den amerikanske tradition for frieri med diamantring blev for eksempel snedigt påvirket af det sydafrikanske diamantselskab De Beers, der ville sørge for, at diamanter blev opfattet som specielle og eftertragtede, selvom store forekomster dukkede op i Afrika. I dag er vielsesringe synonym med diamantringe, så deres kampagne må siges at være en succes.
Den vinøse pendant må være Champagne. Først markedsført som vinen, der akkompagnerede livets store begivenheder og fejringer (se for dit indre blik filmhistoriens store fejringer og skift champagneglasset ud med rødvin – det er bare ikke det samme, vel?), men senere et offer for sin egen succes.
Men udover alt det billige sprøjt findes også producenter, der tager Sekt seriøst
I denne måned, der kulminerer i Boblernes Fest den 31. december – ser vi på alternativer til Champagne. Fælles for dem er, at de er europæiske og lavet på den traditionelle metode, tidligere kaldt champagnemetoden.
I artiklen her er en beskrivelse, men den korte udgave er: Basisvin, en slags hvidvin, på champagneflasker, tilført gær og sukker, der resulterer i en gæring, der kaldes andengæring, hvor CO2 er et restprodukt. Sur lie betyder, at vinen lagres med gærresterne, indtil de skydes ud af flasken ved “dégorgement”: Toppen af flasken bliver dyppet i en isnende kold væske, så der skabes en lille isterning med gærresterne, kapslen eller proppen fjernes og phufh, isterningen flyver ud på grund af trykket.
Tyskerne er verdensmestre i boble-druk
Vi starter hos vores sydlige nabo Tyskland. Har man været i et tysk supermarked, kan det være, at hyldemeterne med Sekt er sprunget i øjnene. Tyskerne er et meget prisbevidst folk og samtidig store fans af boblende vin – førstepladsen i verden, såmænd – så billige bobler er et stort hit.
Vil du på jagt efter rigtig god Sekt, er det Winzersekt, hvor kravene til druer og produktionsmetode er højest
Meget sekt bliver lavet på druer importeret fra Sydeuropa og på tankmetoden, der fortrækkes til store mængder simpel vin. Der sker stadig en andengæring, men i stedet for at ske i en flaske som ved den traditionelle metode, foregår det i en tank. Sekt kan være lavet på alverdens druer og selv ved den højeste kvalitetskategori er der intet krav om druesort.
Men udover alt det billige sprøjt findes også producenter, der tager Sekt seriøst og laver det på den traditionelle metode, oftest på Riesling. Her forenes Rieslings aromatik med autolysen fra produktionen og den høje syre gør vinene friske. Vil du på jagt efter rigtig god Sekt, er det Winzersekt, hvor kravene til druer og produktionsmetode er højest.
Meget mere end Prosecco, Asti og Lambrusco
Vi fortsætter mere eller mindre stik syd. Når det kommer til mousserende vin, er Italien måske mest kendt, eller berygtet, for Lambrusco, ungdommens søde sprøjt. Men nord for Lambruscoens hjemsted, Emilia Romagna, finder man Lombardiet og her spiller kvalitets-piben en anden lyd.
Druerne til den lokale Franciacorta dyrkes på fladlandet omkring Iseo-søen og det er Chardonnay og Pinot Noir, der høstes i slutningen af august. På nuværende tidspunkt er 75% af produktionen i området certificeret økologisk med målet om at være konverteret til 100% i de kommende år.
I Franciacorta finder du de autolytiske noter kendt fra Champagne, der opstår, når gæren dør og opløses i den mousserende vin. Det er rugbrød, brioche, mørdejskiks og butterdej, men i de italienske bobler er frugten mere moden og varmere i udtrykket.
I løbet af de sidste år er der sket en udvikling for Cava, hvor producenterne er begyndt at indse, at deres produkt ofte opfattes som et billigere alternativ
Ligesom mange andre mousserende vine er Franciacorta en non-vintage vin, det vil sige, at den bliver blandet af årets høst og tidligere års gemte vin. Dette gøres for at skabe en stil for producenten og for, at der ikke er for stor variation imellem årgangene. Men fordi det er vin og det ikke skal være nemt, er der selvfølgelig en undtagelse: Millesimato, der er skal baseres på min. 85% druer fra det år, der står på etiketten. Andre Franciacorta-typer, der er gode at kende:
Satèn: må kun være lavet på grønne druer, så som oftest på 100% Chardonnay.
Riserva: Millesimato-vine, der har ligget mindst 60 måneder sur lie (minimumskravet for Champagne er 12 måneder)
Cavas kvalitetsproblem
Det sidste land vi skal besøge, er Spanien, eller Catalonien, alt efter hvem du spørger. Begrebet “cava” begyndte at blive brugt i 1960’erne, om mousserende vin lavet på den traditionelle metode, men blev først lovmæssigt defineret som en kvalitetsvin, da Spanien kom med i EU i 1986.
Og i 1989 blev Cava en definition på en type vin fremfor et sted, hvilket også forklarer, hvorfor der kan laves Cava i syv forskellige spanske regioner (Catalonien, Baskerlandet, Aragón, Rioja, Navarra, València og Extremadura).
Cava endte altså lidt i samme kattepine som Champagne, hvor forbrugerne bestemmer værdien af deres vin
95% af produktionen af både druer og vin ligger dog i Catalonien, og Penedès er det vigtigste underområde. I modsætning til Franciacorta, der bruger traditionelle Champagne-druer som Chardonnay og Pinot Noir, laves Cava på de spanske druesorter Parellada, Macabeo og Xarel-lo, men ligesom Franciacorta er det den traditionelle metode, der bruges til at få bobler i vinen.
I løbet af de sidste år er der sket en udvikling for Cava, hvor producenterne er begyndt at indse, at deres produkt ofte opfattes som et billigere alternativ til Champagne, fremfor at være en vin folk vælger på grund af dens attributter. Nogle producenter har valgt at frasige sig betegnelsen “Cava”, fordi de vil hæve deres kvalitetsniveau og nogle af disse gik i 2019 sammen under navnet Corpinnat.
For de producenter, der stadig bruger betegnelsen, blev der i 2017 indført en ny kategori: Cava de Paraje Calificado. Her skal druerne være dyrket på vinhusets egne marker og vinen skal være lavet på vineriet.
Cava endte altså lidt i samme kattepine som Champagne, hvor forbrugerne bestemmer værdien af deres vin. Det kan måske virke som pendanteri at gå op i, om folk kalder Prosecco for Champagne eller omvendt. Men vintyper som Champagne eller Franciacorta er ofte udtryk for et vinområdes traditioner, der går flere hundrede år tilbage og betegnelserne dækker over en måde at lave vin på, der er udviklet af generation efter generation af vinbønder og ønologer. Så af respekt for dem, synes jeg, skal der gøres forskel. Skål!
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
