STOCKHOLM // REJSEESSAY – Det nordiske lys inviterer til sejlture med pendulfærgerne i den smukke skærgård. Stockholm er en by af vand og lys. Ferskvandet fra søen Mälaren skvulper i kanalerne og møder Østersøens salt blandt tusindvis af øer og holme i skærgården. Gamla Stan er malerisk, Södermalm har puls. Hvordan kunne Strindberg være deprimeret heroppe, spørger Gorm Bloch.
Der er råkoldt i Stockholm, da jeg først på aftenen efter knap ti timers bustur står af ved City-terminalen. Netop kulden kan blive en faktor for oplevelsen af byen. Går gennem mørket over Kungsbron mod Vasabron, som forbinder Vasaplan med Gamla Stan.
Rejsen føltes på en gang lang og i kapitler kort. Skyldes selskabet af en god bog, men også mødet med Çağla, en snakkesalig og åbenhjertig pige fra Montenegro/Tyrkiet. Hun sad over for mig, var passioneret omkring fotos og musik, så vi havde masser at tale om, mens vi udvekslede fotos og lyttede til musik.
Hun stod af i Jönköping, bandet Cardigans hjemby, hvor hun skulle besøge en god veninde.
Pigen fra Amsterdam
På Dockside Hostel Old Town deler jeg sovesal med ikke mindre end syv unge kvinder. To fra London, en fra Amsterdam og fire fra Spanien.
Pigen fra Amsterdam beretter, at hendes ophold i byen er startet lidt modstandspræget. Hun skal studere antropologi på universitetet, 6. semester, men erfarede ved ankomst til byen, at hun var blevet offer for udlejerfusk. Hun tager det antiklimaks med ungdommeligt gåpåmod. I næste uge får hun et værelse hos en ældre dame, som bor med sine hunde og lejer et par værelser ud.
At svenske caféer som hovedregel tilbyder gratis genopfyldning på kaffen, er en herlig ting. Samme princip har jeg oplevet i Helsinki. Vi er håbløst bagud i Danmark på den front
Vi taler også om sejlads, og hun fortæller, at hun til april stævner ud med en 42 fods yacht med sin far og stedmor for at sejle over Atlanterhavet til Barbados.
Malerisk gammelt centrum
Lørdag morgen: Spadserer rundt i Gamle Stan. Smukt og malerisk; gader og helt smalle stræder med gamle bygninger, små og store pladser, Nobelmuseet, Kungliga Slottet, statuen af Gustaf III og hans obelisk øverst på rampen ind til slottet.
Går gennem Riksdagen, som ligger på sin egen holm, med Mälarens plaskende, kolde vand som løber under broerne, ud gennem de østlige holme til skærgården.
På en café får jeg kaffe og en intenst smagende kanelbulla med høvlede flager af kanel. At svenske caféer som hovedregel tilbyder gratis genopfyldning på kaffen, er en herlig ting. Samme princip har jeg oplevet i Helsinki. Vi er håbløst bagud i Danmark på den front.
Dronninggatan, som ligger i kvarteret Rosenbad i Norrmalm, svarer meget til Strøget i København. Moderne butikker, caféer og et jævnt flow af folk. Stereotyp modernitet. Det positivt påfaldende ved stemning og facader i Gamla Stan er, at den historiske aura og æstetik er intakt og respekteret overalt.
Boghandlere, apoteker, gallerier, dekor-butikker, restauranter, souvenir shops, irske pubs – de har både en Liffey og en Temple Bar – ja, selv en “kulturgiftig” 7-Eleven, er alle indlejret i den gamle arkitektur.
Tiden frosset på Djurgården
Sejler med færgerute 80 til Djurgården. Tivoliet Gröna Lund er lukket for sæsonen, og nysgerrig går jeg backstage og befinder mig pludseligt i en privat gård. Smiler venligt til en mand, som låser sig ind i sit hus. ABBA-museet og et vikingemuseum ligger også herude.
Får en snigende simulakrum-følelse. Måske det skyldes at vi er helt off-season, og januars kulde og ABBA’s musik forlener stålkonstruktionerne på rutsjebaner og tårne med en out of time, uvirkelig atmosfære.
Jeg oplever stockholmerne som høflige og venlige, deres rigssvensk er velartikuleret og langt nemmere at forstå end skånsk
Her er overraskende stille og kulisse-fortryllet i Gamla Stan først på aftenen, og det er endda lørdag. Retur på vandrehjemmet tager jeg et bad, som på bagkant af sejlturen i fjorden er ekstra varmt, om end miljøkorrekt korrekt kort. Har købt en pose chips og en IPA på vejen hjem, og idet jeg nyder dem, modtager jeg en dejlig mail fra en god, gammel ven, som har produceret en af mine sange for nylig og tilføjet en smuk guitarsolo.
Fordi det nummer netop nu kompletterer ro og eftertanke ovenpå turen på fjorden, deler jeg det her: A Cry in December.
Hvor jeg har rygtet fra, ved jeg ikke, men at stockholmerne skulle være lidt snobbede og utilnærmelige, synes jeg ikke passer. Jeg oplever dem som høflige og venlige, deres rigssvensk er velartikuleret og langt nemmere at forstå end skånsk, og så længe jeg indfletter nogle svenske ord i mit danske, går kommunikationen på nordisk fint.
At Stockholm skulle være dyr at leve i, stemmer heller ikke. Priserne svarer til København. Caféer og visse indkøb i supermarkeder (slik, mælk, brød) endda billigere end i Danmark.
Stockholms Vesterbro
Södermalm er et pulserende kvarter i byen, beliggende syd for Gamla Stan. Boulevarden Götgatan kan minde om Vesterbrogade, den er blot en del længere og med en højere puls denne lørdag aften. Der er trods kulden mange glade folk på gaden og fyldt på mange barer og spisesteder. Vi skal her huske, at svenskerne går tidligere ud, da de fleste steder lukker tidligere end i Danmark.
Kører til endestationen Hässelby Strand. Mødes af en dybt sovende, intetsigende flække med en Hemköp på torvet og intet andet
Runder aftenen af med vandring i Gamla Stan. Idyllen og de smukke, rolige stræder og facader minder om den, jeg fandt især i Belváros, Budapest, men også sidenhen i Bratislava, hvor tyste statuer stod på kontemplative torve, oplyst som akvareller i mørket.
Søndag formiddag tager jeg toget til de yderste nordvestlige forstæder. Kører til endestationen Hässelby Strand. Mødes af en dybt sovende, intetsigende flække med en Hemköp på torvet og intet andet.
Sådan er det vel med forstæder verden rundt. I det svenske tilfælde afløses boligblokke af grå beton af klynger af murede villaer eller træhuse, som ved næste station atter afløses af sjældøde højhuse med tomme øjne.
Vinterlig skærgård med 30.000 øer
I dag lykkes det at komme længere ud i den stockholmske skærgård. Den lille hvide færge, rute 83, viser sig at være lidt af en powerboat, som skyder 25-30 knob på de større sejlrender. Den sejler til Vaxholm, den største ø i skærgården, om sommeren et yndet turistmål med restauranter, aktiviteter og fristelser for hele familien.
Skærgården heroppe er stor, ja, faktisk gigantisk og da også blandt Nordens største. Intet mindre end 30.000 øer og skær. De fleste af øerne er beboede, og man ser alt fra klassiske skærgårdshuse i træ til mondæne villaer i flere etager.
Klart vejr ville få øernes rå klipper, træerne, husenes farver og vandets blå til at stå skarpt og delikat. I dag sluger den grå himmel desværre nuancer og kontrast
På vestpynten af Tynningö stiger to passagerer på, og det går hurtigt. Færgen er kun inde og kysse den lille anløbsbro kortvarigt med åben stævn, så er det videre. Desværre er det gråvejr i dag, og jeg fantaserer om, hvor herlig denne tur må være under blå himmel og sommersol.
Klart vejr ville få øernes rå klipper, træerne, husenes farver og vandets blå til at stå skarpt og delikat. I dag sluger den grå himmel desværre nuancer og kontrast, så det bliver lidt et ærtesuppe-cruise.
Vandrehjems skiftende kadencer
Turen til Vaxholm og tilbage ender med at tage tre timer. Retur på Dockside erfarer jeg, at alle mine værelsesvenner er draget videre. Igen illustrerer det kadencernes skift på et hostel; to nætter med fyldt sovesal, i nat bare mig.
Samtaler og grin, gåen tæt omkring hinanden, frakker og håndklæder på overkøjens tremmer, aften- og morgenritualer, mobiler i mørket, vækkeures melodier, let snorken, fnis og et host. Og så: Fuldstændig ro, stilhed og solo suite på en 8-personers sovesal.
Det passer mig fint med disse temposkift. Temaet afrejse og videre planer når man langt fra altid omkring. Det er sjovere og mere oplagt at dele nuet, og det man allerede har oplevet og kan anbefale.
Bryllupsrejsen er allerede det første forsøg på at undslippe ægteskabets virkelighed (Strindberg, 1849-1912)
Den hollandske pige er nok hos damen med hundene og sidder i morgen til forelæsning om omstyrtning af kønskategorierne på sit nye institut. Gætter på at de to briter er taget hjem til London efter en weekendtur, mens spanierne måske er forskudt til Oslo eller København for at fortsætte deres skandinaviske udforskning.
Morgenkaffe med Strindberg
Det er en smuk morgen. Solen er stået op over Södermalm og maler den indre skærgård og Skeppsbrons marcipanfarvede facader i varme nuancer.
Først nu kommer jeg til at tænke på August Strindberg, byens fortabte og forbitrede søn. Forsøger at føle mig ind på hans ånd og barske, martrede univers, på baggrund af denne by. Kan ikke få enderne til at mødes. Stockholm gør mig på ingen måde depressiv eller misantropisk.
Strindbergs personlige Stockholm-syndrom kan destilleres i kulturel pessimisme og indædt mistro til kvinder, politikere og folk med magt. Han havde det ikke nemt. Her et fyndigt citat: “Bryllupsrejsen er allerede det første forsøg på at undslippe ægteskabets virkelighed” (Strindberg, 1849-1912).
Stockholm ligger på grænsen af landskaberne Södermanland og Uppland. Byens kommune har 939.238 indbyggere. I Stockholms amt (län) bor i alt næsten 2.3 millioner.
Byens rødder går tilbage til 1252. Under Kalmarunionen i 1520 stod den danske konge Christian II bag det stockholmske blodbad, hvor 50 adelsfolk blev henrettet. Gustav Vasa undslap og ledte det oprør, som i 1523 atter fik byen og Sverige på svenske hænder.
Rejsen derop: Man kan flyve, køre tog, tage egen bil eller som jeg hoppe på en Flixbus. Jeg fik returbilletten fra København til 436 DKR. Dockside Hostel Old Town koster 150 DKR/nat.
Køreturen med bus varer 9:45 timer. Der er seks korte stoppesteder af 2-5 minutters varighed på ruten. Er man hurtig kan man på disse smutte ud, lave et par strækøvelser og få frisk luft.
Naturromantik i Södermanland
Landskabet, vi kører igennem fra Stockholm til Norrköping og videre til Jönköping langs søen Vättern, er vidtstrakt, smukt og meget svensk. Vi passerer søer, slanke og himmelstræbende graner og fyrretræer, klippesider af granit, spredte gårde og bondehuse i klynger. Markerne er i betragtning af årstiden overraskende grønne.
En bedaget traktor med et læs halmballer står alene på bakken og glaner ud over de tyste vandløb, mens et par køer nyder frisk luft og åben himmel. Kreaturer har gode betingelser heroppe, og også menneskene må opleve ro og luft til ånden, langt væk fra civilisationens larm og hastighed. Det er svært ikke at rammes af naturromantik på denne rute.
Rives ud af stemningen, da vi kort efter pludseligt befinder os ved en lille lokal flyvestation i udkanten af Nyköping. Et par enkelte passagerer stiger på. Blunder lidt. Drømmer at jeg går slår græs i familiens ødegård i Skåne. Er der alene og har været det længe. Er Tidsmaskinen på spil?
Har tændt op i pejsen og brændeovnen. Kløver mere brænde for at have til natten og i morgen. Der er varslet snestorm, det glæder jeg mig til. Vågner igen, vi kører fortsat gennem Södermanland.
Er glad for omsider at have oplevet Nordens Venedig – og selv om det tilnavn er noget æstetisk tilstræbt, må man give den svenske hovedstad, at ferskvandet, som strømmer gennem dens kanaler og møder Østersøens salt i skærgårdens forgrenede forløb, i høj grad betinger byens historie og giver den karakter.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
