MUSIK // ANMELDELSE – Jeg elsker et stort popkulturelt øjeblik. Og det skal jeg da lige love for, at jeg blev vidne til fredag aften i Strawberry Arena Stockholm til den første af Bad Bunnys to eneste nordiske koncerter på hans Debí tirar mas fotos tour (“Jeg burde have taget flere billeder” på dansk). I en boblende kedel af en arena viste den puertoricanske kunstner, hvorfor han i årevis har været en af de mest streamede kunstnere på verdensplan og netop nu er helt på toppen.
Bad Bunny er en af verdens allerstørste kunstnere lige nu, men det kan nemt være gået nogle danskeres næse forbi, for det er begrænset, hvor mange af os, der kan spansk. Men ærligt talt, behøver det ikke være nogen forhindring for at lægge øre og hofter til kunstnerens hede reggaeton-beats og glædesfyldte salsarytmer.
Indrømmet, med mit ringe skolespansk, kommer jeg også til kort med den mumlende puertoricanske dialekt, men det stopper mig ikke fra at lade kroppen lytte. Faktisk tror jeg, at det fredag aften var fysisk umuligt ikke at danse.
Som kulturel figur blander han hypermaskulinitet og feminitet i sine outfits, og også fredag i Strawberry Arena viste han sig både som selvsikker macho og blød nostalgiker
Og det er nu også gået støt opad med lyttertallet her i Skandinavien efter det bredt omtalte Super Bowl Halftime Show, der i dén grad faldt den amerikanske præsident Trump for brystet.
Bad Bunny spiller ellers ikke koncerter i USA, da han ikke ønsker at udsætte sine fans, som i høj grad er af latinamerikansk afstamning, for at blive taget af immigrationsmyndighederne.
I det hele taget er Bad Bunny kendt for at bruge sin platform politisk inklusive at sprede kendskabet til Puerto Rico og til at fremme stolthed over latin-kultur.
Som kulturel figur blander han hypermaskulinitet og feminitet i sine outfits, og også fredag i Strawberry Arena viste han sig både som selvsikker macho og blød nostalgiker. Hos Bad Bunny smelter modsætninger sammen i rytmisk dans.
¡Benito, Benito, Benito!
I Stockholm var der en stor overvægt af fans med latinamerikansk baggrund. Overalt i byen har man denne uge kunnet høre brudstykker af alskens spanske dialekter.
Instrukser til gæsterne ved Strawberry Arena blev givet på svensk, engelsk og spansk, og en kæmpe andel af gæsterne bar store, farvestrålende flag fra en perlerække af spansktalende lande.
Men til Bad Bunnys koncert blev man ikke holdt udenfor, bare fordi man er Gringa (slangudtryk for hvid, vestlig kvinde), tværtimod oplevede jeg at blive omfavnet og få flere svingommer på en af de gladeste aftener, jeg kan huske. Glæde og dedikation er to nøgleord for weekendens koncert.
Allerede inden koncertstart chantede fans i enklaver: Benito, Benito, Benito, som er kunstnerens kælenavn. Salen var en kedel på kogepunktet, der boblede over så snart et lille, veloplagt percussion-båret salsaband ramte scenen med åbningsnummeret LA MuDANZA og i kor med publikum skrålede “Yo soy de P fucking R” – altså, “jeg er fra fucking Puerto Rico”. Og det var vi så pludselig alle sammen. Jeg har aldrig set så dansende en crowd.
Kærlighed og knuste hjerter
I koncertens første tredjedel optrådte Benito i et dobbeltbrystet hvidt suit, som understregede den mere triste version af kunstneren. Her balancerede han kropslige kærlighedssange med længselsfulde heartbreakmelodier, blandt andet nummeret TURiSTA.
Her synger Bad Bunny om at være turist i nogens liv og kun at kradse i overfladen, før man forsvinder igen.
En tekst, som så meget andet af hans univers er fyldt med dobbeltbetydninger. Det blev til et inderligt øjeblik, før salen eksploderede under, efter min mening, Debí Tirar Mas Fotos-albummets bedste sang BAILE INVoLVIDABLE (Uforglemmelig dans).
Her misundte jeg de mange fans på gulvet, der havde plads til festlig pardans – for selvom hjertet er knust, danser man i Puerto Rico.
Dans er netop en måde at bearbejde følelser og også det viste Bad Bunny på en helt anden måde i sit andet set, som foregik i La Casita, en lille bungalow fyldt med dansere og et par heldigt udpegede fans.
I løse shorts, en hoodie og en pink kasket og en rød solokop i hånden, blev vi inviteret med til privatfest med nogle af karrierens tidligere reggaeton- og trap-sange. Her fremviste sangeren sin evne til hurtig rap live og man kunne mærke, hvordan han er på hjemmebane i denne genre.
Hede nætter og fan-hengivenhed
En festlig del af koncerten, som dog har føltes lidt svært at følge med i, for alle dem, der stod på den forkerte side af La Casita. Bare ærgerligt, for det var … jamen lad os bare sige, at jeg i hvert fald fik meget røde kinder.
Jeg var næppe den eneste, der fik det hedt under denne del af showet til klubbangers som Tití Me Preguntó og Yo Perreo Sola. Kameraer zoomede ind på baller midt i den sensuelle, twerk-lignende perreo-dans, mens feststemningen bredte sig i hele salen.
Den svedige latin-fest fortsatte ud i et langt publikumssegment, hvor sangeren tog sig imponerende god tid til sine fans. Mens nogle kunstnere føles langt væk til arena-koncerter som denne, virkede det, som om Bad Bunny, trods sin verdensstjernestatus, går oprigtigt op i at komme ned på gulvet til sine fans og deltage i den fest, han selv har startet.
Rørende kulturmøde
Til gengæld stod fortællingen en smule stille omkring aftenens eksklusive nummer MR OCTOBER fra albummet nadie sabe lo que va a pasar mañana, som peger mere tilbage til tidligere dages lidt hårdere hiphoplyd. Der var ikke noget i vejen med nummeret som sådan, men det var som om privatfesten i La Casita havde peaket her.
Stemningen steg dog igen, da det eminente band besøgte La Casita og holdt en tale om at repræsentere Puerto Rico og Latinamerika. Mens de spillede, blev der filmet rundt i salen, hvor fans viftede med flag fra hele verden – men selvsagt mest spansktalende.
Det var et utroligt rørende øjeblik, hvor man virkelig kunne mærke, hvor meget sangeren betyder for mange mennesker, og hvordan der denne aften var så meget kærlighed til kulturen. Det anslås, at omtrent halvdelen af de solgte billetter til de to koncerter er til folk uden for Sverige. Personligt stødte jeg blandt andet ind i brasilianere, venezuelanere, chilenere, franskmænd, nordmænd og japanere.
Musik og dans er et universelt sprog
Benito, Bad Bunny, Papí afsluttede koncerten tilbage på hovedscenen med en samlende, eftertænksom del, som gav koncerten en følelse af en samlet fortælling: Vi elsker, vi får hjertet knust, vi prøver at drukne sorger i fest og sprut for til sidst at opdage, at det er de stunder, der udgør livet. Her gik hele koncerten op i en større enhed.
Tourens titelnummer DTmF (Debí tirar mas fotos) fik salen til at eksplodere i glædesdans og fællessang, mens vi blev mindet os om, at vi skal huske at skatte alt det, livet bringer, føle det og danse det ud. Musikken og dansen er et universelt sprog, understregede Bad Bunny.
På mange måder går Danmark glip af noget helt specielt, når vi ikke har en mega-arena. Ikke bare det at store verdensstjerner kommer forbi, ikke bare en stor indtjening, men også de helt unikke kulturmøder, der opstår, når folk samles på fremmed grund for at mødes om musikken.
Man kan kun gisne om, om vi får sådan et sted her. I mellemtiden kan jeg kun anbefale at hoppe på toget, hvis Bad Bunny skulle gæste Stockholm igen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og