
BUDAPEST // REJSEESSAY – I Ungarns hovedstad er historie, arkitektur og vestlig og østlig kultur nærværende og i samklang på en eventyrlig måde. Æstetisk velholdte kvarterer, stilfuld julepynt, prægtige bygninger, vintersjælero på øen Margitsziget, skønne jordvarmede udendørs kurbade og et venligt folkefærd. Gorm Bloch blev forelsket i Budapest og skriver her om hvordan og hvorfor.
Sort mælk, Egoyan og historiens flod
Aftenen inden min rejse til Budapest troede jeg et kort øjeblik, at digteren og essayisten Paul Celan var ungarer. Så kom jeg i tanke om, at han var rumæner. Genlæste alligevel hans kuldegysende stærke digt, Todesfuge (Dødsfuga). På vej til gaten klinger dets vers endnu.
Digtet med ledemotivet “sort mælk” får det til at risle en ned ad nakken. Celan sad i KZ-lejr under 2. Verdenskrig og overlevede, og Todesfuge skildrer i enkle og messende metaforer håbløshed og absurditet i fangernes musikalsk forkrampede, stille rystende venten-på-døden-stase.
De store kriges ar, traumer, tab, jødernes skæbne. Anden Verdenskrig rasede immervæk i Europa for kun godt 75 år siden
Efter digtet åbnede jeg Filmstriben og landede på filmen Remember med Christopher Plummer. Igen var temaet jødernes skæbne, og her handler det om en gammel mand på et plejehjem, som vil hævne sig på den nazist og “Blockführer”, som udslettede hans familie 60 år tidligere. Det er en atypisk og seværdig road movie med en overraskende drejning mod slutningen. Instrueret af mesterlige Atom Egoyan, som også stod bag genistregen af en film The Sweet Hereafter.

Er det mon turen til Ungarn, som har bragt mig på disse temaspor? De store kriges ar, traumer, tab, jødernes skæbne. Anden Verdenskrig rasede immervæk i Europa for kun godt 75 år siden. Min far blev født kun en uge efter befrielsen af Danmark, mine bedsteforældre levede under besættelsen.
Sidder nu i flyet på vej mod det gamle Østrig-Ungarske Rige, mens disse tanker ekstrapolerer sig selv, bag om historiens svagt illuminerede labyrinter, det ene øjeblik skærende klare og levende, det næste museale som en tekst, der knitrer og falder gennem historiens flerdimensionelle rum. Som bladene på et kirsebærtræ eller en magnolia, når oktobervinden rusker dem, så de til sidst løsner sig og daler ned og ud i alle retninger, for så at forsvinde i havet, himlen, de høje bjerge, den rivende flod. Historiens flod.
Parkerer de dystre tanker. Flyet er kun godt halvt fyldt, og jeg er så heldig at have tre sæder for mig selv. Så ligger på ryggen og skriver dette. En sjælden luksus på et rekordbilligt fly til 185 kroner t/r.
Sporvognstanker fra balkonen på 5. Sal
Har til aften spist krydrede oksepølser med peberrodsmos og stærk sennep. Dertil en lemonade med røde bær. Lemonader finder man mange steder her i byen. Har vandret langs Danube, som de kalder Donau her i byen, og rundt i det jødiske kvarter. Den vestlige side af floden kaldes Duna, et stednavn med eventyrlig sødme.

Her kører sporvogne af den gamle slags, og så har de en af verdens ældste metrostrækninger fra 1896, kun overgået af Londons fra 1863, Istanbuls Tünel fra 1875 og Chicagos ‘L’ fra 1892.
Det er ikke paratviden, jeg normalt ligger inde med, men jeg blev nysgerrig og læste lige lidt om det her fra min balkon på 5. sal i en historisk bygning i Belváros-distriktet. Bor på et hyggeligt lille vandrehjem øverst oppe. Med bjælkeloft, musikinstrumenter, en træningsbænk, masser af flag på de skrå vægge og fælles lille køkken. En enkel og selvbetjent morgenmad er inklusiv i prisen på 80 kroner pr. nat.
Værtsparret, Alice og Alessandro, er begge i starten af 30’erne. Hun er englænder, han er italiener. De har en hjertelig aura, og man føler sig velkommen som en gammel ven, der bare lige kom forbi. Man får den der ekstra service og nærvær, hvor det ikke handler om, at de vil score point til Trustpilot eller have drikkepenge ved afrejse, men at de simpelthen bare elsker at drive deres lille vandrehjem med plads til 16 gæster.
Indblik i Israel og Tunesien
Det er koldt her til morgen i Budapest. Morgenkaffen på balkonen damper i takt med min ånde og røgen fra min cigaret. Formentlig dagens bedste. Mine seks medlogerende på værelset sover endnu i deres køjer. Værelset var en anelse køligt, da vi gik til ro, men vi har kraftige, tunge vinterdyner, så fik en perfekt søvn på 7 timer. I dag vil jeg køre med sporvogn og metro rundt i byen. Købte en 24 timers billet til hele byen i lufthavnen i går for 35 kroner.
Har en interessant samtale med Yuval fra Israel. En fyr midt i 30’erne, som bor i Jerusalem og er “liberal as opposed to orthodox”, som han siger. Han er softwareudvikler, serieiværksætter og en del af det gentrificerede miljø i Israels dynamiske forretningsverden.
I Tunesien har det sneet en uge nu, december er altid regnfuld, vintrene er korte og kan være barske, forår eksisterer nærmest ikke, og i januar katapulteres man nærmest direkte til sommer
Vi taler om litteratur, sociologi og befolkningsvækst. Han fortæller, at det ikke er ualmindeligt, at ortodokse jødiske familier får 8-9 børn, og at dette repræsenterer en udfordring i relation til overbefolkning. Vi taler også om musik – han er guitarist som jeg – og han spiller via sin mobil et nummer med titlen “Passionate Flower”. Ekvilibristisk vellyd.

På balkonen med endnu en kop kaffe snakker jeg med Dora. Hun arbejder også på vandrehjemmet, er fra Tunesien og fortæller om landets klima, kultur og landbrug. Hun har en bachelor i Agricultural technology og afventer nu svar fra et par universiteter i Frankrig og Italien. I Tunesien har det sneet en uge nu, december er altid regnfuld, vintrene er korte og kan være barske, forår eksisterer nærmest ikke, og i januar katapulteres man nærmest direkte til sommer. Hun er kaukasisk udseende med nordafrikansk teint, midt i tyverne med markante intellektuelle briller, en charmerende og åben attitude, glimt i øjet og let til smil.
Klokken er blevet 10:30, og efter berigende kosmopolitiske udvekslinger kalder byen, dens sporvogne og bygninger. Jeg hilser kort på en af de andre fra værelset. Hun er halvt græsk, halvt fransk, fortæller hun i køkkenet.
Katolsk-ortodoks præst og magtfuld serbisk kirke
På vej ud ad døren stiller jeg Alessandro et par spørgsmål. Han er lige så snakkesalig og engageret i både historie og kultur som jeg selv, så det bliver hurtigt til et kvarters hyggelig debat mere.
Kirken ejer tre store ejendomme i gaden og er solidt formuende og magtfuld, så ingen kommer på uanmeldt besøg
Alessandro fortæller, at de har en katolsk-ortodoks serbisk kirke som nabo, og hans lejekontrakt er indgået med præsten. Dette garanterer både lav husleje og tryghed, da kirken ejer tre store ejendomme i gaden og er solidt formuende og magtfuld, så ingen kommer på uanmeldt besøg. Med sidstnævnte henviser han til sigøjnere, primært romaer, som lever i distrikt 23 og 24 i den sydlige udkant af byen, under noget mere beskedne og kummerlige forhold end de som karakteriserer Belváros, som er blandt byens absolut pæneste og mest velholdte.

Den forrige ejer af The Loft havde ikke helt styr på økonomien, og en del sigøjnere tryllede sig adgang til ejendommens gård og trapper. Alessandro blev april 2021 hurtigt gode venner med præsten, og nu er der styr på tingene. De kraftige jerngitre på ejendommens mange indre døre har vi så nu alligevel en nyere historisk set god forklaring på.
Margitsziget og drømmen om den perfekte lángos
Tager sporvognslinje 2 som kører langs Donau. Dora fortalte, at øen Margitsziget er blandt hendes favoritter. Der er grønt, luft, masser af madboder og byens bedste lángos. Jeg passerer parlamentet, en imponerende smuk neogotisk bygning, opført i 1896 med inspiration fra Westminster Palace.

Det er verdens tredjestørste parlament og nyder et renomme som et af de smukkeste også. Om aftenen er tårne og kupler oplyst af hvide og røde projektører, og det er et prægtigt syn.
Margitsziget er ganske rigtigt grøn og luftig. Den aflange ø er reelt en stor park opdelt i mindre parklignende matrikler. En stramt lineær boulevard skærer igennem fra syd til nord, og jeg går halvdelen af øens 5 kilometer nordpå, inden jeg vender om. Her er fuldstændigt mennesketomt, og alle madboder er tilsyneladende lukket for vinteren.

Heldigvis er øens kyster (endnu) ikke blevet udstykket i dyre parcelgrunde. Udsigt og placering er magnifik, og med kapitalismens logik kunne man nemt forestille sig en pengestærk kapitalfond slå kløerne i øen og føde guldkalve. Men bystyret holder indtil videre hånden over øen og dens betydning som mægtig grøn oase midt i Donaus blidt drivende vand.
Efter en koncert i fødebyen Detroit hængte han sig på sit hotelværelse. Uden varsel eller afskedsbrev. Efterlod sig hustru og tre børn. End of story
Regnen er kold, og nummeret “Steel Rain” af Chris Cornell sætter sig selv på i mit indre. Cornell har garanteret spillet på Budapest Arena med Soundgarden, Audioslave og solo, da han levede. Tragisk at så dygtig en sangskriver og sanger skulle tage sig selv af dage i en alder af blot 52 år. Efter en koncert i fødebyen Detroit hængte han sig på sit hotelværelse. Uden varsel eller afskedsbrev. Efterlod sig hustru og tre børn. End of story. Ufatteligt, og jeg tager mig en sjælden gang i at savne ham som en åndsbeslægtet gammel ven, selv om jeg aldrig kendte ham personligt.

Jeg er faldet i staver nu. Står af bussen på kanten af Térezváros-kvarteret. Nu vil jeg finde den lángos, jeg aldrig fik på Margitsziget. Ombestemmer mig kort efter grundet akut sult. Får en waffelish hul dims rullet i kanel. Boden tager selvfølgelig kun kontanter, så jeg sender en venlig tanke til en italiensk pige fra naboværelset, som jeg mødte på The Loft i morges. Hun gav mig 800 forint i mønter, som hun alligevel ikke kunne nå at anvende på vej til flyet mod Milano. Jeg må se at få hævet nogle penge. De foretrækker også cash på vandrehjemmet nemlig.
“The end of Budapest”
Har kørt i sporvogn rundt i Buda og er nu stået af ved Széll Kálmán te. Spørger en ung kvinde, som ryger i læ for regnen, som nu er blevet til slud, hvor man kan få en god lángos. Du skal nok ind mod centrum igen så, mener hun. Kort efter spørger en anden pige mig om lighterassistance, og jeg tænder for hende. Hun mener, at det oplagte sted for lángos er 20 minutter i sporvogn vestpå og derfra over gaden, så er den der! Hun fortæller desuden, at der ikke er mange lángos-boder i byen, og at vi på denne plads er tæt på “the end of Budapest”, som hun med sans for underspillet dramatik udtrykker det.
Indrømmet, det begynder at blive en besættelse nu, og jeg spørger endnu en ung kvinde, som ryger under halvtaget. Hendes engelsk er desværre meget begrænset, og hun bliver let forlegen på en sød måde, men konklusionen bliver altså, at denne olieholdige pandekage med creme fraiche, rødløg og sort rogn ganske enkelt er svær at opdrive her i byen
Sporvognen, en af de moderne med glade julelys på chassiset, kører langt ud af centrum. Det overrasker mig, hvor vidt forgrenet sporvognsnettet er, og at de kører helt ud til forstæderne
Jeg får en del nysgerrig opmærksomhed fra kvinderne i Budapest. Der er kun få turister i byen nu og dermed langt mellem skandinaviske mænd med lyst hår og blå øjne. Der bor mange smukke kvinder i denne metropol. Velklædte, elegante, langt hovedparten brunetter i mørkbrune nuancer, en overvægt af brune øjne, men også andre farver. Grønne, changerende og sågar blå.

Sporvognen, en af de moderne med glade julelys på chassiset, kører langt ud af centrum. Det overrasker mig, hvor vidt forgrenet sporvognsnettet er, og at de kører helt ud til forstæderne. Jeg står af vest for Városmajor, opgiver min lángos og går lidt omkring. Hopper på endnu en sporvogn. Den kører sydpå, i sydvestlig linje yderligere væk fra Donau og centrum. Jeg hopper af efter fem minutter og vælger at returnere til Széll Kálmán te og tage en metro tilbage mod centrum.

Pest er afgjort min favorit blandt de to bydele, og især Belváros og området fra floden til det jødiske kvarter nordøst for Astoria station. Ifølge Alessandro bor de rigtigt rige i Buda, og Victor Orbán og de nyrige mangemillionærer bor der også. Men det er Pest, som byder på den smukke, og sine steder bombastiske, wienerklassicistiske arkitektur – men også de hyggelige caféer, restauranter, pubber, ungdomskultur, etnisk mangfoldighed, spræl og liv i gaderne.
Nyder kaffe og en zimbabweansk kage på en café. Det er den vådeste og nok koldeste dag, jeg endnu har haft på mine fire nano trips ud i Europa. Men klager ikke, for med termounderbukser, en vandtæt parka, gode støvler, vanter og hætte er vejret intet problem. De berømte termiske kurbad har åbent for faciliteter både inde og ude året rundt, så i morgen vil jeg besøge Széchenyi eller Gellért.

Pludseligt kommer jeg i tanke om en anden digter: Osip Mandelsjtam. Heller ikke han var ungarer, men blev derimod født i Warszawa og voksede op i det gryende og pludseligt meget manifeste og magtfulde Sovjetunionen. Han blev sendt i Gulag, levede i Sovjet hele sit liv, men blev udelukkende et kendt navn i Vesten.
I tankernes kølvand hvirvler et par andre ungarske kunstnere op. Komponisten Bartók skrev fremragende symfonier og satser for cello. Franz Liszt skrev også dejlige melodier. Østrig-Ungarn var udover en politisk-strategisk union også en kulturelt produktiv epoke. Kaffe og fødderne op på The Loft nu. Så et bad, ud at spise og opleve mere aftenstemning.
Midnatstime og 1001 Nats Eventyr
Det ungarske sprog er blandt et af de få ikke-indoeuropæiske i Europa. Sproget tilhører i stedet den lille sprogfamilie finsk-ugrisk. Man oplever det på tallene, som intet fonetisk eller morfologisk slægtskab har med de indoeuropæiske sprog.
Der synes at herske en stolthed over sproget og dermed et beskyttende instinkt hos det ungarske folk, hvilket man godt forstår i en global og anglificeret verden
Tak hedder “kösz” og udtales som det danske “kys”, dog med et diskret lille tungesvirp til sidst. Vejskilte er overalt kun på ungarsk, og på mange menukort og eksempelvis billetautomater i lufthavnen får man kun ungarsk som valgmulighed. Der synes at herske en stolthed over sproget og dermed et beskyttende instinkt hos det ungarske folk, hvilket man godt forstår i en global og anglificeret verden, hvor nye ord – ikke mindst kommercielle og gadeslang – vælter ind over grænserne via internet og tv.
Ungarerne kalder deres eget land Magyarország, en ungarer er en magyarok, og ország betyder land. Magyarerne var et folkeslag, som i 800-tallet indvandrede hertil fra Rusland og bosatte sig.

Det har overrasket mig, hvor nydeligt rent der er i Belváros’ gader, men også i det store jødiske kvarter, langs Donaus bredder og helt ud i de vestlige hjørner af Buda. Det giver associationer til Østrig og Schweiz. I direkte sammenligning med Dublin, som jeg besøgte i oktober, fremstår Budapest som veldrevet og med styr på sanitet, gadeorden og økonomi. Facaderne er velholdte i hver detalje, julepynten stilfuld og i smuk samklang med de gamle gadelamper i mørkegrønt malet stål.
Det hele er let uvirkeligt og fortryllet. Som at træde ind i 1001 Nats Eventyr som en stille, ensom vandrer i natten, mens byen og Scheherazade hvisker deres historier i beroligende, inciterende vuggeviser
Og så er her imponerende stille på en torsdag nat, hvor uret passerede midnat for tre kvarter siden. Ingen støj fra barer eller ungdomsgrupper, ingen biler der dytter, accelererer, bremser hårdt, sirener, eller pludselig høj musik, råb eller gjaldende latterbrøl.

Det hele er let uvirkeligt og fortryllet. Som at træde ind i 1001 Nats Eventyr som en stille, ensom vandrer i natten, mens byen og Scheherazade hvisker deres historier i beroligende, inciterende vuggeviser. Til de toner vil jeg om føje tid kravle træt under dynen i min overkøje og sove de bekymringsløses søvn.
Lima og Linda fra Peru
Endnu en dejlig morgen med god tid til kaffe og fine samtaler. I køkkenet med Linda fra Peru, som har været til konference i Prag og nu er i Budapest. Herfra går hendes tur søndag til Madrid og så hjem til Lima. Hun spørger nysgerrigt til Danmarks historie og undrer sig oprigtigt over, hvordan og hvorfor den europæiske økonomi og kultur er så stærk? Jeg fortæller om vikingetiden, Danmarks krige, og giver mine bud på svar på sidste spørgsmål ved at starte med det gamle Egypten, Antikken, Renæssancen og betydningen af Oplysningstiden, humanisme og demokrati.
Hun lærer mig quid pro quo en del om Peru: Lima har 10 millioner indbyggere, Peru byder på tre geologisk vidt forskellige breddegradszoner med flad kystlinje og strande mod vest, bjerge i midten og regnskov mod øst. Landet har bare en togstrækning, som løber fra syd til nord i den flade del af landet ud til Stillehavet. Inkariget får vi også talt om. En på mange måder innovativ civilisation med imponerende håndværkskunst og landbrugsteknologi.
Éva ved Bajcsy-Zsilinszky út
Hvor er det typisk. Ja, klassisk, som noget fra en romantisk film. Måske endda en julefilm. På vej mod Széchenyi-badet har jeg en udfordring på en metrostation. Der er ingen billetautomat. Op igen og se sig omkring. Spørger en kvinde, og inden der er gået ti sekunder overraskes jeg af hendes ligefremhed, da hun spørger mig, hvad jeg mon laver i Budapest? Hun har en hastighed over sig, samtidig med et koncentreret nærvær. Hun er blond. Øjnene intense, klare, vågne og lyseblå.

Hun spilder ikke tiden og følger med mig ned på perronen. Fortsat ingen automat. Op igen, hun tjekker rejseplan på en app, siger at hun alligevel skal samme vej, og vi kan jo følges? Vi går sammen mod nabostationen. Ved billettering konfererer hun med en kontrollør. Hendes billet mangler åbenbart den nederste tiendedel af grafikken og er dermed ubrugelig. Hun er en ung travl forretningskvinde med eget nystartet firma og på vej til et kundemøde. Elegant er hun klædt; i lange støvler, stramme jeans og en kort sort uldfrakke.
Jeg takker hende for hjælpen, hun smiler, vi forbindes på Facebook. På de 7-8 minutter får vi talt en masse, og vi skilles så pludseligt og drager videre, hver vores vej. I morges overvejede jeg at forlænge min tur med et par dage. Kan få et fly retur for 84 kroner søndag, dog med mellemlanding i Köln. Efter mødet med Éva intensiveres disse overvejelser.
Széchenyi, Orbán og Fidesz
Afrunder mit 48 timers ophold i byen i Széchenyi. Dette badepalads finder man ved Heltepladsen og Vajdahunyad Slot i en park små 20 minutters metrorejse nordøst for Belváros. Det er vederkvægende skønt og virkeligt et besøg værd. Billederne taler for sig selv.
Orbán ses af mange vestlige observatører og politiske kritikere som en magtfuldkommen kleptokrat
Budapest er en tryg storby at færdes i. Jeg så stort set intet politi, oplevede ingen ballade, ganske få sirener, og byens borgere er venlige og imødekommende. Jeg forventer, at byer som Minsk og Kiev vil blive en helt anden oplevelse, hvad sidstnævnte angår, når jeg besøger dem på et tidspunkt.

I mine rejseskildringer frem til nu har jeg afholdt mig fra at skrive om politik. Det fravalg agter jeg at fortsætte med. Dog her alligevel en kort kommentar til Ungarns premierminister Victor Orbán, som har siddet på posten ad to omgange, og i seneste periode siden 2010. Orbán ses af mange vestlige observatører og politiske kritikere som en magtfuldkommen kleptokrat.
Budapest har 1.723.836 indbyggere i metropolregionen. Donau løber gennem byen med de historiske bydele Buda på den vestlige og Pest på den østlige side.
De første bosættelser i Ungarn vandt sted, da kelterne kom til landet og bosatte sig. Siden fulgte magyarerne sidst i 800-tallet. Landet og byen Budapest har derefter oplevet belejring af blandt andre mongolerne.
Efter opløsningen af Østrig-Ungarn i 1918 i udløbet af 1. Verdenskrig blev Ungarn igen en selvstændig stat. Det varede dog kun frem til 1945, hvor Sovjetunionen tvang landet under sin magt og indflydelse. Byen var et prestigeanliggende for Stalin, og Kampen om Budapest 1944-45 mellem Den Røde Hær og Tyskland – og dets annekterede ungarske soldater – var blodig og med store tab af civile menneskeliv og soldater til følge. Over 80% af Budapests bygninger blev ødelagt.
I oktober 1956 gjorde byens studenter oprør mod USSR i Den ungarske revolution. Oprørsmilitser blev også formet. Sovjet slog oprøret ned med på 10 dage med en militær magtdemonstation.
Arkitektonisk byder Budapest på wienerklassicisme, historicisme, barok og neogotik, som er den dominerende genopbygningsstilart i Pest.
COVID-19: Restriktioner de samme som i Danmark, Tyskland, m.fl. lande. Mundbind i al offentlig trafik og overalt indendørs. Som i Dublin og Rostock oplever man enkelte undtagelser på visse barer, og på mit lille hostel var der heller ikke påbud. Badeanlæg og saunaer er som det fremgår åbne.
The Loft: Dette intime hostel kan varmt anbefales. Det er familiært og med en unik venskabelig aura. Bemærk at det fysisk ligger på 5. sal og ikke 4. sal, som angivet på den officielle adresse. Klandestin detalje, som værterne kan forklare. De sender også koder til dørene, når du booker.
Han har med suspensionen af suppleringsvalg og påvirkning af domstolene eroderet en del af det moderne ungarske demokrati. Det er interessant at tænke på, at samme mand officielt bekender sig til calvinisme, og at han var en af grundlæggerne af Fidesz. Partiet som i 1989 hyldede revolutionens helte fra 1956 og via forhandlinger var en af hovedarkitekterne bag Ungarns endelige frigørelse fra Sovjet og etablering af et parlamentarisk demokrati. Tal om et skisma i mandens karakter, men fænomenet er set før.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.