ARGENTINA // IMMIGRATION OG HISTORIE – I årene op til og efter 1. Verdenskrig var der en betydelig dansk immigration til Argentina. 100 år efter er den gået i glemmebogen mange steder i Danmark, men i Argentina er der fortsat efterkommere, som føler, at der er kulturelle og følelsesmæssige bånd med forfædrenes land. Det fik vi syn for i en lille by 600 kilometer syd for Buenos Aires.
CORONEL DORREGO – Det var en søndag eftermiddag i oktober. Mine kone, Tina, og jeg stod sammen med en gruppe på et par hundrede mennesker i den lune argentinske forårssol foran rådhuset i den lille by Coronel Dorrego. Der er få uden for Argentina, og sikkert heller ikke ret mange argentinere, som kender den lille by, der ligger 600 kilometer syd for Buenos Aires på landets flade, men frodige steppe – la pampa. Der bor blot 12.000 indbyggere i selve Coronel Dorrego og kun yderligere 3.000 personer i resten af kommunen på trods af, at den er cirka dobbelt så stor som Fyn.
De mange mennesker var samlet, fordi springvandet på byens torv skulle genindvies, efter at det havde været ude af drift i en årrække på grund af manglende vedligehold. Mange vil måske synes, at det lyder som en triviel eller ligegyldig begivenhed, men springvandet er ikke bare et springvand.
Det har en historie og er et symbol, som trækker tråde tilbage til en dansk immigration for mere end 100 år siden. Tina og jeg var rejst de godt 3.500 kilometer fra Brasiliens hovedstad, Brasília, til Coronel Dorrego i Argentina for at deltage i ceremonien.
”Koloniseringen”
Store dele af den argentinske pampa var langt op i 1800-tallet beboet, omend sparsomt, af landets oprindelige befolkning. Her og der lå der nogle få ”argentinske” landsbyer, men statens tilstedeværelse var stort set begrænset til en række spredte militærposter, der skulle holde landets oprindelige befolkning i ave.
Det ændrede sig, da teknologiske fremskridt i slutningen af 1800-tallet gjorde det muligt at transportere landbrugsvarer i stor stil fra Sydamerika til Europa og USA. Pampaens frugtbare og rigelige jord blev nu et økonomisk aktiv for Argentina. Til gengæld var opfattelsen i samtiden, at den oprindelige befolkning var i vejen for ”koloniseringsprojektet”.
Det problem blev dog ”løst” i slutningen af århundredet ved, at militæret udryddede den oprindelige befolkning, hvilket gjorde det muligt for regeringen at åbne området for nye bosættelser. Regeringen forærede gratis jord til immigranter, der blev bygget jernbaner, og der blev oprettet byer som Coronel Dorrego, som blev grundlagt i 1887.
Fra slutningen af det 19. århundrede og frem til 1920’erne så mange europæere disse forhold som enten en vej ud af fattigdommen i hjemlandet og/eller som muligheden for at opleve et eventyr. De nye indbyggere fråsede sig i frugtbar jord i mængder, som de kun kunne drømme om i Europa.
Dansk immigration
To af min morfars søskende var en del af den danske immigration, som ankom til området i tiden omkring 1. Verdenskrig. Min morfars bror, Herluf, slog sig ned som landmand ved den nærliggende landsby Aparicio, mens hans søster, Ingrid Helene, i første omgang fik job som huslærer på en danskejet gård. Hun giftede sig senere med en anden dansk immigrant, Poul Christian Larsen, og sammen drev de også et landbrug ved Aparicio. Deres lillebror, Thomas, fulgte efter i 1920’erne, men han slog sig ned i Buenos Aires som forretningsmand.
Ingrid Helene og Herluf stiftede begge familie, og deres efterkommerne blev i Argentina. De fleste slog sig ned i eller omkring Aparicio, Coronel Dorrego eller den nærliggende badeby Monte Hermoso.
De to søskende på landet var imidlertid langtfra de eneste danskere, som kom til Coronel Dorrego og omegn. I Aparacio havde de oprettet Club danés del sur – Den danske klub i syd. Den havde tilstrækkeligt med medlemmer til, at den kunne blive splittet i to, da der på et tidspunkt i 1920’erne opstod uenighed i klubben. Den ene halvdel blev i Aparicio, mens den anden halvdel dannede endnu en dansk klub i selve Coronel Dorrego.
Club danés del sur gik i opløsning for nogle år siden, hvor der kun var få medlemmer tilbage. Den sidste formand for klubben Eduardo Olsen havde lørdag eftermiddag inviteret os og en 10-12 stykker fra den udvidede familie til en asado – det traditionelle argentinske måltid baseret på grillet kød i lange baner.
Det foregik på hans gård, Los Vikingos, som han havde arvet fra sin far, som igen havde arvet den fra sin far, der som barn var kommet til Argentina med sine forældre. Eduardo havde tilbage i 1980’erne været på højskole i Danmark og siden arbejdet der i nogle måneder, inden han vendte tilbage til Argentina, da han ikke kunne få forlænget sin arbejdstilladelse. Han talte stadigvæk et flydende dansk med en umiskendelig nordjysk accent.
Før vi gik i gang med maden, viste han os rundt på gården. I stuen hang der platter fra Bing & Grøndahl, og i udhuset hang en ”fugl” til fugleskydning. Eduardo havde i mange år lavet ”fugle” til den danske klubs årlige fugleskydning, og han havde gemt et ubrugt eksemplar som minde.
Selvom Club danés del sur er fortid, har Eduardo bevaret notesbøgerne med sirligt håndskrevne referater fra bestyrelsesmøderne, og han viste os oprindelsen til springvandet på torvet i Coronel Dorrego. Det fremgår af referatet fra et møde i marts 1937, at det var Poul Christian Larsen, som havde foreslået, at den danske klub skulle donere et springvand til Coronel Dorrego. Idéen var, at klubben på den måde sagde tak for den venlige modtagelse, som de danske immigranter havde fået i området. Springvandet skulle være klar til byens 50-års jubilæum senere samme år. Forslaget blev vedtaget, der blev nedsat et udvalg, penge blev samlet ind, og springvandet stod som planlagt klar til jubilæet.
Besøg i Danmark og nytår i Monte Hermoso
Borgmesteren i Coronel Dorrego, Juan Carlos Chalde, er et af mange oldebørn efter Poul Christian Larsen og Ingrid Helene. Han tiltrådte i december 2023, og et af punkterne på hans valgprogram var at genåbne springvandet, som var doneret af Club danés del sur i 1937.
Vores besøg i Coronel Dorrego var dog ikke første gang, at vi mødte Juan Carlos Chalde. For cirka 10 år siden havde han, hans partner og hans mor – i daglig tale kaldt ”Søster” – besøgt os i Danmark i anledning Søsters 75-års fødselsdag. Tina og jeg havde arrangeret en rundtur i Danmark, hvor vi blandt andet besøgte Søsters bedsteforældres hjemstavne. Vi var både i den landsby på Fyn, som Poul Christian Larsen kom fra, og vi så skolen i Klovborg, hvor Ingrid Helene kom fra. Søster var i sin tid vokset op hos sine bedsteforældre, så det havde en stor følelsesmæssig betydning for hende at besøge de to steder.
De var ikke de eneste fra familien, som havde besøgt Danmark. Nogle år tidligere havde vi haft besøg af Søsters fætter Walter, som var kommet til Danmark sammen med sin datter for at vise, hvor den del af familien kom fra. Yderligere nogle år tidligere havde vi også haft besøg af endnu en kusine, Sara, og dennes mand, Miguel Ángel.
Vi havde også selv gengældt besøgene i Argentina. Vi havde besøgt Sara og Miguel Ángel i Bahía Blanca i december 2004 og fejrede nytåret 2004/2005 i Monte Hermoso. Her havde vi boet hos endnu en kusine Elsa, mens Walters forældre Benito og Marissa havde arrangeret en nytårsfest i byens forsamlingshus for os og familien. Vi havde været tæt på 50 deltagere.
Genindvielsen af springvandet
Det var denne kombination af den ”store” historie og den ”lille” historie, som var baggrunden for, at Tina og jeg på en søndag i oktober stod på pladsen i Coronel Dorrego sammen med Juan Carlos Chalde, Eduardo Olsen, den danske honorære konsul i nabokommunen Tres Arroyos Eduardo Sonderup Dam, præsten fra den lokale protestantiske kirke, formanden for byrådet samt forkvinden for kommunens skoleudvalg. Der var også repræsentanter for klubberne for kommunens italienske, spanske, libanesiske, franske og volgatyske immigranter, og kommunens kommunikationsansvarlige stod for ceremoniens indledning, introducerede talerne og opsummerede betydningen af begivenheden.
Eduardo Olsen var den første taler, og han fortalte historien om idéens oprindelse i Club danés del sur. Borgmesteren Juan Carlos Chalde fulgte efter og talte om båndene mellem Argentina og landene, som immigranterne var kommet fra.
Derefter var det Tinas tur som repræsentant fra den danske ambassade i Brasilien, der også dækker Argentina. Hun kom ind på historien om, hvorfor folk i sin tid rejste fra Danmark og ud i det ukendte på trods af, at både de, som blev, og de, som tog af sted, vidste, at afrejsen med stor sandsynligvis betød, at de sagde farvel til hinanden for altid. Men, afsluttede hun med at sige, det var en stor glæde at se, at der selv efter så mange år fortsat er kulturelle og følelsesmæssige bånd mellem efterkommerne af udvandrerne og efterkommerne af dem, som blev i Danmark. Til sidst blev springvandet velsignet af præsten.
De kulturelle og følelsesmæssige bånd
De kulturelle og følelsesmæssige bånd viste sig både ved begivenhedens højtidelighed, og da ceremonien på pladsen var slut. Adskillelige efterkommere af danske immigranter kom hen og takkede Tina for talen. De værdsatte den gestus, det var, at hun var kommet til Coronel Dorrego og havde holdt talen på spansk, da det ikke var alle efterkommere, som talte dansk.
Andre kom hen for at fortælle om deres familierelationer til dem, som havde taget initiativet til springvandet. Nogle kom fra Coronel Dorrego og den nærmeste omegn, mens andre forklarede, at de var rejst et stykke vej for at deltage.
Det meste af forsamlingen fortsatte herefter til byens kulturhus. Her var der først optræden med traditionel argentinsk folklore, og bagefter optrådte gruppen ”Folkedans Tandil”. De var kørt små 300 kilometer for at deltage i festen, og de havde lige så lang vej hjem igen bagefter.
Hele arrangementet sluttede med pindemadder i kulturhusets sidegemakker, hvor endnu flere efterkommere kom hen og fortalte om deres historie. Da de sidste gik hjem, var der gået det meste af 4 timer, siden ceremonien var startet på pladsen foran rådhuset i den lille by 600 kilometer syd for Buenos Aires i Argentina.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og