Zainab Salbi: “Hvis jeg kan, så kan alle”

af i LIGESTILLING/POV Business/SDG - FN's Verdensmål

POV BUSINESS // PORTRÆT – Bæredygtighed og FNs 17 Verdensmål stiller stadig større og større krav til virksomhedernes CSR og etiske regnskaber.  Torsdag den 2. maj præsenterer Life Publishing et nyt, danskproduceret og dansksproget storværk om FNs Verdensmål, ‘2030 NOW’ – en næsten trehundrede sider lang coffeetable-bog, skrevet af den danske journalist Susanne Sayers med fotografier af bl.a. Yann Arthus-Bertrand. Her optræder flere internationale forretningsprofiler som ambassadør for et af FN-målene, og samtidig portrætterer bogen 17 ildsjæle, der har viet deres liv til ét eller flere af verdensmålene.

Med eneret for POV International bringer vi i den kontekst Susanne Sayers’ portræt af den irakisk/amerikanske kvinde, Zainab Salbi, der på nærmeste hold oplevede frygten under Saddam Husseins styre i Irak, og som 19-årig flygtede fra et arrangeret ægteskab. I dag er hun talrige gange kåret som en af verdens mest indflydelsesrige kvinder. Hun leder organisationen ‘Women for Women International”, der donerer hjælp til kvinder i konflikt- og krigszoner. Organisationen har hjulpet over 100.000 kvinder og bevilget mikrolån til lige under 2 millioner familiemedlemmer. Foreign Policy Magazine har kåret Salbi som en ud af “100 Leading Global Thinkers,” og ‘Fast Company’ har udpeget hende som en ud af  100 “Most Creative People in Business” i 2016. Hun har også haft sit eget talkshow og arbejdet for Huffington Post og AOL. I dag er hun ‘editor at large’ i ‘Women in the World’ i samarbejde med New York Times.

“Vi har et valg. Vi kan vælge frygt og vrede. Eller vi kan vælge at stå ved vores idealer, kæmpe for dem og fortsat sprede håb.”  Sådan siger Zainab Salbi, humanist, medievært, forfatter, stifter og tidligere topchef for Women for Women International

Hun kan huske frygten. Så tung og så gennemtrængende, at den fyldte hendes barndom og ungdom. Zainab Salbi voksede op i skyggen af den irakiske diktator Saddam Hussein – og nogle gange i hans solskin. ‘Onkel Saddam’, som familien kaldte ham kunne være både grusom og gavmild, men altid uforudsigelig.

Frygt er en dårlig leder, og vi træffer nogle dårlige beslutninger, når vi lader os styre af frygt

Den danske udgave af 2030 NOW udkommer den 2. maj.

Zainab Salbis far var hans personlige pilot, og alle i familien vidste, at de blev overvåget, at usynlige ører måske lyttede med, når de talte. Frygt sneg sig som en gift ind i familiens liv og gjorde det umuligt at tale frit og selv tænke frit.

Og hun kan huske frygten, da hun gav efter for sin mors tårer og pres og sagde ja til at gifte sig med en mand og flytte med ham til USA. Hun kan huske frygten, da han voldtog hende.

Hun husker frygten, da hun som 19-årig flygtede fra sit ægteskab og satte kurs mod en ukendt fremtid uden andet end nogle hundrede dollars.

Hun var indvandrer i et land, hun knapt kendte, hun følte sig svigtet af sin familie, som havde bortgiftet hende til en fremmed mand i et fremmed land, afskåret fra Irak på grund af den første golfkrig.

Senere lærte hun, at det var frygt for Saddam, som havde fået familien til at arrangere ægteskabet, men i mange år var hun uden kontakt til familien og stadig bange for Saddam Hussein, selv om hun var på et andet kontinent.

I dag er Saddam Hussein død, og Zainab Salbi er talrige gange kåret som en af verdens mest indflydelsesrige kvinder, hun er prisbelønnet for sit arbejde for kvinder, retfærdighed og fred, hun rejser verden rundt, optræder på talkshows – og frygt er stadig en del af hendes liv.

I dag frygter hun ikke længere for sit eget liv, men for de idealer, som er fundamentet for den demokratiske og oplyste verden. Hun er bekymret for den frygt, som styrer den politiske debat i store dele af verden.

Hvis vi svigter menneskerettigheder og indskrænker friheden, så mister vi alt det, der definerer os. Vi mister os selv, vi mister vores sjæl, vi mister vores berettigelse til at udbrede idealerne

“Frygt er en dårlig leder, og vi træffer nogle dårlige beslutninger, når vi lader os styre af frygt. Den har fået os til at begynde at underminere de vestlige værdier, vi går på kompromis med dem, fordi vi er bange. Bange for indvandring, bange for at miste job, bange for fremtiden.

Yann Arthus-Bertrands foto fra 2030 NOW til FN’s Mål 16, “Fred, Retfærdighed og Stærke Institutioner”. Det er taget i La Basilique Notre-Dame de la Paix i Elfenbenskystens hovedstad Yammoussoukro og er Afrikas største kirke.

“Men hvis vi prøver at bekæmpe den frygt ved at slække på vores egne idealer, så bekæmper vi os selv.

I debatten kan du hele tiden høre, at vi må forsvare os selv og det, vi står for, men når vi gør det ved at svigte menneskerettigheder og indskrænke friheden, så mister vi alt det, der definerer os. Vi mister os selv, vi mister vores sjæl, vi mister vores berettigelse til at udbrede idealerne.”

Women for Women International-netværket har uddelt over 100 millioner dollars i støtte til kvindelige ofre for krig verden over

Zainab Salbi klarede sig i USA trods den vanskelige begyndelse. Hun begyndte at studere, lærte om betydningen af frihed og demokratiets historie … og efterhånden bredte der sig en erkendelse i hende af, at hun nu var et sted, hvor hun kunne vælge, at hun ikke længere var helt afhængig af andres luner og lyster. Hun var ikke længere magtesløs.

Snart efter mødte hun den palæstinensisk-amerikanske advokat Amjad Atallah, som blev hendes anden mand.

Bryllupsrejsen var særlig. Det var, mens borgerkrigen i det daværende Jugoslavien var på sit værste,  og Zainab Salbi og Amjad Atallah havde blandt andet læst om de voldtægtslejre, som de bosniske kvinder var blevet holdt fanget i, kvinder som havde mistet hele deres familie i de etniske udrensninger. Det unge ægtepar besluttede at rejse dertil og prøve at hjælpe.

Det blev begyndelsen til Zainabs liv som aktivist. Hun bad andre kvinder om økonomisk hjælp til at hjælpe de bosniske kvinder, og på den måde blev Women for Women International-netværket stiftet.

Siden dengang har netværket uddelt over 100 millioner dollars i støtte til kvindelige ofre for krig verden over, men ifølge Zainab Salbi var pengene og den praktiske hjælp ikke det eneste vigtige.

Vestens risiko for at svigte egne idealer er langt mere betydningsfuldt, end vi selv aner

“Vi kunne sige til kvinderne, at de ikke var glemt. At der var mennesker, som bekymrede sig om dem. Vi kunne give dem et håb. I dag er det blevet sværere. Hvad skal jeg sige til det menneske, som prøver at undslippe en grusom krig, og som vi i dag i vores frygt prøver at forhindre i at flygte til sikkerhed?

Vesten udbredte idealer og et håb om frihed og retfærdighed, som millioner af mennesker har kæmpet for. Mange er døde for de idealer. Så når Vesten begynder at opgive de samme idealer, slukker det håbets lys for andre.

Hvad skal jeg sige? “Ja, du har ret. Du er glemt. Ingen ønsker at tage imod dig og beskytte dig, resten af verden har travlt med alt muligt andet.”“

Zainab Salbi mener, at Vestens risiko for at svigte egne idealer er langt mere betydningsfuldt, end vi selv aner.

Mange føler ikke længere, at de kan regne med Vesten og prøver at finde alliancer andre steder. Det efterlader et tomrum i forhold til, hvem der skal dominere verdensscenen, og vi ved stadig ikke, hvem der vil fylde det, og hvilke idealer de bringer med sig.

“Der er kræfter, som kommer med en form for sult. Det handler ikke om ondt og godt, men om at have så lidt, at det eneste du nu ønsker er at tage, tage, tage,” siger Zainab Salbi.

Yann Arthus-Bertrands foto i 2030 NOW til FN’s mål 4, “Kvalitetsuddannelse” fra en skole i Hagadera-lejren, Daadab, i Kenya.

I de mørkeste stunder kan hun føle, at det ville være let at lade pessimismen skylle ind over sig.

Frihed er et ‘inside job’, som titlen på en af hendes bøger lyder, og bukker man under for frygten, lægger man sig selv i lænker

Men hun vælger at lade være. Og det er netop et valg. Frihed er et ‘inside job’, som titlen på en af hendes bøger lyder, og bukker man under for frygten, lægger man sig selv i lænker. Men hun ser også håb. #Metoo-bevægelsen som gav kvinder verden over stemme at tale med og et ejerskab til deres egen historie, for eksempel.

Og hun har fundet det i den irakiske by Mosul, som er totalt ødelagt. Skoler, veje, huse, moskeer, kirker – næsten alt er væk. Efter kampen mod ISIS var indbyggerne optændt af vrede og hævn. Men da Zainab Salbi besøgte dem, var de chokerede over deres egne reaktioner.

“De sagde til mig, at de var blevet tikkende bomber.

De havde svigtet det, de troede på. De opdagede, at vrede, frygt og hævn ikke kan opbygge et samfund, det kan kun dialog, tilgivelse og medfølelse. “Vi har brug for nye idealer, vi har brug for at opbygge det nye menneske”, sagde de til mig. Det er vigtigt, at vi lytter til dem.

Det er mennesker som ved, hvad det betyder, når vi svigter det, vi står for,” siger Zainab Salbi.

“Vi har et valg. Vi kan vælge frygt og vrede. Eller vi kan vælge at stå ved vores idealer og kæmpe for dem og sprede håb. Vi har brug for et lederskab, som bruger andre redskaber end frygt, men det begynder med os selv. Se på mig: Jeg er kvinde, farvet, muslim, indvandrer og tvangsgift. Hvis jeg kan, kan alle.”


Topfoto: Fra 2030 NOW: Zainab Salbi, stifter af Women for Women, samler deltagerne i en fredsmarch over Brooklyn Bridge, New York, USA. Foto: Jason DeCrow/AP/Ritzau Scanpix.

Susanne Sayers er selvstændig journalist og forfatter med 25 års erfaring og underviser bl.a. på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i kritisk og udredende journalistik og interviewteknik.

Senest har hun sammen med professor og digital vismand Jan Damsgaard udgivet bogen ‘Den digitale omstilling’ og arbejder lige nu blandt andet på en bog om aktieinvestering foruden det store Kulturby 2017-projekt ‘Habitat: Aarhus’. Desuden er hun hyppig gæst i debatter om journalistik og journalistisk etik.

Susanne Sayers har tidligere bl.a. været chefredaktør på 24timer, redaktionschef på metroXpress, klimakorrespondent for Metroaviserne internationalt samt nyhedsredaktør på Børsen. Hun er af sine to voksne børn blevet kaldt ‘verdens mest nørdede mor’, og sandt er det, at de naturvidenskabelige områder har en særlig dragning på hende, ikke mindst i relation til den menneskelige trivsel.

Som Dame Edna ville have sagt: ‘She loves nature in spite of what nature has done to her’.

Susanne Sayers er netop flyttet til Lissabon, som hun tror på bliver en af Europas mest dynamiske byer de kommende år og vil også bidrage med indlæg fra Europas sydvestligste hjørne.

Skulle du have lyst til at donere til Susannes skriblerier, er nummeret til Mobilepay +45 40 99 49 36

Seneste artikler om LIGESTILLING