BØGER // ANMELDELSE – Det er en dejlig bog, som bringer lidt optimisme på menneskehedens vegne ind i stuen, skriver Susanne Sayers om fotograf Lars Krabbes Lige i øjet. Ikke gennem det storslåede, men gennem øjeblikke af ømhed, varme og sans for absurditeter og det uventede.
Forleden blev priserne for Årets Pressefoto uddelt. Det var som altid en festdag, men med en svag, bitter undertone. År for år bliver feltet af fastansatte fotografer mindre; de fleste danske medier har skåret heftigt ned på antallet af pressefotografer.
Det er en bekymrende udvikling. Danmark har en stærk tradition for at skabe dygtige pressefotografer, eller fotojournalister, som jævnligt er blandt finalisterne i internationale konkurrencer som World Press Photo. De viser os verden, trækker den hjem til os, gør os forundrede, forargede, begejstrede.
Mange af bogens fotos indbyder til et smil eller nogle gange, at man griner højt. Som regel ikke fordi motivet er lattervækkende, men fordi det er overraskende
En af de fotografer, jeg har haft glæde af at arbejde sammen med, er Lars Krabbe. Han har udviklet sin egen tilgang til fotografiet. I den grad at et “Krabbefoto” har sin egen betydning: Det er et foto med menneskelig humor og varme, som på underfundig vis føjer en dimension til motivet, som ikke var synlig for andre. Man ser verden på en ny måde, fordi “Krabben” har vist, at den rummer mere, end vi lige selv havde øje for.
Det gælder hverdagssituationer i børnehaven, på plejehjemmet, blandt hundeluftere, i Folketinget eller på en gade i Havana. Og det gælder verdensbegivenheder, for Lars Krabbe har også været med her og der og allevegne og formået at føje sin særlige signatur til dokumentationen af historiske øjeblikke.
Nu er 40 års pletskud samlet i fotobogen Lige i øjet, som det lille forlag Frydenlund har udgivet på smukkeste vis.
Lars Krabbe har samlet sine fotos tematisk snarere end kronologisk, og det klæder dem. Og de får plads, så man kan gå på opdagelse i dem. Det er en dejlig bog at åbne og bladre i.
Evnen til at se
I dag kan vi alle tage fotos. Teknikken er ikke en hindring; de fleste smartphones har kameraer, der kan skabe klare og stærke fotos selv under vanskelige lysforhold; noget der før krævede både specialudstyr og håndværk. Det er formentlig en af årsagerne til, at medierne har skåret ned på de ansatte fotografer. Herregud, journalisten kan vel lige så godt snuppe et foto eller fem, når hun nu er på opgaven.
Men vi kan ikke alle tage gode fotos. Vi kan ikke, i modsætning til de bedste fotografer, føje noget til, som løfter fotoet over ren dokumentation, som gør det unikt og skaber nye fortællinger. Det bliver synligt, når man sidder med Lars Krabbes bog, hvor det er tydeligt, at han ikke bare er dygtig teknisk, men har blik for øjeblikkene.
Det gælder også de begivenheder, som medierne er fælles om, og som både journalister og fotografer ofte er trætte af skulle dække. Det kan være præsentationen af en ny politisk plan eller et pressemøde om en årsrapport eller en ny nationalpark. Den type opgaver er ofte præget af forudsigelighed, og det er virkelig svært at tilføre dem noget specielt.
Men det kan lade sig gøre, hvis man har sans for mulighederne. Lars Krabbes portræt af den nyslåede finansminister Mogens Lykketoft med tilsvarende nyslået enkrone fra 1993 er et eksempel på det.
Min egen favorit er måske et foto fra Cuba, hvor Fidel Castro taler (og taler og taler og taler). Det foto er pligtskyldigt taget og set tusindvis af gange. Så Lars Krabbe ændrer næsten umærkeligt motivet ved også at vise os lysteknikeren, der er ved at falde sammen af kedsomhed. Således punkteres Den Store Leders vigtighed.
Varme og underfundighed
Mange af bogens fotos indbyder til et smil eller nogle gange, at man griner højt. Som regel ikke fordi motivet er lattervækkende, men fordi det er overraskende. Men der er også øjeblikke, som giver et stik i hjertet. Regimentet der kommer tilbage fra Afghanistan, de unge soldater strunke på rad og række – bortset fra den alt for unge mand i kørestol.
Blandingen af varme og underfundighed fik mig undervejs til at tænke på digteren Halfdan Rasmussen. Både Lars Krabbe og Halfdan Rasmussen kan se det store i det små og det pudsige i det store. De har evnen til at skabe noget næsten hjerteskærende poetisk – og så punktere det med en venligtsindet troldsplint. Eller det omvendte: at gøre det komiske rørende. Det ser så let ud. Og er så forbandet svært.
Foto: Lars Krabbe.
Billedtekster, tak
Lige i øjet er en bog, man kan slå op i med venner, kærester, børn og forældre og mindes begivenheder og mennesker og tale om dengang og nu. Kan du huske den koncert på Roskilde? Da vi vandt EM i 92? Ha, se lige den svane, der bider i en tå. Og den gravide balletdanser, hvordan kan man det med den mave? Man kan nyde bogen alene, men den er allerbedst læst sammen med andre, tror jeg.
Min eneste anke er, at billedteksterne er parkeret bagerst i bogen.
Fototeksterne er tilmed gode, for Lars Krabbe kan også skrive
Jeg forstår valget rent æstetisk. Og mange fotografer ønsker, at deres billeder taler for sig selv, hvad mange af Lars Krabbes fotos også gør. Men der er fotos, som vinder ved og får en ekstra dimension af, at man ved, hvem der er på billedet, og hvad baggrunden er.
Nærbilledet af en hærget Peter Brixtofte eller situationen, hvor erhvervsmanden Kurt Thorsen smider en skilling til en tigger, bliver først nærværende, når man kender historien. Og på side 168 ser man for eksempel et foto af en ældre herre og en ung, tilhyllet kvinde af afrikansk afstamning, som skæver skeptisk til ham. Min generation ved, at manden er Mogens Glistrup, og hvad han stod for. Mine børn gør ikke.
Fototeksterne er tilmed gode, for Lars Krabbe kan også skrive. Dem ville jeg meget gerne have haft direkte i forbindelse med de enkelte fotos, så jeg ikke skulle bladre frem og tilbage for at finde ud af, hvad billedet handler om.
Men det er min eneste anke. Det er en dejlig bog, som bringer lidt optimisme på menneskehedens vegne ind i stuen. Ikke gennem det storslåede, men gennem øjeblikke af ømhed, varme og sans for absurditeter og det uventede. Og et særligt blik på livet i alle dets facetter. Man kunne kalde det for livets “krabbabelser”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og