
GRUNDVANDSFORSKNING // POV BUSINESS – Forurening med klorede opløsningsmidler er udbredt. Alene i hovedstadsområdet er op til 1.300 grunde forurenet med de giftige og kræftfremkaldende stoffer. Men nu har en ung forsker udviklet en unik metode til at fjerne skadelige kemikalier fra grundvandet uden at pumpe det op. Bente Højlund Hyldegaard forventer selv, at hendes metode vil være nyttig, fordi den kan rense grundvand i stor skala med lavere omkostninger og på en mere bæredygtig måde. Hendes forskning sendte hende i finalen til Ph.d. Cup 2020.
Bente Højlund Hyldegaard står i et anonymt, mørkt lokale på en forurenet industrigrund i udkanten af Skovlunde.
Det er ikke det mest spændende sted, men her synes hun, vi skal mødes, for her tilbragte hun i en periode mere tid end i sit hjem i Sorø, mens hun forsøgte at bevise, at man kan bruge strøm til at rense grundvandet for giftige og kræftfremkaldende stoffer.
Det er vigtigt at sætte fokus på det forurenede grundvand, fordi det kan være sundhedsskadeligt, og det berører os alle sammen, når det ender i vores drikkevand. Og jo længere tid man venter, jo større bliver problemet
Nogle forsøg kunne tage helt op til 60 timer, hvor hun blev nødt til at holde sig vågen, fordi hun hvert 10. sekund skulle suge gasser ud af forsøgsopstillingen, der mest af alt ligner et gennemsigtigt fodboldbord fyldt med vand fra den forurenede grund og sand fra en grusgrav med lignende geologi.
Hendes udholdenhed blev belønnet, ikke bare med et godt forskningsresultat, som gav hende ph.d.-graden, men også med en finaleplads ved DR2’s kåringsshow Ph.d. Cup 2020 fredag den 19. juni. Med sin deltagelse håbede hun på at kunne gøre flere opmærksom på problematikken med grundvandet:
”Det er vigtigt at sætte fokus på det forurenede grundvand, fordi det kan være sundhedsskadeligt, og det berører os alle sammen, når det ender i vores drikkevand. Og jo længere tid man venter, jo større bliver problemet,” siger hun.

Flere mislykkede forsøg betød længere perioder uden søvn, før Bente kunne komme i mål med sine resultater. Men for hende kommer det helt naturligt at være hårdtarbejdende, og hun beskriver sig selv som et konkurrencemenneske. Og det er en betydelig fordel som ingeniør, understreger hun:
”Jeg kan godt lide at forbedre og udvikle ting. Og for mig er det afgørende, at jeg beskæftiger mig med noget, hvor jeg løser samfundsrelevante problemer på en smart måde. Og jo mere komplekst det er, desto sjovere er udfordringen.”
Strøm renser effektivt
Bentes ph.d.-projekt gik ud på at påvise, at sundhedsskadelige stoffer kan fjernes ved at sætte strøm til vandførende forurenede jordlag. Metoden gør det muligt at rense grundvandet for klorerede opløsningsmidler gennem kemiske processer, også kaldet elektrokemisk nedbrydning.
For mig gør modgang mit arbejde sjovere, fordi det også er her, jeg lærer mest om mig selv
”Når man sætter strøm til noget, der har vand i sig, så begynder vandet at blive splittet. Det betegnes elektrolyse og danner blandt andet ilt og brint, som giver nogle forhold, der kan nedbryde forureningen,” forklarer hun.
Samtidig er de elektrokemisk dannede stoffer grundlaget for en kombination af mindst fem forskellige nedbrydningsprocesser for de klorerede opløsningsmidler. På den måde bliver flere stoffer nedbrudt på samme tid. Og det er en langt mere effektiv metode end dem, der bliver brugt i dag, hvor man ofte pumper vandet op af jorden for at rense det.
”Den traditionelle måde at rense forurenet vand på er en langvarig, pladskrævende og omkostningstung proces, der samtidig genererer et nyt forurenet affaldsprodukt. Derudover kan effektiviteten være svingende i forhold til enkeltstoffer i gruppen af klorerede opløsningsmidler,” uddyber hun.
Forureningen med klorede opløsningsmidler er udbredt, og alene i hovedstadsområdet er op til 1.300 grunde kortlagt som forurenet med disse stoffer. Derfor forventer hun, at hendes metode vil have stor nytte, fordi den kan bruges til at rense grundvand i stor skala med lavere omkostninger og på en mere bæredygtig måde.
Jeg har arvet min udholdenhed fra mine forældre
Det krævede ikke kun tålmodighed og udholdenhed i testperioderne, men også tre år med talrige forsøg, før Bente nåede frem til de endelige forskningsresultater, blandt andet fordi hendes forsøgsopstillinger gentagne gange blev utætte eller på anden praktisk vis fejlede.
Det betød, at hun måtte udskyde sin ph.d. med et halvt år for at få de nødvendige resultater. Men modgangen har også været en afgørende læring, fortæller hun:
”Det var selvfølgelig frustrerende, at jeg først kunne påvise, at metoden virkede efter tre år, men det har også givet mig en ny viden hver gang, der gik noget galt. Den kan jeg tage med videre. Og for mig gør modgang mit arbejde sjovere, fordi det også er her, jeg lærer mest om mig selv.”
Min familie er slet ikke boglige, men de har arbejdet hårdt for det, de har opnået, og den mentalitet har jeg taget med mig videre
Udholdenheden har hun fra sine forældre. De har ikke en universitetsbaggrund, men har arbejdet som selvstændige i deres eget gartneri, og deres dedikation ser hun stadig op til:
”Min familie er slet ikke boglige, men de har arbejdet hårdt for det, de har opnået, og den mentalitet har jeg taget med mig videre,” siger hun.
I forskerverdenen kan hun ikke komme uden om H.C. Ørsted som et af sine forbilleder:
”Hans opdagelse af elektromagnetismen for 200 år siden er en af forudsætningerne for, at vi har elektrisk strøm i dag. Uden ham ville jeg slet ikke have kunnet udføre mit projekt,” siger hun og griner: ”Eller det havde i hvert fald taget utrolig lang tid, fordi jeg først skulle opfinde strømmen.”
Stor interesse for ny metode
Efter Ph.d. Cup 2020, hvor Bente fik præsenteret sin forskning for et bredere publikum, har hun fået mange henvendelser fra virksomheder, andre forskere såvel som interesserede borgere.
”Vandforurening er en problematik, der ikke kun er i Danmark, men mange steder i verden. Og andre lande har også sat penge af til at forske i, hvordan man kan løse problematikken, så der er et stort marked for metoden,” siger Bente.
Lige nu vil jeg gerne forsætte i forskersporet, fordi jeg synes arbejdet er sjovt, udfordrende og ikke mindst vigtigt
Derfor vil hun også gerne forske videre i at bruge strøm til at fjerne sundhedsskadelige stoffer. Og hun går endda et skridt videre. Lige nu er hun i gang med at søge midler til at forske i, hvordan man kan rense forurenede byggematerialer ved brug af strøm for at øge genanvendelsen af disse og sikre et sundt indeklima.
Så i en alder af 31 år har hun allerede drevet sin forskning vidt, men hvor den fører hende hen, er hun ikke helt klar over:
”Lige nu vil jeg gerne forsætte i forskersporet, fordi jeg synes arbejdet er sjovt, udfordrende og ikke mindst vigtigt. Jeg har dog ikke et specifikt karrieremål. I stedet fokuserer jeg på arbejdets indhold og relevans for samfundet.”
LÆS MERE OM FORSKNING I POV HER
Kontakt
Bente Højlund Hyldegaard
Postdoc
DTU Byg
benho@byg.dtu.dk
Bente Højlund Hyldegaards erhvervs-ph.d. er blevet til i et samarbejde mellem DTU Byg, COWI, Region Hovedstaden og U.S. Army Corps of Engineers, som alle har en interesse i at finde en mere effektiv metode til at rense grundvand.
I 2018 modtog Bente Højlund Hyldegaard det anerkendte Eliteforsk rejselegat, som gjorde det muligt for hende at blive end del af Northeastern Universitys anerkendte forskningsgruppe ved den prestigefyldte enhed PROTECT Superfund Research Center, der ledes af professor Akram Alshawabkeh.
Topillustration: DTU
Artiklen er en lettere redigeret udgave af en artikel, der først blev offentliggjort hos POV’s mediepartner, DTU. Originalen kan læses her og er skrevet af Christa Visholt Jørgensen.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her