Måske er sabbatårene vigtige for de unges mentale trivsel?

Robin Juel Johansen 28.06.2022

UNGE & TRIVSEL // KLUMME – Det går ikke godt for de unges mentale trivsel, og de seneste fire år er mistrivslen blandt de 16-24-årige steget markant ifølge Sundhedsstyrelsen. Isolation og restriktioner de seneste år er en del af problemet, men et urealistisk uddannelsespres og samfundets forventninger til, hvad et menneske skal nå at udrette i sine første 25 leveår er stukket så meget af, at vi bør overveje, om ikke sabbatåret skal have en større anerkendelse fremover.

Hver tredje studerende dropper ud af en videregående uddannelse, inden de når bacheloren. Halvdelen af de frafaldne starter en ny uddannelse umiddelbart efter eller i årene efter. Og det er der vel som sådan ikke noget galt med, selvom det giver længere studietider og hovedpine til de forskellige universiteter og uddannelsesinstitutioner, som forsøger at fastholde de studerende helt frem til eksamen.

Men der er noget galt med årsagen til det store frafald.

En undersøgelse fra 2017 viste, at gymnasieeleverne i højere grad oplevede stress end den generelle befolkning. Faktisk viste undersøgelsen, at hver anden gymnasieelev i 2.g på de to gymnasier, undersøgelsen tog udgangspunkt i, scorede lige så højt på stressskalaen, som den mest stressramte femtedel af hele den danske befolkning.

Måske skulle vi hellere leve med en målestok, hvor nysgerrighed, oplevelser og livskvalitet definerer, om vi lever gode liv?

Kigger man på medieuddannelserne, viser tal fra samme år, at de mediestuderende er mere stressede end andre studerende. Blandt de mediestuderende havde 35 % et højt stressniveau sammenlignet med 22 % på sammenlignelige uddannelser. Begge tal er uhyrligt høje i min optik.

Og senest viser nye tal fra marts 2022 fra Sundhedsstyrelsen, at den mentale sundhed blandt unge i Danmark, er blevet markant værre de seneste fire år. Andelen af unge mellem 16 og 24 år, som scorer lavt på trivselsskalaen, er ifølge styrelsen højere end hos den øvrige befolkning.

Vi har med andre ord et gigantisk problem, som vi er nødt til at løse nu. Ellers får vi en generation af voksne, som allerede er udbrændte og stressede, før de overhovedet er nået til storrumskontorer, medarbejderudviklingssamtaler og strategiseminarer.

Sabbatårene skal have en større værdi

Jeg har selv prøvet at gå ned med stress. Ikke i løbet af min gymnasietid eller min uddannelse, men efter flere år med fuld smadder i karriereræset. Det ændrede mit perspektiv på mit eget liv og var blandt andet en af grundene til, at jeg opsagde min direktørstilling for at starte Højskolen Baobab.

Det er i forbindelse med højskolen, at jeg er begyndt at dykke dybere ned i de unges mentale trivsel, og der er nogle skræmmende paralleller til, hvordan jeg selv har haft det under mit stressforløb.

Det virker til, at gymnasieeleverne lever i en tid, hvor målestokken for om man får et succesfuldt liv og lever et succesfuldt ungdomsliv, er, om man får høje karakterer, kommer ind på den mest prestigefyldte uddannelse og lander jobbet hos den største og mest kendte virksomhed, når hamsterhjulet for alvor skal trædes i gang.

Skal vi ikke øve os alle sammen i at give dem plads, fjerne forventningspresset fra deres skuldre og opfordre dem til at trække vejret ned i maven … om ikke andet, så bare for en stund?

Måske skulle vi hellere leve med en målestok, hvor nysgerrighed, oplevelser og livskvalitet definerer, om vi lever gode liv?

I det perspektiv tænker jeg, at sabbatåret skal have en endnu højere status, end tilfældet er nu. Der er stadig en snert af fjumreår over sabbatåret, og det er en skam. For det er i sabbatårene, vi kan få luft, finde inspiration og komme ned i kroppen og ud i verden. Og i virkeligheden burde vi alle sammen tage sabbatår en gang imellem, så der ikke også kommer et kæmpestort pres på sabbatåret eller årene efter gymnasiet, hvor hele livet skal opleves, før uddannelsesmaskinen skal køre igen.

I disse uger får mange nye studenter deres huer på, hopper i sommertøjet og drikker sig ned på studenterkørsler med mere eller mindre kreative bannere på siderne. Skal vi ikke øve os alle sammen i at give dem plads, fjerne forventningspresset fra deres skuldre og opfordre dem til at trække vejret ned i maven og vende fokus ud i verden og mod eventyret – om ikke andet, så bare for en stund?

Robin Juel Johansen er stifter af Højskolen Baobab, som er en højskole i udlandet med fokus på kommunikation, journalistik og medier. Han har tidligere arbejdet blandt andet som digital direktør i kommunikationsbureauet Operate og som kommunikationschef hos Liberal Alliance på Christiansborg.

Læs mere om Robin Juel Johansen i dette portræt i POV Business.

Robin Juel Johansen

Robin Juel Johansen er stifter af Højskolen Baobab, som er en højskole i udlandet med fokus på kommunikation, journalistik og medier. Han har tidligere arbejdet blandt andet som digital direktør i kommunikationsbureauet Operate, som kommunikationschef i Liberal Alliance på Christiansborg og som digital rådgiver i Aller Media.