TEATER // ANMELDELSE – Fra ur-myter og til de nyeste popsange, lykkelig eller ulykkelig, sanselig eller ophøjet: Kærlighed er et uopslideligt tema og passer selvfølgelig som fod i hose til Projekt Dansedrømme og truppen af unge, dansende amatører på Skuespilhuset.
Kan man anmelde kærlighed? Eller giver det helt mening at lave en teateranmeldelse af 25 unge amatører med varierende danseerfaring og med en gennemsnitsalder på 15, der selv har været med til at skabe danseforestillingen af det navn, der har spillet på Skuespilhuset?
Jeg tror, det er en umulig opgave rent videnskabeligt at undersøge, hvor stor en del af at verdens kulturelle produktion, der handler om det emne. Alene af den grund, at begrebet spænder fra det über-romantiske i Titanic til alle det græske sprogs ord for og definitioner på følelsen, for eksempel den smertefulde kærlighed, der stråler ud af pietà-tableauer (altså den sørgende Maria med Jesus, der er taget ned af korset).
Kærlighed når rundt om det hele
Vi er ikke mange minutter inde i danseforestillingen, før vi er blevet præsenteret for begge billeder. Eller som emnet introduceres; kærlighed er det, der får mig til at stå op om morgenen. Det er et altomfavnende begreb, der siger noget om det at være menneske.
Nogle af de unge kommer måske snarere med drømme og fantasier påvirket af populærkulturen, mens de ældste på godt og ondt har konkrete erfaringer med sig
Og nogle gange, når man er ung, er det vigtigere end noget andet på denne jord. Det er en verden af muligheder, men når man vælger og vrager, er risikoen også at stå tilbage som den fravalgte, som en dans illustrerer. Eller om du vil; kærligheden som stoleleg.
Ret beset er det måske snarere forelskelsen de unge dansere forsøger at udtrykke med kroppe og trin. Og de er faktisk godt klar over forskellen, men ja, aldersgennemsnittet kommer af en aldersspredning fra 14 til 22, så erfaringerne varierer.
Nogle af de unge kommer måske snarere med drømme og fantasier påvirket af populærkulturen, mens de ældste på godt og ondt har konkrete erfaringer med sig. Det forløses fint i dansen. Suppleret med nogle monologer og en meget smuk sang om kærlighed og hverdag.
Illustrerede tanker
Hovedvægten ligger naturligvis i kærligheden mellem (ung) mand og kvinde – eller hvilken kombination, der nu er relevant for den enkelte. Det gøres ikke til en problematik. Hvem der elsker hvem, er ikke interessant, blot at kærligheden, forelskelsen og det fysiske begær fylder meget fra puberteten og frem.
Koreografien spænder fra noget, der ligner festen på floor, som det hedder i dag, over fascinerende formationsdanse med og uden stole til lidt mere blærede enkeltpræstationer
Dansen er levende tableauer, der illustrerer øjeblikke eller forløb. Det er ret genialt set med to unge, der står lidt tøvende over for hinanden, mens resten af truppen danser deres tanker og følelser; tiltrækningen, de måske ikke helt vil stå ved, begæret, skuffelser og drømme.
Koreografien spænder fra noget, der ligner festen på floor, som det hedder i dag, over fascinerende formationsdanse med og uden stole til lidt mere blærede enkeltpræstationer, hvor det er de mere trænede performere, der brillerer med deres kropskontrol og atletiske evner.
Hvis vi holder øje, kan vi godt se forskellen i formationsdansen, men overordnet optræder de unge som et kollektiv. Deres indsats er blevet taget alvorligt, så koreografien får dem alle sammen til at stråle.
Dansedrømme i øjenhøjde
Kærlighed er mere rosenrød end Ungefortællinger om ulykkelig kærlighed, som C:ntact præsenterede tidligere på året. Den gjorde ondt helt ind i hjertet på tværs af generationerne. Fra et voksent synspunkt fremstår de unge dansere søde og nærmest rørende i deres solidaritet. Måske fordi de kun har eller kun har fokuseret på mindre traumatiserende oplevelser.
Den sædvanligvis småsnakkende og udisciplinerede elevgruppe – teenagere – lader sig faktisk gribe
Kunne forestillingen være strammet op, så den blev mere dramaturgisk skarp? Utvivlsomt. Pointen er bare, at det så ville være på bekostning af ægtheden. Kærlighed er netop der, hvor de unge dansere er – med deres verdenssyn og deres erfaringer. Med deres energi. Det kan mærkes ud på tilskuerrækkerne. Gruppesammenholdet med de nye dansevenner er nemlig også … kærlighed.
I år har Projekt Dansedrømme også udbudt Kærlighed som skoleforestilling til udskolingen, givetvis med lidt nervøsitet over, om det kunne lade sig gøre i den første skoleuge efter sommerferien. Der har været fuldt hus til tre forestillinger. Den sædvanligvis småsnakkende og udisciplinerede elevgruppe – teenagere – lader sig faktisk gribe. I hvert fald nok til at lægge mobiltelefonerne væk.
Så ja, Kærlighed taler til os alle. For skolepublikummet netop fordi det er formidling i øjenhøjde mellem (næsten) jævnaldrende. Der er samme erfaringshorisont på scenen og stolerækkerne. Og det trumfer nok alle sangene, tv-serierne, filmene og så videre, der som regel fortælles i bagklogskabens lys af ”voksne”.
Følg med i film, musik, litteratur, teater, dans og meget mere i POV Kultur.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
