Socialtilsynet eksekverer voldsmandens veto overfor Jaleh Tavakoli

af i Børn & unge/Debat/Politik & Samfund

KOMMENTAR // YTRINGSFRIHED – Debattøren Jaleh Tavakoli og hendes mand har modtaget meddelelse om, at deres ansættelse som plejeforældre for deres datter vil ophøre. Det indgreb er politisk betinget; man handler på vegne af voldsmanden ved at forhindre en person i at ytre sig. Det indvarsler en helt ny fase i kampen om ytringsfriheden, advarer forfatter Jens-Martin Eriksen.

I december måned truede en politiker bloggeren og aktivisten Jaleh Tavakoli på Facebook med, at han ville sende et såkaldt ”bekymringsbrev” til myndighederne, fordi hun efter hans mening burde holde tilbage med sine politiske ytringer og i stedet koncentrere sig om at tage sig af sit barn.

Det er i sig selv uhørt, at så private forhold indgår i de verbale slagudvekslinger fra et tidligere medlem af en hovedbestyrelse for et politisk parti. Men de blev inddraget af Bjarne Thyregod fra Enhedslisten, der også sidder i kommunalbestyrelsen i Tårnby og er medlem af børne- og skoleudvalget:

Omtrent tre måneder senere modtager Jaleh Tavakoli og hendes mand et brev fra Socialtilsynet med meddelelse om, at deres ansættelse som plejeforældre for deres datter vil ophøre.

Man skriver, at Jaleh Tavakolis aktivisme er uforenlig med hendes rolle som plejemor for en pige, som hun har haft hos sig hele pigens liv

Det sker med henvisning til, at Jaleh Tavakoli er blevet sigtet i en sag om brud på privatlivets fred. Hun har delt en video af de to skandinaviske piger, der blev myrdet i Marokko. Den er gruopvækkende, men hun har delt den som led i en mediekritik, hvor hun påpeger, at de danske aviser og tv-stationer dækker over de frygtelige detaljer i det religiøst motiverede drab på de to piger.

Efter det, hun forklarer, har hun overtrådt straffelovens paragraf 264 stk. 2 med et motiv, der kan tolkes som ’civil ulydighed’. Denne staffelovsovertrædelse er den konkrete anledning til brevet fra Socialtilsynet. Men derudover skriver man også, at Jaleh Tavakolis aktivisme er uforenlig med hendes rolle som plejemor for en pige, som hun har haft hos sig hele pigens liv.

Man påpeger fra Socialtilsynet, at Jaleh Tavakolis politiske og polemiske engagement eksponerer hende for meget i medierne, og det er nu ikke længere foreneligt med noget, man kalder en ”digital rollemodel”.

Det handler om indgrænsning af ytringsfrihed

Jaleh Tavakoli har tidligere overlevet et terrorangreb, da hun deltog i ytringsfrihedsmødet i Krudttønden. Hun har også i årevis skrevet i både Jyllands-Posten og Berlingske om islamisters angreb på demokrati og menneskerettigheder. Men først nu er Socialtilsynet kommet under vejr med, at dette politiske engagement ikke er foreneligt med, at hun tager sig af sin plejedatter.

Når islamister truer andre med vold for at gøre dem tavse, kalder man det ’voldsmandens veto’. Det er voldsmanden, der nedlægger veto mod andres ytringer med trusler om vold. Det kan også ske ved, at andre mener, man bør tage hensyn til voldsmanden, og for den sociale freds skyld beskærer man kritikeres ytringsfrihed. Processen mod Jaleh Tavakoli tager dette trusselsscenarie et skridt videre.

Det er genialt og infamt. Nu breder denne trusselslogik sig… Nu griber en statslig myndighed ind overfor en debattør som Jaleh Tavakoli ved at annoncere, at man vil fjerne hendes plejebarn

Det er genialt og infamt. Nu breder denne trusselslogik sig. Hidtil har vi været vidne til, at voldsmanden direkte har truet en person, der ytrer sig, for at få vedkommende til at afholde sig fra det. Eller også har medier eller myndigheder censureret ytringer for at sikre den sociale fred og for at undgå voldsmandens repressalier. Man har handlet på vegne af voldsmanden ved at forhindre en person i at ytre sig.

Men nu griber en statslig myndighed ind overfor en debattør som Jaleh Tavakoli ved at annoncere, at man vil fjerne hendes plejebarn. Om det sker pga. det omtalte ”bekymringsbrev” fra Enhedslistens Bjarne Thyregod får vi aldrig at vide, med mindre han fortæller det selv. Men når dets afsendelse ligefrem blev annonceret eksplicit, så ligner det en helt ny afpresningsmanøvre overfor politiske modstandere. Det indvarsler en helt ny fase i kampen om ytringsfriheden.

Derfor er det voldsomt befriende, at socialminister Mai Mercado og socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz-Theil uden den mindste tøven har taget afstand fra Socialtilsynets disposition og lovet, at de vil følge sagen intenst. Det bør vi alle gøre. Men der er også behov for undersøge det argument i brevet fra Socialtilsynet, hvor man hævder, at Jaleh Tavakolis politiske engagement ikke er foreneligt med, at hun beholder sit plejebarn. For det er i sandhed at tage voldsmandens veto et nyt skridt videre.


Foto: Presse.

Forfatter Jens-Martin Eriksen debuterede i 1985 med fortællingen Nani. Derpå fulgte den postmoderne og genreeksperimenterende Entusiastiske historier, som blev efterfulgt af bl.a romanen, Den hvide væg. Med romanen Vinter ved daggry (1997) sker der et radikalt brud i hans forfatterskab. Beretningen omhandler det nye Europa efter den kolde krig. En ung mand farer vild i den politiske malstrøm i et unavngivet land og ender i en dødspatrulje, der sættes ind overfor en fjendtlig civilbefolkning. Romanen er iscenesat som en autentisk historie, og giver indtryk af at foregå på Balkan efter borgerkrigene i begyndelsen af 1990’erne. De seneste år har Eriksen, bl.a. sammen med Frederik Stjernfelt, skrevet en række genremæssigt hybride bøger, kulturkritiske reportager og analyser, bl.a. Hadets anatomi og Adskillelsens politik. Senest har Jens-Martin Eriksen fået opført teaterstykket Le Procés de Malaparte i Schweiz og udgivet romanen Et hvidt reb til Philippe Deprez (2015). Jens-Martin Eriksen har modtaget Otto Benzon prisen, Leo Estvad legatet, Adam Oehlenschläger legatet for litteratur, Beatriceprisen fra Det Danske Akademi, Jeanne og Henri Nathansens mindelegat samt Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat.

Seneste artikler om Børn & unge

Radiotavshed

ESSAYSERIE – “Jeg har rustet op, gjort klar til ‘worst case scenario’,