TEATER // ANMELDELSE – Teatergrad tager udgangspunkt i Shakespeares Richard III om den magtgale, pukkelryggede Richard, der forfører og myrder sig vej til Englands trone. Det interessante er imidlertid rammen, nemlig byrådssalen på Lyngby Rådhus (og lignende arenaer), samt deres afklædning af magten. I Danmark. Her og nu.
De fleste skuespillere vil bekræfte, at skurkerollen som regel er den mest interessante i ethvert stykke dramatik. I den kategori indtager Richard III en særplacering, fordi han bevidst giver fanden i al moral for at påtage sig skurkens rolle.
Ser vi imidlertid på de virkeligt indflydelsesrige mænd (i hvert fald hovedsagelig mænd) i det danske samfund, så er de kendetegnet ved ordentlighed, ro og stabilitet. Det er flittige mennesker, der ikke praler med magten eller det økonomiske afkast. Det lykkes så godt, at stort set ingen herhjemme mener, at nogen er mere lige end andre.
Det er den politiske magt, der forvaltes her. Men borgmestre kommer og går, kommunaldirektører består
Så den dramatiske pointe med at spille Richard III i byrådssalen på først Lyngby Rådhus og derefter Gentofte Rådhus er naturligvis at spille den fiktive stræben efter magten ud mod virkelighedens magtbegreb.
Magtens hellige haller
Hvornår har du sidste været på rådhuset? Når vi ser bort fra borgerlige vielser og et smut på borgerservice, så har vi ikke så meget at gøre der. Det er de færreste, der benytter sig af, at byrådets (eller borgerrepræsentationens) møder er offentligt tilgængelige. Vi har stemt på politikerne. Så må de klare resten.
For de fleste vil det derfor i sig selv være en oplevelse at besøge magtens hellige haller, hvis arkitektur gerne fortæller en historie (den vi gerne vil høre) om folkets magt i Danmark. Det er den politiske magt, der forvaltes her. Men borgmestre kommer og går, kommunaldirektører består.
I og for sig ikke noget dårligt billede på situationen i England på Rosekrigenes tid (en smuk detalje til premieren var, at blomsterne til holdet var henholdsvis (Lancasters) røde og (Yorks) hvide roser). Kronen skiftede hurtigt hoved, mens mægtige mænd og familier blev mægtigere i baggrunden.
Richard III og magten
Shakespeares Richard III stræber efter riget, magten og æren, fordi han efter at have kæmpet tappert på sin bror Edwards side, føler sin rolle som hærfører udspillet. Hofintrigerne føler han sig på grund af sin visne arm og pukkelryg ikke i stand til at deltage i. Altså griber han til svig og mord.
Malou Takibo og Christine Worre Kann fortæller om den 396 personer store magtelite i Danmark og illustrerer, hvem de er, og hvor i hierarkiet de er placeret, med utallige par sko, der stilles på rad og række i løbet af forestillingen
Det er i sig selv et fantastisk plot. Hvis du vil opleve det foldet fuldt ud med alle sine psykologiske nuancer, skal du måske søge en anden version. Richard III er et af de hyppigere opførte Shakespeare-stykker. I Teatergrads version med blot tre skuespillere er historien beskåret – for eksempel med blot én prins, der bliver myrdet i Tower – fordi den hele tiden kommenterer og kommenteres af den sideløbende magtudredning.
Den tætteste parallel mellem Shakespeares beskrivelse af magten og magtens mænd og virkelighedens er nok figuren Buckingham. Han beskrives som en hofsnog, der ved, hvilken vej vinden blæser. Han sætter gerne sejl med Richard, så længe der også blæser en lille belønning i hans retning. En ret stor en, faktisk.
Og hvis det ikke lykkes Richard at beholde kronen? Tja, så finder Buckingham nok ud af at tjene den næste konge.
Magten i Danmark
Malou Takibo og Christine Worre Kann fortæller om den 396 personer store magtelite i Danmark og illustrerer, hvem de er, og hvor i hierarkiet de er placeret, med utallige par sko, der stilles på rad og række i løbet af forestillingen. Derudover springer de elegant ind og ud af rollerne i Shakespeares historie.
Rolf Hansen træder først ind på scenen efter den første lille magtudredning som Richard i passende renæssancekostume. Hans medspillere forvandler sig med diskrete kostumetilføjelser til de figurer, han skal interagere med. Mens han i øvrigt finder en meget kreativ anvendelse for et ganske almindeligt snørebånd.
Alle rykker de rundt på de meget enkle dekorationer og rekvisitter, så man egentlig slet ikke savner en stor scenografi, men netop får lejlighed til tage byrådssalen ind. I denne næsten nøgne iscenesættelse er det selvfølgelig effektfuldt, når Rolf Hansen endelig iklæder sig hermelinskåben og sætter sig på tronen som Richard III.
Altid aktuel
Vi kan altid diskutere, hvem der egentlig sad på magten og hvordan i det middelalderlige England. Ja, middelalder. Historikerne plejer at lade renæssancen ankomme til England netop i sidste akt af Richard III, hvor Henry Tudor samler kronen op fra en tornebusk. Men spørgsmålet er naturligvis, hvor meget magt han så havde, og hvem der i virkeligheden trak i trådene.
For spoler vi lige frem til byrådssalen og folketingssalen i 2025, så er det karakteristisk, at de politiske magthavere ikke figurerer ret højt blandt de 396 mest indflydelsesrige personer i Danmark. Til gengæld gælder det som i middelalderen stadig om at komme af en god familie. Mange af magtens personer repræsenterer ”gamle penge” og familiedynastier.
Nogle gange ”gifter” politisk magt og pengemagt sig med hinanden. Jeg er sikker på, at analogien er let at følge, ligesom jeg er ret sikker på, at det er en afvigelse fra Shakespeares originaltekst, når Rolf Hansens Richard III inden det afgørende slag udspyr sin galde mod modstanderne ved at anklage dem for at spise hunde.
Staten og magten
Det er et vidunderligt tilfælde, at Teatergrads Richard III afklæder magtstrukturerne i Danmark, samtidig med at Fix+Foxy folder deres reality teater Staten ud. Vi er alle en del af staten Danmark, men de færreste af os har reel magt, hvor højt vi end besynger det danske demokrati.
En ny undersøgelse viser, at en faldende andel af de unge er interesserede i at opnå lederstillinger med lederansvar og i sidste ende også magt. Nogle drømmer måske om at spille en rolle i det politiske spil, men hvis man vil have magt, skal man nok hellere uddanne sig i bestyrelsesarbejde og i øvrigt holde øje med, at man bliver inviteret til de rigtige selskaber.
Men i tidens ånd, må vi også konstatere, at det ikke er alle, der er begejstrede for demokratiet. Nogle er så grebet af politikerleden, at de i virkeligheden hellere så en stærk mand (ja okay, en stærk person) ved roret. Spørgsmålet er, hvor stor en forskel det ville gøre.
Teatrets magt
Denne Richard III er altså så meget mere end bare Shakespeares drama, at det her skrevne ikke er en anmeldelse af Richard III. Ikke fordi Rolf Hansen gør en dårlig figur. Tværtimod er det befriende, at han ikke hele tiden grimasserer sig gennem krøblingefiguren, men slår ud med begge arme.
Richard får det sidste ord. Det er teatrets magt
Nok så fascinerende er Malou Takibos og Christine Worre Kanns vekslen mellem Shakespeares figurer og de to fortællere. Lidt som at se to billeder projiceret oven i hinanden. I Teatergrad-traditionen også med et par sange, hvor Malou Takibo i hvert fald forstår at synge en byrådssal op.
Imens er Richard III fanget i dramaets struktur, og det ender som det gør. Det bliver monologerne ikke dårligere af. Bedst virker det nok, når man er bekendt med handlingen og teksten, så man påskønner den som en kommentar til fortællingen om magten i Danmark.
Og alligevel … Richard får det sidste ord. Det er teatrets magt.
Klik dig videre til meget mere kulturstof lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
