Rejsebrev fra London #6: ’Guds egen natur’ lige midt i millionbyen

af i Liv & Mennesker/Rejse

REJSEBREV – I Londonbydelen Stoke Newington har begrebet ’Guds egen natur’ fået en ganske særlig betydning. Hvor man i Danmark og andre steder er begyndt at etablere naturgravpladser i særligt smukke naturområder væk fra de traditionelle kirkegårde, så har omkring en kvart million afsjælede legemer, uden at de har bedt om det, fået deres helt egen vildtvoksende naturkirkegård inde midt i millionbyen med en biodiversitet, som er enestående for London.

Stedet hedder Abney Park Cemetery Nature Reserve – i daglig tale blot Abney Park. Og selv om engelske gravpladser er noget mere rustikke en de pyssenysselige danske kirkegårde, så har det 13 hektar store område klos op ad den lokale hovedgade udviklet sig til et grønt, gotisk vildnis med en labyrint af stier.

Med sine overgroede gravmonumenter, vildtvoksende skov- og buskområder mellem knækkede søjler, forvitrede kors, medtagede englestatuer og henfaldne træstammer byder området ikke blot på en naturoplevelse ud over det sædvanlige, men også en atmosfære fuld af mystik og hengemt romantik.

Abney Park. Foto: Søren Rud.

En frikirkelig begravelsesplads

Abney Park er en af de syv store kirkegårde, som blev anlagt uden for byen, da Londons indbyggertal i første halvdel af 1800-tallet blev mere end fordoblet fra 1 million til 2.3 millioner, og der ikke længere var plads på de små lokale kirkegårde inde i de centrale bydele.

I daglig tale betegnes disse assistens-kirkegårde som ’The Magnificent Seven’, hvoraf den berømteste er Highgate Cemetery, hvor bl.a. Karl Marx ligger begravet. Men ingen af dem har udviklet sig på samme måde som Abney Park Cemetery.

Det store flertal, der har benyttet Abney Park som deres sidste hvilested, er ganske almindelige, frikirkelige mennesker, der ofte var så fattige, at hele familien måtte begraves i lag på et enkeltmandsgravsted, fordi de ikke havde råd til mere

Den blev etableret i 1840 på et parkområde, som havde tilhørt to store lokale landejendomme, hvoraf det ene hed Abney House og var en præsteskole for metodister. Den anden blev benyttet som en skole for kvækere.

Derfor var det ganske naturligt, at den nye Abney Park Cemetery blev en ’non-conformist’ begravelsesplads for de frikirkelige trossamfund, som ikke var en del af den engelske statskirke, Church of England.

For ikke at spolere det parkområde, som den overtog, blev kirkegården fra første færd anlagt som en forstbotanisk have med sjældne træer fra verdens og kolonirigets fjerne egne. I dag findes der stadig omkring tyve arter af disse eksotiske træer i Abney Park, som blander sig med vedbend, bregner, kristtorn, eg, ahorn og andre lokale træ- og buskarter, der har bredt sig ud over den gamle kirkegård.

Abney Park. Foto: Søren Rud.

Legendarisk bøddel og Amy Winehouse

Blandt de prominente personer, der hviler i Abney Park, er grundlæggeren af Frelsens Hær, William Booth og hans hustru Catherine samt den legendariske William Calcraft, der var den engelske bøddel, som over en periode på 45 år i 1800-tallet eksekverede flest hængninger – omkring 450 – i England. Det foranledigede for en del år siden hans tip-tip-oldebarn til at optage en musikvideo på kirkegården sammen med sit amerikanske steampunkband – der har navnet Abney Park.

Noget mere kendt er dog Amy Winehouse’ smukke sort/hvide video med hendes sang, Back to Black, fra 2006, hvor kirkegårdsscenerne er optaget i Abney Park. Amy selv, der døde i 2011, er dog begravet på Edgwarebury Jewish Cemetery i Nordlondon.

Blev begravet i lag

Det store flertal, der har benyttet Abney Park som deres sidste hvilested, er ganske almindelige, frikirkelige mennesker, der ofte var så fattige, at hele familien måtte begraves i lag på et enkeltmandsgravsted, fordi de ikke havde råd til mere.

Det er en af grundene til, at der ialt er blevet begravet næsten 250.000 mennesker på kirkegården. I starten af 1900-tallet ebbede jordfæstelserne imidlertid ud. Naturen begyndte at tage over, og da der i årene efter den anden verdenskrig ikke var flere ledige gravpladser og dermed heller ingen indtjening til vedligeholdelse, fik kirkegården og dens bevoksninger fuldstændig lov at passe sig selv.

Det gælder også det imponerende, gotiske begravelseskapel, der med sit tårn og sine spir blev forsømt og hærget af trofæjægere, så det i dag blot er en faldefærdig, tom skal – og et meget skattet hjem for duer og flagermus.

Abnet Parks gotiske gravkapel, som idag er indtager af duer og flagermus. Foto: Søren Rud.

Et vildnis omsluttet af byen

Allerede i slutningen af 1800-tallet begyndte de typiske engelske rækkehuskvarterer at krybe ind omkring kirkegården for snart helt at omslutte den, så den blev en del af byen. Og det var kun et initiativ fra lokale beboere, der under 1970’ernes byggeboom forhindrede, at den ikke blev annulleret og udlagt til boligområde, men derimod bevaret som et ’historisk område’.

I 1990’erne købte den lokale Hackney kommune kirkegården for blot 1£, og det er årsagen til, at den søjleprydede, brostensbelagte hovedindgang ud mod Stoke Newington High Street i dag ser yderst civiliseret ud.

Det bør dog ikke skræmme nogen væk. Så snart man har lagt brostenene bag sig, bliver man omsluttet af den grønne kirkegårdsjungle og farer hurtigt vild på de mange labyrintiske stier og passager. Og i virkeligheden er der en meget mere interessant bagindgang fra Stoke Newington Church Street, som fører direkte ind Vorherres vildnis. Og så er den lokale Church Street en særdeles charmerende gade med victorianske huse, i hvis stueetager man både finder caféer, et par pubber og masser af butikker, hvor man for eksempel kan købe ind til en frokost i det grønne.

Abney Park er et åndehul for både kærestepar og folk der holder picnic mellem gravmonumenter. Foto: Søren Rud.
Abney Park. Foto: Søren Rud.
Abney Park. Foto: Søren Rud.

Om Abney Park

Hovedindgang: Stoke Newington High Street
Bagindgang:  Stoke Newington Church Street
London N16

Åben fra 8.00 til solnedgang
Besøgscentret åbent mandag- fredag 10-14
Tlf: +44 (0)207 275 7557

Se mere på:  www.abneypark.org


Alle fotos: Søren Rud.

Poul Arnedal er født i 1947 og har arbejdet med journalistik stort set hele sit voksne liv.
Som freelancejournalist har han beskæftiget sig med de fleste discipliner og sagsområder inden for journalistikken – både som skrivende journalist, tv-tilrettelægger og forfatter. Han har skrevet til alle de landsdækkende aviser og en lang række fagblade, magasiner og ugeblade. Arbejdet for DRTV, TV2, TV3 og Nordisk Film.
Som 20-årig flyttede han til London, og kærligheden til den engelske hovedstad og interessen for britisk kultur og politik har været dybt forankret i hans DNA lige siden og resulteret i lange og talrige London-ophold.
Han er indtil videre forfatter og medforfatter til ti bøger, som strækker sig fra en bog om Rom sammen med fotografen Søren Rud over klima og natur til krimien, 'Liget i Horsekæret', der foregår i Tisvilde – og London.
Poul Arnedal bor i Tisvilde og slapper allerbedst af, når han kokkererer.
Kan du lide, det han skriver, er du meget velkommen til at indbetale et beløb til ham på Mobile Pay: +45 61416505

Seneste artikler om Liv & Mennesker