VENSKABER // ESSAY – Venskaber kommer og går. Du tror måske, at du har haft de samme venner altid, men forskning viser, at det er ret normalt at udskifte cirka halvdelen af sine venner i løbet af syv år. Heraf cirka 20 procent af de gode venner. Det er dog også almindeligt at holde fast i tætte venner gennem hele livet, skriver Trine-Maria Kristensen, der ser på sit eget venskab med USA. Hun har slået op.
USA plejede at være en ven. En rigtig god ven i perioder, en fjern ven i andre og en lidt bøvlet ven nogle gange. Højtråbende og stor i slaget. Nogle i omgangskredsen bad altid om ikke at sidde ved siden af ham til fester. De forstod aldrig rigtig fascinationen og syntes, han virkede uciviliseret. De, som ikke kendte ham, var ofte de mest forbeholdne.
Han var sådan en ven, det kunne være nødvendigt at tage i forsvar: ”Ja, ja, det er da rigtigt, han fylder meget og taler højt og er utroligt fokuseret på penge, men han er åben, dygtig og har en fascinerende arbejdsomhed, og jeg kan godt lide ham, så kan du ikke give ham en chance mere?”
USA var en ven med mange facetter, men i sidste ende én, jeg så op til. Én, jeg kunne lære af og udvikle mig ved at kende
Af og til luftede han så værdier, som kunne være helt håbløse at forsvare: ”Forklar mig igen, hvordan jeres samfund bliver mere sikkert, når alle har adgang til skydevåben?” ”Hvad mener du med, at jeres skoler træner eleverne i, hvad de skal gøre, hvis der sker et skoleskyderi?”
Hvorfor jeg ikke tror, jeg kan være venner med USA længere
Alligevel satte jeg i mange år uoverensstemmelserne til side. Jeg tilgav hjemløshed, fattigdom, politibrutalitet og – set i bakspejlet – alt for meget, der værdimæssigt lå meget langt fra mit eget indre kompas. Jeg tænkte, at USA nok inderst inde var en god fyr med en sund portion fornuft og også en ven, jeg ville kunne stole på i nøden. USA var en ven med mange facetter, men i sidste ende én, jeg så op til. Én, jeg kunne lære af og udvikle mig ved at kende.
Men nu føles det, som om det er helt slut. Vores venskab er i opløsning, og krisen transmitteres i bedste sendetid på alle kanaler. Vi taler ikke engang sammen. USA udsender trusler på et socialt medie, som ingen har adgang til, og jeg taler med venner om, hvor dum USA er. Det er trist og svært for mig at forstå, men det virker også uundgåeligt, at vores relation er nået et punkt, hvor vi ikke kan være venner mere. USA bliver en fjern bekendt. Én, jeg helst undgår, og én, jeg ikke føler, jeg kan stole på.
Jeg troede længe, vi havde samme grundværdier: demokrati, menneskerettigheder, frihedsrettigheder, ligeværdighed mellem køn og racer
Jeg studerer venskaber og holder foredrag om forskning, der viser, at venskaber er livsvigtige for menneskers trivsel. Jeg læser også til psykoterapeut, og det viser sig, at gode venskaber også er et vigtigt værn mod mental mistrivsel. I sidste uge blev jeg undervist af en krisepsykolog fra Rigshospitalet, som fortalte, at et af de mange gode råd, hun giver, når mennesker er i dyb krise, er, at de skal være sammen med deres venner.
Evnen til at kunne tale autentisk med andre mennesker om både det gode og det svære i livet og om vores velbefindende kan gøre en kæmpe forskel i vores liv. Venner er faktisk lige så vigtige for det fysiske helbred som motion og grøntsager. Og omvendt – hvis du ingen venner har, kan det være lige så usundt som at ryge. Ensomhed kan skære op imod otte år af dit liv.
Jeg er derfor optaget af, hvad der skal til, for at venskaber fungerer godt, hvad der bærer venskaber gennem kriser, og hvad vi hver især kan gøre for at forme nye venskaber og styrke dem, vi har. Og ja, så ser jeg også nærmere på, hvad der ødelægger venskaber.
Vi bliver venner med mennesker, som vi deler værdier med, og det er jo ret interessant med USA.
Jeg troede længe, vi havde samme grundværdier: demokrati, menneskerettigheder, frihedsrettigheder, ligeværdighed mellem køn og racer (ja, jeg er med på, at jeg var naiv, men i det mindste var jeg ikke alene), uddannelse og viden som værn mod populisme. Og en tro på, at når man har lavet en aftale, forhandlet, trykket hinandens hænder og underskrevet dokumenter, så kan man have tillid til både aftalen og intentionen.
Man kan ikke købe andre lande
Vi kan nemt tro, at vi deler værdier med vores venner, og så opleve pludselige værdiskred, som umuliggør venskabet fra den ene dag til den anden. Hvis du er lovlydig og betaler din skat med glæde, fordi du mener, velfærdsstaten er en god idé, og du så finder ud af, at din ven arbejder sort eller på andre måder snyder staten for at undgå at bidrage, så kan det skille jer ad.
Hvis du derimod selv er træt af skattefar, er det anderledes. Så har I måske noget nyt at stå sammen om. Og hvis du selv er utro, bliver du måske hverken vred eller skuffet, hvis din bedste ven fortæller dig, at han har haft et sidespring.
Det er ikke alle værdier, der betyder så meget for os, at de kan ødelægge venskaber. Men hvis du har værdier, som er vigtige for, hvem du selv mener, du er som menneske, kan det føles utrygt at være tæt med mennesker, som slet ikke synes, dine værdier har betydning.
Og det er nok blandt andet det, der er sket i mit forhold til USA. Et værdiskred, som har tydeliggjort for mig, at vores venskab ikke bliver let at holde fast i. Og ja, et værdiskred på mange områder – og senest i forhold til det princip, at man ikke kan købe andre lande. Eller som Lars Løkke så fint fik formuleret det: ”I 2026 handler vi mellem mennesker; ikke med mennesker.”
Jeg kan stadig godt lide teknologi, der har potentiale til at styrke båndene mellem os. Det tror jeg efterhånden, USA er ligeglad med – medmindre de kan tjene bunker af penge på det
At Trump nu tilmed truer alle lande, der bakker op om den værdi, med økonomiske sanktioner i form af høje toldsatser, understreger blot igen for mig, at den grundlæggende værdi, som er helt rodfæstet i mig – nemlig at mennesker og venner ikke kan købes eller gøres op i penge – gør det umuligt for mig at fastholde venskabet.
Vi bliver også venner med mennesker, som vi deler interesser med. Hvis jeg interesserer mig for fodbold og holder med Liverpool, er det sjovere for mig at være ven med dig på kampdage og i højsæsonen, hvis du også synes, det er livsvigtigt med næste uges kamp. Hvis ingen af os interesserer os for fodbold, er det lige meget. Så kan det være, vi kan lide noget bestemt musik eller begge to har hund. Fælles interesser giver os gode emner at tale om, og ofte siger interesser også noget om vores identitet. Derfor kan det også give udfordringer, hvis dine venner skifter interesser.
USA og jeg har i mange år haft mange fælles interesser, og en af dem har været teknologi. Jeg var så interesseret i Apple, at jeg så frem til liveshows med den tidligere (nu afdøde) direktør Steve Jobs, når han fortalte om nye iPods, iPhones og iPads. Jeg var også i cirka 10 år meget interesseret i sociale medier og fulgte udviklingen tæt.
Fra indholdsdeling og kommunikation til ekstrem monetisering
Men så ændrede USA’s interesser sig.
Fra at bygge anvendelig teknologi, der kunne bringe brugerne sammen i samtaler og gøre videndeling legende let, til et ensidigt fokus på at tjene penge på at fastholde brugernes opmærksomhed.
USA blev også mere ligeglad med brugernes trivsel online, selv når det kom frem, at konsekvenserne var, at unge kvinder fik ødelagt deres selvværd, eller at mobning online kunne føre til selvmord.
Senere understregede USA, at penge var hovedinteressen, da indholdet online blev mere ekstremt, og Facebook fyrede de 10.000 personer, som ellers var ansat til at moderere indholdet og fjerne det værste. Da det at dyrke uenighed blev hovedformålet, for eksempel på Twitter (som også skiftede navn til X), opdagede jeg, at jeg overhovedet ikke delte interesse for skærme og sociale medier med USA længere.
Min interesse er stadig relationer og at dele viden, og jeg kan stadig godt lide teknologi, der har potentiale til at styrke båndene mellem os. Det tror jeg efterhånden, USA er ligeglad med – medmindre de kan tjene bunker af penge på det.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og