PAVE LEO XIV // KRONIK – Et besøg på en usædvanlig kristen kirkegård i det vestlige Marokko på samme tid, som nyheden om Pave Frans’ død blev blæst ud på mediernes gule breaking-bjælker, sætter gang i refleksioner om den katolske kirkes rolle i den tumultariske og voldelige senmoderne verden, som vi lever i, nu med den amerikanskfødte Pave Leo XIV ved kirke-roret.
MAROKKO – Medinaen i Essaouira, én i perlerækken af mindre marokkanske byer langs Atlanterhavets kyst, er omkranset af en meterhøj fort-lignende bymur, som kom på Unescos verdensarvsliste i 2001.
Den blev bygget som beskyttelse mod både ubudne gæster og Atlanterhavet, hvis torden man hører konstant, når man går rundt i den gamle bys gader og stræder.
Den kraftige og vedvarende vind gør de nærliggende strandområder til et regionalt surfer-mekka, men blæser til gengæld også sandet rundt overalt
Uden for en af bymurens porte kommer havet til syne for enden af en smal gade. Gigantiske bølger smadrer ind på kysten, og klippeskær i havet få meter fra stranden løfter nogle steder havet op i store skumsprøjt.
Den kraftige og vedvarende vind gør de nærliggende strandområder til et regionalt surfer-mekka, men blæser til gengæld også sandet rundt overalt i bedste Råbjerg Mile-stil tilført en spandfuld ekstra vind-oktan.
Ikke langt fra byporten dukker gåturens mål op: ”Kristen Kirkegård” står der på fransk på et skilt over en lyseblåmalet træport. Turistbrochurerne proklamerer ”åbent hver dag”. En gigantisk halvrusten hængelås signalerer dog det stik modsatte.
En politimand, der bevogter stedet og den nærliggende jødiske kirkegård, oplyser venligt, at det så ikke lige gælder i dag. Om det er det samme i morgen står lidt hen i det uvisse, nok mest på grund af mine beskedne franskkundskaber.
Det er den mest usædvanlige kirkegård, jeg endnu har set
Noget ærgerlig går jeg videre langs det tre-fire meter høje murværk, der omkranser kirkegården, men opdager en undseelig dør, som fører ind til en café, hvis tagterrasse tilbyder en udmærket udsigt over både kirkegård og Atlanterhavskysten.
Det er den mest usædvanlige kirkegård, jeg endnu har set. Den er grundlagt omkring 1745, hvor den portugisiske tilstedeværelse i området kastede noget kristendom af sig.
Havet må have ædt sig så meget ind på kysten, at der nu er blevet opført en høj mur rundt om stedet som beskyttelse mod blandt andet elementernes rasen.
Flere grave er udført i, hvad der ser ud til at være kostbar marmor, flankeret i hvert hjørne af pompøse klassiskudseende hvide søjler, som signalerer både rigdom og magt i et tidligere liv.
Andre grave bryder totalt med traditionerne: På én er der oven på selve graven en skulptur af en hund. Det er, som om Trofast ligger og venter på sin ejers mulige genopstandelse. Bag en anden af grav må det være efterladte, der ganske friskt lige har malet en mørkeblå stjernehimmel på nogle kvadratmeter af den store hvidkalkede mur.
De fleste grave bærer kun et navn samt fødsels- og dødsår. På andre igen er marmor og sten krakeleret, og det ser ud til, at det har set sådan ud i flere år, flere er ganske enkelt sandet til.
Overraskende valg
Nyheden om det katolske overhoved Pave Frans’ ikke helt uventede død, tikker ind. Uden ønske om at være sarkastisk kommer jeg et øjeblik til at se kirkegården som et billede på den katolske kirkes globale forskelligheder med dens spænd fra ultrakonservative grupperinger til en mere liberal del, hvor traditioner tolkes mere pragmatisk og, vil nogle sige, tidssvarende.
Og det hele er suppleret af områder, der måske nok kunne beskrives som noget tilsandede.
I kølvandet på Frans’ død synes danske medier med få undtagelser at fokusere på tre emner: Forklaringer på, hvordan konklavet fungerer, genudgivelser af anmeldelser af filmen Konklave samt Wikipedia-lignende opkog af beskrivelser af de kardinaler, som bookmakere i skiftende øjeblikke spår en chance for at få stemmer nok til at kapre den hvide kalot.
Det er, som om konklavets ritualer udløser interne likes i medieverdenen. Endelig er der en begivenhed, hvor man kan hægte sig fast i traditioner, symbolisme og hundreder af års historie – et regulært modstykke til den britiske sociolog Anthony Giddens’ idé om aftraditionaliseringen, der skulle ses som en markør for det senmoderne samfund.
I sin første prædiken som pave kritiserer han netop opbygningen i den globale økonomi, der blandt andet marginaliserer de fattigste og driver rovdrift på jordens ressourcer
Kardinalernes valg af Robert Francis Prevost overrasker de fleste, særligt hans amerikanske baggrund.
At den nyvalgte Leo XIV vælger at tale italiensk og derudover sige nogle få sætninger på spansk som det første på Peterskirkens balkon umiddelbart efter valget, må tolkes som et paveligt vink med en vognstang om, at han ikke er den traditionelle amerikaner – nok født amerikansk, men tydeligvis en mand med et internationalt udsyn.
Pastorale erfaringer
Så hvad kunne valget af Leo XIV egentlig komme til at betyde for den katolske kirke med dens 1,4 mia. følgere og for verden?
Med Prevosts pastorale erfaringer fra godt et årtis arbejde i Peru blandt fattige og socialt udstødte tyder meget på, at kardinalerne har valgt pastoren fra Peru til Peters Stol – Augustiner-præsten, der går imod social ulighed og aktivt søger at hjælpe de svageste i samfundet.
I sin første prædiken som pave kritiserer han netop opbygningen i den globale økonomi, der blandt andet marginaliserer de fattigste og driver rovdrift på jordens ressourcer.
Leo XIV’s åbningsreplik på Peterskirkens balkon var: ”Fred være med Jer!” Udsagnet kunne også ses som en mulig markør for hans embedstid, der begynder midt i en tumultarisk og voldelig periode i den senmoderne verdens historie.
Der synes at være en almen enighed om, at den tidligere pave, Johannes Paul II, spillede en betydelig rolle i omvæltningerne, der fandt sted i Østeuropa omkring 1990
Som pave har Leo XIV mulighed for at opbygge en rolle som international politisk aktør med en stærk stemme for fred.
I kølvandet på det nyligt mislykkede ”ikke-møde” i Istanbul mellem Putin og Zelenskyj nåede Leo XIV at tilbyde Vatikanet som arena for fremtidige fredsforhandlinger. Det er dog usikkert, om det kommer til at blive til virkelighed i denne omgang.
Der synes at være en almen enighed om, at den tidligere pave, Johannes Paul II, spillede en betydelig rolle i omvæltningerne, der fandt sted i Østeuropa omkring 1990.
At sammenligne den nye pave med Johannes Paul II vil nok være uretfærdigt, fordi hans embedsperiode udspillede sig i en verden, hvor den politiske situation var meget anderledes end i dag. Det er mere for at pointere, at en paves potentielle rolle som politisk aktør i høj grad er til stede.
Ønsket om enhed inden for den katolske kirke var også et ønske, som pave Leo XIV fremsatte i sin første prædiken. Ifølge Politico er denne ambition formodentlig relateret til særligt splittelsen blandt kirkens medlemmer i USA.
Konservative grupper inden for kirken har i stigende grad modarbejdet Leo XIV’s relativt liberale forgænger på posten, og det til en grad, hvor der til sidst blev spekuleret i, om udviklingen ultimativt kunne munde ud i en form for kirkelig opsplitning.
Det bliver interessant at se, hvordan Leo XIV vælger at manøvrere i denne problematik, og som en sidebemærkning hvilken rolle hans amerikanske baggrund kunne komme til at spille.
Det bliver spændende at se, om Robert Francis Prevost som pave bliver manden, der gennemfører mærkbare reformer
Afslutningsvis kunne man argumentere for, at spørgsmålet om kvinders rolle i kirken og LGBTQ-spørgsmål mere bredt hører til de holdningsmæssigt noget mere tilsandede del af den katolske kirke af i dag.
Det er svært at se det som, at der er dybere forandringer på bedding inden for disse områder. Hvis det skulle komme, så ville det kræve fundamentale justeringer af centrale dele af kirkens teologiske DNA og selvforståelse.
Dette ville i realiteten synes nærmest umuligt uden at højne risikoen for yderligere intern konflikt og splittelse betydeligt.
Det bliver spændende at se, om Robert Francis Prevost som pave bliver manden, der gennemfører mærkbare reformer, eller om Leo XIV’s embedsperiode med et lidt fortærsket billede bliver mere i stil med gammel vin, ny flaske. Han kunne overraske.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og