LEO XIV // PORTRÆT – Med et amerikansk pas og peruviansk statsborgerskab bringer pave Leo XIV et globalt perspektiv til den katolske kirke. Han er formet af sit missionærarbejde i Latinamerika, sine akademiske år i Rom og et liv i de fattiges tjeneste. Han er ingen pave Frans 2.0, men hans pontifikat vil fortsætte arbejdet for en mere åben og lyttende kirke, der siger nej til snæversyn og nationalistiske dagsordener.
Han er født i Chicago, har arbejdet det meste af sit liv i Peru, og taler fem sprog. Med valget af Robert Francis Prevost til pave – nu Leo XIV – har den katolske kirke fået en ny overhyrde, der i sandhed er panamerikansk: En pave fra begge Amerikas kontinenter.
Han har arbejdet med kirkelig uddannelse, domstole, sognearbejde og missionsledelse – og det i et land, der kender til både dyb fattigdom og stærk tro
Og måske en pave, som med sin baggrund kan tale med større vægt – også til Washington.
En pave med pas fra to verdener
Robert Francis Prevost blev født den 14. september 1955 i Chicago som søn af en fransk far og en italiensk mor. Han bærer dobbelt statsborgerskab, amerikansk og peruviansk. Det sidste fik han i 2015, da han blev udnævnt til biskop af Chiclayo i det nordlige Peru, og statsborgerskabet var en forudsætning for embedet. Han ledede derefter bispedømmet fra 2014 helt frem til 2023.
Senest tjente han som præfekt for Dicastery for Bishops på engelsk – et magtfuldt kontor i Vatikanet, der har til opgave at anbefale nye biskopudnævnelser.
Leo er den første pave i den augustinske orden
Men det var langt fra begyndelsen på hans latinamerikanske rejse. Fra 1985 tilbragte han det meste af sit liv i Peru, hvor han som præst, underviser og administrator havde fingrene helt nede i mulden. Han har arbejdet med kirkelig uddannelse, domstole, sognearbejde og missionsledelse – og det i et land, der kender til både dyb fattigdom og stærk tro. Se en oversigt over hele hans CV her.
Det pavelige navn Leo kan ses som en afspejling af hans engagement over for de fattige. Den sidste pave, der tog navnet Leo, Pave Leo XIII (1878-1903) havde en stærk vægt på arbejdernes rettigheder og katolsk social doktrin.
Leo er også den første pave i den augustinske orden, en global orden opkaldt efter St. Augustin. Da pave Leo talte fra balkonen på Peterskirken i sin første tale som pave citerede han Augustin: “For dig er jeg en biskop, med dig er jeg trods alt en kristen.”
Ingen reaktionær pave – men heller ikke en kopi af sin forgænger
Leo Prevost blev valgt med opbakning fra et flertal af kardinaler udnævnt af pave Frans. Det gør ham til en naturlig arvtager, men ikke nødvendigvis en klon. Hvor pave Frans er en argentinsk jesuit, der ofte blev mødt med mistro i USA, vil pave Leo XIV kunne tale med amerikanske politikere med større troværdighed – og autoritet. Han er én af dem.
Men han vil næppe please de mest højreorienterede amerikanske katolikker.
Som leder af en verdensomspændende kirke afviser han, at tro kan reduceres til nationale dagsordener. Det kan skabe gnidninger med trumpistiske strømninger i USA, som han kender indgående
Prevosts katolske verdenssyn er udpræget globalt og anti-nationalistisk. Som leder af en verdensomspændende kirke afviser han, at tro kan reduceres til nationale dagsordener. Det kan skabe gnidninger med trumpistiske strømninger i USA, som han kender indgående.
På sociale medier har han ofte i sit tidligere liv vist, at han er fuldt bevidst om de politiske og kulturelle konflikter i sit hjemland. Under @drprevost har Leo Prevost tidligere kritiseret vicepræsident J.D. Vance:
Som ny pave vil han næppe bruge sin gamle X-profil. Her ses hans egen deling af nyheden om ham som udvalgt:
Fra matematik til missionsarbejde
Pave Leo XIV har også en solid akademisk baggrund. I 1977 tog han en Bachelor of Science i matematik fra Villanova University i Pennsylvania.
Senere fulgte en teologisk uddannelse ved Catholic Theological Union i Chicago, hvor han afsluttede med både en licentiat og en doktorgrad i kirkeret fra det pavelige universitet Sankt Thomas Aquinas i Rom. Hans disputats handlede om ledelse inden for Sankt Augustins Orden, hvor han selv trådte ind i 1977 og afgav evige løfter i 1981.
Efter præstevielsen i 1982 blev han sendt til Peru som missionær. Fra 1985 og frem havde han en række centrale poster i den katolske kirke i Peru: fra seminarieleder i Trujillo til kansler i Chulucanas, fra dommer i den kirkelige domstol til apostolisk administrator i både Chiclayo og Callao.
I 1999 blev han valgt som provinsprior i Chicago, og kort efter – i 2001 – blev han valgt som generalprior for hele augustinerordenen, en post han bestred i to perioder frem til 2013.
Tæt på Frans og på kirkens fremtid
Pave Frans bragte Prevost tilbage i centrum, da han i 2014 udnævnte ham til apostolisk administrator i Chiclayo, og senere som biskop.
I 2023 blev Leo udnævnt til præfekt for Bispedikasteriet – en af de mest magtfulde poster i den katolske kirke med ansvar for at udpege biskopper verden over. Senere samme år blev han udnævnt til kardinal.
Han stod pave Frans nær i holdningen til miljø, migration, fattigdom og kirkens rolle som en medvandrer snarere end en belærende autoritet. Det synodale princip – ideen om at kirken skal være lyttende, deltagende og inkluderende – ligger også Leo XIV på sinde. Det var et nøgletema i pave Frans’ pontifikat og ventes at blive videreført af pave Leo med nye nuancer.
Pave Leo XIV har i øvrigt haft berøring med en sag i Peru, der indirekte trækker tråde til Danmark. Den historie bringer POV i en opfølgende artikel.
Læs også “Pave Frans er død – 88 år” af Frans Josef Meyer her i POV.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og