ARBEJDSMARKED // POV BUSINESS – I starten af september holdt statsministeren pressemøde om nye reformer, der er på vej. Samme dag kl. 13.30 mødtes alle aktører bag de nye forberedende grunduddannelser (FGU) med partiernes uddannelsesordførere, og konklusionen var klar: Folketinget har allerede i enighed skabt den reform, der er en del af løsningen for knap 50.000 unge uden for uddannelse og beskæftigelse. Nu skal finansieringen på plads, skriver Søren Jensen.
Statsministeren har både før og efter sommerferien talt højt om behovet for ekstra indsatser for de meget omtalte 50.000 unge, der står uden uddannelse og beskæftigelse. I regeringens reformudspil den 7. september ”Danmark kan mere” omtales det, at regeringens Reformkommission vil præsentere sine anbefalinger i 2022 om, hvordan man sætter ind over for de unge i målgruppen.
Er hukommelsen kort og er tempoet i talen om nye reformer lige vel højt?
Det bliver derimod ikke nævnt, at et enigt Folketing i 2017 vedtog en stor reform, som medførte oprettelse af 27 nye FGU-institutioner med 84 skoler i 2019. Reformen indeholdt også en grundlæggende omstrukturering af kommunernes arbejde med de unge i målgruppen. Reformen blev vedtaget efter et omfattende forarbejde af en national ekspertgruppe.
Her synes det på sin plads at stille spørgsmålet: Er hukommelsen kort og er tempoet i talen om nye reformer lige vel højt?
Borgmester Henrik Hvidesten, der er formand for FGU Danmark, havde på sektorens vegne og sammen med de 27 institutionsledere for nylig kaldt til midtvejsstatus for implementeringen af den ambitiøse reform i en fyldt sal i FGU Hovedstadens lokaler på Vesterbro i København. Ugen før skrev han debatindlægget i Altinget: Kære statsminister – har du glemt 50.000 unge og FGU?
Økonomien er ikke bæredygtig
Mødet startede få timer efter statsministerens pressemøde om nye reformudspil.
Henrik Hvidesten slog fast, at FGU-institutionerne ikke har fået en fair start:
”Vi fik fire år til at etablere os og har lige fejret to års fødselsdag. Det faglige spor bag reformen er godt tænkt, og vi er på rette vej. Medarbejderne knokler og holder faklen højt, men driftssporet hænger simpelthen ikke sammen.”
“Økonomien er ikke bæredygtig, og det er nu, I på Christiansborg skal sikre, at vi får den nødvendige robusthed”, pointerede han med adresse til de seks uddannelsespolitiske ordførere i salen, og til at FGU’s behov slet ikke er omtalt i hverken forslaget til finanslov eller i regeringens reformudspil.
FGU-institutionerne havde i 2020 et underskud på den ordinære drift på næsten 75 mio. kr., kommunerne har henvist 10 % færre elever end forventet til FGU, og antallet af elever på erhvervsgrunduddannelsen er kun 2 % mod de målsatte 11 %.
Så ja – borgmesteren sagde altså: Send flere penge nu
Med i billedet hører, at FGU-institutionerne er kraftigt udfordret på økonomien i bygningsdriften. Undervisningsministeriet har i et halvt år således haft en rapport liggende, der viser, at der er behov for investeringer på over en milliard kr. i FGU’s bygninger for, at de kan leve op til krav til såvel arbejdsmiljø og sikkerhed som til reformens faglige mål for undervisningen.
I sin egenskab af borgmester tilkendegav Henrik Hvidesten, at han hader bare at råbe ”send flere penge”. Men hans adressering til regeringen var ganske klar: Pas nu på med iveren efter nye reformer. “Der er en ambitiøs reform, som I allerede har vedtaget, og som vi nu skal have til at virke. I er nødt til sikre vores driftsøkonomi nu. De sidste to års arbejde må ikke være forgæves”.
Så ja – borgmesteren sagde altså: Send flere penge nu.
Budskaberne om at passe på med at tale om nye reformer og passe på med at ville vurdere effekterne af FGU-institutionernes arbejde for hurtigt blev på vidt forskellig vis understøttet af både Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og af Reformkommissionen.
EVA fortalte, at man i instituttet er i gang med et større følgeforskningsprogram, og at de har stor respekt for omfanget af reformen:
”Det vil tage mange år, før reformen er fuldt implementeret, og vi kan måle på alle effekter”, lød det fra chefkonsulent Eva Brogård.
Hun fortalte, at EVA i 2021 offentliggør deres første rapport om, hvilke karakteristika, der kendetegner eleverne på FGU, og om hvordan kommunerne målgruppevurderer de unge.
I 2022 kommer den næste rapport med en analyse af, hvordan de samlede tiltag i kommuner og institutioner bidrager til at implementere reformen. Og først i 2023 vil EVA komme med deres første bud på, hvordan effekten tegner sig af FGU i forhold til tidligere tilbud til målgruppen.
”Vores mål er at bygge viden op over tid om, hvad der kan læres, når FGU lykkes,” sagde hun.
Den samlede kommunale indsats skal fungere
Per B. Christensen, der er udpeget til regeringens Reformkommission, fandt det vigtigt at pointere, at kommissionen ikke bare skal komme med forslag til nye reformer:
”Vi har en tendens til at ville tale om nye reformer, men det kan jo også være, vi skal justere eksisterende reformer. Reformen på det forberedende område er et godt eksempel på en reform, hvor der blev lagt et rigtig grundigt forarbejde på et område med komplekse udfordringer, og hvor der ikke bare er en lige vej til at komme i mål,” sagde han.
Han fortalte en anekdote fra 1960’erne, hvor to tidligere statsministre talte til hinanden. Den nye dynamiske statsminister talte om alt det nye, der skal ske med stor energi. Den ældre spurgte i stilfærdighed: ”Hvornår får du tid til at tænke dig om og analysere, før du træffer beslutninger?”
Per B. Christensen erindrede, at der bag reformen på det forberedende område også lå et ønske om at forenkle et komplekst møde mellem de unge og myndighederne.
FGU vist er den eneste uddannelse i Danmark, der skal spørge om lov til at holde åbent hus for elever og fortælle omverdenen, at de eksisterer som et uddannelsestilbud
Som statusmødets moderator, Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang, sagde: ”Da reformen blev lanceret af Lars Løkke Rasmussens regering, var det med en udtalt målsætning om, at de unge skulle have én indgang i kommunerne til hjælp og støtte og med én fast hånd i ryggen”.
”Er det lykkes?”, spurgte Per B. Christensen med henvisning til, om kommunerne henviste nok elever til FGU-institutionerne i forhold til f.eks. aktiveringsprojekter og beskæftigelsesindsatser, om der er etableret et kædeansvar lokalt for de unge, og om overgangene mellem folkeskole, FGU og andre uddannelser er gjort bedre.
Kort sagt var Per B. Christensens pointe, at Reformkommissionen skal se mere overordnet på, hvordan den samlede kommunale indsats for de 50.000 unge kommer til at fungere bedre.
Direktør i FGU Sønderjylland, Jesper Aaskov, kender det kommunale landskab godt med en baggrund som bl.a. leder af den kommunale ungeindsats (KUI) i Sønderborg.
Fra ham lød det, at ”mange i kommunerne har tvivlet på FGU og tænkt ”det går da helt galt”. Det er klart, vi er udfordret af store omlægninger og af tid til implementering, men min oplevelse er, at det går den rigtige vej, når vi bruger meget tid på at afstemme samarbejdet mellem KUI og FGU, og når vi inviterer kommunerne helt ind i uddannelsernes maskinrum”.
Jesper Aaskov opfordrede til at være opmærksomme på magtstrukturerne bag FGU-konstruktionen, og til et tæt samarbejde med professionel gensidig tillid til de unges bedste, og ikke til en relation hvor ”kommunen bestiller – FGU udfører”.
Som perspektiv til diskussionen om FGU’s rolle i kommunerne nævnte han det paradoks, at FGU vist er den eneste uddannelse i Danmark, der skal spørge om lov til at holde åbent hus for elever og fortælle omverdenen, at de eksisterer som et uddannelsestilbud.
Hvordan bliver vi målt og belønnet for vores resultater?
Direktør for FGU Nordvest, Ann Hvid Skouboe, kom i sit oplæg ind på kompleksiteten i FGU’s faglige arbejde i kommunerne:
”For nylig mødte jeg tre elever, der var kommet godt videre i arbejde og på erhvervsuddannelser, men netop det at måle effekten for, når vi lykkes i det samlede landskab, er overordentlig kompliceret. Når en elev består et forløb på erhvervsuddannelsen, hvordan bliver effekten af FGU så målt og ”belønnet for det?”, spurgte hun.”
Eleverne kom til mig og sagde ”jamen nu har vi jo fået en rigtig skole, nu ligner vi dem på de andre uddannelser”
I tråd hermed redegjorde Danmarks Evalueringsinstitut for, at de har et komplekst arbejde forude med netop at tilrettelægge målemetoder til effektvurdering af FGU i forhold til tidligere tilbud.
Ann Hvid Skouboe kom med flere eksempler på, hvor og hvordan politikere og myndigheder skal være opmærksomme for at sikre den rette opbakning bag FGU’s implementering:
”Det er ikke logisk, at vi på FGU ikke kan tilbyde den specialpædagogiske støtte (SPS), som der er brug for, og vi vil også meget gerne have lov til at sende flere unge i længere erhvervstræningsforløb end de 14 dage, som vi må nu, når vi vurderer, at målet måske snarere er beskæftigelse end uddannelse, sagde hun.
At institutionernes driftsøkonomi er en akilleshæl, pointerede hun også: ”Når kommunerne henviser 50 elever i stedet for 100, så betyder det jo ikke, at vi bare kan afskedige lærere og vejledere. Der skal være det nødvendige faglige miljø, sagde Ann Hvid Skouboe.
Netop optaget af elever i forhold til institutionernes faktiske økonomi fik kradse ord med på vejen i salen af bestyrelsesformand for FGU Fyn, Mogens Mulle Johansen:
”Reformen forudsatte, at FGU Fyn fik 1025 elever, og vi fik overdraget medarbejdere med lønomkostninger til dette elevtal. Men vi har højst været 875 elever, og i dag er vi 560. Vi har måtte lavet gentage afskedigelsesrunder for at tilpasse økonomien. Vi fik simpelthen for mange medarbejdere,” spurgte han.
Og således ender alle diskussionerne i FGU’s midtvejsstatus tilbage i de ord, Henrik Hvidesten helst ikke ville sige: Send os nu flere penge, så vi kan få den basale drift på plads og fokusere på at hjælpe de 50.000 unge.
Det er paradoksalt, at vi har talt så meget om de 50.000 unge, og alligevel røg det, at vi selvfølgelig også skal byde dem ordentlige, tidssvarende og imødekommende rammer, simpelthen i glemmebogen
Skulle nogle være i tvivl om, hvor inderligt de 27 FGU-ledere og deres formand bærer dette budskab frem til Christiansborg, skal de måske huske direktør Kathrine Hejlskovs oplæg om deres kamp for bygninger til eleverne på Lolland-Falster.
For at gøre en lang historie kort overtog FGU Lolland Falster mange bygninger i miserabel stand, nogle med skimmelsvamp andre med utætte tage. Lejemålet i deres bedst fungerende bygning blev opsagt af kommunen, og de måtte flytte ud til en gammel folkeskole til ikke særligt egnede lokaler.
Banker og kreditforeninger ville ikke låne penge til en ny institution med en usikker økonomi. Til sidst fik de allernådigst bevilget et lån 12,5 mio. kr., og de skal bruge 6 mio. kr. på bl.a. at reparere et utæt tag og brandfarlige trapper.
”Jeg tænkte fuck mand. Vi er virkelig ikke eksperter i bygninger, men det går al vores tid på. Det er en super god reform, og her sidder jeg og bruger al min energi på møder om bygninger”, konstaterede direktøren, som også understregede, at “vi da bare må og skal gøre det bedre for vores elever.”
Direktør fra FGU Syd- og Midtfyn, Ene Wolfsberg, slog sømmet fast i diskussionen om FGU’s bygninger og driftsøkonomi, da hun fortalte om elevernes reaktion, efter det var lykkes at købe en helt ny skole:
”Eleverne kom til mig og sagde ”jamen nu har vi jo fået en rigtig skole, nu ligner vi dem på de andre uddannelser”.
Reaktionen i salen var egentlig ganske stille og tankevækkende. Det stod ret klart, hvor paradoksalt det er, at vi har talt så meget om de 50.000 unge, og alligevel røg det, at vi selvfølgelig også skal byde dem ordentlige, tidssvarende og imødekommende rammer, simpelthen i glemmebogen.
LÆS MERE AF SØREN JENSEN I POV HER
Alle fotos: Søren Jensen
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
