OVERENSKOMST // ANALYSE – Sidst der var overenskomstforhandlinger på det offentlige område under OK18 var det under slogans som ‘MUSKETERED’, ‘NOK ER NOK’ og ‘EN LØSNING FOR ALLE’. Nu varmes der igen op til forhandlinger ved OK21, men denne gang er sammenholdet mellem musketererne mindre solidt og den økonomiske situation mindre klar. For at forstå forhandlingerne skal du holde særligt øje med: Samarbejdsklima, sammenhold på lønmodtagersiden, aftalens varighed, lavtløn, arbejdsmiljø og nærhedsreform, skriver Jakob Sand Kirk.
I 2017, da der sidst blev varmet op til offentlige overenskomster, havde lønmodtagerne knyttet deres krav sammen i en musketér-ed. På den anden side af bordet havde arbejdsgiverne raslet med sablen.
Der var med andre ord lagt op til noget af et opgør, og det kom der da også. Forhandlingerne kom stort set uden en eneste delaftale i Forligsinstitutionen.
Under OK21 skal du holde særligt øje med: Samarbejdsklima. Sammenhold på lønmodtagersiden. Aftalens varighed. Lavtløn. Arbejdsmiljø og nærhedsreform
Der opstod folkefest foran Forligsinstitutionen, hvor pressen var fast til stede. Det var forhandlerne også, hvilket ikke er fast kotume i overenskomstforhandlinger, i hvert fald ikke på det private område.
Enden på folkefesten og medieskænderiet blev dog et forlig, som de fleste offentlige lønmodtagere vist er glade for i dag.
Men hvor er vi så i dag, hvor der igen varmes op til offentlige overenskomstforhandlinger?
Et helt andet sted. Eden er blevet svækket måske endda blevet til eder i lukkede rum, og kravene er svære at samles entydigt om i en uklar økonomisk situation
Her er mit bud på, hvad du skal holde øje med i forhandlingerne:
Styrket samarbejdsklima mellem parterne
Der er rigtig god mulighed for, at forhandlerne denne gang kan bygge på ny og styrket tillid.
Den proces skyldes det faktum, at der siden 2018 er blevet gjort store bestræbelser på at styrke den gensidige tillid fra alle sider.
Det kan komme på tale at reservere nogle puljer til lønudligning. Det kan arbejdsgiverne faktisk også være interesseret i, i det omfang de går til områder, hvor det er svært at skaffe arbejdskraft, hvilket f.eks. gælder ældreområdet
Moderniseringsstyrelsen er nedlagt, og samtidig er der lavet mange indledende øvelser og dialog om, hvordan man vil forhandle og ikke mindst kommunikere under forhandlingerne, hvilket blandt andet er inspireret af klimaaftalen på det private forhandlingsområde.
Endelig er der nye topforhandlere på en række områder; markante figurer som Dennis Christensen og Anders Bondo Christensen er gået på pension, og det samme den borgerlige regering.
Musketéreder?
Hvor tilliden mellem forhandlingsparterne er styrket, er musketér-eden mellem lønmodtagerne til gengæld mindre stærk.
Lønmodtagernes organisationer har i optakten haft forskellige bud på strategien: I lyset af coronaen ønskede flere forbund at forlænge perioden et år og dermed skyde forhandlingerne til en forhåbentlig mere tryg økonomisk situation.
Andre mente omvendt, at det var en fordel med en hurtig forhandling, da man så ville kunne få en retmæssig belønning for den store indsats under coronaen. Den sidste udlægning gjorde sig især gældende for de organisationer, som repræsenterer coronaens fodsoldater: Dansk Sygeplejeråd og BUPL.
Spørgsmålet bliver i høj grad, hvad de offentlige arbejdsgivere er villige til at give for en treårig aftale … En række forbund ønsker i OK21 at gøre noget ved det, de opfatter som skævvridningen i det offentlige lønsystem
Når ikke alle ville forlænge overenskomstperioden, måtte forhandlingerne komme som planlagt. Men uenigheden kan måske vende tilbage, når forhandlingerne spidser til i form af forskellig appetit på konflikt. Spørgsmålet er med andre ord: Kan én musketér-ed blive til flere?
Hvor længe skal overenskomstaftalen gælde?
Da ingen ønsker, at offentlige og private forhandlinger skal ske samtidig, og siden der er forhandlinger på det private område i 2023, må svaret være enten et eller tre år.
For et år tæller, at den økonomiske situation fortsat er usikker, og man derfor har svært ved at lave langsigtede aftaler.
For tre år tæller, at arbejdsgiverne gerne vil have sikkerhed for deres økonomi i en lidt længere periode. Men rammens værdi må i forbundenes øjne stige med aftalens længde. Så spørgsmålet bliver i høj grad, hvad de offentlige arbejdsgivere er villige til at give for en treårig aftale.
Lavtløn og ligeløn
Den økonomiske ramme ligger nogenlunde fast for OK21. Det hænger sammen med reguleringsordningerne, der skal sikre, at de offentlige lønninger ikke stiger mere end de private. Men der er stadig en vigtig diskussion om, hvad pengene skal bruges på.
Alle ønsker reallønsfremgang.
Men en række forbund ønsker i OK21 at gøre noget ved det, de opfatter som skævvridningen i det offentlige lønsystem. De mener, deres medlemmer har en uforholdsmæssig lav løn og derfor bør stige relativt mere end andre grupper. Det gælder især for mange SOSU-hjælpere og -assistenter i FOA samt for pædagoger og sygeplejersker.
Tilbagetrækning er et vigtigt emne, og der kan måske komme ordninger, som giver den enkelte lønmodtager mere fleksible muligheder eksempelvis i form af opsparingssikring ved nedtrapning af arbejdstiden.
Denne problematik kunne imødekommes ved at give kronelønstigninger i stedet for procentlønstigninger, så alle stiger med det samme antal kroner, hvilket alt andet lige vil betyde, at de lavtlønnede stiger relativt mest.
Det er der formentligt ikke opbakning til blandt forbund med mere vellønnede medlemsgrupper. Hvad der i stedet kan komme på tale, er at reservere nogle puljer til lønudligning. Det kan arbejdsgiverne faktisk også være interesseret i, i det omfang de går til områder, hvor det er svært at skaffe arbejdskraft, hvilket fx gælder ældreområdet.
Arbejdsmiljø og nærhed
Det er temaer, som helt sikkert vil komme på bordet i den ene eller anden form.
Tilbagetrækning er et vigtigt emne, og der kan måske komme ordninger, som giver den enkelte lønmodtager mere fleksible muligheder eksempelvis i form af opsparingssikring ved nedtrapning af arbejdstiden.
Arbejdsmiljø og trivsel er andre centrale ønsker fra danske lønmodtagere, når man spørger dem om, hvad de ønsker, at deres fagforening skal kæmpe for. Det gælder også på det offentlige område, hvor der kommer en særlig diskussion om nærhedsreform og selvbestemmelse, som også kan blive centrale temaer i OK21, oveni hatten.
LÆS MERE AF JAKOB SAND KIRK I POV HER
Topillustration: Kommer vi til igen at se folkefest foran Forligsen til OK21? Billedet viser Folkefest den 20 april, 2018 Blågårds Plads. Fotograf: Klaus Berdiin Jensen.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
