INTERVIEW – Erkendelsen af alt dét, vi ikke ved, er dét, der gør livet til et eventyr. Det mener filminstruktør Phie Ambo, som kalder sin seneste film ”Når du kigger væk” for den mest risikofyldte film, hun nogensinde har lavet. Filmen kan ses i tre danske biografer i løbet af oktober.
”Mor, når jeg vågner op om morgen, så spreder der sig sådan nogle farver rundt i hele huset, og så er jeg ikke sikker på, om jeg egentlig er et menneske eller et dyr.” Den lille pige, Juno, ligger i sin seng, mens hun siger det og kigger ud i rummet med store runde øjne. Hendes mor, der sidder ved sengekanten, reagerer imidlertid ikke, som man måske kunne forvente.
I stedet for at pointere det åbenlyse – at datteren selvfølgelig ikke er et dyr eller slå udmeldingen hen som ren fantasi, lytter hun opmærksomt og spørger ind til pigens oplevelse. For Junos mor er filminstruktør Phie Ambo, og hun er netop nu i gang med at lave en film om den menneskelige bevidsthed.
Filmen hedder ”Når du kigger væk” og er tredje og sidste skud på stammen i instruktørens trilogi om sind og videnskab – en trilogi, der også omfatter filmene Free the Mind og som stiller spørgsmålet om, hvad en tanke egentlig er og Mechanical Love, der handler om forholdet mellem mennesker og robotter.
I sin seneste film undersøger Phie Ambo bevidsthedens grænser og stiller de store spørgsmål: Kan kvantefysik lære os noget om menneskelig bevidsthed? Hvad sker der i grænselandet mellem metafysik og videnskab? Og er det i virkeligheden vand, der forbinder menneskeheden?
Kunsten at hacke sit eget verdensbilledet
Scenen med Phie Ambos datter forekommer denne skribent at være et billede på hele den åbne, nysgerrige og intuitive tilgang, der præger filmen. Phie Ambo betragter og noterer uden fordømmelse og accepterer, at hvert nyt skridt fører i tusind og ingen retninger på én og samme gang.
Den legende tilgang var nødvendig, fortæller hun, da jeg møder hende på kontoret på Amager, simpelthen fordi emnet var så uhåndgribeligt:
”Fænomenet bevidsthed ligger ligesom på en brydningsflade, så jeg ville gerne lave en film, som netop stod lige der på den flade og sitrede… for de spørgsmål, jeg stiller, er jo ikke nogle, der definitivt kan besvares,” fortæller hun. For at opnå den tilgang var Phie Ambo imidlertid nødt til at forsøge dét, hun kalder at ”hacke” sin egen verdensopfattelse, og det gjorde hun ved at stille tre regler op for sig selv:
Hun måtte ikke kontakte filmens karakterer, men skulle lade dem komme til hende; hun skulle gå frem kronologisk, og hun skulle hun tage alt, hvad karaktererne sagde for pålydende.
”Det er jo de tre mest almindelige regler inden for film, jeg valgte at bryde; du finder dine hovedkarakterer, du bytter rundt på tingene, som du synes, de passer bedst ind i fortællingen, og du går kritisk til værks. Alt det gjorde jeg omvendt. Jeg håbede, at jeg på denne måde kunne lave nogle sprækker i min egen verdensopfattelse,” forklarer instruktøren.
Det var en meget federe måde at arbejde på, faktisk, for jeg slap jo for en hel masse ansvar
Fremgangsmåden betød dog også, at der fra starten var usikkerhed om det meste. Inklusive finansiering – hvorfor Phie Ambo valgte at træde ud af sin virksomhed, produktionsselskabet Danish Documentary, for at sikre, at ingen andre end hun selv blev holdt økonomisk ansvarlig for filmen. I dag kalder hun ”Når du kigger væk” for den mest risikofyldte film, hun nogensinde har lavet. Hun fortryder dog på ingen måde sine valg:
”Det var en meget federe måde at arbejde på, faktisk, for jeg slap jo for en helt masse ansvar. Og fordi jeg nu havde stillet de her regler op, så var der jo heller ikke nogen grund til at gå ned med flaget, hvis der gik en måned, uden der skete noget. For hvis jeg ikke fulgte konceptet, så havde jeg helt sikkert ikke nogen film. Så selvom det var begrænsende, var det også sindssygt befriende.”
Om bevidsthed og kvantefysik
Kernen i ”Når du kigger væk” er en teori. En teori Phie Ambo har om, at bevidsthed måske kan være flere steder på én gang – ligesom elektroner i kvantefysik. En teori, der måske kan forklare, hvordan menneske-pigen Juno kan ligge der i sin seng og føle sig som et dyr.
Teorien opstod, da Phie Ambo faldt over det såkaldte dobbeltspalte-eksperimentet. Eksperimentet stammer fra 1790’erne og viser kort forklaret to ting:
For det første, at elektroner kan befinde sig i dét, der kaldes superposition – en tilstand hvor alle og ingen mulige udfald af deres bevægelser indtræffer samtidig, hvorfor de teknisk set befinder sig flere steder på én gang. Og for det andet, at nævnte elektroner har det med at ændre opførsel, så snart man begynder at måle på dem. Som om de på én eller anden måde ved, at de bliver observeret.
Så skulle jeg jo faktisk bare prøve at være et parabol spændt ud imod universet, og se på, hvad der så kommer ind af aftegninger
I eksperimentet så Phie Ambo en parallel til den menneskelige bevidsthed og dens tendens til at unddrage sig observation, til trods for alle vores famlende forsøg på at forstå den:
”Hvis der er en parallel der – hvilket der ser ud til at være – så er der jo ikke nogen måde at strukturere en film om bevidsthed på. Så skulle jeg jo faktisk bare prøve at være et parabol spændt ud imod universet og se på, hvad der så kommer ind af aftegninger ligesom bagvæggen i eksperimentet, som elektronerne bliver skudt ind på,” forklarer hun.
Den våde forbindelse
Et andet gennemgående tema er vand. Noget kan nemlig tyde på, at vand måske kan have flere og andre egenskaber, end vi traditionelt har forestillet os. Forsøg viser f.eks., at man kan tvinge vand til at indgå i andre end dets normale strukturerer, og vandmolekyler adskiller sig fra andre molekyler på flere områder. Kemikeren Martin Chaplin har oplistet intet mindre end 70 såkaldte ”anomalier” ved vandmolekyler. F.eks. er vand – modsat andre stoffer – ikke tungest, når det er i fast form.
Er vand på én eller anden måde et medie – en membran – der kan kommunikeres igennem? Det synes jeg er rigtig interessant
Det er også baggrunden for, at vi i filmen møder Ph.d. i bioinformatik Nikolaj Sorgenfrei Blom fra DTU, der arbejder med elektromagnetiske bølger og biologi. Han var i 2015 involveret i et projekt, som skulle undersøge om vand kan lagre energi – en kontroversiel ide der afvises af mange forskere. I filmen møder vi også Lars Leth Pedersen, der har opfundet en såkaldt Power Pack – en anordning, der kan rense vand, og som bl.a. TIVOLI har investeret i, selvom ingen forstår, hvordan den virker.
For Phie Ambo bliver alt dette særlig interessant sat i forhold til den kendsgerning, at menneskets krop består af 70 procent vand, og at vand findes overalt omkring os:
”Vi omgiver os jo med vand. Det er i regnvejr, søer og i vores kroppe. Derfor rejser jeg spørgsmålet: Er der en bølgefunktion imellem os, der ligesom påvirker den væske, vi alle sammen består af? Er vand på én eller anden måde et medie – en membran – der kan kommunikeres igennem? Det synes jeg er rigtig interessant,” forklarer instruktøren.
Videnskaben er skeptisk
Instruktøren medgiver, at der ikke er nogen i videnskabens verden, der tror på, at vand kan kommunikere med vand, men understreger også, at hendes ærinde aldrig har været at bedrive videnskab. Hun er kunstner og stiller spørgsmål, og folk må tage det, de kan bruge eller lade være. Hun synes imidlertid, at der mangler kreativ tænkning indenfor videnskaben, omend hun mener, at der kan være gode grunde til, at denne tænkning mangler:
Videnskabelig metode må jo netop være at man faktisk kigger på ting, der sker fra alle mulige vinkler
”Det er jo en menneskelig ting, der sker. Man begrænser sit perspektiv, hver eneste dag jo ældre man bliver. Det bliver mere og mere besværligt at give slip på nogle af de forestillinger, man har lavet for sig selv. Fordi uha, så skal jeg jo også sætte spørgsmålstegn ved dét og dét og det.”
“Det er jo hårdt arbejde. Så jeg kan godt forstå, at man stopper med det på et tidspunkt som videnskabsmand og tænker ‘okay, nu må det sgu være nok!’. Kan vi ikke godt blive enige om at lysets hastighed er konstant, og så behøver vi ikke snakke mere om det”
– Hvad har været videnskabens respons på filmen?
”Dem, der plejer at se mine film, er helt cool med det, de kan godt trives med sammenblanding af naturvidenskab og det alternative. Men indenfor videnskaben har man et kæmpestort problem med det. Der er stærke følelser omkring det, fordi vi er i en tid, hvor der florerer sådan noget som fake news. Men videnskabelig metode må jo netop være, at man faktisk kigger på ting, der sker fra alle mulige vinkler. At man starter med at se på, hvad der sker, før man laver sin forsøgsopstilling.”
Robotter og europæisk forsigtighed
Phie Ambo kan imidlertid godt forstå, hvis nogle videnskabsfolk kan opfatte hendes tilgang som en gratis omgang. Som kunstner behøver hun jo ikke bekymre sig om det tunge apparat, man arbejder med indenfor forskningen, ligesom hun ikke skal igennem lange processer omkring finansiering. Hun minder dog om, at mange store videnskabsfolk har haft et ben i den alternative verden, og at det er vigtigt at anerkende, at også andre former for viden end den rent videnskabelige kan have en værdi – f.eks. de erfaringer vi gør os med vores sanser:
Vi har ikke så meget risikovillighed når det kommer til at gå ud ad veje vi ikke ved hvor ender
”Det sjove er jo, at de samme mennesker, der finder de her ideer om vand vildt provokerende, jo typisk ikke har nogle problemer med at acceptere forskellige teorier om f.eks. hvad multivers er, og at tiden ikke er lineær. Holger (Holger Bech Nielsen, som også medvirker i filmen, red.) kan sige hvad som helst, fordi han står på Niels Bohr Instituttet, og vi tror på alt hvad han siger, selv om vi aldrig vil kunne verificere det selv. Men når vi ser noget med egne øjne – så tror vi ikke på det.”
Phie Ambo er fascineret af sammenstødet mellem det uhåndgribelige og den mere hardcore videnskab, men mener samtidig, at de to hænger mere sammen, end de fleste af os er klar til at indrømme:
”Andre steder i verden blander man de to ting på en helt anden måde, end man gør her. Når Mechanical Love f.eks. foregår i Japan, er det fordi man her – i modsætning til herhjemme – er klar til at diskutere ting som f.eks, om robotter har en sjæl. Der er langt mere forsigtighed omkring den slags i Europa. Vi har ikke så meget risikovillighed, når det kommer til at gå ud ad veje vi ikke ved, hvor ender”, fortæller hun.
Phie Ambo eftersøger i det hele taget en mere åben og nysgerrig tilgang til videnskab: ”Vi tror at videnskabelig metode er universel, men i virkeligheden er den jo enormt farvet af de menneske, der udøver den,” tilføjer hun.
Den personlige erfaring tæller også som viden
– Du siger på et tidspunkt i filmen, at dobbeltspalte-eksperimentet for dig beviser, at vi ikke må tage noget for givet. Kan man overhovedet eksisterer i et rum, der er så fuld af kaos?
”Det kan man jo nok ikke hele tiden, men måske kan man lige stikke tåen derned nogen gange. Bare for lige at minde sig selv om, at det er altså kun en badebro over et stort hav, vi står på. Jeg tror, det er vigtigt at minde sig selv om nogle gange. For det er det, der udvikler ny viden, det er det, der udvikler os som mennesker. At der er så mange utrolig spændende ting, vi overhovedet ikke aner noget om endnu..Det er dét, der gør livet til et eventyr.
Det er vigtigt at acceptere, at daglige erfaringer med et eller andet jordnært også kan tælle som viden. Og så skal vi begynde at spørge os selv, hvorfor vi ikke længere stoler på vores sanser. For mig er det en slags uskyldstab
– Hvad håber du, at din film kommer til at bidrage med?
“Jeg kunne godt håbe, at unge mennesker som ikke har valgt livsvej bliver nysgerrige efter at udforske de her spørgsmål og teknologier og fik lyst til bare at eksperimentere frit. Hvis man kunne bringe mere leg ind i hele det at vidensproducere … det, ville jeg synes, var mega fedt! Og ikke være så hierakiske, når det gælder indstillingen til, hvem, der producerer viden. Det er vigtigt at acceptere, at daglige erfaringer med et eller andet jordnært også kan tælle som viden. Og så skal vi begynde at spørge os selv, hvorfor vi ikke længere stoler på vores sanser. For mig er det en slags uskyldstab.”
“Når du kigger væk” kan ses i København, Århus og Aalborg 12 – 18 oktober. Visninger i Empire Bio, Øst for Paradis og Biffen i Aalborg.
POV lønner ikke sine skribenter. Så hvis du synes om Amalies interview og gerne vil hjælpe med at betale for hendes arbejde, så kan du donere til hende direkte via Mobile Pay på: 42209468 Donér, hvad du selv synes er rimeligt. Det er frivilligt, men hun bliver glad og har mulighed for at lave mere på POV.
Foto: Anastasija Kiake, COMA Images
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
