Nyt våben mod kopivarer: Tjek med mobilen, om din vare er falsk

af i Forbrug/POV Business/Viden

POV BUSINESS // INNOVATION – Forskere fra Københavns Universitet har opfundet et kemisk fingeraftryk, der med en app på mobilen straks afslører, om den vare, du har købt, er forfalsket. Fingeraftrykkene er testet med en succesrate på 100 procent.

Mange af os har oplevet at komme hjem med en ny designer-taske eller et ur, som man så finder ud af er en forfalskning. Samtidig dør mennesker hver dag på grund af forfalsket medicin. Kopibranchen er en voksende milliardindustri, der har bredt sig til de fleste brancher, og hvor piraterne hele tiden er et skridt foran producenterne. Så det er svært for forbrugere at vide sig sikre.

Men to forskere fra Nano-Science Center på Københavns Universitet har udviklet et 100 procent piratsikkert mærkningssystem, hvor hver enkelt vare har et mærke eller et såkaldt ’tag’ der svarer til et unikt fingeraftryk.

Når du køber medicin på nettet, har du ingen chancer for at vide, om det er lavet i en ‘sweatshop’ i Ghana. I dag har kunden altså ikke selv mulighed for at tjekke, om varen er ægte

Og gennem næsten 10.000 tests har forskerne nu bevist, at deres metode virker.

”Du kan sætte det på en vinflaske, på et guldur, et maleri – ja, hvad som helst. Mærket behøver ikke at være større end et komma. Og det er umuligt at kopiere, for sandsynligheden for, at to varer har samme fingeraftryk, er lig nul”, fortæller forsker og lektor Thomas Just Sørensen, der sammen med forskerkollega Riikka Arppe-Tabbara har udviklet antikopi-systemet, og som godt tør kalde systemet for ”verdens sikreste”.

Gennemsigtigt blæk som fingeraftryk

Fingeraftrykket eller ’tagget’ består af en smule gennemsigtigt blæk, der indeholder forskellige mikropartikler, som sprayes ud på en stregkode på for eksempel papir. Ligesom hvis man kaster en håndfuld sand på en overflade, danner partiklerne tilfældige, men helt unikke mønstre af bittesmå hvide prikker, når de sprayes på.

Chancen for, at der opstår to identiske mønstre ved denne metode, er lig nul, og derfor er det umuligt at kopiere dem.

Blækket kan sprayes på enhver slags stregkode og på mange slags materialer, så taggene kan derfor masseproduceres billigt. Systemet funger sådan, at hver enkelt vare, der forlader en fabrik, er udstyret med sit eget fingeraftryk, som er registreret i en database.

Forskerne har testet systemet ved at fremstille tags i form af QR-koder, som er sprayet med blæk, der indeholder mikropartikler. Foto: Københavns Universitet

Kunden kan selv tjekke med mobilen

Det smarte ved dette system er ikke kun, at det er kopisikkert. Det gør det også muligt for kunden selv at validere sin vare. Med en ganske almindelig mobiltelefon kan man som kunde scanne varens fingeraftryk med en app og tjekke, om der er et match med billedet i databasen.

Under forskernes 9.720 tests, som foregik med forskellige typer mobiltelefoner håndteret af en række forskellige personer, var der 0 procent falske positiver

”Når du køber medicin på nettet, har du ingen chancer for at vide, om det er lavet i en sweatshop i Ghana. I dag har kunden altså ikke selv mulighed for at tjekke, om varen er ægte, og derfor er man som forbruger nødt til at stole på alle leddene i varekæden. Med vores system har alle led samme adgang til systemet”, forklarer Thomas Just Sørensen.

Under forskernes 9.720 tests, som foregik med forskellige typer mobiltelefoner håndteret af en række forskellige personer, var der 0 procent falske positiver.

Forskerne har også testet det i samarbejde med forskellige virksomheder, som blandt andet producerer emballage og etiketter til alt fra hovedpinepiller og vinflasker til sneakers og småkagedåser.

Københavns Universitet har taget patent på systemet, som nu kun mangler software-delen.

Forskerne forventer at app’en vil være færdig i løbet af det næste år.

Resultatet er offentliggjort i tidsskriftet ACS Applied Materials & Interfaces.


Fakta

Forskerne har testet systemet ved at fremstille mere end 9.720 tags bestående af QR-koder printet på almindeligt papir og sprayet med den gennemsigtige blæk. Hvert tag blev fotograferet med en mobiltelefon for at oprette en billeddatabase. Herefter blev billederne scannet med andre mobiltelefoner for at se om matchede.

I 0 procent af tilfældene skete der et falsk match. I 76 procent af tilfældene var der positivt match. I de øvrige tilfælde skyldtes det, at fotoet var ude af fokus, eller at mærket var snavset, og det krævede derfor et nyt billede, før matchet var der. Denne fejl vil software tage højde for.

Systemet er baseret på teknologien PUF (physical unclonable function).


Denne artikel er en redigeret udgave af originalen, der er udgivet af Københavns Universitet den 19. februar 2018.


Forskeren nævnt i artiklen kan kontaktes her:

Thomas Just Sørensen
Forskningsleder og lektor
Nano-Science Center og Kemisk Institut
Københavns Universitet
35 32 02 13 / 28 56 95 57
TJS@chem.ku.dk


Topillustration: Københavns Universitet

Seneste artikler om Forbrug