BØGER // ANMELDELSE – I Illusionernes fald tegner professor Mikkel Vedby Rasmussen et nuanceret billede af den nye verdens kompleksitet og udfordringer. Han opfordrer os til at ”droppe vores selvtilfredse illusioner” og møde den nye verdensorden med større ydmyghed og handlekraft, skriver Frederik Thomsen.
Det står efterhånden klart, at vi befinder os i en ny geopolitisk virkelighed, hvor den liberale ordens politiske, økonomiske og sikkerhedspolitiske strukturer er eroderet til fordel for en multipolær verden, hvor magt igen er blevet den globale ordens organiserende princip.
I den forbindelse er Vestens dominerende forventninger til det 21. århundrede også brudt sammen, da de ikke har været i kontakt med de kræfter, som aktuelt former fremtiden. Ideen om det liberale demokratis universelle gyldighed, markedskræfternes civiliserende potentiale samt den regelbaserede ordens eliminering af fortidens nulsumsspil om magt, ressourcer og værdier har med andre ord været naiv.
Men nu er illusionerne faldet, som titlen på professor i statskundskab, Mikkel Vedby Rasmussens nye bog, ”Illusionernes fald. Hvordan vi overlever den nye verdensorden” også antyder.
I stedet anfægter han disse ”dovne dystopikere” og udlægger den professionelle pessimisme som en visionsløs benægtelse af politik
Disse illusioner defineres ikke nærmere, men betegnelsen anvendes løst om en række forskellige ideer, som blandt andet omfatter forestillingen om, at Rusland var ufarligt, at demokratiske institutioner i sig selv skabte fred, og at den samfundsøkonomiske udvikling var uafhængig af sikkerhedspolitiske forhold. Flere af disse illusioner udlægges i bogen som ”dovne sandheder”, der har været nemme at henfalde til, idet de bekræftede Vestens verdensbillede og værdier.
Men bag illusionernes slør tegner der sig nu en verden, hvor forskydninger i de globale magtforhold har ændret udgangspunktet for Danmarks geopolitiske ageren. Og det er dette udgangspunkt, som Vedby Rasmussen kortlægger i sin bog.
Håb i en foranderlig verden
Men Vedby Rasmussen vil også anvise veje igennem det nye geopolitiske landskab, og svaret på bogens undertitel forbindes i høj grad med vores evne til at omfavne den nye verdens muligheder. For den nye verdensorden rummer nemlig ikke blot udfordringer, men også potentialer, hvorfor forfatteren heller ikke tilslutter sig tidens udbredte forfaldstænkning.
Vedby Rasmussen er således ikke endnu en stemme i koret af dommedagsprofeter, der prædiker Vestens eller verdens forestående kollaps. I stedet anfægter han disse ”dovne dystopikere” og udlægger den professionelle pessimisme som en visionsløs benægtelse af politik. En art ”undergangshygge”, der overser den kreative kraft i det foranderlige og farlige.
Demografiens forskydninger
Bogen indledes med et afsnit om verdens demografiske udviklingstendenser, da disse udlægges som en vigtig skillelinje i det 21. århundrede. I den forbindelse anvendes Grønland som et ikke særligt repræsentativt eksempel på de udfordringer, som et faldende befolkningstal vil stille mange lande over for, ligesom demografisk vækst nærmest betragtes som en betingelse for både demokrati og nationalfølelse. Intet af dette fremstår særligt overbevisende, hvorfor kapitlet også er blandt bogens svageste.
Pointerne om demografiens betydning er dog centrale for forfatterens gennemgående pointe om den teknologiske udviklings betydning for verden, da økonomisk vækst ikke længere kan baseres på en forøgelse af arbejdsstyrken, men derimod må tage afsæt i effektiviseringer funderet i teknologisk innovation.
Stormagtrivalisering
Der er derimod mange interessante indsigter at hente i Vedby Rasmussens nøgterne beskrivelser af de forskellige verdenssyn, som former henholdsvis USA’s, Kinas og Ruslands ageren i verden. Alle lande, som ifølge forfatteren er rundet af en langt stærkere fortælling om, hvor verden er på vej hen, og hvilken rolle de har i den, end både Danmark og det øvrige Europa.
Særligt USA-afsnittet fremstår skarpt, da Vedby Rasmussen ikke underspiller landets magt. For nok er verden blevet mere multipolær, men USA er endnu det største militære og økonomiske tyngdepunkt.
Men hvor amerikanerne tidligere så en direkte sammenhæng mellem USA’s og verdens velbefindende, er dette ikke længere tilfældet.
USA’s transformation
I Vedby Rasmussens læsning markerer Trump-regeringen derfor også et radikalt skifte i USA’s måde at forvalte nationens magt på. En magt, der ikke længere betragtes som et kollektivt gode, der skal virke til fordel for administrationen af en international orden, men som derimod skal omsættes til amerikanernes fordel.
Krisen er selve samfundets væsen. Udfordringen består derfor i at kunne udnytte de muligheder, som de nye teknologier samt demografiske og økonomiske rammevilkår giver os
På denne baggrund ønsker Trump-regeringen heller ikke at indgå i politiske og økonomiske forpligtelser, som underlægger deres magtudøvelse andre autoriteter end dens egen, hvilket Vedby Rasmussen korrekt udlægger som et markant opgør med den internationalistiske tænkning, som har defineret amerikansk sikkerheds- og udenrigspolitik siden Franklin D. Roosevelt.
I Vedby Rasmussens analyse skal dette opgør med forestillingen om et globalt, ikke mindst vestligt fællesskab, ses i lyset af, at ideen herom grundlæggende bryder med Trump-regeringens verdenssyn. For under det internationale systems skin af civilisation er geopolitik reelt en nådesløs konkurrence om fordele og ressourcer.
”Tech bros” tager magten
Denne forståelse af verden kobler Vedby Rasmussen blandt andet til det forhold, at en ny og Silicon Valley-baseret start-up-kultur har vundet indpas i de amerikanske regeringskontorer. En kultur, der hverken er til fals for argumenter om ”blød magt” eller konservative ideer om institutionernes iboende værdi, men som derimod er centreret om forrentningen af investeringer. Derfor foretrækker dens repræsentanter også en verden, som ikke er begrænset af institutioner og ikke fastlåst i gamle aftaler.
På denne baggrund udlægges USA’s politiske transformation også som et mere permanent vilkår funderet i en art symbiose mellem den amerikanske stat og nationens spirende tech-oligarki, hvilket både giver analysen en større dybde og et mere dystert skær.
Innovationsmagt
Danmark skal imidlertid ikke blot forholde sig til et forandret USA, men ligeledes til autoritære stater som Rusland og Kina, der som systemiske rivaler vil forme verden i deres eget billede. Centralt i denne kamp mellem konkurrerende systemer placerer Vedby Rasmussen begrebet ”innovationsmagt”.
Et begreb, der refererer til det forhold, at videnskaben i dag er blevet mobiliseret i tidens stormagtrivalisering, hvilket står i modsætning til globaliseringsideologiens idé om videnskaben som et kosmopolitisk gode uafhængigt af stater og magtforhold. Konkret handler innovationsmagt både om et lands evne til at opfinde og tilpasse sig nye teknologier, men også om, hvorvidt dets politiske system kan magte innovationen.
Sidstnævnte pointe skal ses i lyset af bogens grundlæggende præmis om, at kriser ikke længere blot skal håndteres og overstås, da vi befinder os i en periode af ”kreativ ødelæggelse”, hvor krisen er selve samfundets væsen. Udfordringen består derfor i at kunne udnytte de muligheder, som de nye teknologier samt de demografiske og økonomiske rammevilkår giver os.
Dystre fremtidsudsigter
Ovenstående er måske korrekt, men langt fra optimistisk, og Vedby Rasmussens indledende ”forpligtelse til at se udvikling og håb” kan indimellem være svær at få øje på i det geopolitiske landskab, han maler. Fremtiden lyder altså ikke videre besnærende i bogen, som grundlæggende sår tvivl om, hvorvidt liberale demokratier overhovedet kan konkurrere i en verden, hvor magt baseres på innovation og strategisk handlekraft.
Bogens betoning af innovationsmagten som den kommende tids centrale politiske kampplads er ligeledes bekymrende læsning set fra et Europa, hvis begrænsede evne til at omsætte ideer til produkter og produkter til virksomheder, og dermed skabe vækst gennem innovation, er et velkendt fænomen.
Når illusionerne falder
Dette skal dog ikke lægges forfatteren til last, og bogens mange kapitler om alt fra imperiale magtlogikker til algoritmisk krigsførelse udgør samlet set både interessant og oplysende læsning. Særligt kapitlerne om den militærteknologiske udvikling og implikationerne for fremtidens forsvarspolitik er informative.
Illusionernes fald efterlader derfor også læseren med et nuanceret billede af den nye verdens kompleksitet og udfordringer. Svaret på, hvordan disse udfordringer skal håndteres, står imidlertid ikke helt klart, hvorfor Vedby Rasmussen heller ikke for alvor udfylder det tomrum, som opstår i illusionernes fravær. Men forfatterens appel til os om at droppe vores selvtilfredse illusioner og anlægge en mere ydmyg og handlingsorienteret tilgang til den verden, der former sig omkring os, er i sig selv både et relevant og tilstrækkeligt svar.
Læs mere af Frederik Thomsen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og