SOCIALE YDELSER // ANALYSE – Et nyt lovforslag vil tage forsørgelsesydelser fra anbringelses- og behandlingsdømte retspsykiatriske patienter. Flere eksperter advarer imidlertid om, at regeringen reelt bryder med dansk retstradition, medvirker til ulovlig diskrimination af de retspsykiatriske patienter og skader deres behandling samt kriminalitetsforebyggelsen. Intet af det giver dog ifølge beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek anledning til at ændre lovforslaget.
Folketinget førstebehandlede fredag den 31. oktober et lovforslag om at tage forsørgelsesydelser fra anbringelses- og behandlingsdømte retspsykiatriske patienter. Det udmønter en del af aftalen om en beskæftigelsesreform fra foråret.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre ønsker med lovforslaget at ”ensrette” reglerne for udbetaling af forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte mest muligt med de regler, der gælder for indsatte og varetægtsfængslede i fængsler og arresthuse.
Man hævder, at de ikke har væsentlige udgifter under indlæggelse, fordi de får kost og logi på indlæggelsesstedet, og at de derfor ikke bør få fulde sociale ydelser
Mere specifikt vil man med lovforslaget tage folke-, førtids-, senior- og tidlig pension samt kontanthjælp fra dem, mens de er indlagt, og i stedet give dem 1.725 kr. (2025-niveau) skattefrit i lommepenge om måneden. Man hævder, at de ikke har væsentlige udgifter under indlæggelse, fordi de får kost og logi på indlæggelsesstedet, og at de derfor ikke bør få fulde sociale ydelser.
Man vil så give dem ”mulighed for” at søge om forskellige andre ydelser. Blandt andet kan kommunen efter en konkret vurdering udbetale et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende i en periode op til seks måneder efter, at anbringelsen eller indlæggelsen til behandling er påbegyndt.
Efter udskrivelse vil de få pensionsydelserne igen, mens man fratager de mennesker, der kommer fra kontanthjælpsydelser, deres kontanthjælpsstatus, så de på ny skal søge om kontanthjælp.
Ifølge udtalelser fra beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann (DF) under førstebehandlingen er lovforslaget tæt forbundet med TV 2-dokumentaren Den sorte svane. Er der reelt tale om, at man vil lovgive på baggrund af én (mistænkt) kriminel førtidspensionist: Fasar, som efter egne udsagn i dokumentaren havde snydt rets- og socialsystemet og fået en dom som retspsykiatrisk, utilregnelig patient, men ”i virkeligheden” ikke var sindssyg? Opfatter man retspsykiatriske patienter i hans lys?
Noget tyder i al fald på, at aftalepartierne ikke har noget særligt stort kendskab til og forståelse af, hvad alvorlig psykisk sygdom er.
Målgruppen: Anbringelses- og behandlingsdømte retspsykiatriske patienter
Det er et grundlæggende strafferetligt princip siden romerretten, at man sondrer mellem psykisk syge, utilregnelige gerningspersoner på den ene side og tilregnelige kriminelle på den anden.
I Straffelovens § 16 står der blandt andet, at gerningspersoner, som både var utilregnelige og sindssyge i gerningsøjeblikket eller mentalt retarderede eller i en hermed ligestillet tilstand, ikke skal straffes.
Folketinget forventes at vedtage lovforslaget engang inden nytår, og at det træder i kraft den 1. januar 2026
Sindssygdom er synonymt med, hvad psykiatrien betegner som psykose. Ifølge retspsykiater og speciallæge i psykiatri Mette Brandt-Christensen og nu afdøde speciallæge i psykiatri Aksel Bertelsen betegner sindssygdom i Straffeloven en ”sindslidelse med markant ændring af totalpersonligheden og med tab af realitetssans og realitetstilpasning”. Psykosebetegnelsen er et overbegreb, der omfatter en række separate sygdomskategorier og handler om forstyrrelser af erkendelsen, følelserne, bevidstheden og viljen.
En dommer vurderer, om personen var utilregnelig, og en psykiater vurderer, i samarbejde med en psykolog og socialrådgiver, om personen også var sindssyg eller mentalt retarderet eller i en hermed ligestillet tilstand. Hvis det vurderes, at personen opfylder betingelserne i Straffelovens § 16, skal pågældende ikke straffes, men retten kan træffe bestemmelse om andre foranstaltninger. Disse fremgår af Straffelovens § 68.
Der findes overordnet tre forskellige psykiatriske særforanstaltninger: Anbringelsesdom er en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, som først kan bringes til ophør, når retten tillader det. Den sker på baggrund af alvorlig, personfarlig kriminalitet. Behandlingsdom begynder også med en psykiatrisk indlæggelse, men overlægen kan efter eget skøn udskrive den dømte og ændre behandlingen til at foregå ambulant. Ambulant behandlingsdom forpligter den dømte til at følge ambulant psykiatrisk behandling. Her kan overlægen også vælge at indlægge den dømte, hvis det skønnes nødvendigt. De to første særforanstaltninger har typisk en varighed på mindst fem år og uden længstetid, mens den tredje typisk varer tre eller fem år, men også kan være uden længstetid.
Formålet med en særforanstaltning er tostrenget: Dels at medvirke til psykiatrisk behandling, dels at forebygge, at den dømte begår ny kriminalitet. Frihedsberøvelsen må ikke få karakter af straf.
Lovforslaget vedrører personer, der har modtaget en af de to førstnævnte særforanstaltninger.
Lovforslaget er uforeneligt med menneskerettighederne og dansk retstradition
Der er kommet mange meget kritiske høringssvar. Nogle af de mest gennemgående kritik- og bekymringspunkter er, at det er problematisk at sidestille retspsykiatriske patienter med indsatte og varetægtsfængslede.
Institut for Menneskerettigheder vurderer for eksempel, at denne sidestilling strider imod det menneskeretlige diskriminationsforbud og udgør ulovlig diskrimination. De oplister flere niveauer af diskrimination:
- Det diskriminerer retspsykiatriske patienter i forhold til andre psykiatriske og somatiske patienter, der befinder sig i en grundlæggende sammenlignelig situation under indlæggelse i sundhedsvæsenet.
- Det diskriminerer retspsykiatriske patienter, at man sidestiller dem med kriminelle afsonere i fængsler. De to grupper befinder sig i væsentligt forskellige situationer. Retspsykiatriske patienter er blevet vurderet utilregnelige i gerningsøjeblikket og er derfor straffri; de andre er derimod kendt tilregnelige og straffede.
Instituttet vurderer, at påføring af et så betydeligt økonomisk afsavn vil ”forstyrre og vanskeliggøre” de retspsykiatriske patienters behandling og føre til endnu længere frihedsberøvelser end i dag. Det står efter instituttets opfattelse ikke i et rimeligt forhold til det forfulgte formål om at spare 145 millioner kroner årligt.
Forfatterne konkluderede, at utilstrækkelig psykiatrisk behandling er en risikofaktor for kriminalitet
De mener endvidere, at lovforslaget stigmatiserer de retspsykiatriske patienter og ikke afspejler, at langt hovedparten af dem er svært syge mennesker. De anbefaler derfor regeringen at tage lovforslaget af bordet og ændre det fundamentalt.
Lignende vurderinger deles i høringssvar fra blandt andet Det Etiske Råd, Bedre Psykiatri, Dansk Psykologforening og Psykiatrifonden.
Beskæftigelsesordfører Karin Liltorp (ALT) har i et skriftligt spørgsmål spurgt beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S), om han er enig i det grundlæggende strafferetlige princip om at sondre mellem utilregnelige psykisk syge og strafegnede kriminelle, og hvilket signal han mener, det sender til patienter og samfund, at Folketinget ophæver den sondring.
Kaare Dybvad Bek afviser i sit svar, at fratagelse af forsørgelsesydelser reelt er at betragte som en straf og et brud med retsprincippet om straffrihed. Det gør han også i høringsnotatet: ”Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.”
Lovforslaget modarbejder psykiatrisk behandling og kriminalitetsforebyggelse
En undersøgelse fra Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet i et samarbejde med regionerne udgivet i 2019 viste, at 74 procent af de mentalundersøgte, der havde begået en kriminel handling og blev vurderet utilregnelige i gerningsøjeblikket, havde fået utilstrækkelig psykiatrisk behandling forud for den kriminelle handling. Den viste ligeledes, at 50 procent af dem havde modtaget utilstrækkelig social støtte forud herfor. Forfatterne konkluderede, at utilstrækkelig psykiatrisk behandling er en risikofaktor for kriminalitet.
Men det omvendte er også gældende: Lovforslaget vil skade patientbehandlingen, rehabiliteringen og kriminalitetsforebyggelsen. Det vil det ifølge Institut for Menneskerettigheder, Dansk Psykiatrisk Selskab, SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed, Psykiatrifonden, Bedre Psykiatri med flere, fordi manglende økonomisk stabilitet, forudsigelighed og tryghed vil føre til fattigdom, gæld, hjemløshed, øget konfliktniveau og forværring af behandlingsmiljøet.
Dansk Psykiatrisk Selskab gør opmærksom på, at størsteparten af de indlagte foranstaltningsdømte patienter også har udgifter til bolig, og at det allerede i dag er en svær opgave at få kommunerne til at støtte patienternes udgifter. Institut for Menneskerettigheder, SAND, Aarhus Kommune med flere vurderer, at mange patienter vil få problemer med at dække husleje og risikerer at miste deres bolig helt, da de indlægges i længere tid end seks måneder.
Danske Regioner tilføjer, at lovforslaget kan have den effekt, at behandlingsdømte på grund af truslen om en dårligere økonomi får en tilskyndelse til at undgå nødvendige indlæggelser
Dansk Psykiatrisk Selskab skønner, at der for stort set alle patienter vil skulle etableres en ny bolig før udskrivelse. Blandt andet derfor vil den påtænkte ordning forsinke udskrivelserne med minimum et halvt år. Dette vil – ud over store menneskelige og retssikkerhedsmæssige omkostninger – koste samfundet mere end en halv milliard kroner årligt; altså meget mere end de 145 millioner kroner, regeringen forestiller sig at kunne spare. Samtidig vil det blokere for, at andre patienter med behandlingsbehov kan blive indlagt.
Danske Regioner tilføjer, at lovforslaget kan have den effekt, at behandlingsdømte på grund af truslen om en dårligere økonomi får en tilskyndelse til at undgå nødvendige indlæggelser. De præciserer, at det fx kunne gælde for patienter med en behandlingsdom, hvor en udskrivelse er mulig, eller hvor ny indlæggelse kan være frivillig og relateret til rehabilitering, misbrugsbehandling eller udslusning.
Karin Liltorp har spurgt Kaare Dybvad Bek, om han mener, at ”en lov, der reelt kriminaliserer patienter under behandling,” stemmer overens med regeringens 10-årsplan for psykiatrien fra foråret 2025 og de udtrykte formål om at afstigmatisere psykisk sygdom.
Han henholder sig i sit svar til, at lovforslaget ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet ”ikke [har] betydning for indholdet eller kvaliteten i den psykiatriske behandling”. I høringsnotatet refereres Indenrigs- og Sundhedsministeriet for at sige, at høringssvarene ikke giver anledning til lovændringer, og at regeringen med aftalen om en 10-årsplan for psykiatrien har sikret et historisk stort løft af psykiatrien på 4,6 mia. kr. i 2030 sammenlignet med 2019.
Følelser trumfer fagfolks viden og advarsler til lovforslag
Kaare Dybvad Bek fortalte i sin ministertale om en mand, der havde arbejdet som betjent på Sikringen i Slagelse og en dag havde henvendt sig til ham. Manden havde fortalt, at mens han skulle håndtere nogle meget farlige mennesker og ikke selv fik nogen særligt høj løn for sit arbejde, kunne en af patienterne på Sikringen nu gå ud ad døren med halvanden million kroner i hånden. Det var han utilfreds med.
Kaare Dybvad Bek talte rundt omkring sin retsfølelse og benyttede sig af meget patosfyldt sprogbrug: ”Hvem er det, der sidder nede på psykopatforvaringen,” spurgte han – og svarede selv: ”Jamen, det er jo blandt andet en 41-årig mand, der har dræbt en psykiater. (…)
Det med at sige, at dem, der sidder på Sikringen, er en bred gruppe af psykisk syge, det mener jeg simpelthen er en forkert måde at opfatte det på
Eller tag gerningsmanden fra det angreb, der var i Fields for nogle år siden. Han slog tre uskyldige mennesker ihjel (…) med koldt blod (…). Hvad vil man sige til deres pårørende, hvis han (…) kan gå ud ad døren i Sikringen (…) med en million kroner i hånden?”
”Det med at sige, at dem, der sidder på Sikringen, er en bred gruppe af psykisk syge, det mener jeg simpelthen er en forkert måde at opfatte det på. (…) Hvorfor ikke sidestille dem med andre mennesker, der sidder i fængsel?”
Beskæftigelsesordførerne fra de øvrige deltagende partier bag lovforslaget – Jens Joel (S), Kim Valentin (V), Ammar Ali (M), Charlotte Munch (DD), Carl Andersen (LA), Dina Raabjerg (KF), Nick Zimmermann (DF) og Samira Nawa (RV) – udtrykte enslydende synspunkter og argumenter i folketingsbehandlingen. Kun beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF), beskæftigelsesordfører Karin Liltorp (ALT), MF Sascha Faxe (ALT) og beskæftigelsesordfører Victoria Vélasquez (EL) opponerede imod lovforslaget.
De kritiserede herunder de facto-angrebet på princippet om retspsykiatriske patienters straffrihed. De pointerede, at de skal betragtes som patienter. Og de advarede om, at patienterne får en så presset økonomi, at det i sig selv vil skade deres behandling og kriminalitetsforebyggelsen. Her refererede de til en del af de beskrevne høringssvar.
I en af sine afsluttende bemærkninger sagde Karin Liltorp: ”Jeg tror, vi har fået det meget, meget klart, at ministeren ikke anerkender psykisk sygdom, at han anerkender ikke det princip med, at man ikke bliver holdt ansvarlig for sine gerninger, fordi der har siddet nogle eksperter og vurderet, at man ikke kan holdes ansvarlig. Det synes jeg, debatten viser.”
Jeg er ikke enig i, at dét, at der er mange kritiske høringssvar, automatisk betyder, at lovforslaget er dårligt. Jeg har vedtaget adskillige lovforslag, som har været fremragende, og som har virket efter hensigten, men som udelukkende havde kritiske høringssvar
Sascha Faxe ville vide, om det så ikke kunne gøre indtryk på nogen af partierne bag lovforslaget, at eksperter advarer om, at det vil føre til det modsatte af store samfundsmæssige, økonomiske besparelser. Men heller ikke dette ville nogen af dem bide på. Hun ville også vide, hvorfor aftalepartierne ikke tager sig af de mange kritiske høringssvar.
Kaare Dybvad Bek svarede: ”Jeg er ikke enig i, at dét, at der er mange kritiske høringssvar, automatisk betyder, at lovforslaget er dårligt. Jeg har vedtaget adskillige lovforslag, som har været fremragende, og som har virket efter hensigten, men som udelukkende havde kritiske høringssvar.”
Folketinget forventes at vedtage lovforslaget engang inden nytår, og at det træder i kraft den 1. januar 2026. Det vil gælde både nuværende og kommende patienter, som har modtaget en behandlings- eller anbringelsesdom.
Den første dag: Mor til Field’s-ofre skriver rørende og blændende godt om sorgen
Udlændinge- og integrationspolitik smelter sammen med socialpolitik i den nye beskæftigelsesreform
Stop regeringens klapjagt på de sygeste og svageste borgere i Danmark
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og