AKTIEMARKEDER // ANALYSE – AI-hype og Novo Nordisks kollaps har ramt det danske C25 aktieindeks hårdt i de senere år. Skal danske aktier igen være konkurrencedygtige på afkast kræver det stram fokus på indtjening og vækst. Det er ikke længere nok for et dansk selskab at være en solid defensiv kvalitetsaktie.
I mange år var danske aktier en god investering. Men i de seneste fem år er det gået ned ad bakke. Aktieindekset OMX C25, der rummer de 25 mest handlede børsnoterede danske selskaber, har i de seneste fem år givet et afkast på mellem 0 og 5 pct., mens MSCI World indekset over aktier i samme periode har givet et afkast på mellem 65 og 90 pct. afhængigt af valuta og målemetode.
Har man som privatperson kun investeret frie midler eller pensionsopsparinger i de mest handlede danske aktier, er man gået glip af betydelige afkast.
Det generelle billede, der tegner sig, er , at de store danske virksomheder stadig tjener gode penge, men kæmper med lavere vækst og større global usikkerhed
Men hvorfor er det gået så dårligt, og kan de mest handlede danske aktier igen blive konkurrencedygtige internationalt? Ja, siger investeringsøkonom i investeringsplatformen Nordnet, Per Hansen til POV International. Det vender vi tilbage til, men først lige en forklaring på, hvorfor danske aktier har klaret sig dårligt i 2020’erne.
I det danske C25 indeks fylder medicinalvirksomheden Novo Nordisk rigtig meget. Frem til sommeren 2024 steg Novo Nordisk-aktien kraftigt, mens der var udsigt til stor vækst takket være vægttabs-medicinen Wegovy. Men siden kulminationen for snart to år siden er Novo-aktien faldet fra en kurs på over 1.000 til nu omkring 300.
Novo Nordisk kunne ikke leve op til markedets vækstforventninger, fordi konkurrencen fra rivalen Eli Lilly og producenter af kopiprodukter viste at sig at være langt hårdere end ventet. Med ny bestyrelse og ledelse, massive besparelser og nye strategier, forsøger Novo Nordisk nu at indvinde det tabte.
Dertil kommer, at de danske C25-selskaber er tunge på industri og energi – sektorer, der har haft det svært i de senere år, hvor stigende priser på råvarer og renter har øget omkostningerne dramatisk. Det har ramt selskaber som fødevare-virksomhederne Carlsberg, Royal Unibrew, isoleringsproducenten Rockwool samt Ørsted og Vestas, der gør det i vindmølleparker og produktion af møller.
Og nok så afgørende. Blandt de danske C25 selskaber er der ingen teknologiselskaber, som Microsoft, Nvidia (AI-computer-chips) Open AI, Amazon , Meta, Alphabet (Google) og andre, der har gjort, at amerikanske aktier er mere lukrative. Ikke mindst set i lyset af de store afkast som markedet forventer i takt med udfoldelsen af potentialet inden for kunstig intelligens, som alle disse selskaber investerer kraftigt i.
Danske selskaber skal skabe mere værdi
Ifølge Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, kræver et comeback for danske aktier, at bestyrelser og ledelser i de største børsnoterede danske virksomheder i højere grad koncentrerer sig om at få selskaberne til at skabe værdi for aktionærerne.
”Når aktiekurserne falder, skal bestyrelse og ledelse tage problemet alvorligt og fokusere benhårdt på at skabe værdi for aktionærerne. Det er det, vi ser udfolde sig i Novo Nordisk nu, hvor hovedaktionæren har presset igennem, at både ledelse og bestyrelse er skiftet ud, og hvor kursen er lagt om, så der udelukkende fokuseres på vækst og indtjening”, siger Per Hansen.
At fokus nu benhårdt er på at skabe indtjening og vækst ser han tegn på i flere virksomheder. De store børsnoterede selskaber har i de senere uger aflagt regnskab for 1. kvartal 26. Det generelle billede, der tegner sig, er , at de store danske virksomheder stadig tjener gode penge, men kæmper med lavere vækst og større global usikkerhed.
De største danske selskaber har haft ry som ”stabile kvalitetsaktier”. Men det er investorerne ikke længere villige til at betale høje priser for. I stedet efterlyser de reel vækst og et stærkt fokus på indtjening. Det sidste ser vi også i andre selskaber end i Novo.
DSV viser vej med AI
Et klassisk eksempel er ifølge Per Hansen logistik-koncernen DSV – De Samvirkende Vognmænd. DSV er over en snart 50-årig periode vokset fra en beskeden sjællandsk vognmandsforening til en verdensomspændende transport-koncern.
Det er sket ved løbende at købe virksomheder op og integrere dem i et stramt koncept, hvor DSV styrer forretningen, men i høj grad baserer den på underleverandører, der har de tunge kapitalinvesteringer i form af lastbiler og lagre. Senest har selskabet i 2025 overtaget den store tyske logistikkoncern DB Schenker og dermed gjort DSV til verdens største logistik-virksomhed.
I regnskabet for første kvartal levede DSV op til investorernes forventninger. Samtidig satte koncernchefen sig som mål at reducere omkostningerne, og dermed steg indtjeningen kraftigt ved brug af kunstig intelligens. Seks milliarder kroner i besparelser ved brug af AI skal opnås inden 2030. Det er den type udmeldinger investorerne godt kan lide.
ISS, rengøringskoncernen, der på globalt plan beskæftiger 330.000 medarbejdere, er et andet selskab, som ifølge Per Hansen fra Nordnet, har fuld fokus på bundlinjen.
Ligesom DSV er ISS igennem 50 år vokset ved opkøb. Men det har knebet at holde på kunderne i de mange opkøbte selskaber, og virksomheden blev meget kompleks. I de senere år har ledelsen fokuseret på at forenkle virksomheden og forbedre driften. Samtidig er der investeret hårdt i digitalisering og IT, og det har forbedret indtjeningen.
Et tredje selskab, der er værd at fremhæve, er Nordisk Kabel og Tråd, (NKT), der producerer fiberkabler, som bl.a. bruges ved etablering af havvindmølleparker.
Den mere end 100 år gamle virksomhed var i krise i årene 2014-2022. Der var investeret stort i nye fabrikker, men efterspørgslen udeblev. Samtidig tabte man til konkurrenter – bl.a. leverancerne til den store havvindmøllepark, Kriegers Flak i Østersøen. Desuden fik NKT bøder for at have deltaget i et kartel.
Men et opsving i nye ordrer på kabler til vindmølleparker til havs, ny ledelse og fokus på effektiv drift vendte udviklingen, og nu udgør NKT en af de mest lovende virksomheder i C20 indekset.
Comeback for defensive aktier?
Omvendt kan man pege på skuffelser som Coloplast, der producerer hjælpemidler til stomi-patienter. Coloplast har i de senere år opkøbt to store virksomheder for at forbedre sin markedsposition, men det man kalder synergi-gevinsterne ved opkøbene er udeblevet.
Direktionen blev fyret og først nu efter en lang periode, hvor bestyrelsesformanden har fungeret som adm. direktør, er der fundet en topleder, der skal vende udviklingen. Nok har bestyrelse og ledelse i dette tilfælde fokuseret på at øge indtjeningen ved opkøb, men varen er ikke leveret, og det straffer aktiemarkedet hårdt.
Danske C25-selskaber er tunge på industri og energi – sektorer, der har haft det svært i de senere år, hvor stigende priser på råvarer og renter har øget omkostningerne dramatisk
”Det som bestyrelserne og ledelserne skal vurderes på er, at om de har været i stand til at skabe langsigtet værdiskabelse i selskaber. Dem, der forsøger på dette, kan godt løbe ind i vanskeligheder i år et, to eller tre, men hvis de over en femårig periode ikke har skabt værdi, har de fejlet. Jeg ser gerne at bestyrelserne får et mandat, så de for den kapital virksomhed har, eller måske for en mindre kapital, langsigtet kan skabe de afkast, som danske virksomheder har været rigtig gode til at skabe bortset fra i de sidste fem år”, siger Per Hansen.
Aktieanalysechef i AL-Sydbank, Jacob Pedersen, peger ligesom Per Hansen på, at Novo Nordisk fylder meget i det danske C-25 aktieindeks. Hvor man for to år siden ville betale 35 kr. for at få del i en krones overskud i Novo Nordisk, vil man nu kun betale 15. Det gør en forskel. Dertil kommer til, siger Jacob Pedersen, at det danske C25 indeks rummer mange såkaldte ”defensive” aktier som f.eks. fødevareindustrier som Carlsberg, der ikke er så konjunkturfølsomme.
”Når stemningen omkring Novo Nordisk er dårlig, smitter det af på de øvrige danske aktier. Og når det danske indeks heller ikke rummer teknologiaktier med AI-potentiale, som markedet efterspørger lige nu, kommer de danske elite-aktier dårligt ud”, siger Jacob Pedersen.
Når det er sagt, ændrer det efter Jacob Pedersens opfattelse ikke på, at mange af selskaberne i det danske c-25 indeks har en solid indtjening – også i urolige tider som disse. Derfor kan man godt forestille sig, at der igen kommer større efterspørgsel på de ”” som dominerer det danske c-25 indeks
” Jeg synes også de førende danske selskaber er på niveau international, når det gælder aktionær-venlige tiltag som aktietilbagekøb og gode udbytter. Jeg er tryg ved , at ledelserne koncentrerer sig om god drift og indtjening og ikke fokuserer for meget på aktiekursen, kvartal for kvartal”, siger Jacob Pedersen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og