STRESS // KOMMENTAR – Det kedelige ved samfundets stressproblemer er, at der ikke er en enkel og kommunikerbar løsning, der gør sig godt i et fire minutters indslag i TV AVISEN, skriver psykolog og stressbehandler, Kristoffer Munk, efter at regeringens stresspanel har anbefalet at lukke Forældreintra. Men er den digitale skolehjem-platform virkelig en årsag til stress? Nej, mener Munk, der aldrig i sin lange praksis har hørt personer give udtryk for, at Forældreintra var medvirkende til deres stress.
I mandags kom den første og sikkert nøje udvalgte anbefaling fra regeringens stresspanel: Ud med Forældreintra, ind med kontaktbogen.
De fleste med sundhedsfaglig baggrund, jeg har mødt, frygtede ved opstarten af regeringens stresspanel, at det ville munde ud i pop og presse, gyldne intentioner og ikke så meget mere.
Hvis det her er niveauet, så er den frygt mere end blevet til virkelighed.
Det er uden tvivl rigtigt, at Forældreintra er en irritationskilde hos mange, til tider også hos undertegnede, og det er blevet moderne at hade og hetze det. Men hvis vi taler om stress, så har jeg i 13½ års klinisk praksis ikke nogensinde hørt en person give udtryk for at Forældreintra var bare en medvirkende årsag til deres stress.
Samlet set kan man håbe, at Forældreintra forslaget blot er en enlig svale, og at resten bliver bedre. Man kan dog have sine tvivl på den indledende baggrund
Med ja-hatten på i forhold til forslaget, er det da rigtigt, at der kan være mange beskeder på Forældreintra, og hvis man har sit barn på en skole, der ikke har fundet ud af at fravælge den funktion, hvor forældre kan skrive om dette og hint på ’intra’ til hinanden, kan det da bestemt ses som en faktor til irritation at skulle høre om at Bella-Veronicas grønne kjole igen er blevet snavset.
Det er da også irriterende at høre om, at hun er blevet konstateret allergisk overfor grønne jellybeans, hvorfor man ikke skal fodre hende med disse på en legeaftale. Det kan vi alle sammen grine af og ser os helst fri for, men mon ikke det kunne klares med, at hver skole fastlægger en kommunikationsstrategi à la: Ingen beskeder mellem forældrene på ’intra’, skriv i kontaktbogen, hvis I vil lærerne noget og påregn en til to dages svartid. Emnet gør sig godt i blogs, debatter og i en stille samtale om tidernes forfald og de andre forældres skæve syn på deres guldklumper, som mange sikkert har haft med ligesindede i en fortrolig stund. Det har bare ikke det helt store med stress at gøre.
Stress koster – det gør løsningerne også
Hvis vi taler folkeskole som udgangspunkt, har jeg til gengæld hørt stressramte beskrive oplevelser med mobning, mistrivsel, lærerfravær (til tider udløst af stress), høje klassekvotienter, lang tids ventetid på udredning af børn med indlæringsvanskeligheder, børn der bliver ringet hjem syge som følge af larm og dårligt indeklima. Skolelukninger og omlægninger af skoledistrikter, lukkedage og SFO åbningstider kan også fremhæves. Dårlig samvittighed over lange dage i skole/SFO har jeg også hørt omtalt hos stressramte, men sgu ikke Forældreintra.
De andre ting kunne være interessante at kigge på, men måske er det lidt for dyrt?
Nu har man selvfølgelig lov at håbe på, at resten af stresspanelets anbefalinger giver mere mening, men på baggrund af det udvalgte emne, kan man kun frygte det værste.
Stress ses hyppigere hos folk, der skal prøve at løse 42 timers arbejde på 37 timer, eller som oplever, at de skal leve op til modstridende krav og ikke får støtte til at navigere i disse fra deres ledelse, som måske endda selv er udsat for samme fænomen
Stress koster vores samfund adskillige milliarder, medfører til tider langvarig lidelse hos den stressramte og der ses en overrisiko for udvikling af eksempelvis angst og depression hos stressramte. Stressramte kan i nogle tilfælde være flere år om at komme sig helt, nogle kommer sig aldrig helt. Stress og mistrivsel har jeg da bestemt også hørt som en skilsmisseårsag hos en person eller to gennem årene. De fleste stressramte oplever i kortere eller længere perioder, at det er vanskeligt at fungere som forældre, søskende, venner kolleger, familiemedlemmer og ægtefæller.
Hvis vi ender med 12 anbefalinger à la luk Forældreintra og stik lille Markus en kontaktbog, så har man forspildt en god mulighed for at gøre noget ved et strukturelt problem i vores samfund.
Hvad med Sundhedsplatformen?
Den kedelige løsning, hvis vi kigger på skolegang, havde været at sige, at skolerne selvfølgelig skal tænke over, hvordan de bruger deres digitale platforme til at kommunikere med forældrene, men at man også skulle kigge generelt på at skabe velfungerende elever med gode skoledage, da dette alt andet end lige giver mindre stress hos de forældre, der naturligvis kerer sig om deres børns trivsel og skoledag.
Det kedelige ved samfundets stressproblemer er, at der ikke er en enkel og kommunikerbar løsning, der gør sig godt i et fire minutters indslag i TV AVISEN.
I øvrigt hvis man benytter logikken bag forslaget om at droppe Forældreintra, hvad så med Sundhedsplatformen? Det ser da ud til, at mange hospitalsansatte giver udtryk for en vis grad af frustration i forbindelse med dansen med denne digitale elefant
For mig at se er det tværtimod nogle kedelige strukturelle løsninger, der skal til: Vi skal kigge generelt på trivsel på arbejdspladser som et væsentligt parameter og sikre, at mennesker på arbejdsmarkedet også har mulighed for at have et liv ved siden af deres arbejde, hvis de ønsker dette, og ikke mødes med urimelige krav gennem gradvise sparerunder og hyppige organisationsændringer. Det er min påstand at projekt ”effektiviser 2% om året” giver væsentligt flere stressramte end Forældreintra. Skal vi så fyre Kristian Jensen og erstatte ham med en kontaktbog, hvor Lars Løkke Rasmussen kan skrive til os? Hvis man skal benytte logikken i Forældreintra-forslaget som rettesnor for, hvordan man arbejder med et samfundsproblem, der koster milliarder hvert år, kunne det måske være et forslag.
I øvrigt hvis man benytter logikken bag forslaget om at droppe Forældreintra, hvad så med Sundhedsplatformen? Det ser da ud til, at mange hospitalsansatte giver udtryk for en vis grad af frustration i forbindelse med dansen med denne digitale elefant. I øvrigt er det da vist stadig ikke lykkedes at få produktiviteten op på det niveau, den var før at den blev indført. Er det så forslag nummer to? Her kan man da vist dokumentere en nedgang i produktivitet før og efter, og mon ikke diverse APV’er også rummer et udsagn eller to om Sundhedsplatformen, hvis man gav dem en nærlæsning?
Forhåbenligt blot en enlig svale
Det kunne også være interessant at kigge på muligheden for at holde reelle pauser i løbet af en arbejdsdag, tilrettelæggelse af arbejde, sammenhæng mellem arbejde og familieliv, dokumentationskrav og lignende i den forbindelse. I arbejdet med de stressramte håber jeg da, at man anbefaler at få samlet op på den viden om effektiv behandling, vi efterhånden har fået vedrørende stress og tager stilling til, hvilke behandlingsformer, der har en effekt.
Stress ses hyppigere hos folk, der skal prøve at løse 42 timers arbejde på 37 timer, eller som oplever, at de skal leve op til modstridende krav og ikke får støtte til at navigere i disse fra deres ledelse, som måske endda selv er udsat for samme fænomen. Måske var det en idé at tage fat på det også?
Min spådom er, at der kommer et par forslag à la luk Forældreintra, og så nogle generelle ikke-omkostningstunge forslag om, hvad arbejdsmarkedets parter kan gør
Hvis man spørger hovedparten af stressramte er den mængde af kontakt, du ret hurtigt får med dit lokale Jobcenter også værd at kigge på. En effektiv kur for stress er ro og hvile, ikke mødeindkaldelser til samtaler på et jobcenter og lignende. Et konkret forslag kunne være at stressramte først skulle i kontakt med jobcentret efter eksempelvis to måneders sygemelding eller, hvis der foreligger en mulighedserklæring fra lægen, som indikerer at personen skal være sygemeldt i mere end to måneder. Herefter kunne man så tage en vurdering af, om der var sket en bedring i tilstanden, eller om der var behov for en mere intensiv indsats.
Jeg anerkender, at det er et forslag for egen regning, men det er baseret på oplevelser med sygemeldte menneskers møde med lovgivningskrav vedrørende sygemeldte. Jobcentrene gør bestemt bare deres arbejde på baggrund af de love, politikerne vedtager, men mere end en gang, har jeg da oplevet reaktivering og forlængede sygemeldinger som en følge af kontakten mellem borger og jobcenter.
Samlet set kan man håbe, at Forældreintra forslaget blot er en enlig svale, og at resten bliver bedre. Man kan dog have sine tvivl på den indledende baggrund. Min spådom er, at der kommer et par forslag à la luk Forældreintra, og så nogle generelle ikke-omkostningstunge forslag om, hvad arbejdsmarkedets parter kan gøre. Hertil formentlig tilsat et krydderi af gode og velmenende betragtninger om individets personlige ansvar for eget liv. Måske lidt om at vi skal nedsætte et forskningsudvalg, som skal studere effekten af behandling af stressramte, hvis vi skal snige lidt seriøsitet ind.
Hvis det er tilfældet, så er det her en god lejlighed til, at Hella Joof og hendes disruptions-pyroman-indianere kommer forbi og erklærer, at nu er der gået syv år, og at det er på tide at stryge en tændstik og starte forfra på at finde nogle reelle løsninger. Hvis ikke, så har man da lov at blive overrasket på baggrund af en dårlig start.
Topfoto: Kristian V. Jensen
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
