SUNDHED // KLUMME – Over halvdelen af alle voksne lever ikke op til WHO’s anbefalinger for fysisk aktivitet, og det går ikke kun ud over kroppen og vores fysiske sundhed, men også den mentale, skriver Anna Bogdanova i denne klumme om paradokset mellem mental overbelastning og fysisk inaktivitet.
Vi lever i, hvad man kan kalde en psykosocial savanne – et dagligt landskab fyldt med konstante krav, forventninger og uforudsigelige udfordringer, der påvirker os både mentalt og følelsesmæssigt.
Den psykosociale savanne er større og mere kompleks end nogensinde før, hvor både egne og andres forventninger aldrig sover. Fra morgen til aften bliver vi bombarderet med mails, beskeder og notifikationer, som kæmper om vores opmærksomhed, og vi er hele tiden på vagt og klar til at reagere på nye problemer, mens vi jager små gevinster og succeser i hverdagen.
Dagligt skal vi altså håndtere en stadig større mængde information, navigere i komplekse arbejdsopgaver, balancere sociale og familiemæssige forpligtelser, træffe hurtige beslutninger og forholde os til verdenskriser samt politisk og økonomisk usikkerhed.
Vores kroppe bliver mere og mere stillesiddende, mens vores sind kører på højtryk
Alt det sker, mens vi konstant forsøger at tilpasse os uventede situationer og optimere os selv, så vi er forberedt på det næste – eller det værste.
Den mentale belastning overhaler dermed langt den fysiske, og det er ikke så underligt, at der ofte ikke er meget energi tilbage til kroppen – og dermed træning. Mange af os sidder stille det meste af dagen, og ifølge rapporten Danskernes Sundhed 2023 opfylder 54,7 procent af den voksne befolkning ikke WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet.
Vores kroppe bliver mere og mere stillesiddende, mens vores sind kører på højtryk. Vores mentale udfordringer fylder nu mere end nogensinde, mens vores fysiske aktivitetsniveau falder drastisk. Det er derfor ikke overraskende, at folkesundheden går den forkerte vej – både mentalt og fysisk.
Kombinationen af mental overbelastning og fysisk underbelastning har nemlig alvorlige konsekvenser for både krop og sind.
Hvordan fysisk inaktivitet påvirker hovedet
Fysisk inaktivitet hæmmer hjernens evne til at danne nye neurale forbindelser, hvilket går ud over vores hukommelse, evne til at lære og håndtering af stress. Hjernen er afhængig af regelmæssig fysisk aktivitet for at fungere optimalt, men når kroppen bliver forsømt, bliver også sindet påvirket.
Mange oplever hjernetåge, nedsat fokus og dårlig hukommelse, hvilket gør selv de mindste opgaver mere energikrævende.
Jeg har netop lavet en rundspørge blandt indtil videre 1.400 kvinder om deres forhold til mentalt og fysisk overskud. Og det er overvældende, så mange kvinder, som oplever det paradoks på egen krop:
”Jeg føler mig træt hele tiden og får intet udrettet. Selv små opgaver virker uoverkommelige, og jeg kan bare sidde og stirre ud i luften,” skriver en kvinde. En anden deltager siger: ”Jeg bliver hurtigere irriteret og drænet. Jeg mangler overskud til at komme videre.”
Når vi føler os pressede, er motion ofte det første, vi skærer væk – også selvom vi (måske) godt ved, at det ville kunne hjælpe os. Problemet er bare, at træning også kræver tid og energi – ressourcer, som vi allerede føler, vi mangler.
”Hver gang jeg forsøger noget fysisk, som at løbe en kort tur, dukker der hurtigt smerter op. Det føles, som om energien bliver suget ud af mig,” skriver en tredje kvinde.
Men ifølge WHO er vores hjernesundhed uadskillelig fra en krop i bevægelse, og fysisk aktivitet understøtter både kognitive og emotionelle funktioner.
Regelmæssig træning øger bl.a. produktionen af BDNF (brain-derived neurotrophic factor), som hjælper hjernen med at skabe og vedligeholde nye forbindelser, og træner andre kredsløb i hjernen – noget, som styrker vores evne til at fokusere, lære og træffe bedre beslutninger.
Både hjerne og muskler skal trænes
”Jeg ville elske at bo i en smertefri krop, hvor leddene føles smurt, og hver bevægelse er karakteriseret af styrke i stedet for træthed. En krop, som jeg kan stole på, og som tillader mig at drømme stort uden at være den begrænsende faktor!” siger en kvinde i undersøgelsen.
Som træner er jeg både optaget af at finde den passende dosis træning, som man kan restituere fra – og servere den på en måde, som gør det let for folk at rumme og forstå nye input og skabe læring.
Begge dele er nødvendige for at skabe en vedvarende træningsrutine, der er realistisk og overkommelig og skaber holdbare resultater.
Når den fysiske kapacitet er eller bliver reduceret til et minimum, ender man med en krop, som ikke kan holde til alt dét, som hovedet gerne vil
Både professionelt og personligt kan jeg konstatere, at den mentale belastning i hverdagen går ud over, hvad vi kan holde til fysisk og kognitivt – og kan være så stor, at vi ikke ”bare” kan overskue at følge diverse træningsplaner, lære nye øvelser eller anstrenge os i særligt høj grad eller lang tid ad gangen.
Når båndbredden er maxet ud, er det også svært at holde fokus, sortere sanseindtryk, rumme flere input og skifte mellem opgaver.
Det stiller stigende krav til formidling og træningsdesign, når jeg skal levere maksimal effekt med minimalt tids- og energiforbrug, samt minimale krav til opmærksomhed og beslutningstagning.
Mikrotræning kræver kun få minutter om dagen og har vist sig at være uhyre effektivt til at gøre træning til en fast del af selv en travl hverdag for mine kunder. Korte og målrettede træningspas, som engagerer både hjerne og muskler og gradvis opbygger styrke og mental kapacitet uden at kræve store tidsmæssige investeringer, har vist sig at være den mest effektive tilgang til at udvide kapacitet og at skabe fremgang i min praksis.
Det er ikke nok at have fokus på den fysiske del som træner, hvis man rent faktisk vil skabe en ændring – hjernesundheden er mindst lige så vigtig, for når den fysiske kapacitet er eller bliver reduceret til et minimum, ender man med en krop, som ikke kan holde til alt dét, som hovedet gerne vil.
Når vi derimod også prioriterer hjernesundhed – det vil sige, at vi træner på en måde, som både udfordrer muskler og hjerne – så er vi godt på vej mod at bryde mønsteret med mental overbelastning og fysisk underbelastning og få et større råderum, både fysisk og mentalt.
Og det råderum længes vi efter!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
